Jehovas ord er levende
Hovedpunkter fra Prædikerens Bog
„ET MENNESKE, født af en kvinde, lever kun kort og mættes af uro.“ (Job 14:1) Hvor er det vigtigt at vi ikke spilder vores korte liv på tomme forehavender og ørkesløs stræben! Hvad bør vi bruge vores tid, energi og ressourcer på? Og hvad må vi undgå? Visdomsordene i Prædikerens Bog indeholder en god og fornuftig vejledning i denne forbindelse. Det budskab den indeholder, „kan bedømme hjertets tanker og hensigter“ og hjælpe os til at leve et meningsfyldt liv. — Hebræerne 4:12.
Prædikerens Bog er skrevet af Salomon som var konge i Israel og berømt for sin visdom. Den indeholder derfor praktiske råd om hvilke ting i livet der har virkelig værdi, og hvilke der er værdiløse. Salomon omtaler nogle af de byggeprojekter han havde udført, og han må derfor have skrevet Prædikerens Bog efter at disse projekter var færdiggjort, men inden han veg bort fra den sande tilbedelse. (Nehemias 13:26) Det placerer tidspunktet for affattelsen til før år 1000 f.v.t., hen imod slutningen af Salomons 40 år lange regeringstid.
HVAD ER IKKE TOMHED?
„Alt er tomhed!“ siger den der samler menigheden, og spørger: „Hvilken fordel har et menneske af al den møje som det har under solen?“ (Prædikeren 1:2, 3) Udtrykkene „tomhed“ og „under solen“ forekommer gentagne gange i Prædikerens Bog. Det hebraiske ord for „tomhed“ betyder ordret „åndedrag“ eller „damp“ og indeholder tanken om noget der er flygtigt, uholdbart og uden varig værdi. Udtrykket „under solen“ betyder „på denne jord“ eller „i denne verden“. Derfor er alt — det vil sige alle menneskelige bestræbelser hvor man ser bort fra Guds vilje — tomhed.
„Vogt dine fødder når du går hen til den sande Guds hus,“ siger Salomon, „og træd . . . frem for at høre.“ (Prædikeren 5:1) Det er ikke tomhed at være optaget af den sande tilbedelse af Jehova Gud. At man er opmærksom på sit forhold til ham, er derimod selve nøglen til at få et meningsfyldt liv.
Svar på spørgsmål til bibelteksten:
1:4-10 — Hvad er det ved naturens forskellige kredsløb der „trætter“? Den der samler menigheden, nævner blot tre af de grundlæggende betingelser for liv på jorden — solen, vindsystemerne og vandkredsløbet. I virkeligheden er der mange kredsløb i naturen, og de er alle meget komplekse. Man kunne bruge hele sit liv på at studere dem og alligevel ikke forstå dem fuldstændigt. Det kan i sandhed være ’trættende’. Det er også frustrerende at sammenligne vores korte liv med den uendelige gentagelse af disse kredsløb. Selv forsøg på at gøre nye opdagelser er trættende. Når alt kommer til alt, fungerer nye opdagelser jo blot ved hjælp af principper som den sande Gud har fastlagt og allerede har gjort brug af i skaberværket.
2:1, 2 — Hvorfor omtales latter som „galskab“? Latter kan hjælpe os til midlertidigt at glemme vores trængsler, og munterhed kan få os til at tage let på vores problemer. Men latter får ikke vores problemer til at forsvinde. At forsøge at opnå sand lykke gennem munterhed omtales derfor som „galskab“.
3:11 — Hvad har Gud frembragt „smukt til rette tid“? Noget af det Jehova Gud til rette tid ’frembragte smukt’ eller godt og på en hensigtsmæssig måde, var Adam og Eva, regnbuepagten, Abrahamspagten, Davidspagten og begivenheder som Messias’ komme og Jesu Kristi indsættelse som konge i Guds rige. Der er imidlertid også noget andet „smukt“ Jehova vil frembringe i den nærmeste fremtid. Vi kan have tillid til at den retfærdige nye verden vil blive en realitet til rette tid. — 2 Peter 3:13.
3:15b — Hvordan ’søger den sande Gud det forfulgte’? „Det forfulgte“ kan henvise til den hensigt Gud forfølger, det som han har i sinde at gøre. Begivenhedsforløb som hele tiden gentager sig, fødsel og død, krig og fred, kan få et menneske til at føle sig magtesløst og tænke at historien blot bliver ved med at gentage sig; den sande Gud er derimod i stand til at gennemføre alt hvad han ønsker. (Prædikeren 3:1-10, 15a) „Det forfulgte“ kan muligvis også anvendes om de retfærdige, som ofte bliver forfulgt af de onde og ugudelige. I dette tilfælde bliver Jehova ved med at søge de retfærdige for at „vise sig stærk sammen med dem“. — 2 Krønikebog 16:9.
5:9 — Hvordan er ’udbyttet af jorden for alle’? Alle jordens beboere er afhængige af „udbyttet af jorden“, altså dens afgrøder. En konge er ingen undtagelse. For at han kan få udbytte af sin mark, må hans tjenere slide i det for at dyrke jorden.
Hvad vi kan lære:
1:15. Det er nytteløst at bruge tid og energi på at prøve at rette op på den undertrykkelse og uretfærdighed vi ser i dag. Kun Guds rige kan fjerne ondskaben. — Daniel 2:44.
2:4-11. Kulturelle interesser som arkitektur, havebrug og musik samt et liv i luksus er „jag efter vind“ fordi de hverken giver livet sand mening eller bringer varig lykke.
2:12-16. Visdom har den fordel frem for tåbelighed at den kan hjælpe os med at løse visse problemer. Men når det gælder døden, er der ingen fordel ved menneskelig visdom. Og selv hvis en har opnået berømmelse på grund af en sådan visdom, vil han hurtigt blive glemt.
2:24; 3:12, 13, 22. Det er ikke forkert at nyde frugterne af sit arbejde.
2:26. Jehova skænker visdom til „det menneske der er godt foran Hans ansigt“, og det er en visdom der bringer glæde. Det er umuligt at opnå denne visdom uden at have et godt forhold til Gud.
3:16, 17. Det er urealistisk at forvente at retfærdigheden sker fyldest i enhver situation. I stedet for at ængstes over det der sker i verden i dag, så lad os vente på at Jehova vil rette op på forholdene.
4:4. Det kan give tilfredshed at være flittig og dygtig til sit arbejde. Men hvis motivationen til at arbejde hårdt blot er at overgå andre, kan det føre til kappestrid, følelser af uvilje og misundelse. Vores flittige indsats i den kristne tjeneste må udspringe af de rette motiver.
4:7-12. Vores forhold til andre mennesker er vigtigere end materielle ejendele og bør ikke ofres til fordel for jaget efter rigdom.
4:13. Position og alder aftvinger ikke altid andres respekt. De der har ansvarsfulde stillinger, skal handle klogt.
4:15, 16. „Barnet, den anden“ — kongens efterfølger — bliver måske til at begynde med støttet af ’alle dem for hvis ansigt han er’, men ’senere vil man ikke fryde sig over ham’. Et menneskes popularitet er som regel kortvarig.
5:2. Vores bønner bør være ærbødige og præget af eftertanke og ikke være lange og ordrige.
5:3-7. Hvis man er optaget af materiel stræben, kan det føre til selviske dagdrømmerier. Det kan også gøre at man ligger og fantaserer om natten så man ikke kan sove. Hvis en person bruger mange ord, kan han virke tåbelig i andres øjne, og han kan komme til at aflægge et forhastet løfte til Gud. At ’frygte den sande Gud’ hjælper os til at undgå begge dele.
6:1-9. Til hvad nytte er rigdom, herlighed, et langt liv eller endda en stor familie hvis omstændighederne hindrer os i at nyde disse ting? Og „det er bedre med noget øjnene kan se,“ det vil sige at acceptere kendsgerningerne, „end at sjælen [„ønsket“ eller „begæret“, fodnote] vandrer utilfredsstillet omkring“, altså at man bestræber sig for at tilfredsstille ønsker som umuligt kan tilfredsstilles. Den bedste måde at leve på er derfor at være tilfreds med „føde og klæder“ mens vi nyder sunde og gavnlige ting i tilværelsen og koncentrerer os om at bevare et nært forhold til Jehova. — 1 Timoteus 6:8.
RÅD TIL DEN VISE
Hvordan kan vi værne om vores gode navn og rygte? Hvordan bør vi betragte jordiske herskere, og hvilken holdning skal vi have til uretfærdigheder vi måske bliver vidne til? Eftersom de døde slet ingenting ved, hvordan skal vi da leve vores liv nu? Hvordan kan unge bruge deres tid og energi med visdom? Kloge råd om disse og andre emner er nedskrevet til gavn for os i kapitel 7 til 12 i Prædikerens Bog.
Svar på spørgsmål til bibelteksten:
7:19 — Hvordan er visdommen en større styrke end „ti mænd som er ved magten“? Når tallet ti bruges symbolsk i Bibelen, står det for fuldstændighed. Salomon siger at visdommens beskyttende værdi er større end et fuldstændigt antal krigere der vogter en by.
10:2 — Hvad betyder det at „den vises hjerte er ved hans højre hånd“ eller „ved hans venstre hånd“? Eftersom den højre hånd ofte betegner en gunstig stilling, betyder dét at en persons hjerte er ved hans højre hånd, at hans hjerte motiverer ham til at gøre det der er godt. Hvis hjertet derimod bevæger en person til at følge en forkert kurs, siges der om det at det er ved hans venstre hånd.
10:15 — Hvordan ’udmatter tåbens møje ham’? Hvis en mangler sund dømmekraft, vil hans slid ikke føre til noget af virkelig værdi. Han bliver aldrig tilfreds. Hans energiske stræben gør ham kun udmattet.
11:7, 8 — Hvad menes der med udtalelsen: „Lyset er sødt, og det er godt for øjnene at se solen“? Lyset og solen er noget som de levende kan glæde sig over. Salomon siger her at det er godt at være i live, og at vi bør ’fryde os’ før mørkets dage, eller alderdommen, berøver os vores energi og styrke.
11:10 — Hvorfor er „ungdom og livsmorgen“ tomhed? Hvis ikke ungdommen bruges fornuftigt, er den tomhed, for ligesom damp forsvinder ungdommens kraft hurtigt.
Hvad vi kan lære:
7:6. Latter på et upassende tidspunkt er lige så irriterende og nytteløs som knitrende tornekviste der brænder under en gryde. En sådan latter gør vi klogt i at undgå.
7:21, 22. Vi skal ikke være overdrevent optaget af hvad andre siger.
8:2, 3; 10:4. Hvis vi bliver kritiseret eller irettesat af en tilsynsførende eller en arbejdsgiver, er det klogt at bevare roen. Det er bedre end at ’være hastig til at gå bort fra hans ansigt’, altså være hurtig til at tage sin afsked.
8:8; 9:5-10, 12. Vores liv kan slutte lige så uventet og brat som når fisk fanges i et fangegarn eller fugle fanges i en fælde. Dertil kommer at ingen kan holde livskraften tilbage når døden indtræffer, og at ingen fritages fra den kamp som døden fører mod mennesker. Vi bør derfor ikke spilde tiden. Jehova ønsker at vi skal værdsætte livet og glæde os over det på en sund måde. For at kunne dét må vi lade tjenesten for Jehova komme først.
8:16, 17. Den fulde betydning af alt hvad Gud har gjort, og af hvad han har tilladt at der sker blandt menneskene, kan ikke udgrundes, om vi så ligger søvnløse om natten og spekulerer over det. At bekymre sig om alle de uretfærdigheder der er blevet begået, vil blot berøve os glæden ved livet.
9:16-18. Man bør sætte pris på visdom, selv når de fleste andre ikke gør det. En vís persons rolige ord er at foretrække frem for en tåbes støjende råben.
10:1. Vi må passe på med hvad vi siger og gør. Blot ét fejltrin, såsom et vredesudbrud, en episode med uren seksuel adfærd eller et enkelt tilfælde af alkoholmisbrug, er nok til at ødelægge en respekteret persons gode rygte.
10:5-11. En inkompetent person i en høj stilling er ikke værd at misunde. Inkompetence i forbindelse med udførelsen af selv simple opgaver kan få skadelige følger. Det er derimod en fordel at opdyrke evnen til at „bruge visdom for at opnå et godt resultat“. Hvor er det vigtigt at vi bliver dygtige og kompetente i arbejdet med at forkynde Riget og gøre disciple!
11:1, 2. Vi må vise ægte gavmildhed. Det vil avle gavmildhed. — Lukas 6:38.
11:3-6. Livets usikkerhed burde ikke gøre os ubeslutsomme.
11:9; 12:1-7. Unge står til ansvar over for Jehova. Derfor bør de bruge deres tid og energi i tjenesten for Gud inden alderdommens dage berøver dem deres styrke.
„DE VISES ORD“ KAN LEDE OS
Hvordan skal vi betragte de „ord der lyder godt“ som Prædikeren stræbte efter at finde og skrive ned? I modsætning til „de mange bøger“ med menneskers visdom er „de vises ord . . . som pigkæppe, og de der mestrer samlinger af ordsprog er som søm der er slået i; de er givet af én og samme hyrde“. (Prædikeren 12:10-12) Visdomsord der gives af „én og samme hyrde“, Jehova, har en stabiliserende virkning på vores liv.
At anvende de vise råd der findes i Prædikerens Bog, vil hjælpe os til at leve et meningsfyldt og lykkeligt liv. Desuden får vi denne forsikring: „Det vil gå godt for dem der frygter den sande Gud.“ Lad os derfor være fast besluttede på at ’frygte den sande Gud og holde hans bud’. — Prædikeren 8:12; 12:13.
[Illustration på side 15]
Til rette tid vil Gud frembringe et af sine smukkeste værker
[Illustration på side 16]
Guds gaver indbefatter mad og drikke og det at nyde godt af al sin møje