Til hebræerne
4 Da løftet om at gå ind til hans hvile altså stadig gælder, må vi være på vagt* så ingen af os kommer til at gå glip af det.+ 2 Den gode nyhed er blevet forkyndt for os,+ ligesom den blev for dem. Det ord de hørte, gavnede dem dog ikke, for de var ikke forenet i tro med dem der adlød. 3 Men vi som har tro, går ind til hvilen. Dengang sagde han: “I min vrede sværgede jeg: ‘De skal ikke gå ind til min hvile’”+ selvom han var færdig med sine værker allerede da verden var blevet grundlagt.+ 4 Et sted har han sagt om den syvende dag: “På den syvende dag hvilede Gud fra alt det arbejde han havde udført”,+ 5 og her siger han altså: “De skal ikke gå ind til min hvile.”+
6 Det er altså stadig muligt for nogle at gå ind til denne hvile, for dem som den gode nyhed først blev forkyndt for, var ulydige og gik ikke ind til hvilen.+ 7 Derfor angav han igen, længe efter, en bestemt dag ved at sige “i dag”, nemlig i Davids salme, som citeret før: “Hvis I lytter til hans stemme i dag, så gør ikke jeres hjerter hårde.”+ 8 Hvis Josva+ havde ført dem ind til et sted med hvile, ville Gud jo ikke senere have talt om en anden dag. 9 Altså venter der stadig Guds folk en sabbatshvile.+ 10 Den der går ind til Guds hvile, hviler fra sine egne gerninger, ligesom Gud har hvilet fra sine.+
11 Lad os derfor gøre vores yderste for at gå ind til den hvile for at ingen skal falde og blive ulydige på samme måde.+ 12 Guds ord er levende, det har kraft,+ det er skarpere end noget tveægget sværd,+ og det trænger så langt ind at det skiller sjæl* og ånd,* led og marv, og det kan bedømme hjertets tanker og motiver. 13 Der findes ingen skabning som er skjult for Guds øjne,+ men alle ting er nøgne og synlige for ham, og vi skal stå ham til regnskab.+
14 Da vi altså har en stor ypperstepræst som er gået ind i himlene, Jesus, Guds Søn,+ så lad os blive ved med at forkynde offentligt om ham,+ 15 for vi har ikke en ypperstepræst der ikke kan sætte sig ind i vores svagheder,+ men en der ligesom os er blevet prøvet på alle mulige måder, men er uden synd.+ 16 Lad os derfor frimodigt træde frem for den ufortjente godheds trone+ så der kan blive vist os barmhjertighed og ufortjent godhed når vi har brug for hjælp.