Nyheder på nært hold

Klovner for Kristus?

„Evangelieklovner på turné“ lød en overskrift i Church Times, en avis der udgives af den engelske statskirke. Artiklen fortalte om det årlige besøg af „Kirkehærens gadeshow“ i nogle feriebyer ved Englands og Wales’ kyster. Kirkehæren blev grundlagt for godt hundrede år siden som en enhed under den engelske statskirke, og dens opgave var at forkynde evangeliet „blandt sociale tabere og forbrydere i Westminsters slumkvarterer“.

Kirkehærens ledere går stadig ind for at „forkyndelsen af evangeliet skal have den plads den fortjener“. Hensigten med gadeshowet er at præsentere evangeliet „på en humoristisk måde for folk der ikke kender meget til Gud, og som ikke ville drømme om at møde op til et arrangement i en kirke eller i et missionshus“. Gadeshowets udklædte „evangelieklovner“ håber at de ved „deres nidkære pjat og pjank vil få de forbipasserende til i det mindste at standse op og lytte lidt,“ skriver Church Times.

Deres kostumer, klovnerier og gratis balloner trækker mange børn til, men de voksne undrer sig over hvad dette har at gøre med den forkyndelse af evangeliet som Jesus Kristus iværksatte.

Apostelen Paulus skrev ganske vist: „Vi er blevet et skuespil for verden . . . Vi er tåber på grund af Kristus.“ (1 Korinther 4:9, 10) Men hvad havde han i tanke? Var det klovnerier, „pjank og pjat“, for at tiltrække forbipasserendes opmærksomhed? Nej. Paulus skrev at verden betragter de kristne som tåber på grund af deres tro og lære; „de udsættes for offentlig latterliggørelse og skam,“ som det udtrykkes i opslagsværket The New International Dictionary of New Testament Theology.

I modsætning til kirkehærens „evangelieklovner“ underviste Jesus folkeskarerne „som en der havde myndighed“. Hans forkyndelse var ligefrem og blev ikke fremført som underholdning. Som han selv forklarede: „Jeg siger disse ting sådan som Faderen har undervist mig.“ Netop derfor „fik mange tro på ham“. — Mattæus 7:29; Johannes 8:28, 30.

Dårlig samvittighed

Eugene Stockwell, lederen af Kirkernes Verdensråds Kommission for Verdensmission og Evangelisering, har for nylig erkendt at kristenhedens præster og trossamfund spillede en hyklerisk rolle under begge verdenskrige. „Det tynger de kristnes samvittighed at dette århundredes to store verdenskrige udbrød i lande hvor kristendommen har en lang tradition og hvis militære angreb i mange tilfælde blev velsignet af kristne trossamfunds ledere,“ sagde han ved et økumenisk møde i Warszawa.

Han tilføjede: „Med lidenskabelig iver hævdedes det at Gud stod på denne eller hin side af konflikten. . . . Vi kristne var alt for hurtige til at lade vor tro gå voldens ærinde.“ Han sagde desuden at den anden verdenskrig var „et uigendriveligt bevis på at vi som ’kristne lande’ ikke har efterlevet vor tro, en tro der så ofte udtrykkes i ord og så åbenlyst fornægtes i handling“.

Har de såkaldt kristne og deres præster lært noget af deres samvittighedsnag? Ifølge Den Økumeniske Pressetjeneste indrømmer Eugene Stockwell: „Vi taler om at elske vore fjender, og vi slår dem ihjel. Vi taler om at vende den anden kind til, og vi væbner os til tænderne. Vi taler om en fred der overgår al forstand, og vi deltager i krige der overgår al forstand. Vi taler om tro på Gud, og vi sætter vor lid til ødelæggelsesvåben.“

Kristenhedens præster og deres tilhængere minder om dem der på apostelen Paulus’ tid ’førte tom tale’. Paulus sagde om dem: „Offentligt bekender de at de kender Gud, men ved deres gerninger fornægter de ham.“ — Titus 1:10, 16.

Et „anstødeligt“ frimærke

Sydafrikas postvæsen havde planlagt at udsende fire frimærker med bibelske motiver den 19. november 1987. Et af frimærkerne bar teksten „Guds ord“ på græsk og „Jehovas ord“ på hebraisk. Det blev trykt i 1.750.000 eksemplarer.

Kort tid før udgivelsesdagen modtog postkontorerne imidlertid et telegram hvori de fik besked på at returnere den samlede beholdning af frimærket. Hvorfor? Avisen The Star, der udkommer i Johannesburg, forklarer: „Samfundet af ortodokse jøder fandt det anstødeligt.“ Avisen tilføjer: „Rabbiner David Hazdan fra Johannesburg udtaler at det i regelen er forbeholdt særlige religiøse højtider at skrive Guds navn fuldt ud, som det er gjort på frimærket.“

Det skyldes en lignende jødisk tradition at mange bibeloversættere i vor tid har undladt at benytte navnet Jehova, og har erstattet det med almindelige titler som „Herre“ eller „Gud“. Det er ikke så mærkeligt at Jesus sagde til datidens religiøse ledere: „I [har] gjort Guds ord ugyldigt på grund af jeres overlevering.“ — Mattæus 15:6.