Jesus Kristus — nøglen til kundskab om Gud

Kapitel 4

Jesus Kristus — nøglen til kundskab om Gud

1, 2. Hvordan har verdens religioner ændret ved nøglen til kundskab om Gud?

DU STÅR ved døren og famler med nøglerne. Det er mørkt og koldt, og du vil gerne ind, men nøglen virker ikke. Det skulle være den rigtige nøgle, men låsen giver sig ikke. Frustreret kigger du på nøglerne igen. Er det nu også den rigtige? Har nogen ødelagt nøglen?

² Denne situation illustrerer meget godt hvad der er sket med kundskaben om Gud på grund af den religiøse forvirring i verden. Mange har i realiteten ændret ved den nøgle der kan give os adgang til kundskab, nemlig Jesus Kristus. Nogle religiøse retninger har fjernet nøglen, idet de helt har ignoreret Jesus. Andre har givet et forvrænget billede af Jesu stilling og tilbeder ham som den almægtige Gud. Under alle omstændigheder er der lukket for kundskaben om Gud medmindre vi har den rette forståelse af denne hovedperson, Jesus Kristus.

3. Hvorfor kan Jesus kaldes nøglen til kundskab om Gud?

³ Du husker måske at Jesus sagde: „Dette betyder evigt liv: at de lærer dig at kende, den eneste sande Gud, og den som du har udsendt, Jesus Kristus.“ (Johannes 17:3) Jesus pralede ikke. Bibelen understreger gentagne gange behovet for nøjagtig kundskab om Kristus. (Efeserne 4:13; Kolossenserne 2:2; 2 Peter 1:8; 2:20) „Om [Jesus Kristus] vidner alle profeterne,“ sagde apostelen Peter. (Apostelgerninger 10:43) Og apostelen Paulus skrev: „Omhyggeligt skjult i [Jesus] er alle visdommens og kundskabens værdier.“ (Kolossenserne 2:3) Paulus sagde endda at alle Jehovas løfter bliver opfyldt gennem Jesus. (2 Korinther 1:20) Jesus Kristus er altså nøglen til kundskab om Gud. Derfor må vi under ingen omstændigheder have en fejlagtig kundskab om Jesu natur og den plads han indtager i Guds ordning. Men hvorfor anser Jesu disciple ham for at have en central plads i Guds hensigter?

DEN LOVEDE MESSIAS

4, 5. Hvilke håb knyttede sig til Messias, og hvordan blev Jesus betragtet af sine disciple?

⁴ Lige fra den trofaste Abels tid havde Guds tjenere ivrigt set frem til det afkom Jehova havde profeteret om. (1 Mosebog 3:15; 4:1-8; Hebræerne 11:4) Det var blevet oplyst at dette afkom skulle tjene Guds hensigt som Messias, der betyder „den Salvede“. Han ville „bringe synd til ophør“, og i Salmernes Bog var det forudsagt hvilke herlige tilstande der ville råde under hans riges styre. (Daniel 9:24-26; Salme 72:1-20) Hvem ville vise sig at være Messias?

⁵ Forestil dig hvor begejstret den unge jøde Andreas må være blevet da han lyttede til Jesus fra Nazaret. Han skyndte sig hen til sin broder Simon Peter og sagde: „Vi har fundet Messias.“ (Johannes 1:41) Jesu disciple var overbevist om at Jesus var den lovede Messias. (Mattæus 16:16) Og sande kristne har været villige til at sætte livet på spil for troen på at Jesus var den forudsagte Messias, eller Kristus. Hvilke beviser har de haft? Lad os se på tre kæder af beviser.

BEVISER PÅ AT JESUS VAR MESSIAS

6. (a) I hvilken slægtslinje skulle det lovede afkom fremstå, og hvordan ved vi at Jesus blev født i denne slægt? (b) Hvorfor ville det være umuligt for en der levede efter år 70 at dokumentere at han var Messias?

⁶ Jesu slægtslinje danner grundlag for at identificere ham som den lovede Messias. Jehova havde sagt til sin tjener Abraham at det lovede afkom ville fremstå i hans slægt. Abrahams søn Isak, Isaks søn Jakob og Jakobs søn Juda fik hver især et lignende løfte. (1 Mosebog 22:18; 26:2-5; 28:12-15; 49:10) Slægtslinjen blev yderligere specificeret da kong David nogle hundrede år senere fik at vide at Messias skulle fremstå i hans slægt. (Salme 132:11; Esajas 11:1, 10) Evangelieberetningerne ifølge Mattæus og Lukas bekræfter at Jesus fremstod i netop denne slægtslinje. (Mattæus 1:1-16; Lukas 3:23-38) Mange modstod Jesus, men ingen af dem satte nogen sinde spørgsmålstegn ved hans veldokumenterede slægtslinje. (Mattæus 21:9, 15) Hans afstamning kan der altså ikke rejses tvivl om. Jødernes slægtsregistre blev imidlertid ødelagt da romerne indtog Jerusalem i år 70 e.v.t. Efter det tidspunkt har ingen som ville hævde at han var den lovede Messias, kunnet henvise til et slægtsregister som bevis.

7. (a) Hvilket andet bevis peger på at Jesus var Messias? (b) Hvordan blev Mika 5:2 opfyldt i forbindelse med Jesus?

⁷ Opfyldte profetier udgør et andet bevis. I snesevis af profetier fra De Hebraiske Skrifter beskriver forskellige aspekter af Messias’ livsløb. I det ottende århundrede f.v.t. forudsagde profeten Mika at denne store hersker skulle fødes i den ubetydelige by Betlehem. Der var to byer i Israel ved navn Betlehem, men profetien var specifik: han skulle fødes i Betlehem Efrata, kong Davids fødeby. (Mika 5:2) Jesu forældre, Josef og Maria, boede i Nazaret, cirka 150 kilometer nord for Betlehem. Men på et tidspunkt, mens Maria var gravid, beordrede den romerske kejser Augustus at alle skulle lade sig indskrive i deres hjemby.a Så Josef måtte tage sin gravide hustru med til Betlehem, hvor Jesus blev født. — Lukas 2:1-7.

8. (a) Hvornår og med hvilken begivenhed begyndte de 69 „uger“? (b) Hvor lang tid varede de 69 „uger“, og hvad skete der da de udløb?

⁸ I det sjette århundrede f.v.t. forudsagde profeten Daniel at „Messias, Føreren,“ ville fremstå 69 „uger“ efter at befalingen om at genrejse og genopbygge Jerusalem var udgået. (Daniel 9:24, 25) Hver af disse „uger“ varede syv år.b Ifølge Bibelen og den verdslige historie blev ordren om at genopbygge Jerusalem udstedt i 455 f.v.t. (Nehemias 2:1-8) Messias skulle altså fremstå 483 (69 gange 7) år efter 455 f.v.t. Det fører os frem til år 29 e.v.t., netop det år hvor Jehova salvede Jesus med hellig ånd. Jesus blev da „Kristus“ (der betyder „den Salvede“), eller Messias. — Lukas 3:15, 16, 21, 22.

9. (a) Hvordan blev Salme 2:2 opfyldt? (b) Hvilke andre profetier blev opfyldt på Jesus? (Se rammen.)

⁹ Det var selvfølgelig ikke alle der anerkendte Jesus som den lovede Messias, hvilket også var forudsagt i Bibelen. Kong David blev guddommeligt inspireret til at fremsætte profetien i Salme 2:2: „Jordens konger tager opstilling, og magthaverne har samlet sig som én imod Jehova og imod hans salvede.“ Denne profeti viser at herskere fra mere end ét land ville samle sig for at angribe Jehovas salvede, eller Messias. Og sådan gik det. De jødiske religiøse ledere, kong Herodes og den romerske landshøvding Pontius Pilatus var alle med til at få Jesus dræbt. De tidligere fjender, Herodes og Pilatus, blev fra da af nære venner. (Mattæus 27:1, 2; Lukas 23:10-12; Apostelgerninger 4:25-28) Flere beviser for at Jesus var Messias kan ses i oversigten med titlen „Nogle betydningsfulde messiasprofetier“.

10. Hvordan bevidnede Jehova at Jesus var hans lovede salvede?

¹⁰ Jehova Guds eget vidnesbyrd er et tredje bevis på at Jesus var Messias. Jehova udsendte engle for at fortælle at Jesus var den lovede Messias. (Lukas 2:10-14) Og under Jesu jordiske tjeneste talte Jehova endda selv fra himmelen og udtrykte sin godkendelse af Jesus. (Mattæus 3:16, 17; 17:1-5) Jehova Gud gav Jesus kraft til at gøre mirakler. De var et yderligere guddommeligt vidnesbyrd om at Jesus var Messias, for Gud ville aldrig have givet en bedrager kraft til at gøre mirakler. Jehova benyttede også sin hellige ånd til at inspirere evangelieberetningerne, sådan at beviserne på at Jesus var Messias blev en del af Bibelen, den mest oversatte og udbredte bog i historien. — Johannes 4:25, 26.

11. Hvor godt er det bevidnet at Jesus var Messias?

¹¹ Alt i alt indbefatter disse beviskæder hundreder af kendsgerninger der identificerer Jesus som den lovede Messias. Sande kristne har derfor med rette betragtet ham som ’den alle profeterne vidner om’ og som nøglen til kundskab om Gud. (Apostelgerninger 10:43) Men der er mere at lære om Jesus Kristus ud over at han var Messias. Hvor kom han fra, og hvordan var han?

JESU FØRMENNESKELIGE TILVÆRELSE

12, 13. (a) Hvordan ved vi at Jesus havde levet i himmelen før han kom til jorden? (b) Hvem er „Ordet“, og hvad udrettede han før han blev menneske?

¹² Jesu liv kan deles op i tre faser. Den første begyndte længe før han blev født på jorden. I Mika 5:2 siges der at Messias’ udspring var „fra de tidligste tider, fra en fjern fortids dage“. Og Jesus sagde ligeud at han kom fra „regionerne oventil“, det vil sige himmelen. (Johannes 8:23; 16:28) Hvor længe havde han eksisteret i himmelen før han kom til jorden?

¹³ Jesus blev kaldt Guds „enestefødte søn“ fordi Jehova selv skabte ham. (Johannes 3:16) Som „al skabnings førstefødte“ blev Jesus derefter brugt af Gud til at skabe alt andet. (Kolossenserne 1:15; Åbenbaringen 3:14) I Johannes 1:1 siges der at „Ordet“ (Jesus i sin førmenneskelige tilværelse) var hos Gud „i begyndelsen“. Ordet var altså hos Jehova da „himmelen og jorden“ blev skabt. Gud talte til Ordet da han sagde: „Lad os frembringe mennesker i vort billede.“ (1 Mosebog 1:1, 26) Ordet må desuden have været Guds elskede „værkmester“, der i Ordsprogene 8:22-31 beskrives som den personificerede visdom der arbejder ved Jehovas side med at frembringe alt andet. Efter at være blevet skabt tilbragte Ordet uanede tidsaldre sammen med Gud i himmelen før han blev menneske på jorden.

14. Hvorfor kaldes Jesus „den usynlige Guds billede“?

¹⁴ Det er ikke så underligt at Jesus i Kolossenserbrevet 1:15 kaldes „den usynlige Guds billede“. Utallige års nært samvær bevirkede at den lydige søn blev ligesom sin Fader, Jehova. Det er endnu en grund til at Jesus er nøglen til den livgivende kundskab om Gud. Alt hvad Jesus gjorde mens han var på jorden, var nøjagtig det samme som Jehova ville have gjort. Derfor vil et nærmere kendskab til Jesus også give os større kendskab til Jehova. (Johannes 8:28; 14:8-10) Det er altså bydende nødvendigt for os at lære Jesus Kristus endnu bedre at kende.

JESU LIV PÅ JORDEN

15. Hvordan gik det til at Jesus blev født fuldkommen?

¹⁵ Den anden fase i Jesu liv var hans tilværelse her på jorden. Han underkastede sig villigt da Gud overførte hans liv fra himmelen til den trofaste jødiske jomfru Marias moderliv. Jehovas magtfulde hellige ånd, eller virkekraft, ’overskyggede’ Maria så hun blev gravid og fødte et fuldkomment barn. (Lukas 1:34, 35) Jesus arvede ikke nogen form for ufuldkommenhed, eftersom hans liv kom fra en fuldkommen kilde. Han voksede op i et beskedent hjem som adoptivsøn af tømreren Josef, og han var det første af flere børn i familien. — Esajas 7:14; Mattæus 1:22, 23; Markus 6:3.

16, 17. (a) Hvorfra fik Jesus kraft til at udføre mirakler, og hvilke mirakler udførte han blandt andet? (b) Nævn nogle af de egenskaber Jesus lagde for dagen.

¹⁶ Allerede som 12-årig viste Jesus sin dybe hengivenhed for Jehova. (Lukas 2:41-49) Da Jesus blev voksen og påbegyndte sin tjeneste som 30-årig, gav han også udtryk for sin store kærlighed til sine medmennesker. Når Guds hellige ånd gav ham kraft til at udføre mirakler, sørgede han medfølende for at helbrede de syge, de halte, de invalide, de blinde, de døve og de spedalske. (Mattæus 8:2-4; 15:30) Jesus bespiste tusinder af sultne. (Mattæus 15:35-38) Da en storm var til fare for hans venner fik han den til at lægge sig. (Markus 4:37-39) Ja, han oprejste endog døde. (Johannes 11:43, 44) Disse mirakler er velbevidnede historiske kendsgerninger. Selv Jesu fjender indrømmede at han ’gjorde mange tegn’. — Johannes 11:47, 48.

¹⁷ Jesus rejste rundt i sit hjemland og lærte folk om Guds rige. (Mattæus 4:17) Han satte også et enestående eksempel i tålmodighed og rimelighed. Selv da hans disciple svigtede ham, sagde han forstående: „Ånden er naturligvis ivrig, men kødet er svagt.“ (Markus 14:37, 38) Jesus var imidlertid også modig og ligefrem over for dem der foragtede sandheden og undertrykte de nødstedte. (Mattæus 23:27-33) Frem for alt efterlignede han til fuldkommenhed sin Faders eksempel i kærlighed. Jesus var endda villig til at dø og derved give den ufuldkomne menneskehed et håb for fremtiden. Det er således helt på sin plads at henvise til Jesus som nøglen til kundskab om Gud. Ja, han er den levende nøgle. Men hvorfor siger vi en levende nøgle? Det har at gøre med den tredje fase i hans liv.

JESUS I VOR TID

18. Hvordan bør vi betragte Jesus i dag?

¹⁸ Bibelen beretter om at Jesus døde, men nu lever han. Ja, i hundredvis af mennesker i det første århundrede så med egne øjne at han var blevet oprejst. (1 Korinther 15:3-8) Som det var profeteret tog han derefter sæde ved sin Faders højre hånd og ventede på at modtage kongemagt i himmelen. (Salme 110:1; Hebræerne 10:12, 13) Hvordan bør vi derfor betragte Jesus i dag? Skal vi tænke på ham som et lille spædbarn i en krybbe? Eller som en lidende mand der er ved at dø? Nej, han er en mægtig, regerende Konge. Og meget snart vil han manifestere sit herredømme over den plagede jord.

19. Hvad vil Jesus gøre i nær fremtid?

¹⁹ I Åbenbaringen 19:11-15 beskrives kongen Jesus Kristus i levende vendinger som en der kommer med stor magt for at gøre op med det onde. Hvor må denne kærlige himmelske Hersker være ivrig efter at gøre ende på de lidelser som millioner er udsat for i dag. Og han er lige så ivrig efter at hjælpe dem der søger at efterligne det fuldkomne eksempel han satte mens han var på jorden. (1 Peter 2:21) Han ønsker at bevare dem gennem den krig som hastigt nærmer sig, „krigen på Guds, den Almægtiges, store dag“, eller Harmagedon, så de kan opnå evigt liv som jordiske undersåtter under Guds himmelske rige. — Åbenbaringen 7:9, 14; 16:14, 16.

20. Hvad vil Jesus gøre for menneskeheden under sit tusindårige styre?

²⁰ Under Jesu forudsagte tusindårige fredsrige vil han udvirke mirakler for hele menneskeheden. (Esajas 9:6, 7; 11:1-10; Åbenbaringen 20:6) Jesus vil fjerne al sygdom og bringe døden til ophør. Han vil oprejse milliarder af mennesker så de også kan få mulighed for at opnå evigt liv på jorden. (Johannes 5:28, 29) Det vil fylde dig med glæde og begejstring at lære mere om hans messianske rige i et senere kapitel. Det bliver så vidunderligt at leve under Rigets herredømme at vi næppe kan forestille os det. Men det er yderst vigtigt at vi bliver bedre kendt med Jesus Kristus. Ham må vi aldrig tabe af syne, for han er en levende nøgle til den kundskab om Gud der fører til evigt liv.

[Fodnoter]

a Denne indskrivning gjorde at Romerriget bedre kunne fastsætte hvor meget skat der kunne opkræves. Augustus var altså uden at vide det med til at opfylde en profeti om at en hersker ville ’sende en opkræver gennem riget’. I den samme profeti var det forudsagt at „Pagtens Anfører“, eller Messias, ville blive „knust“ under den efterfølgende herskers herredømme. Jesus blev dræbt mens Augustus’ efterfølger, Tiberius, regerede. — Daniel 11:20-22.

b Det var ikke uvant for fortidens jøder at tænke i åruger. For eksempel var hver syvende dag en sabbatsdag og hvert syvende år et sabbatsår. — 2 Mosebog 20:8-11; 23:10, 11.

PRØV DIN KUNDSKAB

Hvordan er Jesu afstamning et bevis på at han var Messias?

Kan du nævne nogle af de messiasprofetier der blev opfyldt på Jesus?

Hvordan viste Gud direkte at Jesus var hans salvede?

Hvorfor er Jesus den levende nøgle til kundskab om Gud?

[Oversigt på side 37]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

NOGLE BETYDNINGSFULDE MESSIASPROFETIER

DE FØRSTE ÅR AF HANS LIV

Profeti: Esajas 7:14

Indhold: Født af en jomfru

Opfyldelse: Mattæus 1:18-23