SYNSBEDRAG

Det græske ord fanʹtasma forekommer kun i de to beretninger om hvordan Jesus kom gående hen over Galilæas Sø til sine disciple, der befandt sig i en båd. (Mt 14:26; Mr 6:49) De skræmte disciple udbrød: „Det er et synsbedrag!“ Ordet fanʹtasma oversættes med „ånd“ (KJ), „spøgelse“ (DA92, Ka, Se), „falsk syn“ (La) og „synsbedrag“ (Da, ED, Dy, Kx, MR, NV).

Et synsbedrag er en illusion, et sansebedrag, en hallucination der midlertidigt opfattes som en realitet som følge af en livlig fantasi eller en anden årsag. For at forsikre sine disciple om at det ikke var et synsbedrag de oplevede, men at det virkelig var ham, sagde Jesus: „Det er mig; vær ikke bange.“ — Mt 14:27; Mr 6:50.

Situationen adskilte sig derfor fra den lejlighed hvor den oprejste Jesus pludselig viste sig midt blandt disciplene og de mente at de så „en ånd [gr.: pneuʹma]“. (Lu 24:36, 37) De ord Jesus udtalte ved den lejlighed, skulle tydeligvis ikke blot overbevise disciplene om at han var virkelig, men også forsikre dem om at han viste sig for dem i et legeme af kød og ikke som en ånd. Han sagde nemlig til dem: „Føl på mig og se, for en ånd har ikke kød og ben, sådan som I ser jeg har.“ (Lu 24:38-43; jf. 1Mo 18:1-8; 19:1-3.) Der var derfor ingen grund til at blive bange, sådan som Daniel blev da en ærefrygtindgydende skikkelse af en engel, der var af en helt anden natur, viste sig for ham. (Jf. Da 10:4-9.) Det var også en helt anden situation end da Saulus fra Tarsus blev blindet ved at Jesus viste sig for ham på vejen til Damaskus. — Apg 9:1-9; 26:12-14; se også FORVANDLINGEN; SYN.