Hovedpunkter fra bibellæsningen — Prædikeren 1:1 til 12:14

„Frygt den sande Gud og hold hans bud“

I vor tid betragtes det at frygte og adlyde Gud i bedste fald som noget der er uden reel betydning. Men i Prædikerens bog (hebraisk: qoheʹleth, samler), der for omkring 3000 år siden blev skrevet af kong Salomon, „den der samler menigheden“ (1:1), beskrives tomheden i de bestræbelser mennesker gør sig når de lader Guds hensigter ude af betragtning.

Det der gør denne bog så fascinerende er de mange emner skribenten fordyber sig i — menneskers visdom og styre, materiel rigdom, fornøjelser, formalistisk gudsdyrkelse og så videre. Alt dette betegnes som tomhed eftersom det ikke er vedvarende. Er man klartseende vil man ved at meditere over disse ting indse at der kun kan drages én slutning: „Frygt den sande Gud og hold hans bud. For det er alt hvad mennesket har at gøre.“ — Prædikeren 12:13.

„Alt er tomhed“

Læs kapitel 1 og 2. I sammenligning med naturens uophørlige kredsløb er enhver menneskelig stræben flygtig og midlertidig (1:4-7). Selv ’samlerens’ store bedrifter måtte efterlades til en der måske var mindre værdig (2:18, 19). Det hebraiske ord for „tomhed“ betyder „damp“ eller „åndedrag“.

◆ 1:9 — På hvilken måde findes der „intet nyt under solen“?

I dagliglivets normale kredsløb under solen findes der intet fuldstændig nyt. Selv ’nye’ opfindelser fungerer for det meste ved hjælp af principper Jehova allerede har gjort brug af i skaberværket. Jehova har imidlertid frembragt en ny åndelig udvikling „under solen“ der berører hele menneskeheden. — Se Vagttårnet, 1. marts 1987, side 27-29.

◆ 2:2 — Er det forkert at more sig?

Nej, det er det ikke. Latter eller morskab kan for en stund aflede ens tanker fra eventuelle problemer men får ikke problemerne til at forsvinde. At forsøge at opnå sand lykke gennem munterhed er „galskab“; det er meningsløst. „Fryd“ løser heller ikke livets problemer. Lystighed og fornøjelser stilles derfor i kontrast til den lykke der følger af at Jehova velsigner det arbejde man udfører. — 2:24.

Hvad vi kan lære heraf: Vi bør følge Salomons råd og ikke gøre jaget efter materielle fordele eller spændende nye oplevelser til hovedmålet i vort liv. Vi skulle i stedet være ’gode foran Jehova’ ved at adlyde ham. Derved vil vi opnå hans velsignelse og få skænket „visdom og kundskab og fryd“. — 2:26.

En tid til alt

Læs kapitel 3 og 4. Salomon gjorde sig ikke til talsmand for skæbnetro eller et fatalistisk livssyn (3:1-9). Han understregede derimod at mennesket simpelt hen er ude af stand til at forandre det Gud har sat i gang (3:14). Hvad dette angår er mennesket ikke bedre stillet end dyrene (3:19-21). Samarbejdsvilje (4:9-12) er derfor at foretrække for en konkurrencepræget indstilling (4:4).

◆ 3:11 — I hvilken forstand har Gud frembragt alt „smukt til rette tid“?

Ordet „smukt“ kan også betyde „godt, ret, passende“. Til sin tid vil det blive åbenbaret hvordan hver eneste af Guds frembringelser passer ind i hans hensigt. Gud har skabt mange smukke ting til menneskeheden. For eksempel gav han mennesket en fuldkommen begyndelse i Edens have. Da mennesket syndede forudsagde han at der ville fremstå et afkom der kunne tjene som genløser, og udsendte denne til rette tid. Og det ’smukkeste’ af alt var at Jehova ville gøre dette afkom til kongen i sit rige.

◆ 4:6 — Gjorde Salomon sig til talsmand for en magelig livsform?

Nej. Men Salomon lagde mærke til at møje og lønsomhed for vindings skyld ofte fører til konkurrence og skinsyge (4:4). Dette kan igen føre til problemer, ja endog til en for tidlig død. (1 Timoteus 6:9, 10) Hvordan opnår man balance i tingene? Ved at være tilfreds med en mindre fortjeneste og bevare freden frem for at skaffe sig en stor fortjeneste med slid og strid.

Hvad vi kan lære heraf: Det er nu tiden til at søge Guds rige først i stedet for ambitiøse personlige interesser (3:1). Vi bør samarbejde med vore medkristne frem for at holde os for os selv (4:9-12). Derved kan vi modtage den nødvendige hjælp og opmuntring trods modstand og prøvelser.

Sand tilbedelse medfører tilfredshed

Læs kapitel 5 og 6. Eftersom Jehova er almægtig må vi tage vort forhold til ham alvorligt og ikke handle tåbeligt og samtidig forvente at han vil modtage vort „slagtoffer“ (5:1, 2). Den der frygter Gud finder tilfredshed ved at bruge sin materielle velstand, men den der puger til sig finder ingen glæde. — Sammenlign 5:18-20 med 6:2, 3.

◆ 5:2 — Hvordan skal dette råd forstås?

Vi bør udøse vort hjerte for Gud, men i betragtning af hans storhed og majestæt bør vi tage os i agt for impulsive eller tankeløse ord. (Salme 62:8) I stedet for at fremsige lange og ordrige bønner bør vi bruge et enkelt, dybtfølt ordvalg. (Mattæus 6:7) Med kun fem korte hebraiske ord gik Moses i forbøn for Mirjam og fik et gunstigt svar. — 4 Mosebog 12:13.

◆ 6:9 — Hvad betyder det at „sjælen vandrer utilfredsstillet omkring“?

Ordet „sjælen“ hentyder her til et „sjæleligt begær“. Dette udtryk betegner altså en endeløs søgen efter at tilfredsstille et begær der ikke kan opfyldes. Det stilles i modsætning til „noget øjnene kan se“, det vil sige virkeligheden. Idet vi ved at kun Guds rige kan indføre virkelige forandringer bør vi bestræbe os for at være tilfredse og ikke tillade at urealistiske eller uopnåelige ønsker berøver os vor fred.

Hvad vi kan lære heraf: Vi bør optræde med den rette værdighed ved vort tilbedelsessted, og være opmærksomme (5:1). Vi må også være hurtige til at opfylde vore forpligtelser over for Jehova. Hvis vi er gift indbefatter dette at vi holder vort ægteskabsløfte. — 5:4.

Visdomsord

Læs kapitel 7 og 8. Samleren funderer over hvordan døden maner til besindighed (7:1-4) og over visdommens værdier (7:11, 12, 16-19); han advarer desuden mod den slette kvinde (7:26). Der rådes til at man handler fornuftigt i sit forhold til regenter (8:2-4) og ikke lader sig ophidse over uretfærdigheder. — 8:11-14.

◆ 7:28 — Nedvurderer disse ord kvinden?

Det lader til at den fremherskende moral på Salomons tid var meget lav. Salomon giver altså udtryk for hvor sjældent det var at finde en retfærdig mand eller kvinde på hans tid. Det var vanskeligt at finde en eneste retfærdig mand, selv blandt tusind mennesker, og det var endnu sværere at finde en retfærdig kvinde. Bibelen taler imidlertid også om „en dygtig kvinde“ og „en dygtig hustru“. (Rut 3:11; Ordsprogene 31:10) Verset kan også være profetisk, eftersom der aldrig har eksisteret en kvinde som har vist Jehova fuldkommen lydighed, hvorimod der har levet en sådan mand, nemlig Jesus Kristus.

◆ 8:8 — Hvad er det skribenten her taler om?

Han taler om døden. Ingen kan afholde livskraften fra at forlade cellerne, og dermed udskyde dødsdagen. I den kamp vi kæmper mod vor fælles fjende døden, kan ingen fritages eller sende en stedfortræder. (Salme 49:7-9) End ikke de onde der går krogveje vil det lykkes at undslippe døden.

Hvad vi kan lære heraf: Selv om mange har gjort rigdom til deres livsmål, kan kun guddommelig visdom føre til evigt liv. (7:12; Lukas 12:15) At længes efter ’de gode gamle dage’ vil ikke forbedre vor situation (7:10). Det vil kun „gå godt“ for os hvis vi fortsat frygter Gud. — 8:5, 12.

Livets udfald

Læs kapitel 9 og 10. Livet er værdifuldt, og Gud ønsker at vi skal nyde det (9:4, 7). Eftersom vi ikke kan styre livets udfald (9:11, 12), er det bedste vi kan gøre at give agt på den guddommelige visdom — skønt de fleste ikke påskønner den (9:17). På grund af livets uvished bør vi vogte vort hjerte (10:2), udvise forsigtighed i alt hvad vi gør, og handle med praktisk visdom. — 10:8-10.

◆ 9:1 — Hvordan kan de retfærdiges gerninger siges at være i Guds hånd?

Skønt de vise og retfærdige ligesom andre udsættes for ulykker, sker dette kun med Guds tilladelse, og han vil aldrig forlade dem. Ved Guds „hånd“, hans anvendte magt, kan retfærdige enten udfries fra en prøvelse eller få styrke til at udholde den. (1 Korinther 10:13) Det kan trøste en tjener for Jehova at huske på dette når der opstår vanskeligheder.

◆ 10:2 — Hvad vil det sige at hjertet er ved den højre hånd?

Udtrykket den „højre hånd“ betegner ofte en gunstig stilling. (Mattæus 25:33) At den vises hjerte er „ved hans højre hånd“ antyder at det motiverer ham til at følge en god og positiv handlemåde. Men tåben mangler et godt motiv og handler utilbørligt og tåbeligt. At hans hjerte er ved hans „venstre hånd“ antyder altså at hans motiv får ham til at følge en forkert kurs.

Hvad vi kan lære heraf: Eftersom enhver pludselig kan rammes af døden (9:12), bør vi anvende vort liv i Jehovas tjeneste, med tanke på at døden kan bringe alt til ophør (9:10). Vi må også bestræbe os på at blive dygtige til vor tjeneste; manglende færdighed kan skade både os selv og andre, endog når det drejer sig om så enkle ting som at grave et hul eller at kløve brænde. — 10:8, 9.

Unge og hensigten med livet

Læs kapitel 11 og 12. Alle bør vise gavmildhed og beslutsomhed. (11:1-6). Unge der på en god måde bruger deres tid og kræfter i tjenesten for deres Skaber, vil ikke fortryde det senere i livet (11:9, 10). I stedet vil de opnå tilfredshed ved at behage Gud inden de eventuelt får et dårligt helbred eller bliver svagelige. — 12:1-7.

◆ 11:1 — Hvad menes der med at ’sende sit brød ud’?

Brød er med til at opretholde livet. At sende det ud på „vandet“ er det samme som at skille sig af med noget værdifuldt. Men man vil „finde det igen“, for den gavmilde vil få tilbagebetalt på en uventet måde. — Lukas 6:38.

◆ 12:12 — Hvorfor denne negative indstilling til bøger?

I modsætning til Jehovas ord indeholder verdens endeløse rækker af bøger blot menneskers tanker. Mange af disse opfattelser afspejler Satans tankegang. (2 Korinther 4:4) At ’hengive sig meget’ til sådanne verdslige bøger har derfor minimal værdi.

Hvad vi kan lære heraf: Ligesom Salomon bør vi meditere over hvad Guds ord har at sige om livet. Derved vil vores beslutning om at frygte og adlyde Gud blive styrket. At vide at Jehova nærer dyb interesse for os (12:13, 14) drager os nærmere til ham.

Måtte vi derfor leve op til vor forpligtelse og ’frygte den sande Gud og holde hans bud’, hvilket vil medføre varig lykke.