Gud

Definition: Det højeste væsen, hvis særegne navn er Jehova. På hebraisk bruges benævnelser for Gud der indeholder tanken om magt, men også om ophøjet storhed, værdighed og herlighed. Som en modsætning til den sande Gud findes der falske guder. Nogle af disse har selv opkastet sig til guder, mens andre er blevet gjort til genstand for tilbedelse af dem der tjener dem.

Er der grund til at tro på Gud?

Sl. 19:1: „Himmelen forkynder Guds herlighed, ja, den udstrakte himmel fortæller om hans hænders værk.“

Sl. 104:24: „Hvor er dine værker mange, Jehova! Dem alle har du udført med visdom. Jorden er fuld af hvad du har frembragt.“

Rom. 1:20: „Hans usynlige egenskaber ses nemlig klart fra verdens skabelse af . . . idet de fornemmes i de ting der er frembragt.“

Bladet New Scientist har sagt: „Blandt menigmand hersker der stadig en bestemt opfattelse — nemlig at videnskaben har ’modbevist’ religionen. Det er en opfattelse der almindeligvis antager at videnskabsmændene er ikke-troende, at Darwin slog de sidste søm i Guds kiste, og at en række videnskabelige og teknologiske opdagelser siden har fjernet enhver mulighed for Hans genopståen. Det er en opfattelse der er fuldstændig forkert.“ — 26. maj 1977, s. 478.

Et medlem af Det Franske Videnskabernes Akademi har sagt: „Naturens orden er ikke udtænkt af den menneskelige forstand eller opstillet i kraft af nogens opfattelsesevne. . . . Eksistensen af orden forudsætter eksistensen af en organiserende intelligens. En sådan intelligens kan ikke være andre end Guds.“ — Dieu Existe? Oui (Paris, 1979), Christian Chabanis, der citerer Pierre-Paul Grassé, s. 94.

Videnskabsmændene har fundet frem til mere end 100 kemiske grundstoffer. Deres atomare opbygning viser at der matematisk består et tydeligt indbyrdes forhold mellem dem. Det periodiske system tyder umiskendeligt på planmæssighed. Et så forbløffende system kunne ikke skyldes et tilfælde.

Illustration: Når vi ser en bil, en radio eller en datamat, erkender vi uden videre at den må være udtænkt og bygget af en eller anden. Er det så logisk at sige at langt mere komplicerede ting — øjet, øret og den menneskelige hjerne — ikke er udtænkt af nogen?

Se også siderne 345-347, under emnet „Skabelse“.

Beviser ondskaben og lidelserne i verden at der ikke er nogen Gud?

Overvej følgende eksempler: Beviser det forhold at knive bruges til at begå mord med, at ingen har konstrueret dem? Beviser dét at man bruger jetfly til nedkastning af bomber i krigstid, at ingen har konstrueret dem? Eller er det ikke snarere den måde de bruges på, der er forkert og til skade for menneskene?

Er det ikke sådan at megen sygdom skyldes folks ufornuftige levevis og dét at de ødelægger deres omgivelser for sig selv og andre? Er megen nød og elendighed ikke forårsaget af krige der udkæmpes af mennesker? Er det ikke også sandt at millioner af mennesker nogle steder sulter, selv om der er mere end fødevarer nok andre steder, så det virkelige problem må siges at være menneskenes begærlighed? Alt dette beviser ikke at der ingen Gud er, men derimod at menneskene i sørgelig grad har misbrugt de evner og den jord Gud har givet dem.

Bekymrer Gud sig overhovedet om hvad der sker med os mennesker?

Ja, i høj grad! Tænk over følgende: Bibelen viser at Gud gav menneskene en fuldkommen begyndelse. (1 Mos. 1:27, 31; 5 Mos. 32:4) Men om Skaberen ville blive ved med at skænke dem sin gunst, afhang af deres lydighed. (1 Mos. 2:16, 17) Hvis menneskene adlød, kunne de blive ved med at glæde sig over et liv i fuldkommenhed — uden sygdom, lidelse eller død. Skaberen ville lede dem og bruge sin magt til at beskytte dem mod enhver ulykke. Men menneskene kastede vrag på Guds ledelse. De valgte at overtage styret selv; og ved dette forsøg på at gøre noget de ikke var blevet udrustet til, styrtede de sig selv i ulykke. (Jer. 10:23; Præd. 8:9; Rom. 5:12) Alligevel har Gud i århundredernes løb tålmodigt udsøgt sig dem der er villige til at tjene ham fordi de elsker ham og det han gør. Han stiller dem i udsigt at de skal få mulighed for at glæde sig over alle de velsignelser som menneskets ufuldkommenhed og misregimente har berøvet dem. (Åb. 21:3-5) At han ved sin søn har sørget for at mennesker kan blive udfriet fra synd og død, er et vidunderligt bevis for hans store kærlighed til menneskene. (Joh. 3:16) Gud har også fastsat en tid da han vil tilintetgøre dem der ødelægger jorden, og da han vil lade retfærdselskende mennesker glæde sig over livet sådan som det var hans oprindelige hensigt. — Åb. 11:18; Sl. 37:10, 11; se også emnerne „Lidelse“ og „Ondskab“.

Er Gud en person?

Hebr. 9:24: „Kristus gik . . . ind i selve himmelen for nu at møde frem for Guds person [Guds åsyn, DA] til bedste for os.“

Joh. 4:24: „Gud er en ånd.“

Joh. 7:28, 29: „Han som har sendt mig er virkelig til,“ sagde Jesus. „Jeg kender ham, for jeg er et sendebud fra ham, og han har udsendt mig.“

1 Kor. 15:44: „Når der er et sjæleligt legeme, er der også et åndeligt.“

Har Gud følelser sådan som mennesker har det?

Joh. 16:27: „Faderen selv holder af jer, fordi I har holdt af mig og har fået tro på at jeg er udgået som Faderens sendebud.“

Es. 63:9: „I al deres kval var det en kval for ham. . . . I sin kærlighed og i sin medfølelse var han den der genløste dem.“

1 Tim. 1:11: „Den lykkelige Guds herlige gode nyhed.“

Havde Gud en begyndelse?

Sl. 90:2: „Før bjergene fødtes, og før du som under veer frembragte jorden og det frugtbare land, ja, fra den fjerne fortid til den fjerne fremtid er du Gud.“

Er det logisk? Vor hjerne kan ikke helt fatte det. Men det ville ikke være fornuftigt at forkaste tanken af den grund. Tag følgende eksempler: (1) Tid. Ingen kan henvise til et bestemt øjeblik da tiden begyndte. Det er en kendsgerning at selv om vort liv hører op, går tiden videre. Vi forkaster ikke begrebet tid blot fordi der er sider af det vi ikke helt forstår. Vi tilrettelægger tværtimod vor tilværelse efter det. (2) Rum. Astronomerne finder hverken begyndelse eller ende på verdensrummet. Jo længere de trænger ud i universet, jo mere er der. De forkaster ikke de beviser de får; mange taler om det uendelige rum. I princippet forholder det sig på samme måde med Guds eksistens.

Flere eksempler: (1) Astronomerne fortæller at der er 15.000.000 graders varme i solens kerne. Nægter vi at tro på det fordi vi ikke helt kan fatte en så enorm varme? (2) Astronomerne fortæller også at vor mælkevej er så stor at det tager en lysstråle, der bevæger sig med en hastighed på 300.000 kilometer i sekundet, 100.000 år at nå fra den ene ende til den anden. Kan vor hjerne fatte en sådan afstand? Men vi tror alligevel på det, fordi det støttes af videnskabelige beviser.

Hvad er mest logisk: At universet er frembragt af en levende, tænkende Skaber, eller at det uden bevidst styring er opstået af noget livløst ved en tilfældighed? Nogle mennesker går ind for den sidste tanke fordi de ellers måtte anerkende eksistensen af en Skaber hvis egenskaber de ikke fuldt forstår. Men det er en velkendt sag at forskerne ikke helt forstår hvordan levende cellers gener afgør hvordan cellerne vil komme til at vokse. De forstår heller ikke helt hvordan menneskets hjerne fungerer. Men hvem ville benægte at begge dele er til? Kan vi virkelig forvente at forstå alt om en Person der er så vældig at han kunne frembringe universet med en så kompliceret opbygning og af en så kæmpemæssig størrelsesorden?

Er det vigtigt at bruge Guds navn?

Rom. 10:13: „Enhver som påkalder Jehovas navn vil blive frelst“.

Ez. 39:6: „De skal vide at jeg er Jehova.“

Jesus sagde til sin Fader: „Jeg har bekendtgjort dit navn for dem [sine sande disciple], og jeg vil bekendtgøre det.“ — Joh. 17:26.

Se også siderne 176, 177, under emnet „Jehova“.

Betyder det noget hvilken Gud man tjener, når bare man tror?

1 Kor. 10:20: „Det som folk fra nationerne ofrer, ofrer de til dæmoner og ikke til Gud.“

2 Kor. 4:4: „Denne tingenes ordnings gud har forblindet de ikke-troendes forstand, for at lysskæret fra den herlige gode nyhed om Messias, som er Guds billede, ikke skal trænge igennem.“ (Her omtales Djævelen som en „gud“. Se Første Johannesbrev 5:21; Åbenbaringen 12:9.)

Matt. 7:22, 23: „Mange vil sige til mig [Jesus Kristus] på den dag: ’Herre, Herre, har vi ikke profeteret i dit navn, og uddrevet dæmoner i dit navn, og gjort mange kraftige gerninger i dit navn?’ Og alligevel vil jeg da erklære over for dem: Jeg har aldrig kendt jer! Fjern jer fra mig, I som øver lovløshed.“ (Selv om man bekender sig som kristen er det ikke nogen garanti for at man tjener den sande Gud på en måde han kan godtage.)

Se også siderne 307, 308, under emnet „Religion“.

Hvis Jehova er „den eneste sande Gud“, hvilken slags „gud“ er så Jesus?

Jesus omtalte sin Fader som „den eneste sande Gud“. (Joh. 17:3) Jehova selv sagde: „Ud over mig er der ingen Gud.“ (Es. 44:6) Apostelen Paulus skrev at for sande kristne er der „kun én Gud, Faderen“. (1 Kor. 8:5, 6) Jehova deler altså ikke sin stilling med nogen; han står alene. Og han står i skærende kontrast til alle tilbedte afguder, guddommeliggjorte mennesker og Satan Djævelen. Alle disse er falske guder.

Jesus omtales i Bibelen som „en gud“, ja endog som „Vældig Gud“. (Joh. 1:1; Es. 9:6) Men der siges intetsteds om ham at han er almægtig, sådan som Jehova er det. (1 Mos. 17:1) Det hedder om Jesus at han er „hans herligheds genskær“, men det er Faderen denne herlighed udstråler fra. (Hebr. 1:3) Jesus søger på ingen måde at indtage sin Faders stilling. Han sagde: „Det er Jehova din Gud du skal tilbede, og det er ham alene du skal yde hellig tjeneste.“ (Luk. 4:8) Han er „i Guds skikkelse“, og Faderen har befalet at ’hvert knæ skal bøje sig i Jesu navn’, men det sker alt sammen „til ære for Gud, Faderen“. — Fil. 2:5-11; se også siderne 191-195.

Hvis nogen siger . . .

’Jeg tror ikke på Gud’

Hertil kunne man svare: ’Har du aldrig gjort det? . . . Er du kommet til den overbevisning fordi du synes du har afgørende beviser?’ Og man kunne fortsætte: ’Jeg er selv meget interesseret i dette emne, og jeg har beskæftiget mig en del med det. Der er nogle ting her som jeg synes har hjulpet mig meget: . . . (Se under overskriften „Er der grund til at tro på Gud?“ på side 120. Se også siderne 345-347, under emnet „Skabelse“.)’

Eller man kunne sige: ’Mener du dermed at du ikke tror at der findes en Skaber, eller er det fordi du har set så meget hykleri i kirkerne at du ikke kan tro på hvad de siger?’ I tilfælde af det sidste kunne man fortsætte: ’Der er stor forskel på kirkerne og sand kristendom. Det er sandt at de såkaldt kristne lande har undertrykt folk, men det har kristendommen ikke. De såkaldt kristne nationer har ført krige, men det har kristendommen ikke. De såkaldt kristne lande har ikke givet ordentlig vejledning i moralske spørgsmål, men det har kristendommen. Guds ord, Bibelen, støtter ikke de såkaldt kristne nationer. Tværtimod, Bibelen fordømmer kristenheden.’

En anden mulighed: ’Jeg har talt med andre som er af samme mening som du, og det har været meget interessant. Nogle af dem sagde at de simpelt hen ikke kunne forlige troen på Gud med al den nød, elendighed og ondskab der er i verden. Har du det også sådan? (Hvis dette er tilfældet, så brug noget af det stof der findes på siderne 121, 122, under overskriften „Beviser ondskaben og lidelserne i verden at der ikke er nogen Gud?“)’

’Jeg tror kun på hvad jeg kan se, og jeg har aldrig set Gud’

Hertil kunne man svare: ’Der er mange som ser sådan på det i dag. Og det er der en god grund til. Vi lever i et samfund der lægger stor vægt på det materielle og håndgribelige. Vi vil gerne være realistiske, ikke sandt?’ Og man kunne fortsætte: (1) ’Er der ting som vi ikke kan se, men som vi tror eksisterer fordi der er gode grunde til at gøre det? Hvad med den luft vi indånder? Vi mærker den måske når det blæser. Vi kan mærke at den fylder lungerne, selv om vi ikke ser den. Fordi vi ser virkningerne, er der en god grund til at tro på den, ikke sandt?’ (2) ’Vi kan heller ikke se jordens tiltrækningskraft. Men når vi taber noget får vi bevis for at den er der. Vi kan heller ikke se dufte, men vor næse mærker dem. Vi kan ikke se lydbølger, men vore ører opfanger dem. Der er altså ting vi tror på selv om vi ikke kan se dem — under forudsætning af at der er god grund til at gøre det. Er det ikke rigtigt?’ (3) ’Er der beviser på at en usynlig Gud virkelig eksisterer? (Brug stoffet på siderne 120, 121, under overskriften „Er der grund til at tro på Gud?“)’

’Jeg har min egen forestilling om Gud’

Hertil kunne man svare: ’Det glæder mig at høre at du har tænkt over dette og at du tror på Gud. Må jeg have lov at spørge: Hvad er din forestilling om Gud?’ Og man kunne fortsætte: ’Du forstår sikkert at det er vigtigt at forvisse sig om at det man tror, er i overensstemmelse med hvad Gud selv siger. Må jeg vise dig bare ét sted i Bibelen der taler om dette? (Sl. 83:18)’