Lad os vandre som vise
1 Da Jesus indbød fire fiskere til at følge ham, var de ikke længe om at træffe en beslutning; der siges at de „straks . . . fulgte ham“. (Matt. 4:18-22) Da Saulus fra Tarsus blev omvendt og fik sit syn igen, tøvede han heller ikke. „Straks begyndte han i synagogerne at forkynde om Jesus,“ siges der. (Apg. 9:20) Tiden flyver af sted; og hver dag der er gået, er uigenkaldeligt borte. Det er derfor vigtigt at vi „vandrer . . . som vise“ med hensyn til hvordan vi bruger vores tid. — Ef. 5:15, 16.
2 Tid og tilfælde: De muligheder dagen i dag giver os for at tjene Jehova, kan være borte i morgen. (Jak. 4:14) Vi er alle underlagt „tid og tilfælde“. (Præd. 9:11) Dertil kommer at vi alle bliver ældre, og „de dårlige dage“ der følger med alderen, og som sætter grænser for hvad vi kan gøre i Jehovas tjeneste, ikke er til at undgå i denne tingenes ordning. (Præd. 12:1) Det er derfor ikke klogt at være tøvende i sin beslutning om at indvi sig til Gud eller at vente på de helt ideelle omstændigheder før man øger sin tjeneste i det omfang det i øjeblikket er muligt. (Luk. 9:59-62) Abraham havde fred og sindsro i sine sidste år og døde „gammel og mæt af dage“ fordi han havde brugt sit liv klogt — det var fuldstændig helliget Jehova. — 1 Mos. 25:8.
3 Tiden er begrænset: Vi ønsker også at bruge vores tid klogt eftersom „den tid der er tilbage er begrænset“. (1 Kor. 7:29-31) Denne gamle tingenes ordning vil meget snart blive bragt til ophør. Og så vil mulighederne for at deltage i den store indsamling af de symbolske får i forbindelse med „jordens høst“ være forbi. (Åb. 14:15) Vi må omhyggeligt sørge for at adspredelser og livets bekymringer ikke frarøver os tid som kunne være anvendt bedre i forkyndelsen. (Luk. 21:34, 35) Hvor vil det være tilfredsstillende at se tilbage på den periode og vide at vi deltog helhjertet i høsten!
4 Vi må hele tiden være på vagt for ikke at gå glip af glædelige tjenesteprivilegier. Lad os være besluttede på at gøre alt hvad vi kan, for at tjene Jehova „så længe det hedder ’i dag’“. (Hebr. 3:13) Det vil være et udtryk for visdom, for „den der gør Guds vilje forbliver for evigt“. — 1 Joh. 2:17.