„Sig os: Hvornår vil disse ting ske?“

„Nu forkynder jeg nye ting. Før de spirer frem, lader jeg jer høre om dem.“ — ESAJAS 42:9.

 1, 2. (a) Hvilket spørgsmål stillede Jesu apostle om fremtiden? (b) Hvordan er Jesu profeti om et sammensat tegn gået i opfyldelse?

DE DER er oplært af Gud, er også oplyst af Gud — i mange tilfælde forud oplyst, for Jehova beskrives som den der „fra begyndelsen fortæller om enden“. (Esajas 46:10) Som den foregående artikel har vist, søgte apostlene en sådan oplysning hos Jesus, for de spurgte ham: „Sig os: Hvornår vil disse ting ske, og hvad vil være tegnet når alle disse ting skal komme til en afslutning?“ — Markus 13:4.

² I sit svar beskrev Jesus et sammensat tegn som skulle angive at den jødiske ordning inden længe ville ophøre. Denne profeti gik i opfyldelse da Jerusalem blev ødelagt i år 70. Men Jesu profeti skulle få en større opfyldelse meget længere fremme på tidens strøm. Når „nationernes fastsatte tider“ sluttede i 1914, ville der i stor målestok kunne ses et tegn som viste at den nuværende onde ordning snart ville gå under i ’en stor trængsel’.a (Lukas 21:24) Millioner af mennesker som lever i dag kan bekræfte at dette tegn har vist sig i vort tyvende århundrede med dets verdenskrige og andre store katastrofer. Dette vidner om at Jesu profeti har fået en større, nutidig, opfyldelse, en opfyldelse som blev forudskildret ved det der skete i årene fra 33 til 70.

 3. Hvilke yderligere begivenheder forudsagde Jesus da han omtalte endnu et tegn?

³ Efter at Lukas i sin beretning har nævnt nationernes fastsatte tider, fortsætter parallelberetningerne i Mattæus, Markus og Lukas med at beskrive flere begivenheder, deriblandt endnu et „tegn“, foruden det sammensatte ’tegn på afslutningen på tingenes ordning’. (Mattæus 24:3) (På side 15 er dette afsnit i beretningen adskilt med en dobbelt stiplet linje.) Mattæus skriver: „Straks efter de dages trængsel skal solen formørkes, og månen skal ikke give sit lys, og stjernerne vil falde ned fra himmelen, og himlenes kræfter skal rystes. Og derpå vil Menneskesønnens tegn vise sig i himmelen, og da skal alle jordens stammer slå sig selv af sorg, og de skal se Menneskesønnen komme på himmelens skyer med magt og megen herlighed. Og han vil sende sine engle ud med kraftig trompetlyd, og de skal samle hans udvalgte fra de fire vinde, fra den ene ende af himlene til den anden ende.“ — Mattæus 24:29-31.

Trængsel og himmelfænomener

 4. Hvilke spørgsmål opstår i forbindelse med de himmelfænomener Jesus omtalte?

⁴ Hvornår skulle disse ord opfyldes? Alle tre evangelieberetninger nævner noget vi kunne kalde himmelfænomener — solen og månen skulle formørkes og stjernerne ville falde ned. Ifølge Jesus ville dette ske efter ’trængselen’. Tænkte Jesus hermed på den trængsel der kulminerede i år 70, eller på den store trængsel som vi endnu venter? — Mattæus 24:29; Markus 13:24.

 5. Hvilken forståelse har vi på et tidspunkt haft vedrørende den trængsel der vil indtræffe i vor tid?

⁵ Lige siden 1914, da nationernes fastsatte tider endte, har Guds folk været levende interesseret i spørgsmålet om „den store trængsel“. (Åbenbaringen 7:14) I flere år mente vi at den store trængsel der vil indtræffe i vor tid, havde en indledende fase svarende til tiden for den første verdenskrig, afbrudt af en mellemliggende periode, og til sidst en afsluttende fase: „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“. Hvis det forholdt sig sådan, hvad ville der så ske i de mellemliggende årtier af „afslutningen på tingenes ordning“? — Åbenbaringen 16:14; Mattæus 13:39; 24:3; 28:20.

 6. Hvordan mente vi at Jesu profeti om himmelfænomenerne blev opfyldt?

⁶ Man mente at det sammensatte tegn, deriblandt det forkyndelsesarbejde Guds indsamlede folk ville udføre, ville vise sig i denne mellemliggende periode. Man mente også at de forudsagte himmelfænomener kunne forventes at optræde i denne mellemliggende periode efter den indledende fase i 1914-18. (Mattæus 24:29; Markus 13:24, 25; Lukas 21:25) Man pegede på bogstavelige ting i himmelen — rumsonder, raketter, kosmiske stråler eller gammastråler, samt månelandinger og månebaseprojekter.

 7. Hvilken revideret forståelse fik vi på et tidspunkt vedrørende den store trængsel?

⁷ Men i Vagttårnet for 1. maj 1970 blev Jesu profeti, især om den kommende store trængsel, atter behandlet. Heri gjorde man opmærksom på at man, i betragtning af det der var sket i det første århundrede, ikke kunne forvente at trængselen i nyere tid skulle have en indledende fase (1914-18) efterfulgt af et interval på flere årtier, for derefter at fortsætte. Bladet konkluderede: „Den ’store trængsel’ hvis lige ikke har været, ligger endnu forude, for den vil være ensbetydende med ødelæggelsen af den falske religions verdensimperium (kristenheden indbefattet) og ’krigen på Guds, den Almægtiges, store dag’ ved Harmagedon.“

 8. Hvordan forklarede man Mattæus 24:29 ud fra denne reviderede forståelse?

⁸ I Mattæus 24:29 står der imidlertid at de omtalte himmelfænomener skulle komme „straks efter de dages trængsel“. Hvordan skal det forstås? I Vagttårnet for 1. august 1975 fremsatte man den tanke at den trængsel der her omtales, var den der kulminerede i år 70. Men hvordan kan man sige at nogle himmelfænomener i vor tid følger „straks efter“ noget der skete i år 70? Det blev nævnt at for Gud ville de mellemliggende århundreder ikke forekomme at være lang tid. (Romerne 16:20; 2 Peter 3:8) Men en nøjere undersøgelse af denne profeti, og især af Mattæus 24:29-31, peger på en helt anden forklaring. Dette er et eksempel på hvordan lyset „gradvis vokser indtil højlys dag“. (Ordsprogene 4:18)b Lad os se hvorfor det er på sin plads med en ny eller ændret forklaring.

 9. Hvor i De Hebraiske Skrifter finder vi baggrunden for Jesu ord om det der ville ske i himlene?

⁹ Det var til fire af sine apostle at Jesus henvendte profetien om at ’solen skulle formørkes, månen ikke give sit lys, og stjernerne falde ned’. Som jøder ville de kunne genkende sådanne udtryk fra De Hebraiske Skrifter, for eksempel fra Zefanias 1:15, hvor Guds domstid kaldes „en uvejrets og ødelæggelsens dag, en mørkets og mulmets dag, en dag med skyer og tykt mulm“. Forskellige hebraiske profeter fremsatte også profetier om at solen skulle blive formørket, månen ikke skinne, og stjernerne holde op med at give lys. Den slags udtryk findes i budskaber fra Gud mod Babylon, Edom og Ægypten og mod nordriget Israel. — Esajas 13:9, 10; 34:4, 5; Jeremias 4:28; Ezekiel 32:2, 6-8; Amos 5:20; 8:2, 9.

10, 11. (a) Hvilken profeti fremsatte Joel om himmelfænomener? (b) Hvilke aspekter af Joels profeti blev opfyldt i år 33, og hvilke blev ikke opfyldt?

¹⁰ Da Peter og de tre andre hørte Jesu ord, kom de uden tvivl til at tænke på Joels profeti. Vi læser i Joel 2:28-31; og 3:15: „Jeg [vil] udgyde min ånd over al slags kød, og jeres sønner og jeres døtre skal profetere. . . . Og jeg vil give varsler på himmelen og på jorden, blod og ild og røgstøtter. Solen vil blive forvandlet til mørke og månen til blod før Jehovas store og frygtindgydende dag kommer.“ „Solen og månen formørkes, og stjernerne holder deres klare lys tilbage.“

¹¹ Som beskrevet i Apostelgerninger 2:1-4; og 14-21 udgød Gud på pinsedagen i år 33 hellig ånd over 120 disciple, både mænd og kvinder. Apostelen Peter bekendtgjorde at dette var en opfyldelse af Joels profeti. Men hvordan forholdt det sig med Joels ord om at ’solen skulle blive forvandlet til mørke og månen til blod og at stjernerne ville holde deres lys tilbage’? Intet tyder på at dette blev opfyldt i år 33 eller i løbet af de godt 30 år derefter som udgjorde afslutningen for den jødiske tingenes ordning.

12, 13. Hvordan gik Joels profeti om himmelfænomenerne i opfyldelse?

¹² Det ser ud til at denne sidste del af Joels profeti snarere tog sigte på „Jehovas store og frygtindgydende dag“ — Jerusalems ødelæggelse. I Vagttårnet for 15. februar 1967 stod der angående den trængsel der kom over Jerusalem i år 70: „Det var i sandhed en ’Jehovas dag’ for Jerusalem og dets børn. Og i forbindelse med den dag var der masser af ’blod og ild og rygende damp’, solen skinnede ikke i det mørke der lå over byen om dagen, og månen mindede om udgydt blod; der var ikke fredeligt, sølvgråt månelys om natten.“c

¹³ Ja, som i tilfældet med de andre profetier vi har nævnt, ville de himmelfænomener som Joel forudsagde, vise sig når Jehova eksekverede sin dom. Formørkelsen af solen, månen og stjernerne strakte sig ikke over hele den periode som udgjorde afslutningen for den jødiske ordning; nej, den indtraf da eksekutionsstyrkerne drog op mod Jerusalem. Logisk set kan vi forvente en større opfyldelse af denne del af Joels profeti når Gud begynder at eksekvere sin dom over den nuværende ordning.

Hvilken trængsel vil indtræffe før himmelfænomenerne?

14, 15. Hvordan hjælper Joels profeti os til at forstå Mattæus 24:29?

¹⁴ Den måde hvorpå Joels profeti (i overensstemmelse med andre profetier hvor lignende udtryk bruges) blev opfyldt, kaster lys over ordene i Mattæus 24:29. Vi forstår at Jesu ord om at ’solen skulle formørkes, månen ikke skulle give sit lys og stjernerne ville falde ned fra himmelen’, ikke hentyder til noget der sker i løbet af de mange årtier som endens tid for den nuværende ordning varer — som for eksempel opsendelsen af rumraketter, månelandingerne og lignende. Nej, Joel pegede på noget der var nært knyttet til selve „Jehovas store og frygtindgydende dag“, den ødelæggelse der endnu ligger ude i fremtiden.

¹⁵ Dette har betydning for vor forståelse af hvad det vil sige at disse himmelfænomener skulle indtræffe „straks efter de dages trængsel“. Jesus hentydede ikke til den trængsel der kulminerede i år 70. Han henviste snarere til begyndelsen af den store trængsel der i fremtiden skulle komme over hele denne verdensordning, som en kulmination på hans lovede „nærværelse“. (Mattæus 24:3) Denne trængsel venter vi stadig.

16. Hvilken trængsel peger Markus 13:24 frem til, og hvordan kan vi sige det?

¹⁶ Hvordan skal vi da forstå ordene i Markus 13:24: „I de dage, efter den trængsel, skal solen formørkes, og månen skal ikke give sit lys“? Her er både ordet „de“ og ordet „den“ en gengivelse af former af det græske ord ekeiʹnos, et påpegende stedord der henviser til noget der ligger fjernt. Brugt om tid henviser det til noget der enten er sket eller er nævnt for meget længe siden, eller til noget der ligger langt ude i fremtiden. (Mattæus 3:1; 7:22; 10:19; 24:38; Markus 13:11, 17, 32; 14:25; Lukas 10:12; 2 Thessaloniker 1:10) Når der i Markus 13:24 tales om „den trængsel“, henviser det altså ikke til den trængsel som romerne voldte, men til Jehovas indgriben ved afslutningen for den nuværende ordning. Det svarer nogenlunde til den måde hvorpå man brugte ordet „hin“ på gammelt dansk, til forskel fra „denne“. Man brugte „denne“ om det der var i nærheden, og „hin“ om det der lå længere borte. I dette tilfælde kunne der altså have stået ’. . . efter hin trængsel’.

17, 18. Hvordan vil den store trængsel ifølge Åbenbaringens Bog forme sig?

¹⁷ Denne justerede forståelse af det pågældende sted i Mattæus 24:29-31, Markus 13:24-27 og Lukas 21:25-28 stemmer med, og bekræftes af, det vi finder i Åbenbaringen, kapitlerne 17 til 19. Hvordan det? Jo, evangelieberetningerne viser at denne trængsel ikke vil begynde og slutte med ét slag. Efter at trængselen er begyndt vil der endnu være nogle ulydige mennesker i live som vil kunne se „Menneskesønnens tegn“ og reagere på det — de vil kunne klage og, som der står i Lukas 21:26, ’besvime på grund af frygt og det de venter der kommer over den beboede jord’. Denne overvældende frygt vil skyldes at de ser det „tegn“ som varsler deres egen snarlige undergang.

¹⁸ Det fremgår af Åbenbaringens Bog at denne fremtidige store trængsel vil begynde når det internationale ’vilddyr’ vender sine ’horns’ militærmagt mod „den store skøge“, Babylon den Store.d (Åbenbaringen 17:1, 10-16) Men der vil stadig være en del mennesker tilbage, for der siges at konger, købmænd, kaptajner og andre vil begræde den falske religions endeligt. Det vil uden tvivl gå op for mange at de er de næste der vil blive ramt af dommen. — Åbenbaringen 18:9-19.

Hvad vil der ske i fremtiden?

19. Hvad kan vi vente der vil ske når den store trængsel begynder?

¹⁹ De passager i Mattæus-, Markus- og Lukasevangeliet vi har behandlet, samt det vi læser i Åbenbaringen, kapitlerne 17 til 19, fortæller os en hel del om det der snart vil ske. På det tidspunkt Gud har fastsat, vil den store trængsel begynde med et angreb på den falske religions verdensimperium (Babylon den Store). Angrebet vil være særlig voldsomt mod kristenheden, der svarer til det troløse Jerusalem. „Straks efter“ denne fase af trængselen vil der være „tegn i sol og måne og stjerner, og på jorden [en hidtil uset] angst blandt nationerne“. — Mattæus 24:29; Lukas 21:25.

20. Hvilke himmelfænomener hører fremtiden til?

²⁰ I hvilken forstand vil ’solen blive formørket, månen ikke give lys, stjernerne falde ned fra himmelen og himlenes kræfter blive rystet’? I begyndelsen af den store trængsel vil mange af den religiøse verdens store ’lys’ — dens fremtrædende gejstlige — sikkert blive afsløret og udslettet af „de ti horn“, som omtales i Åbenbaringen 17:16. De politiske magter vil sikkert også have været ude for nogle rystelser. Men vil der også forekomme skræmmende fænomener i de bogstavelige himle? Det er meget sandsynligt, og der vil være tale om langt mere frygtindgydende fænomener end dem der ifølge Josefus forekom nær afslutningen på den jødiske ordning. Vi ved at Gud nogle gange i fortiden har vist sin magt ved at fremkalde sådanne voldsomme fænomener, og det kan han gøre igen. — 2 Mosebog 10:21-23; Josua 10:12-14; Dommerne 5:20; Lukas 23:44, 45.

21. Hvilket „tegn“ vil vise sig i fremtiden?

²¹ Som overgang til det næste der skal ske bruger alle tre evangelieskribenter nu det græske ord toʹte. „Derpå vil Menneskesønnens tegn vise sig i himmelen.“ (Mattæus 24:30; Markus 13:26; Lukas 21:27) Siden den første verdenskrig har Jesu sande disciple kunnet se det sammensatte tegn på at Jesus er usynligt nærværende, mens de fleste andre ikke har kunnet få øje på det. Men Mattæus 24:30 peger på et andet „tegn“ der vil vise sig engang i fremtiden, „Menneskesønnens tegn“, og dét vil nationerne blive tvunget til at se. Når Jesus kommer i usynlighedens skyer vil mennesker som har modstået ham, overalt i verden være tvunget til at erkende hans ’komme’ (græsk: erchoʹmenon) fordi det ledsages af en overnaturlig tilkendegivelse af hans kongemagt. — Åbenbaringen 1:7.

22. Hvad vil det medføre at se det „tegn“ der omtales i Mattæus 24:30?

²² I Mattæus 24:30 bruges ordet toʹte endnu en gang som overgang til det næste der skal ske. Da vil nationerne, som forstår hvad deres situation vil føre til, bryde ud i klage og slå sig selv af sorg, måske i erkendelse af at deres undergang er nært forestående. Helt anderledes forholder det sig med Guds tjenere — de vil kunne løfte deres hoveder, da de ved at deres befrielse er nær! (Lukas 21:28) Åbenbaringen 19:1-6 fortæller desuden hvordan de sande tilbedere i himmelen og på jorden vil juble over den store skøges endeligt.

23. (a) Hvad vil Jesus gøre med de udvalgte? (b) Hvad kan der siges om det at resten vil blive taget til himmelen?

²³ Jesu profeti fortsætter som vi læser i Markus 13:27: „Og så (toʹte) vil han udsende englene og samle sine udvalgte fra de fire vinde, fra jordens ende til himmelens ende.“ Her vender Jesus opmærksomheden mod den rest af de 144.000 „udvalgte“ som endnu lever på jorden. Allerede på et tidligt tidspunkt i endens tid for denne tingenes ordning blev disse salvede disciple af Jesus ført sammen i teokratisk enhed. Men ud over dette skal der ske noget mere, ifølge den rækkefølge af begivenheder der beskrives i Markus 13:27 og Mattæus 24:31. De tilbageværende af de „udvalgte“ skal „med kraftig trompetlyd“ samles fra jordens ender. Hvordan vil de blive samlet? De vil utvivlsomt blive „beseglet“ af Jehova og klart identificeret af ham som nogle der hører til „de kaldede og udvalgte og trofaste“. Og til Guds fastsatte tid vil de blive samlet i himmelen, hvor de skal være kongepræster.e Dette vil glæde dem og deres trofaste medarbejdere, ’den store skare’, der selv vil være ’mærket’ og ’komme ud af den store trængsel’ og nyde velsignelserne på en paradisisk jord. — Mattæus 24:22; Åbenbaringen 7:3, 4, 9-17; 17:14; 20:6; Ezekiel 9:4, 6.

24. Hvad viser Mattæus 24:29-31 om den rækkefølge hvori de kommende begivenheder vil finde sted?

²⁴ „Sig os . . .,“ havde apostlene sagt til Jesus. Det svar han gav dem på deres spørgsmål var langt mere vidtrækkende end de forstod. Og dog kunne de inden for deres egen levetid glæde sig over at se en første opfyldelse af hans profeti. I vor gennemgang af Jesu svar har vi imidlertid beskæftiget os mest med den del af profetien der vil blive opfyldt i nær fremtid. (Mattæus 24:29-31; Markus 13:24-27; Lukas 21:25-28) Vi kan allerede se at vor befrielse nærmer sig. Vi kan se frem til den store trængsels begyndelse. Derpå vil Menneskesønnens tegn vise sig, og derpå vil Gud indsamle sine udvalgte. Til sidst vil hærføreren Jesus, der er indsat på sin trone, „fuldende sin sejr“ som Jehovas domsfuldbyrder ved Harmagedon. (Åbenbaringen 6:2) Denne Jehovas dag, den dag hvor han fuldbyrder sin gengældelse, vil sætte et dramatisk punktum for den periode der kaldes „afslutningen på tingenes ordning“, Herren Jesu dag fra og med 1914.

25. Hvordan kan vi få del i den kommende opfyldelse af Lukas 21:28?

²⁵ Måtte du stadig lade dig oplære af Gud, så du, sammen med andre, kan give agt når følgende ord af Jesus i fremtiden får sin opfyldelse: „Når disse ting begynder at ske, da ret jer op og løft jeres hoveder, for jeres befrielse nærmer sig.“ (Lukas 21:28) Hvilken fremtid ligger der ikke foran os — de udvalgte såvel som den store skare — når Jehova helliger sit store navn!

[Fodnote]

Husker du?

◻ Hvordan gik visse dele af profetien i Joel 2:28-31; og 3:15 i opfyldelse i det første århundrede?

◻ Hvilken trængsel er der tale om i Mattæus 24:29, og hvoraf slutter vi det?

◻ Hvilke himmelfænomener henvises der til i Mattæus 24:29, og hvordan kan disse indtræffe umiddelbart efter trængselen?

◻ Hvordan vil Lukas 21:26, 28 gå i opfyldelse?

[Illustration på side 16, 17]

Tempelområdet

[Kildeangivelse på side 17]

Pictorial Archive (Near Eastern History) Est.