Gilead sender missionærer „til jordens fjerneste egne“
VAGTTÅRNETS Bibelskole Gilead har nu sendt missionærer ud i mere end et halvt århundrede. Den 11. september 1999 var der afslutningshøjtidelighed for Gileads 107. klasse. Den bestod af 48 elever fra 11 lande, og de blev tildelt distrikter i 24 forskellige lande. De slutter sig nu til tusinder af andre missionærer som har spillet en betydningsfuld rolle i forbindelse med opfyldelsen af Jesu sidste ord før sin himmelfart. Han forudsagde at hans disciple ville „være vidner om [ham] . . . til jordens fjerneste egne“. — Apostelgerninger 1:8.
Afslutningshøjtideligheden, som blev afholdt i smukke omgivelser på Vagttårnets Uddannelsescenter i Patterson i staten New York, var en storslået begivenhed. Gileadeleverne glædede sig over at have familie, venner og gæster med. Der var 4992 til stede, inklusive dem der kunne følge programmet ved hjælp af lyd- og videotransmission i bygningskomplekserne i Brooklyn og Wallkill.
Tjen trofast Jehova og din næste
„Hvem er for Jehova?“ Det var temaet for det indlæg hvormed Carey Barber, medlem af Det Styrende Råd og ordstyrer ved afslutningshøjtideligheden, indledte programmet. Broder Barber forklarede at det var dét spørgsmål israelitterne stod over for på Moses’ tid. Gileadeleverne, og tilhørerne i øvrigt, blev mindet om at mange af israelitterne mistede livet i ørkenen fordi de ikke loyalt forblev på Jehovas side. Efter at have gjort sig skyldig i afgudsdyrkelse „satte folket sig til at spise og drikke, hvorpå de rejste sig for at more sig“. (2 Mosebog 32:1-29) Jesus advarede kristne imod den samme fare: „Vær opmærksomme på jer selv, så jeres hjerter aldrig bliver tynget af frådseri og drikkeri og det daglige livs bekymringer, og den dag pludselig, i et øjeblik, er over jer.“ — Lukas 21:34-36.
Den følgende taler, Gene Smalley fra skriveafdelingen, stillede gileadeleverne spørgsmålet: „Vil du blive en styrkende hjælp?“ Han forklarede at det græske ord parēgoriʹa er blevet optaget i det engelske sprog som betegnelse for et smertestillende middel. I Kolossenserbrevet 4:11 bruger apostelen Paulus imidlertid dette malende udtryk om sine medarbejdere. I Ny Verden-Oversættelsen er ordet oversat med „en styrkende hjælp“.
De nye missionærer kan i hverdagen blive en styrkende hjælp for de lokale brødre og søstre i deres distrikt og for de missionærer de tjener sammen med, ved ydmygt at vise en samarbejdsvillig og kærlig ånd.
Derefter talte Daniel Sydlik fra Det Styrende Råd over emnet „Lev efter den gyldne regel“. Han forklarede at det ophøjede princip som Jesus fremsatte i Mattæus 7:12, „alt hvad I ønsker at folk skal gøre mod jer, skal I også gøre mod dem“, indbefatter mere end at man afholder sig fra at skade sin næste. Man må også tage initiativet til at gøre godt mod andre.
For at kunne gøre dét er tre ting påkrævet. Man må have øjne der ser, et hjerte der er medfølende, og hænder der er villige til at hjælpe. Som opsummering sagde han: „Hvis man føler trang til at hjælpe nogen, bør man ikke tøve med at gøre det. Det kan kræve en ekstra indsats at gøre mod andre hvad vi ønsker at de skal gøre mod os.“ Det gælder især missionærer der rejser til andre lande for at hjælpe folk til at praktisere sand kristendom.
Gileadlærere giver kærlige påmindelser
Gileadlæreren Karl Adams gav de nye missionærer dette råd: „Bliv ved med at vokse.“ I hvilke henseender? For det første bør de vokse i kundskab og i evnen til at anvende kundskaben på rette måde. På Gileadskolen havde eleverne lært at finde oplysninger frem der kunne hjælpe dem til at forstå baggrunden for Bibelens beretninger. De var blevet tilskyndet til at overveje hvordan beretningerne bør indvirke på deres liv som kristne — noget de bør blive ved med at gøre.
„For det andet må I blive ved med at vokse i kærlighed,“ fortsatte broder Adams. „Kærligheden vokser ved at få tilført næring. Hvis kærligheden forsømmes, kan den dø.“ (Filipperne 1:9) Som missionærer vil de nu have brug for at vokse i kærlighed under helt andre forhold. For det tredje må de ’fortsætte med at vokse i vor Herres og Frelsers, Jesu Kristi, ufortjente godhed og kundskab’. (2 Peter 3:18) „Det er den enestående godhed som Jehova har vist gennem sin søn,“ sagde taleren. „Efterhånden som vores værdsættelse af denne ufortjente godhed vokser, vil vores glæde ved at gøre Guds vilje og udføre den gerning han har givet os, også vokse.“
En anden gileadlærer, Mark Noumair, talte over temaet: „Kærligheden hjælper os til at klare udfordringer.“ Han gav eleverne denne formaning: „Lær at møde de udfordringer I stilles over for i missionærlivet, med kærlighed, for det vil hjælpe jer til at klare dem. Jehova tugter kun dem han elsker. Hvis I føler at en bestemt vejledning I har fået, er uberettiget, urimelig eller uretfærdig, kan kærligheden til Jehova og jeres forhold til ham hjælpe jer til at tage imod den.“
Broder Noumair påpegede at missionærgerningen omfatter mange forskellige pligter. „Men hvis man ikke udfører sine pligter af kærlighed, vil man blive utilfreds. Uden kærlighed kan huslige pligter, som for eksempel madlavning, indkøb, skylning af frugt og kogning af vand, komme til at virke meget kedelige. Man må stoppe op og spørge sig selv: ’Hvorfor gør jeg det her?’ Hvis man svarer: ’Mit arbejde bidrager til de andre missionærers sundhed og glæde’, så vil det ikke være svært at udføre opgaverne.“ Som opsummering gav han denne tilskyndelse: „Uanset om det drejer sig om at tage imod vejledning, løse de opgaver man har som missionær, eller at udglatte uoverensstemmelser, vil kærligheden hjælpe jer til at holde ud i jeres tjeneste. ’Kærligheden svigter aldrig.’“ — 1 Korinther 13:8.
Gileadlæreren Wallace Liverance ledede dernæst et program hvor eleverne fremførte en række gode oplevelser de havde haft mens de arbejdede sammen med de lokale menigheder. Foruden at gå fra hus til hus brugte de det de havde lært, når de forkyndte for folk på rastepladser, i møntvaskerier, på jernbanestationer og andre steder.
Opmuntring fra erfarne missionærer
Er der grund til bekymring når nye missionærer rejser til et andet land? Kan de klare de udfordringer der er i et fremmed distrikt? Hvad gør afdelingskontorerne for at hjælpe dem? For at svare på disse og andre spørgsmål interviewede Steven Lett fra tjenesteafdelingen og David Splane fra skriveafdelingen nogle af de brødre der på det tidspunkt overværede Skolen for Afdelingskontorernes Udvalg på Vagttårnets Uddannelsescenter. Det var udvalgsmedlemmer fra afdelingskontoret i henholdsvis Spanien, Hongkong, Liberia, Benin, Madagaskar, Brasilien og Japan.
Disse erfarne tjenere for Jehova, hvoraf mange har været missionærer i årtier, kunne berolige gileadeleverne samt deres forældre og slægtninge der var til stede. Ud fra deres egne og andre missionærers erfaringer fortalte de at problemer og bekymringer kan overvindes. Et problem kan forekomme at være meget stort, „men det kan løses, og Selskabet hjælper os,“ sagde Raimo Kuokkanen, der er missionær i Madagaskar. „Vi valgte ikke selv vores missionærdistrikt, men fik det tildelt,“ sagde Östen Gustavsson, som nu tjener i Brasilien. „Vi besluttede os derfor til at gøre alt hvad vi kunne, for at blive i vores missionærdistrikt.“ James Linton, som tjener i Japan, sagde at dét der hjalp ham, var „at der i det distrikt han fik tildelt, allerede var brødre der tjente som missionærer“. Missionærtjenesten er en glædebringende og tilfredsstillende måde hvorpå man kan tjene Jehova og drage omsorg for hans hjord.
Undgå det der fører til åndelig død
Theodore Jaracz, der er medlem af Det Styrende Råd og udgået fra Gileadskolens 7. klasse i 1946, holdt det afsluttende foredrag. Det hed: „En udfordring at holde sig åndeligt levende.“ Efter at have medgivet at der foregår frygtelige grusomheder i forskellige dele af verden, påpegede han at menneskene faktisk bliver udsat for noget der er endnu værre.
Broder Jaracz henviste til Salme 91 og identificerede den ’pest’ og ’ødelæggelse’ som i åndelig forstand har svækket og dræbt millioner af mennesker overalt. Djævelen og hans onde system har brugt en pestagtig propaganda baseret på intellektualisme og materialisme for at svække og dræbe mennesker åndeligt, men Jehova forsikrer os om at denne plage ikke vil berøre „den der bor i den Højestes skjul“. — Salme 91:1-7.
„Udfordringen ligger i at holde sig sund i troen og at forblive på det sikre tilflugtssted,“ sagde broder Jaracz. „Vi kan ikke være som dem der latterliggør og ’ikke har åndelighed’. Det er et problem i dag som alle i Guds organisation står over for. Det kan også blive et problem for jer i jeres missionærgerning.“ (Judas 18, 19) Men gileadeleverne fik at vide at de kunne bevare deres åndelige sundhed i missionærtjenesten. De blev opfordret til at tænke på det eksempel i udholdenhed vore brødre viser i Rusland, i Asien og i visse afrikanske lande — trods forbud, hård modstand, latterliggørelse, ateistisk propaganda og falske anklager. I mange tilfælde plages de også af fysiske problemer på grund af etniske konflikter og knaphed på livsfornødenheder.
Hvis ens åndelighed er blevet svækket, „er det vigtigt at finde frem til årsagen og så arbejde på problemet ved at bruge vejledningen fra Guds ord“. Der blev givet bibelske eksempler. Josua blev tilskyndet til at læse dæmpet i sin egen afskrift af Loven hver dag. (Josua 1:8) Da man på Josias’ tid fandt lovbogen, velsignede Jehova dem der trofast fulgte dens anvisninger. (2 Kongebog 23:2, 3) Timoteus kendte de hellige skrifter fra den spæde barndom. (2 Timoteus 3:14, 15) Indbyggerne i Berøa var ikke blot gode til at lytte; de blev omtalt som „ædelsindede“ fordi de undersøgte Skrifterne daglig. (Apostelgerninger 17:10, 11) Jesus Kristus er det bedste eksempel på en der kendte og brugte Guds ord. — Mattæus 4:1-11.
I sin afslutning gav broder Jaracz de nye missionærer denne kærlige formaning: „I er nu klar til at udføre jeres opgave som missionærer. I skal helt bogstaveligt ud til mange forskellige dele af verden. Hvis vi forbliver åndeligt levende, vil vi ikke lade noget som helst hindre os i at gøre som vi har besluttet. I vil forkynde med nidkærhed og give andre lyst til at efterligne jeres tro, og vi vil sammen med jer bede om at Jehova vil gøre dem I underviser, åndeligt levende, sådan som han har gjort os levende. På den måde vil mange flere kunne flygte fra den elendige åndelige tilstand der råder overalt i verden. De vil i stadig større tal slutte sig til os for at gøre Jehovas vilje. Måtte Jehova velsigne jeres indsats.“
Efter at ordstyreren havde oplæst hilsener fra forskellige lande rundt om på jorden, var tiden nu kommet hvor eleverne skulle modtage deres diplomer. Derefter blev der læst et takkebrev op fra klassen. Eleverne var Jehova taknemmelige for den særlige undervisning de havde modtaget, og de opgaver de nu hver især skulle løse når de blev sendt ud til „jordens fjerneste egne“. — Apostelgerninger 1:8.
[Ramme på side 29]
Portræt af klassen
Lande repræsenteret: 11
Lande udsendt til: 24
Antal elever: 48
Antal ægtepar: 24
Gennemsnitsalder: 34
Gennemsnitligt antal år i sandheden: 17
Gennemsnitligt antal år i heltidstjenesten: 12
[Illustration på side 26]
Vagttårnets Bibelskole Gilead, 107. klasse
Fra venstre til højre, begyndende med forreste række.
(1) C. Peralta; B. Hollenbeck; R. Shaw; N. Hassan; D. Martin; A. Hutchinson (2) L. Edwards; T. Vezer; Q. Ceruti; G. Entzminger; L. D’Aloise; L. Baglieri (3) P. Knight; A. Krause; D. Kasuske; M. Rose; K. Friedl; R. Nieto (4) E. Rose; T. Backus; S. Talley; D. Humbert; A. Bernhardt; M. Peralta (5) A. D’Aloise; D. Humbert; H. Dunn; G. Gatling; J. Shaw; M. Ceruti (6) S. Baglieri; J. Krause; T. Hollenbeck; M. Martin; J. Bernhardt; M. Hutchinson (7) A. Backus; O. Dunn; T. Gatling; R. Vezer; P. Knight; O. Hassan (8) C. Nieto; M. Talley; D. Friedl; A. Kasuske; J. Edwards; M. Entzminger