Hvilken slags mennesker godkendes til Guds nye orden?
1. Hvorfor behøver vi ikke at være bekymrede ved udsigten til vanskelige forhold i forbindelse med den gamle ordens voldsomme endeligt?
MENNESKER der virkelig tror at den bestående gamle orden om kort tid forsvinder, vil forberede sig til Guds nye orden som skal afløse den. De imødeser et voldsomt endeligt for de nuværende regeringssystemer, ’himlene’, og samfundet under dem, ’jorden’. Udsigten til dette skræmmer dem imidlertid ikke. Ud fra Bibelen forstår de hvad det vil betyde, hvordan det vil ske og hvorfor det vil ske. Fulde af tillid og forventning ser de frem til at der skal blive „nye himle og en ny jord“, som Guds løfte har givet vished for. Dette er en modvægt i deres sind til alle tanker om de trængsler og ubehageligheder der uundgåeligt vil ledsage den gamle ordens endeligt. Meget naturligt tænker de på Noa og hans familie. Mens en „gammel verden“ af „ugudelige“ gik til grunde i Vandfloden befandt Noa og hans familie sig i arken i mere end et helt måneår. Det er ikke sikkert at det har været de mest behagelige forhold at leve under i så lang tid sammen med alle dyrene. Men de overlevede. Og disse otte menneskesjæle blev således i stand til at give menneskeheden en retfærdig ny start.
2. (a) Hvorfor er det ikke for tidligt at vi nu forbereder os til Guds nye orden? (b) Hvad skal vi være optaget af så vi ikke behøver at frygte Jehovas „dags“ komme?
2 Guds nye orden, der beskrives som „nye himle og en ny jord“ hvori retfærdighed skal bo, er noget som det er værd at vente på indtil Guds fastsatte tid er inde til dens oprettelse. (2 Pet. 3:13) Det er ikke spor for tidligt at vi der tror på dette begynder at forberede os til det, så vi kan blive regnet for værdige til at komme ind i den nye orden og få del i dens evige glæder og velsignelser. Apostelen Peter minder os om at det er nødvendigt at være forberedt, især fordi „Jehovas dag“ kommer som en tyv om natten og bringer den gamle tingenes orden til ophør: „Da alle disse ting således skal opløses, hvilken slags mennesker bør I da ikke være i handlinger der hører en hellig adfærd og gudhengivenhed til, mens I venter på Jehovas dags nærværelse og altid har den i tanke.“ (2 Pet. 3:10-12) Hvis vi frygtede Jehovas dags komme i hele dens frygtindgydende vælde, ville vi ikke vente på den og altid have den nær i tanke, men vi ville i tankerne udskyde den til en uvis fremtid efter vor levetid, efter „denne generation“. Hvis vi oprigtigt øver „handlinger der hører en hellig adfærd og gudhengivenhed til“, behøver vi ikke at frygte Jehovas dag.
3. Hvad har vi gjort i forbindelse med vores sindsændring over for den nye ordens Gud, og hvad er det vi ser frem til i modsætning til uretfærdigheden i den gamle orden?
3 Er vi en sådan „slags mennesker“? Vor oprigtige anger og sindsændring over for Gud som den der har givet løfte om den retfærdige nye orden, skulle have ført til at vi er blevet en sådan slags mennesker der gør gerninger som stemmer med sindsændringen. I forbindelse med vor sindsændring over for Gud har vi indviet os til ham gennem Kristus og symboliseret denne indvielse ved vanddåben. Det har vi gjort fordi vi virkelig elsker Jehova Gud og elsker den retfærdighed han er identisk med. Vi ønsker at få lov til at være med i hans nye tingenes orden. Vi elsker den retfærdighed der skal råde i denne orden, som vil bestå af „nye himle og en ny jord“. Af hele vort hjerte ønsker vi at få adgang til en sådan ren ny orden. Vi finder ingen glæde eller tilfredsstillelse ved den uretfærdighed der kendetegner den ufuldkomne, fordærvede og dødsdømte tingenes orden.
4. (a) Hvordan vil verden prøve at afholde os fra at gøre „handlinger der hører en hellig adfærd og gudhengivenhed til“? (b) Selv under hvilke kommende omstændigheder vil vi nægte at gå på kompromis med verden?
4 Vi nærer så stor hengivenhed for den der skaber „nye himle og en ny jord“ at vi vrager ethvert venskab med den nuværende „verden af ugudelige“ og i stedet søger at vinde hans behag og godkendelse. Med trusler og latterliggørelse prøver verden at skræmme os fra at være optaget af „handlinger der hører en hellig adfærd og gudhengivenhed til“; når det ikke lykkes prøver verden at narre os bort fra vores retfærdige handlemåde, der fordømmer den som værende i splid med Gud. Men med blikket ufravendt rettet mod Guds nye retfærdsorden tiltrækkes vi ikke af noget som det bestående system kan tilbyde nu hvor det er mærket til undergang. Vi arbejder os målbevidst frem ad den hellige vej Gud har afstukket for os. Ikke et øjeblik gør vi fælles sag med kristenheden, der har opnået ’venskab med verden’. (Jak. 4:4) Og når kristenheden, som kun er kristen af navn, falder i unåde hos sine politiske fæller, som en utugtig kvinde der forstødes af sine elskere, og bliver ødelagt sammen med resten af det store religiøse Babylon, vil vi ikke så meget som et øjeblik tænke på at betræde kompromisets vej sammen med disse politiske ødelæggere af falsk religion.
5. Hvem alene vil overleve den kommende ’store trængsel’ og komme ind i Guds dyrebare nye orden?
5 Vi ved at ’den store trængsel’, som vil være uden sidestykke i menneskets historie, om kort tid venter både Babylon den Store og dens politiske ødelæggere. (Matt. 24:3-22, 37-39) Det er dem trængselen skal fjerne, ikke os, for den kommer fra den Gud vi tilbeder. Den vil fortære „de himle og den jord som er nu“, det vil sige denne gamle orden. (2 Pet. 3:7) Samtidig vil den medføre at vor tro på Gud og vor hengivenhed for ham prøves til det yderste. Kun kristne vidner for Jehova der består denne prøve vil overleve trængselen og komme ud af den som lutret guld til brug for Gud i hans dyrebare nye orden.
6. Hvilket vidnesbyrd om Guds sejr vil være tilbage på jorden når ’den store trængsel’ er forbi?
6 Det er ikke Guds ønske at de der ændrer sind over for ham og bliver døbt som Jesu Kristi disciple, skal lide evig udslettelse i ’den store trængsel’ på hans „store dag“, „[Jehovas] store og frygtelige dag“. (Åb. 16:14; Joel 3:4) Det er hans hensigt at gentage det han gjorde i Noas dage, idet han igen vil føre sine prøvede og trofaste tilbedere gennem ødelæggelsen af „en verden af ugudelige“. (2 Pet. 2:5) Det angreb som den symbolske „Gog i Magogs land“ ifølge profetien vil rette mod et genindsamlet folk der tilbeder Jehova, vil mislykkes, vil ikke få lov til at fjerne disse tilbedere fra jordens overflade, men vil ende med et forsmædeligt nederlag for angriberne. (Ez. 38:1 til 39:29) Når ’den store trængsel’ er forbi vil Gud den Almægtige stadig have tilbedere på jorden, og de vil være et vidnesbyrd om hans strålende sejr!
7. Hvilken tilstand skal Gud finde os i til sidst, ifølge Peter, for at vi kan komme til at høre med til det levende vidnesbyrd om Guds sejr?
7 Hvilket privilegium således at være med til at bevidne Jehovas sejr i „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“ ved Har-Magedon! (Åb. 16:14, 16) Om Gud giver os andel i dette privilegium afhænger — hvad os selv angår — af „hvilken slags mennesker“ han finder at vi er på den „dag“ hvor verdensomvæltningen sker. Over for sande kristne, som gerne vil overleve den dødsdømte gamle ordens endeligt, gør apostelen Peter det klart hvad det er Gud kræver: „Derfor, I elskede, da I venter disse ting, så gør jeres yderste for til sidst af ham at blive fundet uplettede og dadelfri og i fred. Regn desuden vor Herres tålmodighed for frelse, ligesom også vor elskede broder Paulus ifølge den visdom der er givet ham, har skrevet til jer.“ (2 Pet. 3:14, 15) Hvad kan vi da gøre for at blive fundet i en sådan godkendt tilstand?
„Uplettede og dadelfri“
8, 9. (a) Hvornår er det en vanære at blive afsløret med en plet på sig? (b) Hvordan kan ens gudsdyrkelse være plettet, ifølge Jakob 1:26, 27?
8 En synlig plet på tøjet skæmmer ens ydre. Hvis man har fået pletten mens man var optaget af noget godt, er der ikke nogen vanære ved den. Alligevel bryder man sig ikke om at træde frem for en forsamling der er klædt i pænt, rent tøj, uden først at have fjernet pletten. Hvis man derimod får plettet sit tøj mens man er optaget af noget uærligt eller vanærende, så er pletten i sig selv til vanære for en. Det er en skamplet, for den afslører at man har båret sig forkert ad. Et menneskes gudsdyrkelse eller form for tilbedelse kan være plettet på sidstnævnte måde. Hvis vores form for tilbedelse har sådanne pletter, behager den ikke Gud og kan ikke godkendes af ham. Der står nemlig skrevet:
9 „Hvis nogen mener at han har en form for tilbedelse [at han dyrker Gud] og dog ikke tøjler sin tunge men bliver ved med at bedrage sit hjerte, hans form for tilbedelse [hans gudsdyrkelse] er forgæves. Den form for tilbedelse der er ren og ubesmittet for vor Gud og Fader er denne: at se til faderløse og enker i deres trængsel, og at holde sig uplettet af verden.“ — Jak. 1:26, 27.
10. Hvorfor vil kristenhedens form for tilbedelse aldrig kunne betragtes som „ren og ubesmittet“ i Guds øjne?
10 Kristenheden, som kun er kristen af navn, er på mange måder plettet af verden. Af alle religioner og tilbedelsesformer har kristenheden det største synderegister. Den vil måske nok prale af at den har taget sig af faderløse og enker ved at oprette børnehjem og fattiggårde, men det kan ikke skjule det faktum at den selv har gjort millioner til faderløse og enker. Er nogen i tvivl om hvordan? Svaret er enkelt: Ved de korstog og krige som den selv har anstiftet eller som er blevet ført med dens velsignelse, som den har bedt for og som den har hvervet soldater til. At den har blandet sig i verdens politik er velkendt og har vakt mishag hos mange politikere. Den har hengivet sig til ukristen verdslighed og er blevet en snylter der suger penge ud af kirkemedlemmerne. Den har ikke tøjlet sin tunge men har forkyndt alle mulige falske, babyloniske lærdomme under navn af kristen lære og har løjet groft om den sande Gud og smædet hans hellige navn og falskeligt anklaget hans sande tilbedere. Hvordan kan den forvirring af tilbedelsesformer der findes i kristenheden da være „ren og ubesmittet“ i Guds øjne? Det kan den simpelt hen ikke være.
11. Hvem vil de der ønsker at have en ren og ubesmittet form for tilbedelse nægte at have forbindelse med, og hvilken befaling angående dette gælder vor tid?
11 De der ønsker at blive fundet „uplettede“ af Jehova Gud på den dag da han eksekverer sin dom, kan ikke have nogen tilknytning til den såkaldt kristne del af den falske religions verdensimperium, Babylon den Store. For at være uplettet i denne henseende må man adlyde Guds befaling: „Gå ud fra hende, mit folk, for at I ikke skal være delagtige med hende i hendes synder, og for at I ikke skal få del i hendes plager. For hendes synder har hobet sig op, helt op til himmelen, og Gud har husket hendes uretfærdigheder.“ (Åb. 18:4, 5) På grund af kristenhedens hykleri i Guds navn og i Kristi navn er den det mest dadelværdige medlem af den internationale skøge, Babylon den Store. Lad os ikke fortsat bære pletter fra hende og være delagtige i hendes synder over for Gud!
12. Hvilken åndelig utroskab har kristenheden ikke angret, og hvad har hendes verdslige fæller ikke angret?
12 Vi må forstå at kristenheden er dømt, sammen med resten af Babylon den Store. Kristenheden har nægtet at angre sin religiøse utroskab eller umoralitet, sit venskab med denne verden. (Jak. 4:4) Den er som den øvrige ugudelige verden, selv efter at Jehovas kristne vidner uden omsvøb har forkyndt Guds kommende dom for den. Profetisk taler Åbenbaringen 9:20, 21 om sådanne mennesker der forhærder sig i synden: „De øvrige af menneskene, som ikke blev dræbt af disse plager, ændrede ikke sind med hensyn til deres hænders gerninger, så de ikke tilbad dæmonerne og afguderne af guld og sølv og kobber og sten og træ, som hverken kan se eller høre eller gå; og de ændrede ikke sind med hensyn til deres myrderier eller deres spiritistiske handlinger eller deres utugt eller deres tyverier.“ — Se også Åbenbaringen 18:9, 11.
13. Hvem er som pletter inden for menigheden, ifølge Andet Petersbrev 2:20-22, og hvordan skal man forholde sig over for sådanne „pletter“?
13 Alle medlemmer af den sande kristne menighed er vågne for at bevare deres organisation uplettet i sin form for tilbedelse. Vi bryder os ikke om at have medlemmer som er pletter på organisationen. Apostelen Peter taler om den slags uønskede elementer i den kristne menighed, idet han siger: „De er pletter og fejl, de som svælger i deres bedrageriske lærdomme mens de fester sammen med jer.“ (2 Pet. 2:13) Hvis sådanne ikke angrer oprigtigt og vender sig bort fra bedrageriske lærdomme, må de udstødes af menigheden, så de der holder fast ved den sande tilbedelse af Gud kan beskyttes. I modsat fald vil disse „pletter“, foruden at være en fare for Guds hjord, bringe menigheden i vanry. — 2 Pet. 2:20-22.
14, 15. Hvad siger Judas 22, 23 at man skal foretage sig over for tvivlere og over for dem der gør sig skyldige i et tilfælde af kønslig umoralitet?
14 Overraskende begivenheder i verden i dag kan få nogle i menigheden til at tvivle. Andre vil måske, i et øjebliks svaghed eller på grund af svigtende årvågenhed, komme til at begå kønslig umoralitet. Bibelskribenten Judas oplyser menigheden om hvordan den skal forholde sig over for medlemmer der handler sådan: „Der er nogle der tvivler, og dem må I fortsat vise barmhjertighed; frels dem ved at rive dem ud af ilden. Men der er andre som I fortsat må vise barmhjertighed — med frygt, idet I hader endog underklædningen som er blevet plettet af kødet.“ — Jud. 22, 23, Ny Verden-oversættelsen.
15 Her siger Seidelins oversættelse: „Nogle skal I vise barmhjertighed med nogen ængstelse, for I skal sky endog den skjorte, der er besudlet af synden.“ Den norske oversættelse Godt nytt (1975) siger: „Og nogen skal I forbarme jer over; men pas på, og afsky endog kappen som er plettet af sanselighed!“ Den autoriserede danske oversættelse (1948) siger: „Der er andre, som I skal være barmhjertige imod med frygt, så I afskyr endog den kjortel, som er besmittet af kødet.“ Denne advarsel må menigheden rette sig efter.
16. Hvorfor må menigheden udvise forsigtighed når den viser barmhjertighed mod en der har syndet ved at begå en kønsligt umoralsk handling men som angrer den?
16 Menigheden kan aldrig tillade sig at sympatisere med kønslig umoralitet hvis den vil findes uplettet af Jehova på den dag hvor han eksekverer sin dom. Den kan være barmhjertig og medfølende over for medlemmer der begår en umoralsk handling på grund af kødets svaghed eller anden påvirkning. Men de der forsynder sig må vise tegn på ægte anger og sindsændring. Og det er stadig med den største forsigtighed menigheden viser barmhjertighed og tilgiver de angrende, idet den altid nærer frygt for at komme til at svække sin hævdelse af retfærdigheden midt i en ugudelig generation hvor umoraliteten er blevet som den der medførte Jehovas brændende domme over oldtidsbyerne Sodoma og Gomorra. — Jud. 7; 2 Pet. 2:6-8; 1 Pet. 4:3, 4.
17. Hvordan bør menigheden forholde sig over for afslørende vidnesbyrd om at et af dens medlemmer har begået kønslig umoralitet?
17 Menigheden må sørge for hele tiden at være fyldt med Guds hellige ånd og bære dens frugt, hvortil også hører moralsk selvbeherskelse. (Ef. 5:18; Gal. 5:22, 23) Den må derfor holde sig på afstand af kønslig umoralitet i enhver form. Om det så er en underklædning der så at sige er plettet med vidnesbyrd om ejermandens kønslige urenhed, så vil menigheden ikke betragte noget sådant med lystbetonet nysgerrighed eller tillade det at vække et lignende begær. Tværtimod vil den hade, afsky og væmmes ved alt hvad der er blevet snavset til med kønslig umoralitet. Således styrker den sin kærlighed til renhed. Den kan derfor heller ikke søge seksuel underholdning i lekture, film eller fjernsynsudsendelser der indeholder pornografi. — Jævnfør Tredje Mosebog 15:16, 17.
18. Hvilken formaning, givet i Første Timoteusbrev 6:11-14, bør ældste eller tilsynsmænd lægge sig på sinde?
18 Menighedens medlemmer må også være årvågne med hensyn til at bevare sig selv uplettede i den måde hvorpå de holder Guds bud til Kristi disciple. Ældste eller tilsynsmænd, der har et forbillede i tilsynsmanden Timoteus fra det første århundrede, bør lægge sig det på sinde som apostelen Paulus skrev til Timoteus om kristen opførsel: „Men du, Guds menneske, flygt fra disse ting [materialismens dødsensfarlige følger]. Og jag efter retfærdighed, gudhengivenhed, tro, kærlighed, udholdenhed, mildhed. Kæmp troens gode kamp, få et fast greb om det evige liv, som du blev kaldet til og som du bekendte dig til med den gode offentlige bekendelse over for mange vidner. Over for Gud, som bevarer alle ting i live, og for Kristus Jesus, der som vidne afgav den gode offentlige bekendelse over for Pontius Pilatus, befaler jeg dig at du holder budet på en uplettet og ulastelig måde indtil vor Herres Jesu Kristi tydelige fremtræden.“ — 1 Tim. 6:11-14.
19. Hvordan ønsker vi ikke at vort omdømme skal være?
19 Et sådant bud til kristne ønsker vi at adlyde på „en uplettet og ulastelig måde“ over for Jehova Gud. Vi ønsker at være kendt hos Gud for vor lydighed; vi ønsker ikke at dette omdømme skal skæmmes af pletter, af mange og grove fejltrin i vor handlemåde. Vi vil gøre vort yderste for at vise at vi oprigtigt ønsker at være lydige til enhver tid. Ligesom Noa der byggede arken i „endens tid“ for tingenes ordning før Vandfloden, vil vi omhyggeligt stræbe efter at vandre uden skyld med vor Gud. — 1 Mos. 6:3, 9.
Hvordan kan vi være „dadelfri“?
20. I hvilken forstand var Jesus Kristus „udadlelig“?
20 Vi må ikke alene være „uplettede“ men også „dadelfri“ i Jehova Guds øjne når hans „dag“ indtræffer. (2 Pet. 3:14) Udtrykket „dadelfri“ bruges flere steder om Jesus Kristus som det fuldkomne menneske der kunne give sig selv som et genløsningsoffer for menneskeslægten, idet han var som „et dadelfrit og fejlfrit lam“. Der var intet at udsætte på ham, at dadle ham for, ligesom offerdyrene ifølge Moseloven skulle være lydefri, uden mangler eller fejl. — 1 Pet. 1:18, 19; Hebr. 9:14.
21. I hvilken henseende søger vi at være udadlelige over for Gud, sådan som Filipperbrevet 2:14-16 tilskynder til?
21 Som efterkommere af synderen Adam kan vi naturligvis ikke have fuldkomne menneskelegemer, helt uden fejl af nogen slags. Men hvordan med vor personlighed og vort hjertes motiver? Med rette gør vi alt hvad vi kan for at bevare os selv „uplettet af verden“, og samtidig søger vi at opelske den hjertets renhed der kendetegnede Kristi personlighed. Vi ønsker afgjort ikke at der skal være noget at dadle ved den oprigtighed hvormed vi efterligner Herren Jesus Kristus. Vi bryder os ikke om at kunne sammenlignes med et offerdyr der føres frem for at blive ofret på Guds alter og som så afvises af tempelpræsten fordi det ikke er lydefrit, uden fejl. Apostelen Paulus’ ord, der blev skrevet for nitten hundrede år siden, taler med usvækket gyldighed til os der lever i dag: „Bliv ved med at gøre alt uden knurren og ophævelser, for at I kan være udadlelige og uskyldige, Guds dadelfrie børn midt i en forkvaklet og forvildet generation, i hvilken I skinner som lysspredere i verden, idet I har et fast greb om livets ord.“ — Fil. 2:14-16.
22, 23. Hvordan vil Gud sørge for at det lys hans udadlelige, uskyldige børn på jorden lader stråle ud, fortsat kan skinne på trods af mørkets kræfter?
22 Er det ikke et storslået mål, at være „Guds dadelfrie børn“? Når vi er sådanne børn af Gud, vil han ikke finde nogen grund til at skamme sig over os eller til at dadle os for noget. Han vil sørge for at det lys vi som lysspredere lader skinne, ikke bliver slukket.
23 Vort lys vil aldrig blive pustet ud! Det vil være med os som det var med den i hvis fodspor vi følger, Logos eller Guds ord. Om ham står der skrevet: „Hvad der blev til ved ham var liv, og livet var menneskenes lys. Og lyset skinner i mørket, men mørket har ikke overvældet det.“ (Joh. 1:4, 5) Vi forventer i den nærmeste fremtid at kristenheden, der har stillet Gud og Kristus i et forkert lys, vil blive udslettet, men lyset fra „Guds dadelfrie børn“ vil fortsat gennemtrænge mørket på jorden. Og når den symbolske „Gog i Magogs land“ med sine irreligiøse hærstyrker retter et totalt angreb mod disse åndelige lysspredere, for „som en sky“ at „oversvømme landet“, vil det stadig ikke lykkes disse mørkets kræfter at overvælde lyset. (Ez. 38:16-19) Gud vil aldrig tillade at hans „udadlelige og uskyldige“ børn bliver udryddet fra jorden!
„Og i fred“
24. Hvad vil Jehova ikke gøre med sit organiserede folk på jorden når den gamle orden opløses, og hvorfor ikke?
24 På dette fremskredne tidspunkt hvor mennesket har bragt verdensudviklingen så langt i retning af selvødelæggelse, er tiden ikke inde til at vi taber det der skal ske af syne. Vi ved at de gamle „himle“ og den gamle „jord“ skal opløses og gå til grunde. Vi må derfor aldrig blive trætte af at leve i harmoni med dette storslåede perspektiv. I Andet Petersbrev 3:11 udtrykker The New English Bible sagen således: „Da hele universet således skal bryde sammen, tænk da på hvilken slags mennesker I bør være, hvilket fromt og indviet liv I bør leve!“ Hvis en sådan universel omvæltning er forestående, må det være Jehova Gud, den suveræne i universet, der står bag det, og det må være noget han gennemfører ved hjælp af sin kongelige søn, Jesus Kristus. Det kan ikke være anderledes — de symbolske gamle himle og den symbolske gamle jord vil blive opløst, bryde sammen, gå til grunde. Mens det sker, mens den gamle tingenes orden opløses som i ild, vil den suveræne Herre Jehova imidlertid ikke opløse sit organiserede folk på jorden; han vil ikke forårsage at hans tjeneres enhed og sammenhold går i stykker. Han finder dem i færd med „handlinger der hører en hellig adfærd og gudhengivenhed til“. Ved hans inspektion viser det sig at de er „uplettede og dadelfri“. — 2 Pet. 3:11, 14.
25. Hvilken forskel vil der være på dem der er for Guds nye orden og dem der er for den gamle orden, når „Jehovas dags nærværelse“ bliver en realitet?
25 Disse godkendte tilbedere af den suveræne Herre Jehova vil derfor ikke miste det åndelige paradis de har befundet sig i siden året 1919, men det vil blive bevaret uskadt gennem de voldsomme begivenheder der bringer den gamle verdensorden til opløsning, og det vil ikke blive berørt af Guds vredes uudholdelige hede. For dem der trofast tilbeder Jehova vil det være ligesom dengang Noa og hans familie var gået ind i den færdige, sødygtige ark og Jehova Gud havde lukket døren bag dem, således at alle der var i sikkerhed indenfor kunne være beskyttet mod de kræfter han slap løs over den daværende verden af ugudelige. (1 Mos. 7:16) Den menneskeverden som ikke har givet agt på og ikke har villet tro på „Jehovas dags nærværelse“, vil derimod få et forfærdeligt chok når det går op for den at dagen er kommet. Menneskene vil se deres gamle orden gå i opløsning, som en snebold der kastes ind i et ildhav. Menneskesamfundet vil ikke længere kunne hænge sammen. Dets enhed vil smuldre bort så broder løfter hånd imod broder. Hvilken kontrast i forhold til dem der loyalt støtter Jehovas retfærdige nye orden!
26. Hvilken tendens vil forkæmpere for den nye orden blive nødt til at kæmpe imod, og hvorfor vil kristen kærlighed være dem en hjælp?
26 Når lov og orden bryder sammen i hele verden blandt dem der støtter den gamle verdensorden, må forkæmperne for Guds nye orden ikke lade sig rive med af tendensen til verdensanarki. De må holde sammen som et folk der er organiseret af Gud, og de må bevare sand kristen enhed. Det vil kræve at de holder fred med hinanden. Med inspireret forudseenhed har apostelen Peter givet os den formaning at vi, foruden at være uplettede og dadelfri, også må være „i fred“ på Jehovas dag. Vi har de midler der kan hjælpe os til at bevare freden med Jehova Gud og med hinanden. Vi har længe arbejdet på at fremme den kristne kærlighed, som er „enhedens fuldkomne bånd“. (Kol. 3:14) Der er imidlertid også andet som styrker enheden.
27. Hvilke andre former for enhed vil de kunne stole på mens ’den store trængsel bringer alt andet til opløsning?
27 Der er den kraft som kærligheden er den betydeligste frugt af, nemlig Guds hellige ånd. Vi må derfor også eje åndens enhed. Desuden er der troens enhed, enheden i det kristne arbejde med at forkynde og gøre disciple, og samhørigheden med den eneste levende og sande Gud Jehova ved hjælp af hans søn Jesus Kristus. Dette er byggestenene i den fred og harmoni der råder inden for Jehovas kristne vidners organisation. Disse fredsskabende kræfter vil ikke svigte dem under den forestående ’store trængsel’ der vil få den gamle verdensorden til at synke i grus.
28. Hvilke enhedsfremmende faktorer gør freden til et forenende bånd, som nævnt i Efeserbrevet 4:3-6?
28 I hele denne „endens tid“ siden året 1914 har de hengivne forkæmpere for Jehovas retfærdige nye orden ’ivrigt bestræbt sig for at bevare åndens enhed i fredens forenende bånd’, sådan som apostelen Paulus formaner til idet han videre siger: „Der er ét legeme og én ånd, ligesom I blev kaldet i forbindelse med det ene håb der hører jeres kaldelse til; én Herre, én tro, én dåb; én Gud og alles Fader, som er over alle og gennem alle og i alle.“ — Ef. 4:3-6.
29. I forventning om hvad står vi også enigt sammen, og hvad siger Peter at vi i den situation bør være optaget af?
29 Nu står vi da enigt og venter på at denne døende gamle orden om kort tid skal gå i opløsning. Hvad skal vi da fortsat være optaget af indtil „Jehovas dags nærværelse“ kommer som en tyv? Apostelen Peter har under inspiration foreskrevet hvad vi skal gøre hvis vi ønsker at blive godkendt til Guds nye orden: „Gør jeres yderste for til sidst af ham at blive fundet uplettede og dadelfri og i fred.“ — 2 Pet. 3:10-14.