En glædelig afslutning på Gileads 85. klasse

FOR 3000 år siden, efter at Salomon havde indviet templet, „sendte han folket af sted til deres hjem, mens de frydede sig og var vel til mode i hjertet“. (2 Krønikebog 7:10) Disse ord beskriver på en udmærket måde den stemning der rådede da over 4000 brødre og søstre den 11. september 1988 forlod Jehovas Vidners stævnehal i Jersey City. Hvad havde de oplevet? Afslutningshøjtideligheden for Vagttårnets Bibelskole Gileads 85. klasse.

Efter at man havde sunget en sang blev programmet indledt med en inderlig bøn af W. L. Barry, der er medlem af Det Styrende Råd. T. Jaracz, der også er medlem af Det Styrende Råd, var dagens ordstyrer. ’For at denne sammenkomst kan blive åndeligt opbyggende og forfriskende,’ sagde broder Jaracz, ’er det nødvendigt med Jehovas ånd og hans velsignelse.’ Efterhånden som programmet skred frem blev det tydeligt at begge dele var til stede.

Efter velkomsthilsenen fik eleverne nogle ord med på vejen i form af en række korte, praktiske foredrag. R. L. Rains, der er medlem af Beteludvalget, var den første der fik ordet. Han havde bygget sit foredrag over Første Mosebog 12:1, 2 og gav eleverne denne opfordring: ’Vær en velsignelse i jeres missionærdistrikt’. Og hvordan kunne de være det? ’Ved den måde I lever på når I kommer dertil,’ understregede han. Dernæst fremhævede han to faktorer der ville være dem til stor hjælp: (1) De måtte erkende nødvendigheden af at foretage visse forandringer for at tilpasse sig det nye distrikt; og (2) de måtte opdyrke et fredeligt forhold til andre.

Dernæst henvendte J. E. Barr fra Det Styrende Råd sig til eleverne på en inderlig og tilskyndende måde. Han talte til dem over temaet fra Lukas 17:5: „Giv os mere tro.“ ’Husk hver dag at bede Jehova om at give dig mere tro,’ lød hans tilskyndelse. Eleverne må aldrig glemme den egentlige grund til at Jehova har sendt dem ud til deres distrikt. ’Føl den kraft der ligger i at Guds organisation — den synlige såvel som den usynlige — dag og nat bakker jer op,’ lød broder Barrs tilskyndelse. ’I kan ikke bede for ofte om at Jehova må give jer mere tro.’

Nysgerrigheden blev vakt da ordstyreren introducerede den næste taler, F. D. Songer, der er medlem af Trykkeriudvalget, for hans tema lød: „Et højt betroet embede og en særlig nøgle.“ Broder Songer havde bygget sit foredrag over Første Krønikebog 9:26, 27, hvor der tales om de levitiske portvagter. ’De havde et højt betroet embede,’ forklarede broder Songer. De havde nøglen — det redskab der bemyndigede dem til at give andre adgang til templets hellige områder. De var pålidelige, og åbnede trofast portene hver morgen. I sin afslutning sagde broder Songer, henvendt til eleverne: ’I har fået overdraget et højt betroet embede og en særlig nøgle, hvormed I så at sige dag efter dag kan åbne døren for dem der søger adgang til den sande tilbedelses forgårde. Værn godt om dette embede, og brug nøglen trofast.’

Derefter talte M. G. Henschel fra Det Styrende Råd over temaet: „Bevar mønsteret af sunde ord.“ Med henvisning til Andet Timoteusbrev 1:13, 14, gjorde broder Henschel opmærksom på Paulus’ afskedsord til Timoteus: ’Brug dette mønster af sunde ord som du har modtaget fra mig, og vogt det som en skat, noget betroet.’ Gileadeleverne har også modtaget en skat. I de sidste fem måneder har de studeret Bibelen og drøftet spørgsmål vedrørende deres tjeneste. ’Denne oplæring, dette mønster af sunde ord, er noget Gud har givet jer i hænde for at I skal bruge det, ikke blot over for jer selv men også over for andre,’ forklarede broder Henschel.

Hvilke afskedsord havde skolens to lærere til deres elever? J. D. Redford talte først over temaet: „Indrøm dine fejl.“ Han bemærkede at selv om vi godt ved at ’alle fejler mange gange’, er vi tilbøjelige til at retfærdiggøre os når vi gøres opmærksomme på en fejl. (Jakob 3:2) ’Hvis man ikke vil indrømme sine fejl påstår man faktisk at man er ufejlbarlig,’ sagde Redford. ’At indrømme sine fejl er visdommens vej, for ingen kan vinde andres respekt hvis han insisterer på at have ret, selv når han bliver gjort opmærksom på en åbenlys fejl,’ forklarede taleren. ’Hvordan kan man have tillid til en person som man af erfaring ved er villig til at sætte sandheden over styr, blot for at give det udseende af at han har ret? At indrømme sine fejl giver én styrke og selvrespekt. Hvis man ikke indrømmer sine fejl er man fej, og det vil virke moralsk nedbrydende.’ At anvende sådanne praktiske råd på sig selv vil hjælpe eleverne til at komme godt ud af det med andre.

U. V. Glass, der foruden at være lærer også er skolens registrator, havde bygget sine sidste formaninger over den bibelske beretning om Gideon, som Jehova benyttede til at udfri Israel af midjanitternes hånd. (Dommerbogen, kapitlerne 6-8) Gideon beviste at han var værdig til Jehovas tillid, for da folket ønskede at gøre ham til konge, nægtede han det med ordene: „Jehova skal herske over jer.“ (Dommerne 8:23) ’I ønsker heller ikke at blive ophøjet,’ sagde broder Glass. ’I har stået prøve. Men det betyder ikke at det er jer der udkæmper slaget. Det er Jehova der står bag jer.’

A. D. Schroeder fra Det Styrende Råd var formiddagens sidste taler, og som foredraget skred frem var det tydeligt at Gileadskolen stod hans hjerte nær. Det har sine gode grunde, for han var skolens registrator da den blev oprettet i 1943. Broder Schroeder talte over temaet fra Første Korintherbrev 4:2, „Bliv fundet trofast.“ Hvad indebærer det at blive fundet trofast? ’Det vil sige at man har en stærk tro på Jehova Guds udtalelser og dyrebare løfter,’ forklarede broder Schroeder. ’Det betyder også at man er sanddru, bestandig, og loyal mod Jehova.’ Findes der eksempler på at nogle allerede er blevet fundet trofaste? Ja, de førkristne mænd og kvinder der omtales i Hebræerbrevet, kapitel 11, samt Jesus Kristus og apostlene og andre salvede disciple i det første århundrede. Efter at have peget på nogle eksempler fra nutiden, spurgte broder Schroeder: ’Hvad med os?’ Hans svar lød: ’Enten er man trofast eller også er man ikke trofast. Uanset om vi tilhører den salvede skare eller den store skare, må vi alle være trofaste mod vort kald.’

Efter broder Schroeders foredrag overbragte ordstyreren de hilsener der var blevet sendt fra forskellige lande. Nu var tiden så kommet til at eleverne skulle modtage deres diplomer. De 22 elever kom fra seks lande — Canada, England, Finland, De Forenede Stater, Sverige og Vesttyskland. De vil blive udsendt til 11 forskellige lande — Belize, Dominica, Ecuador, El Salvador, Hongkong, Lesotho, Pakistan, Paraguay, Puerto Rico, Senegal og Taiwan. Hvad havde eleverne selv at sige ved afslutningshøjtideligheden? En af eleverne læste et brev op der var stilet til Det Styrende Råd og betelfamilien, hvori der blandt andet stod: „Vi takker jer alle endnu en gang fordi I har gjort disse fem måneder til de mest mindeværdige i hele vort liv.“

Efter en pause indledte W. L. Van De Wall fra tjenesteafdelingens udvalg eftermiddagens program med at lede et forkortet vagttårnsstudium. Dernæst fremførte eleverne et kort program der viste nogle få af de interessante — og til tider humoristiske — oplevelser de havde haft under deres forkyndelse i New York. Efter dette nød alle tilstedeværende, heriblandt den 85. klasse, et særligt program med temaet: „Lær vore nidkære missionærer bedre at kende.“ Ved hjælp af lysbilleder og lydklip fra stævnerne kunne tilhørerne se nogle af de missionærer der har været lang tid i missionærtjenesten, og høre dem fortælle.

Som en passende afslutning opførte gileadeleverne et fortidsskuespil der understregede nødvendigheden af at tjene Gud med nidkærhed. Efter den afsluttende sang var alle dybt bevægede da Vagttårnsselskabets 95-årige præsident, F. W. Franz, bad en inderlig bøn. Derefter tog alle „af sted til deres hjem, mens de frydede sig og var vel til mode i hjertet“.

Vagttårnets Bibelskole Gilead blev oprettet i 1943 og oplærer og udsender missionærer til alle dele af jorden. De første 35 klasser blev undervist på Vagttårnsselskabets ejendom Kingdom Farm i nærheden af South Lansing i staten New York. Gileadskolens 36. klasse begyndte den 6. februar 1961, og nu var skolen flyttet til Selskabets hovedkontor i Brooklyn, hvor den indtil for nylig har befundet sig. Men da den 86. klasse begyndte at blive undervist den 17. oktober 1988, var skolen blevet flyttet til Watchtower Farms i nærheden af Pine Bush i staten New York.

[Ramme på side 21]

Portræt af klassen:

Gennemsnitsalder (år): 29,1

Antal år i sandheden (gns.): 13,4

Antal år i heltidstjenesten (gns.): 9,1

Antal enlige brødre: 2

Antal ægtepar: 10

[Illustration på side 23]

Vagttårnets Bibelskole Gilead, 85. klasse

Fra venstre til højre. Første række: Y. Johnston; S. Kuismin; Z. Ugarte; Z. Williams; G. Grischkewitz. Anden række: E. Powers; L. D’Angelo; J. Honsberger; J. Williams; J. James. Tredje række: V. Kuismin; U. Grischkewitz; R. Ugarte; A. Rogerson; K. Lantunen; D. James. Fjerde række: M. Rogerson; R. Johnston; T. D’Angelo; T. Honsberger; T. Powers; M. Danielson.