Hvem vil hjælpe os med at løse vore problemer?

Hvem vil hjælpe os med at løse vore problemer?

Det trak op til uvejr da Ramu gik ad den ujævne sti til naboens hus. Han var lidt nervøs. Eksamenstiden nærmede sig, og der var noget i matematikpensummet han ikke forstod. Hans mor havde insisteret på at han gik hen og bad deres nabo, Masterji,a om hjælp, for han underviste i matematik på en skole i byen. Ramu havde endnu ikke talt med Masterji, men hans mor havde sagt at familien var venlig og at de ville være glade for at hjælpe. Havde Masterjis kone måske ikke båret mors varer hjem fra butikken da hun så at hun ventede sig?

Ramu tænkte på sin mor og på hvordan hun arbejdede fra morgen til aften. Og snart ville der være endnu et familiemedlem som skulle have mad, tøj og omsorg. Det var ikke så mærkeligt at hans far blev ved med at tilskynde ham til at være flittig i skolen så han kunne få et godt arbejde og hjælpe til med at forsørge familien.

Han var nået hen til Masterjis hus. Da han tøvede ved døren, sagde en venlig stemme: „Goddag, min ven; kom indenfor,“ og Ramu gik ind.

Nogen tid senere kom Ramus far, Anand, hjem fra arbejde og så sin søn forlade Masterjis hus. Ramu så glad ud. Idet Anand kom forbi Masterjis hus var det som om himmelens sluser pludselig åbnedes, og regnen styrtede ned. Skolelæreren, der havde stået og set efter Ramu, kaldte Anand ind i huset og lukkede hurtigt døren for styrtregnen.

De problemer vi alle står over for

Anand, der var træt efter en lang dags arbejde i sit værksted hvor han reparerede cykler, tog med glæde imod den varme kop te som Masterjis kone, Mariam, lavede til ham. Han kiggede rundt i den pæne stue mens Mariam igen satte sig ved sin symaskine og Paul og Rachel, Masterjis børn, satte sig og lavede lektier. Pludselig blev Anand fyldt af stor bitterhed og udbrød: „I kan sagtens! I har ikke de problemer jeg står over for hver dag. I er så rolige og tilfredse. Bare vi havde det lige så godt!“ Masterji smilede og sagde: „Nåh, vi har nu også vore problemer, Anand. Men er der noget særligt som bekymrer dig?“

Opmuntret af Masterjis venlige interesse begyndte Anand at udøse sit hjerte. Pengene var det største problem. Det var svært at få det til at løbe rundt. Husværten blev ved med at sætte lejen op; skolepengene og udgifterne til bøger og uniformer steg konstant. Hver gang hans kone, Nirmala, kom hjem fra markedet, klagede hun over de stigende priser på selv de mest nødvendige ting. Nu var hun igen gravid, og lægen sagde at hun skulle have noget styrkende fordi hun var svag og led af blodmangel. Hvor skulle pengene komme fra? Der ville gå nogle år endnu før hans søn, Ramu, var færdig med skolen, og selv om de havde ofret penge på at sende ham i en god skole, hvilken garanti var der så for at han ville få et godt arbejde? Selv folk med flere universitetsgrader var jo arbejdsløse. Hvilket håb var der om at en cykelsmeds søn ville finde et arbejde der kunne forbedre deres lod i livet? Og hvordan kunne han håbe at finde ægtemænd til sine døtre når han ikke havde råd til at give dem en medgift? Selv om det ikke var lovligt, krævede folk stadig medgift på den ene eller den anden måde.

Anand anså sig selv for at være en ærlig mand. Hans forældre havde lært ham ikke at lyve eller bedrage. Men hvad havde han haft ud af det? Han brød sig ikke om korruption, men han indså at han sikkert aldrig kom nogen vegne ved at være ærlig. Andre cykelsmede handlede med stjålne cykler og solgte brugte reservedele som nye, og deres forretning gik godt. Hvorfor skulle han ikke gøre det samme? Lidt flere penge ville lette så mange af hans byrder.

Masterji lyttede tålmodigt og forstående indtil Anand var færdig med at fortælle om sine bekymringer.

„Tror du virkelig at penge vil løse dine problemer, Anand?“ spurgte han. „Tror du at alle rige mennesker er lykkelige, trygge og sorgløse? Bliver de aldrig syge? Hvad med deres børn der bliver narkomaner, lever umoralsk eller bliver oprørske? Hører vi ikke om korruption, bestikkelse, arbejdsløshed og stigende vold i de såkaldt udviklede lande hvor folk har flere penge? Nej, Anand, jeg er ikke enig med dig i at penge alene kan løse vore problemer, hverken dine eller mine.“

„Dine problemer?“ sagde Anand. „Hvilke problemer har du?“

„De samme som du, Anand. Jeg tror faktisk de fleste af os har de samme problemer.“

„Men du er ikke så bekymret som jeg. Din familie virker så rolig og glad. Hvad er din hemmelighed, Masterji?“

„Ser du, Anand, i vores familie er vi overbeviste om at der er en som snart vil løse alle vore problemer.“

„Nåh, regner du med at arve en formue?“

„Nej, ikke lige det,“ sagde Masterji leende. „Nej, Anand, vi tror at Gud meget snart vil gribe ind i verdensforholdene og udvirke en sådan forandring at ordentlige, fredselskende mennesker ikke længere behøver at bekymre sig om høje priser, sygdom, kriminalitet, boligproblemer, arbejdsløshed, vold og utryghed.“

Anand så forbavset ud. „Du lyder ligesom min mor: ’Overlad alt til Gud; din skæbne ligger i hans hånd.’ Jeg forventede ikke at en veluddannet mand som du, Masterji, tænkte sådan. Jeg ved at du er kristen, men andre kristne jeg kender, mener ikke det samme som du gør. De er politisk aktive og med til at demonstrere; de prøver selv at forbedre forholdene og overlader det ikke blot til Gud at gøre noget ved tingene.“

„Anand, måske skulle jeg forklare at der er meget stor forskel på hvad min familie og jeg tror og det der læres og praktiseres i kirkerne. Du ved at der her i byen er mange forskellige grupper der hævder at være kristne — de påstår at de følger Kristus og Bibelens lære. Men hvis man undersøger det de tror på, opdager man at mange af deres læresætninger ikke stemmer med Kristi lære. For eksempel lærte Kristus sine disciple at de ikke måtte være voldelige og at de skulle elske deres fjender. Følger de såkaldt kristne nationer denne lære? Har de ikke ført an i de to verdenskrige og i produktionen af atomvåben? Viser historien ikke at kirkerne har støttet dem? Så når de sender deres missionærer til ikkekristne nationer, medbringer de ikke altid Kristi lære.

Men i hele verden findes der mennesker der, ligesom vi, tror at Gud snart vil løse vore problemer. Vort håb er grundlagt på de forudsigelser der for længe siden blev nedskrevet i Bibelen. De overbeviser os om at en verdensomfattende forandring er meget nær, og vi gør alt hvad vi kan for at dele denne gode nyhed med vore medmennesker. Eftersom Bibelens Gud, der lover denne forandring, hedder Jehova, er vi kendt som Jehovas vidner.“

„Det er nyt for mig, Masterji. Du må fortælle mig mere om det en anden gang.“

Ønsket om at være lykkelig på jorden

„De tror på Gud,“ sagde Nirmala til sin svigerfar.

„Hvad taler du om, Nirmala?“

„Du mener at når Masterji og hans familie aldrig går i templet eller moskeen eller en kirke og ikke har religiøse statuer og billeder i deres hjem, må det være fordi de ikke tror på Gud. Men det gør de. Mariam forklarede mig det mens hun lærte mig at sy tøj til det barn jeg venter. Hun sagde at de tror på én Gud, der har skabt alt og hvis navn er Jehova. Han er usynlig og ingen har nogen sinde set ham, så derfor laver de ikke statuer eller billeder af ham. Hun fortalte mig at deres hellige bog, Bibelen, siger at ’Gud er en ånd, og de der tilbeder ham bør tilbede i ånd og sandhed’. (Johannes 4:24) De beder til Gud uden at bruge noget synligt at se på. De kalder sig Jehovas vidner.

Og hun sagde noget meget interessant om det at tilbede Gud i sandhed. Hun sagde at sandhed betyder tingene som de virkelig er, ikke mytologi eller indbildning. Derfor tror de ikke på menneskeskabt filosofi, som ikke stemmer med de faktiske forhold. (Markus 7:7, 8) For eksempel sagde hun at de fleste religioner lærer at vort højeste mål er at forlade denne jord og blive forenet med Gud eller at få en belønning i et åndeligt liv efter døden, men det stemmer ikke med kendsgerningerne, for det er ikke hvad mennesket naturligt tragter efter. Hun understregede at dét mennesket ønsker mest, er et rart hjem, et godt helbred, en lykkelig familie og gode venner. Når folk er lykkelige, ønsker de ikke at dø og komme i himmelen eller opnå nirvana eller moksha, at miste deres personlighed og blive ikkeeksisterende som individer. ’Hvem har givet mennesket dette ønske om at leve lykkeligt på jorden?’ spurgte hun mig. Det må have været Ham der skabte det. Det ser altså ud til at Bibelen lærer at Jehova Gud skabte mennesket for at det skulle leve evigt her på jorden. Og da dét er menneskets naturlige ønske, hævdede hun at denne lære i Bibelen beskriver tingene som de virkelig er og derfor kan kaldes sandhed.“

„Hvis det er sandt, Nirmala, så slog Guds hensigt fejl. Folk er ikke lykkelige på jorden. Livet på jorden er ensbetydende med problemer og lidelser, og vi kan kun opnå udfrielse hvis vi kommer væk herfra. For øvrigt siger Anand at Masterji og hans familie kommer og besøger os i aften. Lad os se hvad han siger til det.“

Den der lover at løse alle problemer

Efter at de havde snakket lidt om vejret og om børnenes forestående eksamen, fremførte Dadajib det argument han havde fremsat for Nirmala tidligere på dagen. Masterji tænkte lidt og spurgte så Anands moder: „Dadi,c hvad gør du når nogen i familien har malaria?“

Hun svarede overrasket: „Jeg giver dem selvfølgelig medicin. Vi har haft malaria så tit at jeg ved hvad jeg skal købe på apoteket.“

Masterji vendte sig mod Anands far og sagde: „Ser du, Dadaji, det er det fornuftige at gøre når man er syg; man tager medicin for at få det bedre. Man siger ikke: ’Lad mig dø og forlade jorden.’ Men lad os antage at vi havde den rigtige ’medicin’ så vi kunne fjerne alle lidelser og løse alle vore problemer her på jorden. Ville vi da ikke foretrække at blive her frem for at dø og forlade vore kære?

Det er tydeligt at vi mennesker ikke er i stand til at løse alle vore problemer. Derfor har menneskene i årenes løb gennemgået mange lidelser på jorden. Men lærer jeres egen tro ikke at under kalyug må Gud blive en avatar for at bringe satyug til jorden?d Viser dette ikke at de gamle filosoffer som udtænkte denne lære, også troede at Gud ønskede at menneskene skulle være lykkelige her på jorden?

Tænk på vores boligkvarter, Dadaji. Da det blev bygget, var det meget pænt, ikke? Men se engang på det i dag. Der er flyttet så mange beboere ind der ikke bekymrer sig om andre. De har ødelagt gadebelysningen, smidt affald hvor det passer dem, smadret vinduer og stjålet vandhaner så vandet går til spilde og gør vejene mudrede. Hvad må der nu gøres? Hvis de dårlige beboere blev fjernet og kvarterets faciliteter blev repareret, ville vi så ikke være glade for at bo her? Dét er hvad Gud har lovet at gøre ved hele jorden.

Ifølge Bibelen skabte Gud mennesket fuldkomment, sundt og lykkeligt. Men ved ikke at adlyde Guds love har menneskene handlet ødelæggende og er blevet ufuldkomne. (5 Mosebog 32:4, 5) Og ikke nok med det, i dag er de endda ved at ødelægge jorden, som Gud har skabt. Bibelen siger derfor at Gud først vil fjerne de onde ’beboere’ fra jorden og derefter hjælpe gode mennesker med at genoprette de lykkelige forhold.“ — Åbenbaringen 11:18.

„Men, Masterji, det ville bare blive det samme igen efter nogen tid. Efter at Gud har renset jorden og bragt satyug, vender de dårlige forhold tilbage og fører til kalyug igen. Kun en udfrielse fra jorden kan give os varig fred. Jeg har for eksempel fra tid til anden løst nogle af min families problemer, men de vender blot tilbage igen, eller der opstår nogle andre problemer i stedet for.“

„Ja, det sker for os alle sammen. Men det vil ikke ske for Gud. Han har ikke blot magt til at løse problemer, han formår også og ønsker at sørge for at de aldrig opstår igen; han kan for altid bevare freden og sikkerheden på hele jorden.“ — Nahum 1:9.

Anand, der i stilhed havde lyttet til drøftelsen, brød ind: „Jeg er slet ikke enig med dig, Masterji. Vi har fundet os i vore problemer i så lang tid, og har Gud grebet ind? Nej! Jeg tror at kun vi mennesker selv kan skabe en forandring. Vi må forandre hele systemet, gøre oprør mod de rige og korrupte og fjerne dem fra magten. Hvis de underkuede i hele verden ville rejse sig imod undertrykkelse, kunne vi skabe en forandring. Så kunne jeg måske få Ramu og Priya ind på en bedre skole uden at behøve at give en stor gave eller øve pres gennem indflydelsesrige personer.“

„Jeg forstår godt hvad du mener, Anand. Faktisk omtaler Bibelen denne situation idet den siger at ’det ene menneske udøver myndighed over det andet til skade for det’ — og sådan har det været i århundreder.“ — Prædikeren 8:9.

„Men er det ikke hvad Gud havde til hensigt?“ spurgte Anand. „Selv på tilbedelsessteder begunstiges de rige frem for de fattige og hersker over dem.“

„Nej, det er ikke hvad Gud havde til hensigt, Anand. Bibelens beretning siger at Gud skabte menneskene til at herske over de lavere livsformer — dyrene, fiskene og fuglene — ikke over deres medmennesker.“ — 1 Mosebog 1:28.

„Godt. Men hvis Gud ikke ønsker at menneskene skal herske over hinanden, ville oprørere så ikke gøre Guds vilje hvis de gjorde det af med korrupte, herskesyge mennesker?“

„Tænk på hvad der ville ske efter at oprørerne havde fjernet dem. De ville selv overtage magten og begynde at undertrykke andre, og så ville alt være som før. Nej, kun Gud kan fjerne al undertrykkelse og indføre varig fred ved at oprette sin regering. Netop det siger Bibelen at Jehova Gud snart vil gøre. Det er hvad min familie og mange tusind Jehovas vidner tror fuldt og fast på, og det giver os et vidunderligt håb for fremtiden.“

Hvornår vil problemerne blive løst?

„Det lyder rigtigt nok,“ sagde Anand, „men jeg kan ikke se noget tegn på forandring eller forbedring på jorden. Hvordan kan jeg tro at Gud vil udvirke en forandring i min levetid?“

„Lad os sige at jeg fortalte dig at jeg havde sået et mangofrø i din have mens du ikke var hjemme, Anand. Du går udenfor og kigger, men du kan ikke se noget, ikke engang at nogen har rørt ved jorden. Du kender mig ikke. Du tænker måske: ’Hvorfor skulle denne fremmede gøre sig den ulejlighed at komme ind i min have og så et mangofrø?’ Ville du være tilbøjelig til at tro at jeg virkelig havde sået et mangofrø, sådan som jeg sagde?“

„Nej, det tror jeg ikke. Jeg ville i det mindste tvivle meget på at du havde gjort det.“

„Ja, det kan jeg forestille mig. Lad os nu antage at du efter nogen tid ser en plante komme op. Du er klar over at en eller anden i ubemærkethed vander planten når du ikke er hjemme. Tiden går, og planten vokser. Årene går, og du begynder at kunne se at det virkelig er et mangotræ. Så et år ser du at træet er fyldt med blomster. Hvad tænker du nu?“

„Jeg ville være klar over at det du havde sagt, var sandt. Jeg ville vide at du var venlig og havde omsorg for mig. Og jeg ville blive ved med at holde øje med træet og spændt vente på at der kom frugt på det.“

„Netop! Sådan ville man reagere. Nu var dette en illustration for at vise dig hvorfor Jehovas vidner meget snart venter en vældig, verdensomfattende forandring. Lad mig forklare nærmere.

Bibelen blev skrevet over en periode på cirka 1600 år. Over 40 forskellige mænd skrev den i form af 66 mindre bøger, som senere blev samlet i én stor bog. Ingen af skribenterne hævdede at det var deres egne tanker de nedskrev. De sagde at det var Gud der havde fortalt dem hvad de skulle skrive og at oplysningerne kom fra ham. En af skribenterne, en konge som regerede i Mellemøsten, sagde: ’Det var Jehovas ånd som talte ved mig, og hans ord var på min tunge.’ — 2 Samuel 23:2.

Den allerførste bog beskriver skabelsen; den siger at Jehova Gud skabte mennesket fuldkomment og gav love der skulle lede det. Men han gav det også en fri vilje, så det kunne vælge om det ville følge Guds love eller ikke. At følge disse love ville medføre lykke; at bryde dem ville medføre straf. Mennesket valgte at bryde Guds love og bragte således lidelse og død over sig selv og sine efterkommere. Men nu såede Gud et ’frø’. Ja, et ’frø’ med håb om at han en dag ville løse alle vore problemer og genoprette freden og lykken for menneskeslægten.

Dette ’frø’ var et løfte om at Gud ville udvirke en forandring. For de fleste mennesker ned gennem historien har Gud været en ’fremmed’. Hverken du eller jeg eller nogen af alle de mennesker der lever i dag var til stede da Jehova fremsatte løftet eller såede ’frøet’. Vi var heller ikke til stede i den tid han ’vandede’ frøet ved at gentage løftet og føje mere til, idet han i århundredernes løb gav flere detaljer. Men i Bibelen findes der en beretning om dette, spredt i de forskellige bøger. Da Bibelen var skrevet færdig, indeholdt den en fuldstændig forklaring på hvordan Gud ville afhjælpe menneskehedens problemer.

Det er altså pointen i min illustration, Anand. Selv om vi ikke har været vidne til at ’frøet’ — Guds første løfte — blev sået eller at det blev vandet ved at Gud føjede flere detaljer til, kan vi i dag se det fuldt udvoksede træ blomstre. Vi kan derfor være sikre på at der også vil komme frugt på det.“

„Hvad mener du? Som jeg sagde før, kan jeg ikke se noget som viser at der vil komme en forandring.“

„Jo, du kan. Men du er ikke klar over det fordi ingen har fortalt dig hvad du skal se efter. Bibelen giver en detaljeret beskrivelse af hvordan forholdene vil være på jorden på det tidspunkt hvor Gud vil gribe ind. Den siger klart at én generation af mennesker vil se flere fremtrædende forhold og at den generation som ser dette ’tegn’, også vil se enden på ondskaben og begyndelsen på en fredelig ny verden. (Mattæus 24:3) Anand, kunne du tænke dig at vide hvad Bibelen siger så du selv kan vurdere det og finde ud af om også du kan se at disse ting finder sted?“

„Ja, det kunne jeg bestemt.“

„Tegnet“

„Husker du at vi forleden aften talte om den stigende vold her på stedet, og at vi var enige om at kvinderne og børnene ikke burde gå ud alene efter mørkets frembrud? Der er så mange mennesker som er blevet overfaldet og bestjålet i dette område, der tidligere var sådan et fredeligt kvarter. Dét er en del af tegnet. Bibelen siger at der vil være ’tiltagende lovløshed’ og at folk vil være ’pengekære, . . . uden selvbeherskelse, vilde’. Vi talte også om de nylige razziaer på fabrikker der fremstiller falsk medicin — husker du det? Hvor er det grusomt at bringe folks liv i fare for penges skyld! Normalt har folk ondt af mennesker der er syge, men Bibelen siger at i de sidste dage for denne onde tingenes ordning vil tiderne være kritiske, for folk vil være ’egenkærlige, . . . uden naturlig hengivenhed, . . . uden kærlighed til det gode.’“ — Mattæus 24:12; 2 Timoteus 3:1-3.

Pludselig sagde Ramu: „Det er netop hvad Dadi fortæller os er et tegn på kalyug; hun siger at folk bliver meget selviske og grådige under kalyug. Men hun siger at det stadig vil vare længe før satyug kommer, at det ikke vil blive i hendes levetid.“

„Ja, Ramu, mange føler ligesom Dadi. De erkender at forholdene er meget dårlige, og de venter en forandring, men der er mange forskellige forestillinger om hvornår den vil komme. Det er her Bibelen er en hjælp for os. Den gør det meget klart at forandringen vil komme i vor levetid. Forstår du, tegnet omfatter meget mere end blot det at folks personlighed ændrer sig til det værre.

I Mattæusevangeliet, kapitel 24, vers 7, står der: ’For nation skal rejse sig mod nation og rige mod rige, og der skal være tilfælde af hungersnød og jordskælv det ene sted efter det andet.’ Dette er en del af det tegn som Jesus Kristus gav for at vise at de sidste dage for ondskaben var kommet og at ødelæggelsen fra Gud var nær. Sammenlign nu dette med den beskrivelse af samme periode som findes i den sidste bog i Bibelen, der hedder Åbenbaringen. I kapitel 6, vers 4 til 8, læser vi at disse forhold vil findes i hele verden. I forbindelse med krig taler den om at ’freden [tages] bort fra jorden’. Ramu, i historietimerne har du uden tvivl lært at den første verdenskrig brød ud i 1914. Historikere fortæller os at dette år var et vendepunkt i historien, for siden da har vi set den ene krig efter den anden, og freden er blevet taget fuldstændig bort fra hele jorden.

Det samme kapitel giver flere detaljer om den hungersnød som Jesus talte om. Der siges at man kun vil få en lille mængde hvede for en hel dagløn. Er det ikke hvad Nirmala klager over, Anand, når hun går på markedet? At priserne på selv de mest nødvendige varer stiger konstant? Se på den forfærdelige hungersnød der skyldes tørke mange steder i Afrika og Asien. Mange lakhe mennesker går sultne i seng hver aften. Børn dør af sygdomme der skyldes underernæring. Ja, hungersnød er en verdensomfattende trussel i vor tid.

En anden del af det samme tegn er pest eller sygdom. Trods alle de fremskridt man har gjort inden for lægevidenskaben, er vi stadig ikke kommet af med de myg der smitter os med malaria og andre sygdomme. Vi kan ikke sørge for rent drikkevand til alle så vi ikke får tyfus, kolera, gulsot, dysenteri eller ormeangreb. Og i de såkaldt udviklede lande, hvor disse sygdomme er sjældne, er der flere og flere tilfælde af kræft, hjertesygdomme, seksuelt overførte sygdomme og mange andre dødbringende sygdomme.

Nu kommer vi så til det sted hvor Bibelen angiver den tidsperiode hvori enden vil komme. Priya, vil du læse fra vers 32 til 34 i Mattæusevangeliet, kapitel 24, for os?“

„Men lær følgende af billedet med figentræet: Så snart dets unge gren bliver blød og skyder blade, ved I at sommeren er nær. Således ved I også, når I ser alt dette, at han er nær for døren. Jeg skal sige jer en sandhed: Denne generation skal afgjort ikke forsvinde før alt dette sker.“

„Tak, Priya. Kan I se hvad dette betyder? Træet sætter blomst, og man ved at sommeren er nær. Man ser tegnet — alle de forskellige ting der udgør tegnet, finder sted — og man ved at den tid er nær hvor Gud vil styre forholdene i verden. Hvor nær? Jesus siger at ’denne generation afgjort ikke skal forsvinde før alt dette sker’. Hvilken generation? Den generation som ser hele tegnet. Hvad ville meningen ellers være med at give tegnet? Det er en advarsel til de mennesker der lever på den tid om at de må gøre noget for at bevare livet. Når klokken lyder på jernbaneperronen, betyder det så at toget kommer i morgen? Slår vi os ned og sætter os til at sove? Nej, vi tager vores bagage og gør os klar, for vi ved at toget snart vil komme ind på perronen. Jesus sagde altså at den generation af mennesker der så advarselstegnet, også ville se den fuldstændige afslutning på denne onde verden. Med andre ord, nogle af dem der levede og forstod hvad der skete da den første del af tegnet viste sig i 1914, vil stadig være i live når enden kommer.“

„Dadaji, levede du i 1914?“

„Nej, Ramu, så gammel er jeg heller ikke. Men jeg blev født ikke så længe efter, og jeg kan huske at da jeg var lille fortalte min mor mig at vi var fattige fordi min far og mange i hans familie var døde af den frygtelige sygdom der fulgte efter den første verdenskrig. Den blev kaldt den spanske syge, og millioner i hele verden døde af den.“

„Dét er også en del af tegnet, Dadaji. Den epidemi var så fremtrædende at du har hørt om den og husker hvilken virkning den havde selv om det skete for næsten 70 år siden.

Men selv om Gud i sin godhed giver os sådan en klar advarsel om hvad han vil gøre, siger Bibelen at størstedelen af menneskeheden vil ignorere advarselen. Den siger at de fleste mennesker vil være optaget af de daglige gøremål og kun tænke på hvad de skal spise og drikke, hvem deres børn skal giftes med og andre dagligdags ting, og de vil ikke give agt før ødelæggelsen pludselig kommer over dem. Ifølge Bibelens profetier vil mange endda håne og spotte når de hører om den kommende afslutning på denne onde verden. Bibelen minder derfor ydmyge, oprigtige mennesker om ikke at være som de fleste men om at tage denne advarsel alvorligt. — Mattæus 24:38, 39; Lukas 21:34-36; 2 Peter 3:3, 4.

Det har næsten 45 lakh mennesker i 229 lande gjort. De har tiltro til denne advarsel og gør alt hvad de kan for at vise sig værdige til at overleve denne store ødelæggelse og forblive på jorden som egnede ’beboere’ i det smukke hjem som Gud har givet menneskene. I vil opdage at uanset hvor Jehovas vidner bor, gør de ingen forskel med hensyn til race, kaste eller hudfarve; de er én stor verdensomspændende familie. I lydighed mod Guds love tager de ikke del i krig, vold, revolutioner eller politiske bevægelser i et forsøg på at forandre verden. I stedet viser de kærlighed mod alle, og det største udtryk for denne kærlighed er den tid, den energi og de penge som de alle bruger på at besøge folk fra hus til hus for at tilskynde dem til at give agt på Guds advarsler så de også kan opnå livet i Guds fredfyldte nye verden.“

En ny verden — hvor anderledes?

„Masterji,“ sagde Ramu, „du bliver ved med at tale om en ny verden og at Gud vil udvirke forandringer. Hvilken slags forandringer vil Gud skabe? Jeg mener, hvad vil være anderledes i den nye verden?“

„Lad os bede Rachel fortælle os noget om det, Ramu. Hvad har du for eksempel læst i Bibelen om forholdene på jorden når Gud har grebet ind i menneskenes anliggender, Rachel? Fortæl os noget af det som du ser frem til.“

„Så vil jeg finde et af de steder i Bibelen som jeg holder mest af at læse,“ sagde Rachel, „for jeg elsker at lege med dyr. Må jeg læse det højt? Det er fra Esajas’ Bog, kapitel 11, vers 6 til 8. Der står: ’Ulven skal holde til hos vædderlammet, og leoparden vil ligge hos kiddet, og kalven og ungløven og fedekvæget er sammen; og det er en lille dreng der fører dem. Og både koen og bjørnen vil græsse; deres unger ligger sammen. Og løven æder halm som kvæget. Og det diende barn leger over brilleslangens hul, og barnet der er vænnet fra, rækker sin hånd ud over giftsnogens lysåbning.’ Det bliver vidunderligt når vi kan gå ind i junglen uden at være bange for løver eller slanger; vi vil kunne lege med alle dyrene.

Når jeg får influenza eller malaria eller bare en slem forkølelse, tænker jeg på det skriftsted der siger: ’Og ingen indbygger siger: „Jeg er syg.“’ (Esajas 33:24) I skolen er der en pige som er lam fordi hun havde polio da hun var helt lille. Det er så synd for hende at hun ikke kan lege sammen med os andre. En dag tog jeg min bibel med i skole og læste Esajas 35:5 og 6 højt for hende: ’Da åbnes de blindes øjne, og de døves ører lukkes op. Da springer den halte som hjorten, og den stummes tunge råber af glæde.’ Det blev hun meget glad for at høre.

Min onkel, som er landmand og bor uden for byen, blev også glad da jeg læste det næste vers for ham: ’Og den afsvedne jord er blevet som rørbevoksede damme, og den tørstige jord som vandkilder.’ (Esajas 35:7) Han har det så hårdt når monsunregnen udebliver og høsten er dårlig. Men Bibelen siger at i Guds nye verden vil der være masser af mad til alle — til den tid vil høsten aldrig slå fejl! Den siger at Jehova Gud vil ’berede et festmåltid for alle folkeslagene med retter der er rige på olie’ og at ’der vil være en overflod af korn på jorden’. (Esajas 25:6; Salme 72:16) Ezekiel 34:27 siger: ’Og markens træer skal give deres frugt, og landet giver sin afgrøde, og de skal være trygge på deres jord.’ Lyder det ikke skønt?“

„Det kunne i hvert fald være sjovt at lege med en løve,“ sagde Asha, Anands yngste datter. „Jeg har set dem i zoologisk have, og jeg blev helt bange for dem.“

„Jeg er sikker på at du vil kunne lide det, Asha,“ sagde Masterji. „Forstår du nu, Anand, at Bibelen viser at Jehova Gud er klar over vore særlige problemer og lover at fjerne dem? Sygdom og fødevaremangel på grund af for lidt regn og fejlslagen høst er noget der berører os alle. Dårlige boligforhold er også et stort problem. Høj husleje og overfyldte boliger er noget der ikke vil findes i Guds nye verden. I Esajas 65:21 og 22 siges der om boligforholdene til den tid: ’De skal bygge huse og bo der; og de skal plante vingårde og spise deres frugt. De vil ikke bygge for at en anden skal bo der; de vil ikke plante for at en anden skal spise.’ Gud lover altså hus og have til alle på jorden.

Vi ville imidlertid ikke kunne nyde disse vidunderlige forhold hvis vi følte os utrygge fordi der var onde mennesker som førte krige og øvede vold. Det er dem Gud vil udrydde. I Salme 37:10 står der: ’Og om kort tid, da er den ugudelige ikke mere; og du vil se dig om efter hans sted, og han er der ikke.’ Fordi de onde vil blive udryddet, kan vi have tillid til løftet: ’Han standser krige indtil jordens ende.’ — Salme 46:9.

Jehova Gud lover at udvirke dette ved hjælp af en regering som Bibelen kalder Guds rige. Denne regering vil på mange måder være anderledes end nogen jordisk regering. For det første vil det være en himmelsk regering, og derfor vil den umuligt kunne blive korrupt. For det andet vil den garantere retfærdighed for alle, ikke kun for de rige og mægtige. Lad mig vise dig en smuk beskrivelse i Bibelen af denne regerings virke: ’Med retfærdighed dømmer han de ringe, og med retskaffenhed retleder han til gavn for de sagtmodige på jorden. . . . Og retfærdighed er hans hofters bælte, og trofasthed hans lænders bælte.’ — Esajas 11:4, 5.

Endelig vil Guds rige træde i stedet for alle andre regeringer, og den vil derfor være en verdensregering. Dette vises i en interessant profeti i Daniels Bog: ’I de kongers dage vil himmelens Gud oprette et rige som aldrig vil blive ødelagt. Og riget vil ikke blive overdraget til noget andet folk. Det vil knuse og gøre ende på alle disse riger, men selv bestå evindelig.’ (Daniel 2:44) Ja, forholdene vil blive meget bedre når Guds rige har det fulde herredømme. Det er ikke så mærkeligt at Jesus lærte sine disciple at se frem til dets komme. Han sagde endda at de skulle bede til Gud: ’Lad dit rige komme. Lad din vilje ske, som i himmelen, således også på jorden.’ — Mattæus 6:10.

Som I ser er den almægtige Gud, hvis navn er Jehova, fuldt ud klar over vore vanskeligheder, og han har medfølelse med os. Han forsikrer os om at han meget snart vil gribe ind og løse vore problemer.“

Vi har allerede nu gavn af kloge råd

„Det lyder alt sammen meget godt, Masterji, men bare at sætte sig hen og vente på at Gud udvirker en forandring vil ikke skaffe mine børn mad og tøj i dag. Vi må arbejde. Vi må selv gøre noget for at forbedre vor lod i livet.“

„Selvfølgelig må vi arbejde, Anand. Bibelen siger at vi skal arbejde hårdt, selv når vi står over for vanskeligheder, for at sørge for dem der er afhængige af os. (1 Timoteus 5:8) Den siger faktisk rent ud: ’Hvis nogen ikke vil arbejde, så lad ham heller ikke spise.’ (2 Thessaloniker 3:10) Den giver os også love, principper og råd som vi bliver sundere og lykkeligere af at følge. For eksempel viser Bibelen at Gud misbilliger at man spiser og drikker for meget. Vi ved begge at disse ting kan skade helbredet meget og bortødsle hårdttjente penge.

Ligeledes lærer Bibelens principper os at lade være med at bruge tobak og betelnød som svækker helbredet i alvorlig grad, hvilket lægerne også siger, og de penge som man bruger til disse ting, kunne bruges bedre til at betale gæld eller at købe mad til familien for. (2 Korinther 7:1) Når vi følger Bibelens høje moralnormer og kloge råd angående hygiejne, vil vi være lykkelige og undgå mange sygdomme. Det er derfor Jehova Gud i Bibelen omtaler sig selv som ’den som lærer dig hvad der gavner,’ og han fortsætter med at sige: ’Hvis blot du gav agt på mine bud! Da ville din fred blive som floden, og din retfærdighed som havets bølger.’ — Esajas 48:17, 18.

Vi må imidlertid indrømme at selv om vi i dag kan få en meget bedre tilværelse ved at følge kloge råd, kan vi stadig ikke løse de store problemer såsom uretfærdighed, korruption, race- og kastefordomme, partiskhed, alvorlige sygdomme og død. Hvis disse ting skal fjernes for stedse, må Gud gribe ind.“

„Jeg tror vi kan bevirke store forandringer ved vore egne gode gerninger,“ brød Dadi ind. „Vore gode gerninger, eller karma, påvirker også andre mennesker, og ved at meditere daglig kan vi opnå indre fred og undgå at blive foruroligede, uanset hvilke problemer vi måtte stå over for.“

„Sådan ser mange på det, Dadi, men én ting er sikker. Uanset hvor gode vore gerninger er, kan vi ikke fjerne ondskaben fra jorden. Vore gode gerninger får måske andre til at gøre godt, men nogle mennesker ønsker ikke at forandre sig. Ja, nogle benytter sig endda af ens godhed til at gøre mere skade.

Du er sikkert enig med mig i at de fleste hinduer tror at satyug kun kan komme ved at Gud bliver en avatar. De mener at der er et stort behov for Guds indgriben når de fleste mennesker handler ondt. Og Dadi, tænk engang over om det kan hjælpe Anand at du har en indre fred på grund af meditation. Vil dét i sig selv garantere at han tjener penge nok til at brødføde, klæde og uddanne familien? Det vil det ikke, vel?

Det du siger om meditation er meget interessant. Men vi må lære at meditere på den rigtige måde. For eksempel må vi først have oplysninger som vi kan meditere over. Det er derfor vi sender vore børn i skole; de har brug for at blive undervist af en der ved mere end de selv. Derefter kan børnene meditere over det de lærer. Vi siger ikke til dem at de blot skal sidde hjemme og meditere og lade kundskaben komme indefra. Vi erkender at de har brug for en lærer, eller guru, en der ved mere end vi gør. Og hvem ved mere om mennesket og dets problemer, end han der skabte det? Vi kan derfor forvente at Skaberen også vil fungere som Lærer og vise os løsningen på vore problemer. Vi oplærer vore børn fordi vi elsker dem. Ville en kærlig, almægtig himmelsk Fader ikke gøre det samme?“

„Jeg må sige at du lyder overbevisende, Masterji,“ brød Dadaji ind, „men den måde du forklarer tingene på er alt for enkel. Vores egen religion består af en meget dybere filosofi. Vore helgener og vismænd har brugt mange år på at meditere over livets mening. Jeg har selv hele mit liv læst de hellige bøger, men jeg kan stadig ikke fatte betydningen af alle universets mysterier eller livet og dets mening.“

„Det er sandt at Guds visdom er langt højere end vor, Dadaji. Bibelen omtaler en mand ved navn Job der, efter i mange år at have tænkt dybt over Gud og hans skaberværk, indrømmede: ’Se, dette er kun omridset af hans veje, og hvad andet end en hvisken af noget høres om ham!’ (Job 26:14) Men selv om vi med vor begrænsede forstand ikke kan forstå alt hvad der er at vide om Gud, kunne han da ikke i hvert fald lære os hvad vi har brug for at vide hvis det var hvad han ønskede?

Hvis en professor i matematik, en meget lærd mand der er kendt for at være en fremragende dygtig matematiker, for eksempel tilbød at undervise Ramu uden at tage noget for det, ville du da afvise tilbudet og sige: ’Han er alt for klog; Ramu vil aldrig kunne forstå alt det han ved?’ Selvfølgelig ikke! Du ville vide at hvor fremragende dygtig en akademiker han end er, kan han, hvis han er god til at lære fra sig, undervise selv børnehavebørn så de kan fatte og forstå det han siger. Kunne en alvis Gud så ikke lære os, hans børn, det vi har brug for at vide på så enkelt et sprog at vi kunne forstå det? Bibelen siger at det gør han. Den siger: ’Alle dine sønner vil være oplært af Jehova.’ (Esajas 54:13) Det er derfor du finder at Bibelens lære er enkel og forståelig for os mennesker. Den er fuld af illustrationer, har optegnelser om almindelige mennesker og indeholder beretninger om hverdagslivet, skrevet i et enkelt sprog som vi alle kan forstå. Dette er en ypperlig måde hvorpå en højere intelligens kan vise os løsningen på vore problemer.

Men vi må gå nu. Vi har virkelig nydt at være sammen med jer og værdsætter jeres gæstfrihed.“

En instruktionsbog

Et par dage senere kiggede Nirmala og Mariam sammen i instruktionsbogen til Mariams symaskine, som ikke fungerede rigtigt. Da de havde fundet ud af hvad der var i vejen, spurgte Mariam Nirmala: „Tror du ikke at den Gud der har skabt os, ville give os en instruktionsbog som vi kunne slå op i når vi fik problemer?“

„Hvad mener du, Mariam?“ spurgte Nirmala overrasket.

„Da vi købte denne symaskine, gav fabrikanten os en instruktionsbog. Ville det ikke på samme måde være rimeligt at Gud, der har skabt mennesket, gav nogle instruktioner som menneskene ville have gavn af at følge?“

„Du mener vel at Bibelen er en sådan instruktionsbog?“

„Ja, det gør jeg, Nirmala. Der er mange bøger der kaldes hellige bøger. Nogle af disse indeholder ren mytologi, andre indeholder enkeltpersoners filosofi, personer der har levet på et bestemt tidspunkt i historien og har udviklet deres egen tænkemåde. Atter andre indeholder en moralkodeks og samfundsmæssige love der passer på et bestemt område på et bestemt tidspunkt. Alle disse bøger lærer forskellige ting, og folk vælger at følge det der tiltaler dem, ligesom en kvinde vælger den farve sari hun vil have på.

Bibelen er imidlertid anderledes. Som vi talte om tidligere, hævdede ingen af skribenterne at det var deres egne tanker de nedskrev. Som en skribent udtrykte det, blev Bibelens budskab aldrig ’fremført ved et menneskes vilje, men mennesker udtalte ord fra Gud’. (2 Peter 1:21) Bibelens råd var praktisk anvendelige dengang de blev skrevet, men de er også anvendelige i dag fordi Guds vejledning er gavnlig til evig tid og hans normer ikke ændrer sig. Den har altid været en kraft der udvirker noget godt i de menneskers liv som følger den, idet den hjælper dem til at foretage vældige forandringer i deres liv. Det er derfor en lovlærer som levede for næsten 2000 år siden sagde: ’Guds ord er levende og virkende.’ — Hebræerne 4:12.

Men måske ligger Bibelens mest enestående værdi for os som lever i dag deri at den klart peger på at vor generation er den der vil komme til at se den forandring Gud har lovet. Den giver os det ’tegn’ som vi drøftede forleden. Bibelskribenterne så frem til denne tid, men mange af dem forstod ikke betydningen af de profetier de nedskrev, skønt de var meget interesserede i hvordan Gud ville løse menneskenes problemer. For eksempel bad en skribent, Daniel, om en forklaring på de ting han var blevet bedt om at nedskrive. Men se det svar han fik: ’Gå bort, Daniel, for ordene holdes hemmelige og forseglede indtil endens tid . . . De som har indsigt skal forstå.’ Om endens tid fik han også dette at vide: ’Mange vil undersøge [bogen] på kryds og tværs, og kundskaben vil blive stor.’ — Daniel 12:4, 8-10.

Dette finder sted i dag. I århundreder fandtes Bibelen kun på grundsprogene, siden på et eller to andre sprog. I dag findes hele Bibelen, eller dele af den, på over 1900 sprog, og mere end 200 croref eksemplarer er blevet uddelt i hele verden. Føj hertil næsten 45 lakh Jehovas vidner går fra hus til hus og hjælper folk med at forstå Bibelen, og du kan forstå hvordan den profeti opfyldes. De ’hemmelige’ ting forstås nu hvor ’kundskaben’ øges her i ’endens tid’. Dette er livsvigtigt hvis folk skal blive opmærksomme på Guds instruktioner om hvordan man kan overleve afslutningen på denne onde verden. Ved at studere Bibelen kan folk se at de ting Gud forudsagde i fortiden virkelig fandt sted, og de kan derfor tro på hans løfte om en ny verden der vil bringe løsningen på vore problemer.“

Hvad vi må gøre for at overleve

Dadi var lige blevet færdig med sin aftenbøn da Nirmala kom hjem. Mariam var med hende. Efter at have beundret det pæne tøj til den nye baby, skiftede Dadi pludselig emne.

„Hvis Masterji har ret,“ sagde hun, „og Gud snart udsletter de onde, vil vi være i sikkerhed. Vi snyder ikke og lyver ikke, vi går i templet og beder, og vi lever et moralsk rent liv. Der kan ikke ske vores familie noget.“

„Det er bestemt nødvendigt at leve et moralsk rent liv for at overleve når Gud udsletter de onde, Dadi,“ svarede Mariam. „Han vil ikke have mennesker i sin nye verden der lyver, stjæler og myrder, for så ville den ikke være anderledes end verden nu, vel? Men tænk over dette, Dadi. Når der sker en katastrofe, for eksempel en oversvømmelse, giver myndighederne os særlige instrukser for at vi kan overleve. Disse bygger på deres kendskab til den eksakte situation og på hvad de ved der vil ske. Vi sidder ikke hjemme og siger: ’Jeg er et godt menneske, så jeg drukner ikke,’ vel? Og Gud vil forårsage en meget større katastrofe end en oversvømmelse. Han vil føre en krig, som Bibelen kalder Harmagedon, der vil berøre hvert eneste menneske på jorden. (Åbenbaringen 16:14-16) De Hellige Skrifter siger at det at være moralsk god er en grundlæggende nødvendighed for at kunne overleve. Men Gud har også givet andre specifikke instrukser, grundlagt på hans kendskab til situationen. Dem må vi også følge hvis vi skal overleve. De der følger Guds instrukser betragtes som ’retfærdige’, ’retskafne’ og ’uangribelige’ og vil ifølge Bibelen blive ladt tilbage på jorden når Gud udrydder de onde.“ — Ordsprogene 2:20-22.

Her indskød Dadaji: „Men hvordan kan vi i vor nuværende situation regnes for retfærdige nok til at vi kan overleve?“

Mariam svarede: „Jehova Gud har truffet en vidunderlig lovmæssig foranstaltning for at hjælpe menneskene. Jeg vil forklare det ved hjælp af en illustration. Lad os antage at du, Nirmala, giver Ramu ti rupier og sender ham af sted for at købe et kilo sukker. På vej til forretningen standser han op for at lege og taber pengene. Når han kommer hen til forretningen, vil købmanden da give ham sukkeret?“

„Nej, selvfølgelig ikke,“ sagde Nirmala.

„Ramu begynder at græde. Han ved at det vil gå ud over hele familien at han tabte pengene. En venlig herre der står i nærheden får ondt af ham og giver ham ti rupier. Dem får købmanden for sukkeret, som familien så kan bruge.

Bibelen fortæller os at vore problemer begyndte da det første menneskepar som Gud skabte, misbrugte deres frie vilje og valgte at gå imod Guds vise instruktioner. Gud havde advaret dem om straffen for at gøre det — de ville miste deres fuldkommenhed, deres paradisiske hjem og deres ret til fortsat at leve evigt på jorden. Gud håndhævede med rette sine love. De efterlod deres afkom grædende, så at sige, på grund af alt det de havde mistet. Men fordi Gud afvejer sin retfærdighed med kærlighed, traf han foranstaltning til at give menneskene chancen for at genvinde hvad det første menneskepar havde mistet. Som den venlige herre i illustrationen, tilvejebragte Gud den nøjagtige pris for det der var gået tabt. Han gjorde det ved at sende sin egen åndelige søn fra himmelen til jorden, hvor han blev født som et menneske der blev kendt som Jesus Kristus. Da Jesus villigt ofrede sit fuldkomne menneskeliv, der svarede til det liv som den første mand, Adam, havde forspildt, og frembar værdien for Gud, kunne denne værdi bruges til at købe dét tilbage til menneskeheden som var gået tabt, nemlig fuldkomment liv for evigt i et paradis på jorden.“

På dette tidspunkt i drøftelsen sagde Masterji, der var kommet ind kort tid forinden sammen med Anand: „Ud fra det Mariam siger ser vi altså at Jesus ikke var en avatar af Gud, men Guds åndesøn, der blev født som et menneske for at ofre sit fuldkomne liv for menneskene og derved bane vejen for dem så de kan genvinde det der gik tabt på grund af det første menneskepars ulydighed. Når vi først har anerkendt den foranstaltning Gud har truffet, er vi kommet et godt stykke på vejen hen imod at overleve afslutningen på denne onde verden og opnå evigt liv på en fredfyldt jord uden problemer. Dette håb er så vidunderligt at Jehovas vidner i hele verden gør alt hvad de kan for at hjælpe mennesker af alle nationer til at lære om det. Det kræver ganske vist noget af os at overbevise os selv om at dette håb er pålideligt, men den belønning vi stilles i udsigt, er alle anstrengelserne værd.“

En lys fremtid

Solen skinnede fra en skyfri himmel da Anand hentede Nirmala og den lille ny hjem fra hospitalet. Det så ud til at regntiden næsten var ovre. Der var stor begejstring i familien, og naboerne kom for at se det lille barn. Anand smuttede ud i gården, satte sig og kiggede på en spurv der samlede strå til at bygge en rede af. „Hun ønsker at familien skal få en tryg fremtid, ligesom jeg gør,“ tænkte han.

Hvad nu om alt det Masterji havde sagt var sandt? Så ville familiens nyfødte have en vidunderlig fremtid foran sig. Anand huskede Masterjis sidste ord da de havde talt sammen nogle få dage tidligere. Han havde sagt: „Lad os antage at du i avisen ser en annonce om et arbejde når Ramu er færdig med sin uddannelse. Det tilbydes til en med Ramus kvalifikationer. Lønnen er udmærket, arbejdspladsen er i nærheden af det sted hvor han gerne vil bo, der er en god bolig at få, og selve arbejdet vil han også være glad for. Hvad vil du gøre? Ignorere annoncen, eller gøre alt hvad der står i din magt for at få jobbet?“ „Ja, svaret er jo indlysende,“ tænkte Anand.

„Men hvad med det Bibelen siger at Gud tilbyder mennesker der lever i dag? En paradisisk jord, et godt hjem, mad nok, et tilfredsstillende arbejde, et fuldkomment helbred og fuld tryghed. Sæt det var sandt.“ Anand tænkte længe.

Da solen gik ned i et prægtigt farveorgie, traf han sin beslutning. „Ja,“ sagde han til sig selv. „Jeg skylder mig selv og min familie at undersøge vidnesbyrdene om at denne forandring virkelig vil komme. Og hvis jeg bliver overbevist, må vi gøre alt hvad der står i vores magt for at vise os værdige til at overleve afslutningen på ondskaben og få del i en lykkelig fremtid hvor alle vore problemer vil være løst.“

[Fodnoter]

a Respektfuldt ord for en skolelærer.

b Bedstefar.

c Bedstemor.

d Kalyug er „den mørke tidsalder“, eller ondskabens tidsalder. „Avatar“ betyder „inkarnation“. Satyug er sandhedens, fredens og lykkens tidsalder.