Hvad siger Bibelen?

Hvilket ansvar har præsterne over for homoseksuelle?

HOMOSEKSUELLE der oprigtigt ønsker at tjene Gud befinder sig i et dilemma. Som én siger: „Hvis man er engageret i kirken og tilfældigvis opdager at man også er homoseksuel, hvad kan man så gøre?“

Mange homoseksuelle har logisk nok vendt sig til deres præster for at finde ud af hvad der kræves for at behage Gud. Giver præsterne den rette vejledning? Hvilket ansvar har de over for de homoseksuelle? Hvad er deres grundlæggende pligt over for alle mennesker?

Præster er forpligtede til at værne om Guds normer

Bibelen giver et klart svar idet den siger om præster i fortiden at de var indsat „til gavn for mennesker over det der hører Gud til“. (Hebræerne 5:1) Da Abraham tjente sin familie på denne måde, hjalp han den til at ’holde sig til Jehovas vej’. — 1 Mosebog 18:19.

Præsteskabet i fortidens Israel spillede ligeledes en afgørende rolle med hensyn til at værne om Guds normer. Præsterne skulle hjælpe nationen til at „være Jehovas folk“. (2 Krønikebog 23:16) Ligesom dengang er Guds repræsentanter i dag forpligtede til at hjælpe deres hjord til at ’være Guds folk’ og ’holde sig til Guds vej’.

For at kunne gøre dette er de nødt til at undervise hjorden i Guds ord. (Malakias 2:7) Har præsteskabet vist sig at være ’Guds sendebud’ der hjælper folk til at ’holde sig til Guds vej’? Generelt set nej. Og dette gør sig især gældende i spørgsmålet om homoseksualitet.

Forkert budskab, farlig vejledning

For at sige det rent ud, fordømmes homoseksualitet i Bibelen. Det er umuligt at bortforklare skriftsteder som Tredje Mosebog 18:22 og Romerbrevet 1:26, 27. (Se kasse.) Men i overensstemmelse med de nuværende tendenser som går imod Bibelen, siger en jesuiterpræst om homoseksuelle forhold: „De er den eneste mulighed mange har for at føre et lykkeligt og meningsfyldt liv.“ I stil med dette kaldte en episkopal biskop homoseksualitet for „noget [de homoseksuelle] ikke har kontrol over“. Men Bibelen siger om nogle tidligere homoseksuelle fra det første århundrede: „Dog er det sådan nogle af jer har været. Men I er blevet vasket rene.“ — 1 Korinther 6:9-11.

Nogle bruger kærlighed som en undskyldning for at de går imod Bibelens normer. En præst har sagt: „Kærligheden, især til outsidere og tabere, er den største prøve på vort åndelige liv.“ Derefter konkluderede han: „Homoseksualitet ville aldrig have været et stridsspørgsmål for Kristus. Stridspunktet for ham ville have været: Lever disse mennesker, hvad de end er, på en sand, kærlig måde?“

Bibelen forveksler imidlertid ikke kærlighed med sentimentalitet. Gudhengivenhed er afvejet med retfærdighed og indebærer had til det onde. Bibelen tilskynder magtfuldt: „I som elsker Jehova, had det onde.“ (Salme 97:10) Sand kærlighed indebærer også tugt, for „den Jehova elsker, tugter han“. (Hebræerne 12:6) Ordets tjenere er derfor forpligtede til både at „tilskynde med den lære der er sund og retlede dem som siger imod“. (Titus 1:9) Husk også på at når fortidens præster trofast udførte deres pligter ’fik de mange til at vende om fra brøde’. — Malakias 2:5, 6.

Bibelens normer undergraves

Præster i dag kan stort set sammenlignes med efterladende forældre: De er bange for at slå deres børn fordi ’det ikke ville være kærligt’. I årtier har præsterne således undergravet Bibelens normer. Hvad har resultatet været? „Fordi dommen over den onde gerning ikke eksekveres hurtigt, derfor er menneskesønnernes hjerte fuldstændig besluttet på at handle ondt.“ (Prædikeren 8:11) For eksempel viste en undersøgelse at til trods for at den katolske kirke officielt er imod homoseksuelle forhold, mener 55 procent af katolikkerne i De Forenede Stater at en der praktiserer homoseksualitet alligevel kan være en god katolik.

Noget lignende skete med israelitterne i fortiden, da præsterne undlod at værne om Guds normer. Jehova sagde om dem: „De kom langt bort fra mig . . . Og de sagde ikke: ’Hvor er Jehova?’“ Hvorfor ikke? Fordi „end ikke præsterne sagde: ’Hvor er Jehova?’ Og selv de som tager vare på loven, kendte mig ikke“. (Jeremias 2:5-8) Profeten Zefanias sagde: „Den uretfærdige kendte ikke til skam“ fordi ’præsterne vanhelligede det hellige; de gjorde vold på loven’. — Zefanias 3:1-5.

’Sig nej til ugudelighed’

Homoseksuelle der ønsker at tjene Gud må gøre det på hans betingelser — betingelser der tydeligt fremholdes i Bibelen. Ligesom i det første århundrede er der i dag homoseksuelle som er blevet hjulpet til at ’gøre deres legemer døde med hensyn til utugt, urenhed og seksuel lidenskab’. (Kolossenserne 3:5) Det skal indrømmes at for nogle har dette ikke været let, men de har lært at gøre deres umoralske ønsker døde på samme måde som også mange heteroseksuelle har været nødt til at undertrykke deres urette begær over for nogle af det modsatte køn. Begge grupper er blevet hjulpet ved regelmæssigt at komme sammen med den sande kristne menighed, der kan hjælpe dem i deres bestræbelser for at ’sige nej til ugudelighed og verdslige ønsker og til at leve retfærdigt og gudhengivent’. — Titus 2:12.

Præster som udvander de bibelske normer og tolererer synd, gør ikke de homoseksuelle nogen tjeneste. De ’kildrer måske nok deres ører’, men de lever ikke op til deres forpligtelse: at ’forkynde ordet’. Dette er deres ansvar, ikke blot over for homoseksuelle, men over for alle mennesker. — 2 Timoteus 4:1-5.

[Ramme på side 13]

„Du må ikke ligge hos en mand som man ligger hos en kvinde. Det er en vederstyggelighed.“ — 3 Mosebog 18:22

„Det er grunden til at Gud overgav dem til vanærende seksuelle lidenskaber, for både ombyttede deres kvinder den naturlige omgang med den unaturlige, og ligeledes forlod også mændene den naturlige omgang med kvinden og blev optændt i deres begær efter hinanden, idet mænd med mænd øvede hvad der er uanstændigt og pådrog sig den fulde løn som deres vildfarelse fortjente.“ — Romerne 1:26, 27.