Kristen enhed herliggør Gud
’Bestræb jer ivrigt for at bevare åndens enhed.’ — EF. 4:3.
1. Hvordan var de kristne i Efesus med til at herliggøre Gud?
ENHEDEN i den kristne menighed i fortidens Efesus herliggjorde den sande Gud, Jehova. Nogle af de kristne brødre i dette velstående handelscenter var tilsyneladende rige slaveejere, mens andre var trælle og sandsynligvis meget fattige. (Ef. 6:5, 9) Nogle var jøder der havde lært sandheden at kende i løbet af de tre måneder apostelen Paulus havde talt i deres synagoge. Andre havde tidligere dyrket Artemis og øvet magi. (Apg. 19:8, 19, 26) Den sande kristendom havde tydeligvis forenet mennesker med vidt forskellig baggrund. Paulus forstod at menighedens enhed herliggjorde Jehova. Apostelen skrev: „Ham tilkommer herligheden ved menigheden.“ — Ef. 3:21.
2. Hvad truede enheden blandt de kristne i Efesus?
2 Men enheden i menigheden i Efesus var i fare. Paulus advarede menighedens ældste: „Fra jer selv skal der fremstå mænd som vil fremføre fordrejede ting for at trække disciplene bort efter sig.“ (Apg. 20:30) I menigheden var der desuden brødre der stadig var påvirket af den splittende ånd som „er virksom i ulydighedens sønner“. — Ef. 2:2; 4:22.
Et brev der fremhæver enhed
3, 4. Hvordan fremhæves enheden i Paulus’ brev til efeserne?
3 Paulus indså at hvis kristne fortsat skal kunne samarbejde i harmoni, må de hver især ivrigt bestræbe sig for at fremme enheden. Gud inspirerede ham til at skrive et brev til efeserne hvori enhed var et vigtigt tema. Paulus skrev for eksempel at Gud havde sat sig for „at sammenfatte alt igen, i Messias“. (Ef. 1:10) Han sammenlignede også de kristne med de forskellige sten der udgør en bygning. „Hele bygningen [bliver] harmonisk føjet sammen og vokser til et helligt tempel for Jehova.“ (Ef. 2:20, 21) Endvidere fremhævede Paulus enheden mellem jødiske og ikkejødiske kristne og mindede også brødrene om deres fælles oprindelse. Han omtalte Jehova som „Faderen, hvem enhver slægt i himmelen og på jorden skylder sit navn“. — Ef. 3:5, 6, 14, 15.
4 Vores gennemgang af kapitel fire i Efeserbrevet vil kaste lys over hvorfor enhed kræver en indsats, hvordan Jehova hjælper os til at være forenede, og hvilke egenskaber vi må opdyrke for at bevare vores enhed. Du vil få endnu større udbytte af denne artikel hvis du læser hele kapitlet i Bibelen.
Hvorfor enhed kræver en ihærdig indsats
5. Hvorfor kan Guds engle tjene i enhed, og hvorfor er det sværere for os?
5 Paulus bad indtrængende sine brødre i Efesus om at ’bestræbe sig for at bevare åndens enhed’. (Ef. 4:3) For at forstå hvorfor det kræver en indsats at bevare enheden, kan vi tænke på det eksempel vi har i Guds engle. Eftersom der ikke findes to levende organismer på jorden der er nøjagtig ens, er det rimeligt at slutte at hver eneste af Jehovas millioner af engle er unikke og har deres helt egen personlighed. (Dan. 7:10) Alligevel formår de at tjene Jehova i enhed fordi de alle lytter til ham og udfører hans vilje. (Læs Salme 103:20, 21). Ligesom disse trofaste engle besidder vi gode egenskaber, men til forskel fra dem har vi desværre også forskellige mangler. Det kan gøre det sværere for os at bevare enheden.
6. Hvilke egenskaber vil kunne hjælpe os til at samarbejde med brødre der har nogle andre mangler end dem vi selv har?
6 Når ufuldkomne mennesker skal samarbejde, kan der let opstå problemer. Tag for eksempel to tjenere for Jehova der er meget forskellige — den ene har et mildt sind, men kommer ofte for sent, mens den anden er punktlig, men farer op ved den mindste anledning. De føler måske hver især at den andens adfærd har nogle mangler, men overser samtidig deres egne fejl. Hvordan kan disse brødre tjene Jehova sammen i enhed? Paulus nævner nogle gode egenskaber som kunne være en hjælp for dem. Vi kan også overveje hvordan vi kan fremme enheden ved at tilegne os disse egenskaber. Paulus skrev: „[Jeg beder] jer indtrængende om at vandre . . . værdigt . . . med al ydmyghed og mildhed, med langmodighed, idet I affinder jer med hinanden i kærlighed og ivrigt bestræber jer for at bevare åndens enhed i fredens forenende bånd.“ — Ef. 4:1-3.
7. Hvorfor er det meget vigtigt at vi lærer at tjene Gud i forening med andre ufuldkomne kristne?
7 Det er meget vigtigt at vi lærer at tjene Gud i forening med andre ufuldkomne kristne, for der findes kun „ét legeme“ af sande tilbedere. „Der er ét legeme og én ånd, ligesom I blev kaldet med det ene håb der hører jeres kaldelse til; én Herre, én tro, én dåb; én Gud og alles Fader.“ (Ef. 4:4-6) Jehovas ånd og velsignelse hviler over det ene samfund af kristne som han bruger. Hvis det skulle ske at nogen i menigheden gør os vrede eller kede af det, hvor skulle vi da gå hen? Der er ingen andre steder hvor vi kan høre „det evige livs ord“. — Joh. 6:68.
„Gaver i form af mennesker“ fremmer enheden
8. Hvad gør Jesus brug af for at styrke os til at modstå alt hvad der kan volde splittelse?
8 Paulus brugte en almindelig praksis blandt soldater i fortiden til at illustrere hvordan Jesus for at forene menigheden har sørget for „gaver i form af mennesker“. Sejrende soldater tog undertiden fremmede tilfangetagne med hjem og brugte dem som trælle der kunne gå deres hustru til hånde. (Sl. 68:1, 12, 18) På lignende måde medførte Jesu sejr over verden at han fik mange villige trælle. (Læs Efeserbrevet 4:7, 8). Hvordan brugte han disse ’fanger’? „Han gav nogle som apostle, nogle som profeter, nogle som evangelieforkyndere, nogle som hyrder og lærere, med henblik på at bringe de hellige i den rette tilstand til en tjenestegerning, til opbyggelse af Messias’ legeme, indtil vi alle når frem til enheden i troen.“ — Ef. 4:11-13.
9. (a) Hvordan hjælper „gaver i form af mennesker“ os til at bevare vores enhed? (b) Hvorfor må hver enkelt af os bidrage til menighedens enhed?
9 Som kærlige hyrder hjælper disse „gaver i form af mennesker“ os til at bevare vores enhed. Hvis en menighedsældste for eksempel lægger mærke til at to brødre „udfordrer hinanden“, kan han i høj grad bidrage til menighedens enhed ved at give dem personlig vejledning for „at hjælpe [dem] på fode igen, i mildhedens ånd“. (Gal. 5:26–6:1) Som lærere hjælper disse „gaver i form af mennesker“ os til at få en stærk tro der bygger på Bibelens lære. De fremmer enheden og hjælper os til at vokse i kristen modenhed. Paulus skrev at det er „for at vi ikke længere skal være spædbørn, der kastes om som af bølger og føres hid og did af enhver lærdoms vind ved menneskers kneb, ved deres list i at udtænke vildfarelse“. (Ef. 4:13, 14) Hver enkelt kristen må bidrage til enheden inden for brodersamfundet, ligesom hver af vores legemsdele opbygger hele legemet ved at yde det der er behov for. — Læs Efeserbrevet 4:15, 16.
Opdyrk en ny sindsindstilling
10. Hvordan kan en umoralsk adfærd true vores enhed?
10 Lagde du mærke til at det fjerde kapitel i Paulus’ brev til efeserne viser at kærlighed er nøglen til at opnå enhed som modne kristne? Det fremgår også af kapitlet hvad denne kærlighed indbefatter. At følge kærlighedens vej udelukker at man øver utugt og skamløshed. Paulus tilskyndede sine brødre til ikke at „vandre sådan som folk fra nationerne vandrer“. Sådanne mennesker havde „mistet al moralsk sans“ og „givet sig selv hen til skamløshed“. (Ef. 4:17-19) Den umoralske verden vi lever i, truer vores enhed; folk laver grin med det at begå utugt, synger om det, lader sig underholde af det og praktiserer det åbenlyst eller i det skjulte. Selv det at flirte, hvor man opfører sig indladende over for nogen man ikke har til hensigt at gifte sig med, kan lede en bort fra Jehova og menigheden. Hvorfor? Fordi det meget let kan føre til utugt. Og flirt der resulterer i at en gift person begår ægteskabsbrud, kan få den tragiske følge at børn rives fra deres far eller mor, og at uskyldige ægtefæller bliver forladt. Ja, flirt virker bestemt splittende! Det var med god grund at Paulus skrev: „Sådan har I ikke lært at Messias er.“ — Ef. 4:20, 21.
11. Hvilken forandring tilskynder Bibelen de kristne til at foretage?
11 Paulus understregede at vi skal undgå at have en indstilling der virker nedbrydende, og i stedet opdyrke en sindsindstilling som kan hjælpe os til at komme godt ud af det med andre. Han sagde: „I skal aflægge den gamle personlighed som svarer til jeres tidligere adfærd og som fordærves i overensstemmelse med [den gamle personligheds] bedrageriske ønsker, og gøres nye i jeres sinds drivkraft og iføre jer den nye personlighed som blev skabt i overensstemmelse med Guds vilje i sand retfærdighed og loyalitet.“ (Ef. 4:22-24) Hvordan kan vi ’gøres nye i vort sinds drivkraft’? Hvis vi med værdsættelse grunder over Guds ord og det vi lærer af modne kristnes gode eksempel, kan vi ved en bevidst indsats få den nye personlighed der er „skabt i overensstemmelse med Guds vilje“.
En tale der fremmer enheden
12. Hvordan er det at tale sandt med til at fremme enheden, og hvorfor kan det være svært for nogle at være sandfærdige?
12 Det er vigtigt for enheden i en familie og i en menighed at alle taler sandt. Ærlig, åbenhjertig og venlig tale virker forenende. (Joh. 15:15) Men hvad hvis nogen lyver over for en i deres familie eller menighed? Hvis det bliver opdaget, vil tilliden mellem parterne blive alvorligt svækket. Det er forståeligt at Paulus skrev: „Tal sandhed hver med sin næste, for vi er lemmer der tilhører hinanden.“ (Ef. 4:25) En der har for vane at lyve, og som måske har gjort det fra barnsben, kan have meget svært ved at begynde at tale sandt. Men Jehova vil sætte pris på hans bestræbelser for at forandre sig og vil hjælpe ham.
13. Hvad kan hjælpe en til at holde op med at tale på en nedsættende og sårende måde?
13 Jehova lærer os at fremme respekten og enheden både i menigheden og i familien ved at sætte klare grænser for den måde vi tillader os at tale til andre på. „Lad ingen rådden tale gå ud af jeres mund . . . Lad al bitterhed og harme og vrede og skrigen og spot være fjernet fra jer, sammen med al slethed.“ (Ef. 4:29, 31) Noget der kan hjælpe en til ikke at tale på en nedsættende og sårende måde, er at opdyrke en mere respektfuld indstilling til andre. For eksempel må en mand der taler grimt til sin kone, bestræbe sig for at ændre sin indstilling til hende, især efterhånden som han lærer hvordan Jehova viser kvinder ære. Det er værd at bemærke at Gud salver nogle kvinder med hellig ånd og giver dem udsigt til at herske som konger sammen med Kristus. (Gal. 3:28; 1 Pet. 3:7) Og en kvinde som ofte råber ad sin mand, bør også ændre indstilling efterhånden som hun lærer hvordan Jesus lagde bånd på sig selv når nogen forsøgte at provokere ham. — 1 Pet. 2:21-23.
14. Hvilken fare er forbundet med at give udtryk for sin vrede?
14 Nært forbundet med sårende tale er en manglende evne til at beherske sin vrede. Det er også noget der kan skille mennesker som tilhører hinanden. Vrede er ligesom en brand. Den kan hurtigt komme ud af kontrol og anrette store ødelæggelser. (Ordsp. 29:22) En der med rette giver udtryk for sin utilfredshed, må bestræbe sig for at beherske sin vrede for ikke at skade sit forhold til andre. Kristne bør arbejde på at være tilgivende; de skal ikke bære nag og rippe op i en sag. (Sl. 37:8; 103:8, 9; Ordsp. 17:9) Paulus gav efeserne dette råd: „Bliv vrede, men synd dog ikke; lad ikke solen gå ned mens I stadig er opbragte, og giv ikke plads for Djævelen.“ (Ef. 4:26, 27) Hvis man ikke behersker sin vrede, giver man Djævelen mulighed for at skabe splid og konflikter i menigheden.
15. Hvilken følge kan det få hvis vi tager noget der ikke tilhører os?
15 Noget andet der er vigtigt for enheden i menigheden, er at vise respekt for andres ejendom. Vi læser: „Lad den der stjæler, ikke stjæle mere.“ (Ef. 4:28) Jehovas tjenere har tillid til hinanden, og hvis en kristen misbruger denne tillid ved at tage noget som ikke tilhører ham, vil han skade denne skønne enhed.
Kærlighed til Gud forener os
16. Hvordan kan vi styrke enheden ved hjælp af vores tale?
16 Den kristne menigheds enhed er et resultat af at alle på grund af deres kærlighed til Gud føler sig tilskyndet til at behandle andre kærligt. Vores værdsættelse af Jehovas venlighed og godhed motiverer os til at bestræbe os for at følge denne vejledning: „[Hav] en tale som er god til den opbyggelse der nu er behov for, så den kan være velgørende for dem der hører den. . . . Vær venlige over for hinanden, inderligt medfølende, idet I frit tilgiver hinanden ligesom også Gud ved Kristus frit har tilgivet jer.“ (Ef. 4:29, 32) Jehova tilgiver kærligt os ufuldkomne mennesker. Skal vi så ikke tilgive andre når vi får øje på deres ufuldkommenheder?
17. Hvorfor bør vi ivrigt bestræbe os for at fremme enheden?
17 Den enhed der råder blandt Guds folk, herliggør Jehova. Hans ånd tilskynder os på forskellige måder til at fremme denne enhed. Vi ønsker bestemt ikke at gå imod åndens ledelse. Paulus skrev: „Bedrøv ikke Guds hellige ånd.“ (Ef. 4:30) Enhed er en dyrebar skat som er værd at beskytte. Den er til stor glæde for alle der har del i den, og den herliggør Jehova. „Bliv derfor Guds efterlignere, som elskede børn, og fortsæt med at vandre i kærlighed.“ — Ef. 5:1, 2.
Hvad vil du svare?
• Hvilke egenskaber fremmer enheden blandt kristne?
• Hvordan kan vores adfærd fremme enheden i menigheden?
• Hvordan kan vores tale hjælpe os i vores samarbejde med andre?
[Illustration på side 17]
Mennesker med vidt forskellig baggrund er forenede
[Illustration på side 18]
Er du klar over farerne ved at flirte?