’Den trofaste træl’ og dens Styrende Råd
„Hvem er egentlig den trofaste og kloge træl som hans herre har sat over sine tjenestefolk til at give dem deres mad i rette tid?“ — MATTÆUS 24:45.
1. Hvorfor er Jehova villig til at uddelegere myndighed, og hvem har fået overdraget den største myndighed?
JEHOVA er en ordenens Gud. Han er også kilden til al retmæssig myndighed. I tillid til sine trofaste skabningers loyalitet er han villig til at uddelegere myndighed. Den som han har overdraget den største myndighed er hans søn, Kristus Jesus. Gud ’lagde alt under hans fødder og gav ham som hoved over alle ting til menigheden’. — Efeserne 1:22.
2. Hvad kalder apostelen Paulus den kristne menighed, og hvem har Kristus uddelegeret myndighed til?
2 Apostelen Paulus kalder den kristne menighed for „Guds husstand“ og siger at Jehovas trofaste søn, Jesus Kristus, blev sat over denne husstand. (1 Timoteus 3:15; Hebræerne 3:6) Kristus uddelegerer så igen myndighed til medlemmerne af Guds husstand. Det fremgår af Jesu ord i Mattæus 24:45-47: „Hvem er egentlig den trofaste og kloge træl som hans herre har sat over sine tjenestefolk til at give dem deres mad i rette tid? Lykkelig er den træl hvis hans herre, når han kommer, finder ham i færd med at gøre således. Jeg skal sige jer sandheden: Han vil sætte ham over alt hvad han ejer.“
Husholderen i det første århundrede
3. Hvem udgør „den trofaste og kloge træl“, og hvordan omtales de enkelte medlemmer?
3 Fra vort omhyggelige studium af Bibelen ved vi at alle de salvede medlemmer af Guds husstand på et hvilket som helst givet tidspunkt i historien kollektivt udgør „den trofaste og kloge træl“ eller „husholder“. De enkelte medlemmer af Jehovas husstand omtales som ’tjenestefolkene’ eller ’tjenerstaben’. — Mattæus 24:45; Lukas 12:42; fodnote i studieudgaven.
4. Hvilket spørgsmål rejste Jesus kort før sin død, og hvad sammenlignede han sig selv med?
4 Nogle måneder før sin død havde Jesus stillet det spørgsmål vi finder i Lukas 12:42: „Hvem er egentlig den trofaste husholder, den kloge, som hans herre vil sætte over sin tjenerstab til stadig at give dem deres madration i rette tid?“ Senere, få dage før sin død, sammenlignede Jesus sig selv med en mand der skulle til at rejse udenlands og som derfor kaldte sine trælle til sig og overgav dem hvad han ejede. — Mattæus 25:14.
5. (a) Hvornår satte Jesus andre til at forvalte det han ejede? (b) Hvilken udvidet bemyndigelse gav han dem der skulle blive en del af hans kollektive husholder?
5 Hvornår begyndte Jesus at sætte andre over det han ejede? Det gjorde han efter sin opstandelse. Med de velkendte ord i Mattæus 28:19, 20 gav han først dem der skulle komme til at udgøre hans kollektive husholder, en udvidet bemyndigelse til at undervise og gøre disciple. Ved som enkeltpersoner at vidne „til jordens fjerneste egne“ ville tjenestefolkene udvide den missionsmark som Jesus selv var begyndt at opdyrke under sin jordiske tjeneste. (Apostelgerninger 1:8) Det indebar at de skulle virke som „ambassadører på Kristi vegne“. Som „husholdere over Guds hellige hemmeligheder“ skulle de gøre disciple og sørge for åndelig mad til dem. — 2 Korinther 5:20; 1 Korinther 4:1, 2.
Husstandens styrende råd
6. Hvad var husholderskaren i det første århundrede blevet guddommeligt inspireret til at gøre?
6 Kollektivt skulle de salvede kristne tjene som Herrens husholder, der havde til opgave at servere betimelig åndelig føde for de enkelte medlemmer af Guds husstand. Mellem årene 41 og 98 skrev medlemmer af datidens husholderskare under guddommelig inspiration fem historiske beretninger, 21 breve og Åbenbaringens bog til gavn for deres brødre. Disse inspirerede skrifter indeholder god åndelig føde for tjenestefolkene, det vil sige de salvede som enkeltpersoner.
7. Hvad blev et lille antal mænd af denne trælleskare udvalgt til af Kristus?
7 Mens de salvede kristne under ét udgør Guds husstand, er der vidnesbyrd om at Kristus valgte et lille antal mænd ud af denne trælleskare til at tjene som et synligt styrende råd. Af menighedens tidligste historie fremgår det at de tolv apostle, heriblandt Mattias, udgjorde kernen i dette styrende råd. Vi får et fingerpeg herom i Apostelgerninger 1:20-26. I forbindelse med at der skal vælges en afløser for Judas Iskariot tales der nemlig om „hans tilsynshverv“ og „denne plads med dens tjeneste og apostelhverv“.
8. Hvilke ansvarsopgaver havde det styrende råd i det første århundrede?
8 Apostlenes tilsynshverv omfattede ansvaret for at udnævne egnede mænd til at udføre forskellige tjenesteopgaver og til at organisere tjenesten. Men ikke nok med det. De havde også ansvaret for at undervise og redegøre for lærepunkter. Som Jesus havde lovet i Johannes 16:13, skulle „sandhedens ånd“ efterhånden lede den kristne menighed til hele sandheden. De der tog imod ordet og blev døbte salvede kristne, var lige fra begyndelsen helt optaget af „apostlenes lære“. Ja, der blev udnævnt syv mænd til at forestå det nødvendige arbejde med at uddele materiel føde, for at „de tolv“ kunne være fri til at „være helt optaget af bønnen og ordets tjeneste“. — Apostelgerninger 2:42; 6:1-6.
9. Hvordan blev det styrende råd i det første århundrede reduceret til elleve medlemmer, og hvad er åbenbart grunden til at man ikke med det samme sørgede for at det igen kom til at bestå af tolv medlemmer?
9 Det ser ud til at det styrende råd i begyndelsen udelukkende bestod af Jesu apostle. Men ville det forblive sådan? Omkring år 44 blev apostelen Jakob, Johannes’ broder, henrettet af Herodes Agrippa I. (Apostelgerninger 12:1, 2) Der blev åbenbart ikke gjort forsøg på at finde en afløser for ham som apostel, sådan som der var blevet gjort i Judas’ tilfælde. Hvorfor ikke? Uden tvivl fordi Jakob, som den første af de tolv apostle, døde trofast. Judas var derimod død som en frafalden og måtte derfor erstattes for at det åndelige Israel stadig kunne have tolv grundsten. — Efeserne 2:20; Åbenbaringen 21:14.
10. Hvornår og hvordan blev det styrende råd i det første århundrede udvidet, og hvordan benyttede Kristus det til at lede Guds husstand?
10 De oprindelige medlemmer af det styrende råd i det første århundrede var altså apostle, mænd der havde vandret sammen med Jesus og havde været vidne til hans død og opstandelse. (Apostelgerninger 1:21, 22) Men denne situation skulle ændre sig. Som årene gik var der andre kristne mænd som blev åndeligt modne og rodfæstede og som blev udnævnt til ældste i menigheden i Jerusalem. Senest i år 49 var det styrende råd blevet udvidet til ikke blot at bestå af de tilbageværende apostle, men også af andre ældste i Jerusalem. (Apostelgerninger 15:2) Sammensætningen af det styrende råd var altså ikke lagt fast én gang for alle, men blev, åbenbart ved Guds ledelse, ændret i takt med Guds folks omstændigheder. Kristus, der virkede som menighedens hoved, benyttede dette udvidede styrende råd til at afgøre det vigtige lærespørgsmål om hvorvidt ikkejødiske kristne skulle omskæres og overholde Moseloven. Rådet skrev et brev hvori det forklarede sin afgørelse og fastsatte nogle bestemmelser der skulle overholdes. — Apostelgerninger 15:23-29.
Regnskabet gøres op med husholderen
11. Værdsatte de første kristne det styrende råds myndige ledelse, og hvad viser at Jehova velsignede denne ordning?
11 Både som enkeltpersoner og som menigheder betragtet værdsatte de første kristne det styrende råds myndige ledelse. Efter at menigheden i Antiochia i Syrien havde læst brevet fra det styrende råd, glædede den sig over opmuntringen. Og efterhånden som de øvrige menigheder modtog oplysningerne og begyndte at overholde bestemmelserne, blev de „fortsat styrket i troen, og . . . voksede i tal fra dag til dag“. (Apostelgerninger 16:5) Det var tydeligt at Gud velsignede denne ordning. — Apostelgerninger 15:30, 31.
12, 13. Hvilket begivenhedsforløb forudsagde Jesus i sine lignelser om minerne og talenterne?
12 Men lad os nu betragte en anden side af dette vigtige emne. I sin lignelse om minerne sammenlignede Jesus sig selv med en mand af fornem herkomst der rejste til et fjernt land for at sikre sig kongemagt og som derefter vendte tilbage. (Lukas 19:11, 12) Efter sin opstandelse i år 33 blev Jesus ophøjet til pladsen ved Guds højre hånd, hvor han skulle sidde indtil hans fjender blev lagt som en skammel for hans fødder. — Apostelgerninger 2:33-35.
13 I en parallel lignelse — lignelsen om talenterne — sagde Jesus at herren efter lang tid ville komme tilbage for at gøre regnskabet op med sine trælle. Til de trælle der havde været trofaste sagde han: „Du har været trofast over lidt. Jeg vil sætte dig over meget. Gå ind til din herres glæde.“ Men om den utro træl erklærede han: „Fra ham skal endog det tages han har. Og kast den uduelige træl ud i mørket udenfor.“ — Mattæus 25:21-23, 29, 30.
14. Hvad forventede Jesus af sine åndsavlede trælle?
14 Der gik lang tid — næsten 1900 år — før Kristus fik kongemagt. Det skete i 1914, ved udløbet af „nationernes fastsatte tider“. (Lukas 21:24) Kort efter ’kom han og gjorde regnskabet op med sine trælle’, de salvede kristne. (Mattæus 25:19) Hvad forventede Jesus af dem individuelt og kollektivt? Husholderhvervet var stadig det samme som det havde været siden det første århundrede. Jesus havde givet alle nogle talenter — „hver efter hans evne“ — og forventede at se resultater i forhold hertil. (Mattæus 25:15) Her gjaldt den regel som er udtrykt i Første Korintherbrev 4:2, hvor der står: „Hvad der . . . kræves af husholdere, er at en sådan findes trofast.“ At arbejde med talenterne ville sige at virke som trofaste ambassadører for Gud, at gøre disciple og sørge for åndelig føde til dem. — 2 Korinther 5:20.
’Trællen’ og dens Styrende Råd nu hvor endens tid nærmer sig sin afslutning
15. (a) Hvad forventede Jesus af de salvede kristne som skare betragtet? (b) Hvad viser at Kristus forventede at trælleskaren gjorde dette før han kom for at inspicere sit hus?
15 Jesus forventede at de salvede kristne som skare betragtet handlede som en trofast husholder der sørgede for at hans tjenestefolk fik „deres madration i rette tid“. (Lukas 12:42) Ifølge Lukas 12:43 sagde han: „Lykkelig er den træl, hvis hans herre, når han kommer, finder ham i færd med at gøre således!“ Det fremgår heraf at Kristi salvede trælle i nogen tid før han kom, ville have sørget for åndelig føde til medlemmerne af den kristne menighed, Guds husstand. Hvem fandt Kristus i færd med at gøre dette da han i 1914 vendte tilbage med kongemagt for derefter i 1918 at inspicere Guds hus? — Malakias 3:1-4; Lukas 19:12; 1 Peter 4:17.
16. Hvorfor fandt Jesus ikke kristenhedens kirker i færd med at sørge for åndelig mad i rette tid da han kom for at inspicere Guds hus i 1918?
16 Da Jesu lange ventetid ved Jehovas højre hånd nærmede sig sin afslutning, blev det efterhånden tydeligt hvem det var der sørgede for åndelig føde til Kristi tjenestefolk eller tjenerstab, selv i tiden før 1914. Var det mon kristenhedens kirker? Afgjort ikke, for de var dybt engagerede i denne verdens politik. De havde været villige redskaber for kolonimagternes ekspansionspolitik og havde forsøgt at overgå hinanden i patriotisme, hvorved de havde fremmet nationalismen. Ved aktivt at støtte de politiske regeringer der blev inddraget i den første verdenskrig pådrog de sig stor blodskyld. Deres tro var blevet svækket af de moderne strømninger der gjorde sig gældende. De kom ud i en åndelig krise fordi mange af deres gejstlige blev et let bytte for udviklingslæren og bibelkritikken. Der kunne ikke forventes nogen åndelig næring fra kristenhedens gejstlighed.
17. Hvorfor afviste Kristus nogle af de salvede kristne, og hvilke konsekvenser fik dette for dem?
17 Der blev heller ikke serveret nogen nærende åndelig føde af dem blandt de salvede kristne der var mere optaget af deres personlige frelse end af at arbejde med Herrens „talenter“. De viste sig at være „dovne“, uegnede til at tage vare på Herrens besiddelser. De blev kastet ud i „mørket udenfor“, hvor kristenhedens kirker stadig befinder sig. — Mattæus 25:24-30.
18. Hvem fandt Herren i færd med at give hans tjenestefolk deres åndelige mad i rette tid, og hvad beviser dette?
18 Da Herren, Jesus Kristus, kom for at inspicere sine trælle i 1918, hvem fandt han da i færd med at give sine tjenestefolk deres madration i rette tid? Ja, hvem havde på det tidspunkt givet oprigtige, sandhedssøgende mennesker den rette forståelse af genløsningsforanstaltningen, Guds navn, at Kristi nærværelse ville være usynlig og betydningen af året 1914? Hvem havde afsløret det forkerte i at tro på treenigheden, menneskesjælens udødelighed og et brændende helvede? Og hvem havde advaret om farerne ved udviklingslæren og spiritismen? Kendsgerningerne viser at det var den gruppe salvede kristne der var knyttet til udgiverne af bladet Zions Vagt-Taarn og Forkynder af Kristi Nærværelse, det blad der nu kaldes Vagttårnet.
19. (a) Hvordan havde en trofast trælleskare vist sig før 1918? (b) Hvordan havde den uddelt åndelig føde, og siden hvornår?
19 I Vagttaarnet for den 15. oktober 1945 stod der: „Saaledes fandtes der i Aaret 1878, 40 Aar inden Herren kom til Templet i Aaret 1918, en Skare oprigtige, indviede Kristne, som havde brudt med de præstelige Organisationer og som søgte at udøve Kristendom . . . For at de Sandheder, som Gud gav gennem Kristus Jesus som ’Mad i rette Tid’, regelmæssigt kunde blive hele hans Husfolk af indviede Børn til Del, begyndte man Aaret efter, i Juli 1879, at udgive dette Tidsskrift, Vagttaarnet.“
20. (a) Hvordan blev det nutidige Styrende Råd til? (b) Hvad er medlemmerne af Det Styrende Råd optaget af, og under hvis ledelse?
20 Vagttårnet for 15. februar 1972 forklarer hvordan det nutidige Styrende Råd er blevet til: „Fem år senere [i 1884] blev Zion’s Watch Tower Society indregistreret, og tjente som et ’redskab’ hvormed der blev uddelt åndelig mad til tusinder af oprigtige mennesker der ønskede at kende Gud, [og] forstå hans ord . . . Indviede, døbte og salvede kristne begyndte at samarbejde med dette selskab på hovedkontoret i Pennsylvanien. Uanset om de tilhørte bestyrelsen eller ej, gav de sig selv i det arbejde ’den tro og kloge tjenerskare’ havde at udføre. De hjalp med at lede tjenerskaren og give den føde, og således opstod der et styrende råd. Dette foregik ganske afgjort under ledelse af Jehovas usynlige virkekraft eller hellige ånd, og under ledelse af Guds søn Jesus Kristus, den kristne menigheds hoved.“
21. (a) Hvem fandt Kristus i færd med at uddele åndelig føde, og hvordan belønnede han dem? (b) Hvad ventede der den trofaste træl og dens Styrende Råd?
21 Da Kristus i 1918 kom for at inspicere dem der hævdede at være hans trælle, fandt han altså en international gruppe kristne der publicerede bibelske sandheder til brug både indadtil i menigheden og udadtil i forkyndelsen. I 1919 gik det tydeligvis som Kristus havde forudsagt: „Lykkelig er den træl hvis hans herre, når han kommer, finder ham i færd med at gøre således. Jeg skal sige jer sandheden: Han vil sætte ham over alt hvad han ejer.“ (Mattæus 24:46, 47) Disse sande kristne gik ind til deres Herres glæde. De havde vist sig at være ’trofaste over lidt’ og blev nu af Herren ’sat over meget’. (Mattæus 25:21) Den trofaste træl og dens Styrende Råd var rede til at påtage sig en større opgave. Vi kan være glade for at dette var tilfældet, for loyale kristne har stor gavn af det selvopofrende arbejde den trofaste træl og dens Styrende Råd udfører i dag!
Husker du?
◻ Hvem er overhoved for Guds husstand, og hvem har denne uddelegeret sin myndighed til?
◻ Hvilken kollektiv opgave tildelte Kristus denne trælleskare?
◻ Hvilket kollektivt råd befandt sig inden for trælleskaren, og hvori bestod dets opgaver?
◻ Hvem sørgede for åndelig føde til husstandens medlemmer da Kristus kom for at inspicere Guds husstand?
◻ Hvordan blev det nutidige Styrende Råd til?
[Illustration på side 10]
’Trællen’ i det første århundrede havde et styrende råd bestående af apostlene og de ældste i menigheden i Jerusalem