Ær Jehova med din velstand
’JAMEN, jeg har ingen velstand. Jeg er ung og ejer næsten intet.’ ’Min skoleuddannelse er begrænset. Hvad kan jeg give Jehova?’ ’Jeg er handicappet, så Jehova må have mig undskyldt.’ ’Jeg er gammel og grå; det er vist for sent for mig at samle mig rigdom.’
Var det nogle af disse tanker der løb gennem dit hoved da du læste overskriften på denne artikel? Men måske er du alligevel rigere end du tror. Husk Jesu ord til menigheden i Smyrna: „Jeg kender din trængsel og fattigdom — men du er rig.“ (Åbenbaringen 2:9) I sin bjergprædiken havde Jesus tidligere sagt: „Hold op med at samle jer værdier her på jorden . . . I skal hellere samle jer værdier i himmelen . . . For dér hvor dine værdier er, dér vil dit hjerte også være.“ (Mattæus 6:19-21) Synes du dette lyder opmuntrende? Ifølge disse ord ejer du måske noget som vor himmelske Fader, Jehova, og hans søn anser for meget værdifuldt. Lad os prøve at se hvad det kan være.
Ungdommens hæder — styrke og nidkærhed
Hvordan kan unge yde Jehova en værdifuld tjeneste? I Ordsprogene 20:29 forsikres vi om at unge har nogle værdifulde ressourcer i form af deres fysiske styrke. Hvor er det dejligt at se unge anvende deres ungdom og energi i tjenesten for Gud!
Lad os gå lidt tilbage i historien — til begyndelsen af trediverne. Dengang var der en del unge som hørte om sandheden ud fra Bibelen. En dreng på 16 lånte bibelstudiebogen Skabelsen, som er udgivet af Vagttårnsselskabet, af sin ven. Da han nåede til kapitlet „Den nye Skabning“ og læste om indvielse, vidste han hvad han ville med sit liv. På stedet indviede han sig til Jehova. Det følgende år læste han en anden publikation, Det store Opgør (bind I), og blev klar over at det var muligt at være med til at hævde Guds navn og suverænitet. Dette fik ham til at nære et brændende ønske om at være med i heltidstjenesten. Selv samme år ansøgte han om at blive pioner, og den dag i dag er han i heltidstjenesten. Flere af hans jævnaldrende har fuldført deres jordiske livsløb, men af dem der er tilbage tjener mange stadig deres himmelske Fader af et helt hjerte.
Viser kristne unge i dag samme gode indstilling? Helt bestemt! Af rapporterne i ’Årbogen’ fremgår det at en skare der er talrig som dugdråber nu slutter sig til pionerernes rækker. (Salme 110:3) En rapport fra Filippinerne viser at 13 procent af alle almindelige pionerer i dette land er under 20 år. Gælder det samme andre steder? Ja. På øerne Trinidad og Tobago kom der for eksempel 282 nye pionerer i perioden fra 1. september 1986 til 30. september 1988; heraf var de 48 under 20 år. Lad os høre hvad en af dem har at fortælle.
Lad os tage Charmaine Francis. „Lige fra jeg var lille har mine forældre tilskyndet mig til at tjene Jehova og forblive trofast mod ham. Når mor og far spurgte hvad jeg ville gøre hvis de blev sat i fængsel for at forkynde den gode nyhed, svarede jeg: ’Tjene Jehova.’ Jeg indviede mig som 13-årig og blev døbt da jeg var 14. Siden var jeg hjælpepioner i alle skoleferierne. I 1983 begyndte jeg som almindelig pioner. Det første år som pioner havde jeg den glæde at hjælpe en husmoder til at blive tjener for Jehova. Nu leder jeg ni bibelstudier. En af dem jeg studerer med, forbereder sig til dåb, og tre andre overværer møderne.“
Det er altså hævet over enhver tvivl at I unge ejer værdier hvormed I kan ære Jehova. Selv om I ikke er i heltidstjenesten, kan I ære Jehova efter hvad jeres omstændigheder tillader. Måske har I stadig nogle år tilbage i skolen. I så fald har I en værdifuld mulighed for at fortælle jeres lærere og klassekammerater om Jehova. Christian Kalloo, der er ti år, tog bogen Livet — hvordan er det kommet her? Ved en udvikling eller en skabelse? med i skole. Hvad kom der ud af det? Han fik spredt syv bøger til nogle der var interesserede i emnet. Du kan gøre det samme. — Jævnfør Mattæus 21:15, 16.
Vor store Lærer underviser os
Profeten Esajas sagde: „Den suveræne Herre Jehova har givet mig de oplærtes tunge.“ Han gav Gud æren for sine talegaver og omtalte Guds løfte: „Min ånd som er over dig, og mine ord som jeg har lagt i din mund — de vil ikke vige fra din mund eller fra dit afkoms mund eller fra dit afkoms afkoms mund.“ (Esajas 50:4; 59:21) Gud gav Jesu apostle, der var ulærde og almindelige mennesker, åndelig visdom, og det samme har han givet os der lever i dag.
’Årbogen’ for 1986 indeholdt nogle glædebringende oplysninger for alle der kun har en kort — eller slet ingen — skolegang bag sig. I mange lande har Jehovas Vidner holdt læseklasser hvor voksne har kunnet lære at læse. Disse arrangementer har Jehova velsignet! Mellem 1962 og 1984 lærte 19.238 i Nigeria at læse og skrive og kan nu læse Bibelen indenad — og kan læse højt af den for dem de besøger. De er blevet rigt velsignet! Én broder blev så god til at læse at han selv kunne være lærer for menighedens læseklasse.
Og hør engang hvordan det gik Ezekiel Ovbiagele. I 1940, da han blev døbt, kunne han ikke læse. Men det lærte han, hvorefter han gjorde gode fremskridt og blev pioner. Senere igen, i 1953, blev han udnævnt til rejsende tilsynsmand.
Der er ingen aldersgrænse for hvor længe man kan blive ved at lære. Ganske vist er der et mundheld der lyder: „Man kan ikke lære en gammel cirkushest nye numre.“ Det er måske sandt. Men mennesker er ikke cirkusheste. Selv når man kommer op i årene kan man — hvis man virkelig ønsker det — lære Jehova at kende og lære at tjene ham. Måske kender du selv nogle eksempler herpå. Således blev Alice Okon i Nigeria opfordret til at læse i Bibelen og lære om det håb den indeholder. Hun fulgte opfordringen og fyldtes med håb. Trods sine 80 år var hun ikke for gammel til at lære. Hun fik en stærk tro, noget der uden tvivl har glædet Jehovas hjerte. I Ordsprogene 3:14 forsikres vi om at det er bedre at erhverve sig visdom „end at erhverve sig sølv, og at have den som udbytte er bedre end guld“. Når man kan fremholde sandheden på rette måde, bliver ens ord som „guldæbler i ornamenter af sølv“. — Ordsprogene 25:11; Kolossenserne 3:16.
Rig på tro og gode gerninger trods fysiske handicap
En der er født med et fysisk handicap, kan måske miste modet efterhånden som han vokser op og bliver sig sit handicap bevidst. Det er imidlertid også svært at blive invalid som voksen. Er alt håb da ude? Nej, for også handicappede har mulighed for at opnå evigt liv.
Under Første Verdenskrig havde Edward Stead et hesteudlejningsfirma i den lille landsby Arvada i den amerikanske stat Wyoming, og hans kone havde et lille hotel. Edward blev imidlertid ramt af den frygtelige spanske syge, hvilket nedbrød hans modstandskraft. Han pådrog sig derfor en svær ledbetændelse der forkrøblede alle hans led, så han blev lænket til en kørestol. Han var totalt hjælpeløs, men kunne dog tale, og bevæge hænderne ganske lidt. En overgang tænkte han på at begå selvmord, men kom så i kontakt med sandheden — som han begejstret tog imod.
Til at begynde med sad han i hotellets foyer og talte med gæsterne om sin nyfundne tro. Han havde bevægelse nok i fingrene til at kunne slå op i en bibelsk publikation og vise noget til folk der standsede op. Nogle var glade for at lytte til ham og kaldte ham for den forkrøblede præst. Senere satte han sig for også at ville forkynde i andre byer og fik monteret en specialbygget kabine på en varevogn. I mange år tjente han som pioner på denne usædvanlige måde og tilbagelagde tusinder af kilometer mellem Wyoming og Texas sammen med to-tre unge pionerer der passede ham. Så længe han levede var han til stor opmuntring for alle der kendte ham.
Hvis du er modfalden på grund af et fysisk handicap, kan vi anbefale dig at læse artiklen på side 22-25 i Vagttårnet for 15. november 1986. Alle de brødre der er omtalt heri er ældste, åndelige rådgivere, som er i stand til at hjælpe de fysisk raske brødre der trænger til åndelig opmuntring. I Guds øjne er de virkelig rige! — 1 Timoteus 6:18.
Esterleta Dick, der er 63 år, har været en døbt forkynder i 16 år. I 1978 mistede hun synet, men har alligevel tjent som pioner i de sidste to år. Hvordan har dette været muligt? Vi vil lade hende selv svare:
„En dag sagde en ung pionersøster til mig: ’Søster Dick, du når altid dit timemål som hjælpepioner. Hvorfor ikke prøve at blive almindelig pioner?’“
Esterleta var bange for at blive en klods om benet på brødrene, men hun huskede hvordan kredstilsynsmanden havde talt varmt for pionertjenesten. „Jeg sprang ud i det,“ fortæller hun, „og har nu været to år i pionertjenesten. Jeg går på gadearbejde og har mange genbesøg. Desuden leder jeg seks bibelstudier. Det foregår på den måde at før jeg tager ud, får jeg pensummet og de anførte skriftsteder læst højt derhjemme så jeg kan kommentere ved studiet. Tre af dem jeg studerer med kommer til møderne og én er blevet døbt.“
Enhver kan ’fylde sin hånd’ med gaver
Kan man kun give af sine åndelige værdier? Nej, for dengang kong David traf forberedelser til opførelsen af templet, spurgte han: „Hvem fylder nu sin hånd med frivillige gaver til Jehova i dag?“ (1 Krønikebog 29:5) Det kunne alle gøre. Mange i dag, både unge og gamle, syge og raske, giver frivillige materielle bidrag til fremme af Rigets interesser. Dette kan man gøre både gennem det pågældende lands afdelingskontor og gennem den lokale menighed. På den måde kan alle, efter evne, få del i det privilegium det er at være med til at dække de udgifter der er forbundet med forkyndelsen af den gode nyhed på hele den beboede jord. — 2 Korinther 9:8-12.
Men vigtigst er de åndelige rigdomme hvormed man kan ære Jehova. De unge har kræfterne og gå-på-modet. De uerfarne kan lære at give Jehova af deres læbers frugt. De fysisk handicappede kan vokse i kundskab, visdom og forståelse, og mange af dem kan ikke alene være heltidstjenere men også hyrder og rådgivere i den kristne menighed. Så måske er du rigere end du troede og kan derfor følge opfordringen til at ære Jehova med din velstand. — Hebræerne 13:15, 16.