I behøver udholdenhed

„I behøver udholdenhed for at gøre Guds vilje og få, hvad der er forjættet.“ — Hebr. 10:36.

 1. (a) Hvorfor har man kunnet vente at årene efter 1914 ville blive vanskelige? (b) Nævn nogle af de vanskeligheder der har været forudsagt med stor nøjagtighed.

DE ÅR der er gået siden folk rejste sig mod folk og rige mod rige i 1914, har været vanskelige for menneskeheden. Men det er ikke andet end hvad man har kunnet vente. Bibelens profetier om den tid vi lever i, viser at der ville være „hungersnød og jordskælv både her og der“, og at alle disse ting kun ville være „veernes begyndelse“. (Matt. 24:7, 8) Åbenbaringen 12:12 har forudsagt at det ville være en tid med veer på jorden fordi Djævelen véd at „hans tid er kort“. Apostelen Paulus viste i Andet Timoteusbrev, kapitel 3, hvorfor disse „sidste dage“ ville være strenge, en tid hvor mange mennesker ville mangle tro og integritet.

 2. Hvilke prøvelser måtte de kristne udholde?

² Desuden har Jesu profeti i Mattæusevangeliet, kapitel 24, forudsagt at sande kristne i de sidste dage ville blive hadet af alle folk, og at nogle endog ville blive forrådt og dræbt. Det ville være en tid hvor der var falske profeter på jorden, hvor lovløsheden ville tage til, og hver folks kærlighed ville blive kold. Og efter at have beskrevet alle disse tilstande der ville komme, sagde Jesus: „Men den, som holder ud indtil enden, han skal frelses.“ — Matt. 24:13; Åb. 12:17.

 3. (a) Hvad viser den tilsvarende beretning i Lukas 21 at der ville ske med de kristne? (b) Hvorfor er udholdenhed så vigtig?

³ At det er meget nødvendigt for Guds tjenere at have udholdenhed under sådanne forhold, understreges også i den tilsvarende beretning med Jesu profeti i Lukasevangeliet, kapitel 21, som fortæller om de lidelser og den forfølgelse de trofaste kristne ville blive udsat for i endens tid. Dér udtrykte Jesus det således: „Ved jeres udholdenhed skal I vinde jeres sjæle.“ Det gælder altså det evige liv. — Luk. 21:12-19.

 4. (a) Hvilket særligt arbejde må de kristne udføre i „endens tid“ trods alle vanskeligheder? (b) Hvad viser at det udføres over hele verden?

⁴ Samtidig med at de kristne i disse vanskelige år skulle udsættes for lidelser og være udholdende, skulle de, ifølge Bibelens profetier, tage del i forkyndelsen af den gode nyhed om Riget på hele den beboede jord til et vidnesbyrd for alle folkeslag før enden på denne tingenes ordning kom. Yearbook of Jehovah’s Witnesses for 1973 viser at en sådan forkyndelse nu foregår i 208 lande og områder over hele verden. — Matt. 24:14.

 5. hvordan er Jesu Kristi eksempel en hjælp for os?

⁵ Hvad er det der hjælper de kristne til at holde ud i disse „sidste dage“? I de mange år der er gået siden 1914 da den første verdenskrig begyndte, har Guds tjenere været udsat for adskillige prøver. Noget der har hjulpet dem meget under sådanne prøver er Kristi eksempel på udholdenhed under lidelser. Peter henleder vor opmærksomhed på det med disse ord: „Dertil blev I kaldet, fordi også Kristus led for jer og efterlod jer et forbillede, for at I skal gå i hans fodspor, ’han, som ikke gjorde synd, og i hvis mund der ikke blev fundet svig,’ han, som ikke skældte igen, når han blev udskældt, ikke truede, når han led ondt, men overgav sin sag til ham, der dømmer retfærdigt.“ (1 Pet. 2:21-23) Vi husker hvordan Jesus Kristus stolede på sin Fader og blev ved med at bede til ham. Vi må også indtrængende bede Jehova om hjælp til at holde ud. — Matt. 26:39, 42, 44.

 6. (a) Hvorfor må man tage sig i agt at man ikke falder? (b) Hvorfor kan vi stole på Jehovas hjælp når vi fristes?

⁶ Foruden at udholde lidelser er det også nødvendigt at modstå fristelser. Paulus’ beskrivelse i Andet Timoteusbrev, kapitel 3, af menneskehedens slette adfærd i „de sidste dage“, viser hvor stærk en påvirkning der ville være til en uret handlemåde. Kristne må derfor til stadighed være meget påpasselige og hele tiden stole på at Jehova vil hjælpe dem når de udsættes for fristelser. I Første Korinterbrev, kapitel 10, opregnede Paulus nogle af de fristelser som Jehovas tjenere i fortiden var udsat for, som for eksempel fristelsen til afgudsdyrkelse og utugt, og sagde så: „Derfor skal den, der mener at stå, tage sig i agt, at han ikke falder! Det er kun almindelige, menneskelige fristelser, der hidtil har mødt jer, og Gud er trofast, han vil ikke tillade, at I fristes over evne, men sammen med fristelsen skabe vej ud af den, så I kan stå den igennem.“ — 1 Kor. 10:12, 13.

 7. (a) Hvilke kilder til opmuntring har vi? (b) Hvilket bevis har vi for at nogle bliver åndeligt svage?

⁷ Jehova hjælper os til at modstå fristelser og udholde lidelser ved at give os åndelig vejledning og opmuntring. Jehova har også givet sit folk en enestående verdensomspændende forøgelse i antallet af forkyndere, og dette opmuntrer os. Da vi nærer kærlighed til hinanden bør vi altid være optaget af at opmuntre andre i vor familie og i menigheden. Det er tydeligt at der er mange som behøver hjælp til at være opmærksomme på deres åndelige behov, for der er nogle som, efter at de er blevet oplyst og er begyndt at tjene Jehova, bliver åndeligt svage; de mister værdsættelsen af Jehovas retfærdighed og bliver uvirksomme hvad det åndelige angår. (Matt. 5:3, NW) De der således bliver uvirksomme i tjenesten, bør vågne op og blive virksomme igen. Dette åbner et stort arbejdsområde for os der er stærke.a — Gal. 6:1.

 8. Hvor alvorligt er det at blive uvirksom, og hvilke spørgsmål rejser dette?

⁸ Det er sørgeligt at se én begynde at tjene Jehova og derefter sløje af, for det kan betyde at vedkommende mister muligheden for at opnå evigt liv. (Åb. 3:15, 16) Situationen er lige så alvorlig som for dem der giver efter for fristelse og begår en alvorlig overtrædelse af Guds love og derfor må sættes uden for menigheden. Når der foretages en udstødelse sker det altid fordi Guds ord har opstillet normen for menighedens medlemmer. (1 Kor. 5:9-13) Spørgsmålet er nu: Hvordan kan vi forhindre at sådan noget sker for os selv eller for dem vi kender? Hvad kan vi gøre for at styrke vor udholdenhed?

I det første århundrede

 9. (a) Hvilke forhold og omstændigheder gjorde udholdenhed så vigtig for de kristne hebræere i det første århundrede? (b) Hvad hjælper os til at forstå hvilke former for pres de kristne hebræere var udsat for dengang?

⁹ Et interessant eksempel på hvordan man kan hjælpe andre til at holde ud, ser vi i forbindelse med de hebræere der blev kristne efter pinsedagen i år 33. De havde ladt det bag sig der hørte til under Lovpagten, deriblandt frembærelse af dyreofre, anerkendelse af præsteskabet og støtte til templet. De havde taget imod Guds nye og bedre ordning, der blev sat i kraft ved hjælp af Kristi Jesu genløsningsoffer. Disse kristne levede i „endens tid“ for den jødiske tingenes ordning, og de havde udholdt bitter, fanatisk modstand fra andre jøder i Jerusalem og Judæa. Paulus havde selv oplevet den samme fanatiske jødiske forfølgelse før han blev sendt til Rom for at fremføre sin appel for kejseren. (Apostlenes Gerninger, kapitlerne 22 og 23) Trods disse vanskelige forhold måtte de kristne hebræere bevare deres integritet. Desuden stod de umiddelbart over for opfyldelsen af Jesu profeti i Lukas 21:20-24, som vi ved var en meget vanskelig oplevelse for dem. De romerske hære ville rykke ind i området på grund af jødernes oprørskhed (år 66), og derefter ville disse hære pludselig trække sig tilbage, hvilket ville gøre det muligt for dem der gav agt på Kristi profeti at flygte. Det ville i sandhed blive en prøve for enhver der lagde stor vægt på materielle ting. De måtte virkelig have tro for at forlade hjem og ejendele og flygte fra Judæa. Der foregik således en mindre opfyldelse af Mattæus-evangeliet, kapitel 24, og Lukas-evangeliet, kapitel 21, som får en større opfyldelse i vor tid. Af forholdene i vore dage kan vi til en vis grad forstå hvilke former for pres de kristne hebræere var udsat for gennem flere år i det første århundrede. — Se Vagttårnet for 1. marts 1969.

10. (a) Hvorfor skrev Paulus til hebræerne? (b) Hvordan opmuntrede Paulus dem, og hvordan kan et tilbageblik på tidligere prøver hjælpe en til modigt at møde den næste prøve?

¹⁰ Da det viste sig at hengivenheden var begyndt at kølnes hos en del af brødrene, skrev apostelen Paulus et brev for at opmuntre dem. (Hebr. 13:22, NW) Ved at lægge mærke til hvad apostelen Paulus sagde, kan vi lære hvordan vi kan hjælpe os selv og ligeledes opmuntre andre til at vise udholdenhed. En god måde at opmuntre andre på, er ved at minde dem om hvordan Jehova har holdt dem oppe under store prøvelser. Paulus sagde: „Kom den første tid i hu, da I, efter at være blevet oplyst, udholdt mangen en lidelsesfuld kamp, idet I snart ved hån og mishandling blev et skuespil for folk, snart delte kår med dem, som gennemgik sådanne lidelser. Thi både havde I medlidenhed med de fangne og fandt jer med glæde i, at man røvede, hvad I ejede; I vidste jo, at I ejer noget bedre og blivende. Så kast da ikke jeres frimodighed bort, den har nemlig stor løn i følge; thi I behøver udholdenhed for at gøre Guds vilje og få, hvad der er forjættet.“ (Hebr. 10:32-36) Ja, de havde gennemgået alvorlige prøvelser og havde mistet nogle af deres ejendele, men de havde stadig livet i behold, de havde klæder, mad og andre nødvendige ting. De kunne derfor være Jehova taknemmelige og fortsætte med at tjene ham. Og fremfor alt havde de udsigt til at vinde evigt liv ved deres udholdenhed. I betragtning af alt dette burde de kunne se at Jehova var i stand til at hjælpe dem gennem mange fremtidige prøvelser, Så hvorfor frygte den næste? Denne opmuntring skulle hjælpe de kristne hebræere til at bevare deres dybe værdsættelse af Jehovas foranstaltninger og af den belønning de kunne opnå ved at bevare deres integritet.

11. Hvad viser at nogle af hebræerne havde mistet deres årvågenhed for det åndelige, og hvorfor er det farligt at være i en sådan tilstand?

¹¹ Paulus var meget ligefrem over for disse kristne. Han sagde at de var „blevet sløve til at høre“. (Hebr. 5:11) Det betød ikke at de ikke kunne høre med ørerne, men at deres åndelige hørelse og deres årvågenhed for det åndelige var ringe. De havde vist en vis ligegyldighed over for Jehovas ord og hensigter, idet de ikke havde bekymret sig om deres åndelige behov. Måske indså de ikke hvor farlig deres stilling var. De måtte hjælpes til at indse det. Derfor gjorde Paulus dem opmærksomme på deres øjeblikkelige behov — at de trængte til at man på ny lærte dem de første begyndelsesgrunde i Guds ord.

12. (a) Hvordan hjælper man bedst dem hvis åndelige hørelse er blevet sløvet? (b) Hvad sagde Paulus for at opmuntre dem til ikke at nøjes med de grundlæggende sandheder, men til i stedet at gøre fremgang?

¹² Det er netop løsningen på hvordan man hjælper dem der er blevet uvirksomme og åndelig talt er faldet i søvn — man må igen lære dem sandheden. Hvis de bliver sløve til at høre åndelige ting, undlader de at tage fast føde fra Guds ord til sig. I åndelig forstand bliver de som spædbørn, idet de kun drikker mælk og ikke værdsætter Guds ords dybe sandheder. (Hebr. 5:13) Et spædbarn har brug for at én tager sig af det, for det kan ikke klare sig selv. Det kan ikke afgøre hvad der er rigtigt eller forkert. Sådan kan kristne bestemt ikke tillade sig at blive, for hvis de træffer en forkert afgørelse kan det betyde at de mister Jehovas gunst og selve livet. Hvis de skal holde ud må de tage fast føde til sig, idet de bruger deres opfattelsesevne og Bibelen og således får et grundlag for at afgøre hvad der er rigtigt og hvad der er forkert. Hvad hebræerne angår, opfordrede Paulus dem til at øge deres kundskab om sandheden og at skride frem til modenhed. (Hebr. 6:1, 2, NW) Paulus stillede ikke disse kristne i klasse med dem der var faldet fra og ikke kunne bringes til omvendelse, men han sagde i stedet: „Selv om vi også taler således, er vi dog overbeviste om, at med jer, I elskede, står det bedre til, og at I har del i frelsen. Thi Gud er ikke uretfærdig, så han skulle glemme jeres arbejde og den kærlighed, I har vist mod hans navn, ved at I har hjulpet og stadig hjælper de hellige. Men vi ønsker inderligt, at enhver af jer må vise den samme iver efter at fastholde fuld vished i håbet indtil det sidste, så I ikke bliver sløve, men efterfølger dem, som ved tro og tålmodighed arver det, der er dem forjættet.“ (Hebr. 6:9, 12) Disse ord af Paulus er også meget opmuntrende for os.

Opbyg værdsættelse

13. Hvordan begyndte Paulus i det første kapitel i brevet til hebræerne at opbygge værdsættelse af hvad Jehova havde gjort?

¹³ Når vi undersøger dette brev som er skrevet af apostelen Paulus, ser vi hvor vigtigt det er at kristne opbygger værdsættelse af åndelige ting hos andre kristne. Allerede i begyndelsen af brevet, i kapitlerne et og to, omtalte apostelen hvordan Jehova for længe siden havde talt til sine tjenere gennem profeterne (som ofte fik oplysninger fra engle). (Jævnfør Galaterbrevet 3:19.) Hebræerne var godt kendt med historien, og de vidste at Jehova havde gjort brug af engle når han handlede med deres forfædre. Dette var noget helt vidunderligt. Hvis en af os kom til at tale personligt med en af Jehovas engle, ville vi sikkert ikke glemme det så længe vi levede. Men i det første århundrede var der blevet gjort noget ganske særligt for de kristne. Der var sket noget som var langt mere storslået. Gud havde talt ved sin søn, der havde en langt højere stilling end englene. „Til hvem af englene har [Gud] nogen sinde sagt: ’Sæt dig ved min højre hånd, til jeg får lagt dine fjender som en skammel for dine fødder?’“ — Hebr. 1:13.

14. Hvorfor er det nødvendigt at vi viser det vi hører mere end almindelig opmærksomhed?

¹⁴ Den kristne der tænker over tingene og værdsætter disse storslåede sandheder, indser hvor vigtigt det er at være opmærksom på det Guds søn siger. Paulus skriver videre: „Derfor bør vi vise de ting vi har hørt mere end almindelig opmærksomhed, for at vi ikke skal glide bort. For hvis det ord der blev udtalt gennem engle viste sig at stå fast, og enhver overtrædelse og ulydighed fik retfærdig straf, hvordan skal vi da undslippe hvis vi har været uinteresseret i en frelse af en sådan storhed, idet den fra begyndelsen blev fremholdt gennem vor Herre og blev bekræftet for os af dem som hørte ham.“ (Hebr. 2:1-3, NW) Hvis vi derfor ikke er indstillet på at vise det vi hører mere end almindelig opmærksomhed, vil vi med sikkerhed glide bort og miste det evige liv.

15. (a) Hvordan kan det der kan ske med en båd, illustrere udtrykket „glide bort“? (b) Beskriv hvordan en kristen kan glide bort fra Gud og den kristne menighed.

¹⁵ Det er meget interessant at se at Paulus brugte udtrykket „glide bort“. Måske har du set én komme ind til bredden i en lille båd, og derefter skynde sig bort uden at fortøje båden. Hvis man så holder øje med båden, ser man at den begynder at bevæge sig bort fra bredden. I begyndelsen går det ganske langsomt, alt efter hvordan strømmen og vinden er. Men som tiden går driver båden længere og længere ud. Hvis man ikke betragter båden hele tiden, kan man blive helt forskrækket når man lidt senere opdager den langt ude på åbent vand. Så når noget driver bort eller ’glider bort’, sker det som regel langsomt, og det er netop dét der kan ske for kristne når de holder op med at „vise de ting [de] har hørt mere end almindelig opmærksomhed“, når de bliver „sløve til at høre“. Efterhånden som den manglende værdsættelse af åndelige ting tager til, får man gradvis dårlige vaner, idet man måske holder op med at studere, og så svigter nogle af de kristne møder. Når man bliver uregelmæssig i forkyndelsen af den gode nyhed, er det ikke noget der sker hurtigt, som når en speedbåd farer hen over vandet, men det er en langsom proces, som når en båd centimeter for centimeter driver bort fra en sikker ankerplads. Det er i virkeligheden, som apostelen Paulus siger, ’at være uinteresseret i frelsen’.

16. (a) Hvilke vigtige sandheder som omtales i Hebræerbrevet 2:10, 14, 18, bør vi værdsætte? (b) Hvad bør vi gør når vor udholdenhed prøves?

¹⁶ Vor fjende, den der er årsag til lidelser og til at nogle går glip af frelsen, er Satan Djævelen. I kraft af Jesu Kristi komme blev der skabt midler til at gøre Djævelen magtesløs. Kristus blev frelsens hovedformidler, og han led døden for at tilvejebringe frelsens foranstaltning. (Hebr. 2:10, 14) Denne enestående foranstaltning til frelse bør den kristne betragte med den største værdsættelse. Paulus understregede over for sine hebraiske brødre der var udsat for lidelser, at Kristus Jesus forstår vor stilling; også han har engang lidt som menneske. Paulus skrev meget opmuntrende da han henviste til dette: „For i kraft af at han selv led da han blev stillet på prøve, kan han komme dem til hjælp som stilles på prøve.“ (Hebr. 2:18, NW; 4:15, 16) Ja, de kristne ved at Kristus lever i himlene og er parat til at komme dem til hjælp når de stilles på prøve! Bed derfor om denne guddommelige hjælp næste gang din udholdenhed og integritet prøves hårdt.

[Fodnote]

[Grafisk fremstilling på side 197]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Jehova har givet sit folk en enestående vækst i hele verden. Det opmuntrer os og hjælper os til at holde ud.

1920: 8.402

1940: 74.804

1960: 851.378

1972: 1.596.442

[Illustration på side 200]

I fortiden talte Gud til mennesker gennem engle, som i tilfældet med Manoa og hans kone. Men i det første århundrede sendte Gud sin enbårne søn for at tale til mennesker. Vi kan læse Sønnens ord i Bibelen.