Hvordan vi har fået Bibelen — 3. del

BURMA, 1824. Kongens betjente har netop ransaget Adoniram og Ann Judsons missionærbolig og taget alt hvad der efter deres mening var af værdi. Men de har ikke fundet den kostbareste skat — et oversat bibelmanuskript som Ann i al hemmelighed har gravet ned under huset. Adoniram, der har oversat Bibelen, ligger lænket i et moskitobefængt fængsel, anklaget for at være spion. Nu truer fugten med at ødelægge manuskriptet. Hvordan kan det reddes? Ann syr det ind i en hård pude som hun giver til sin mand i fængselet. Puden bevares, og dens indhold bliver en del af den første burmesiske bibel.

Bibelen har i historiens løb gennemlevet mange af den slags dristige forehavender. I tidligere numre af Vagttårnet har vi set hvordan Bibelen er blevet oversat og udbredt siden dens fuldførelse og frem til begyndelsen af 1600-tallet. Hvordan gik det Bibelen fra dette tidspunkt og frem til vore dage? Ville den nogen sinde blive tilgængelig for alle mennesker? Hvordan har Vagttårnsselskabet medvirket hertil?

Missionærer og bibelselskaber

I 1600- og 1700-tallet skete der i mange lande et opsving i bibellæsningen. Især i England fik Bibelen stor indflydelse i denne periode. Faktisk prægede de bibelske beretninger og den bibelske lære alle i landet, lige fra kongen til plovdrengen. Men Bibelens indflydelse nåede langt videre omkring. England var på den tid både søfartsnation og kolonimagt, og nogle englændere tog Bibelen med sig på deres rejser. Det lagde grunden til en omfattende udbredelse af Bibelen.

Mod slutningen af 1700-tallet bevægede Bibelen nogle til at tænke på det åndelige behov hos de indfødte i de fjerne lande i Det Britiske Imperium. Det var dog ikke alle der bekymrede sig om dette. Mange gejstlige troede på prædestinationslæren og mente derfor ikke det var Guds vilje at alle skulle frelses. Da en vordende missionær ved navn William Carey holdt en opflammende tale for at skaffe støtte til oprettelsen af et missionsselskab i Indien, blev han irettesat med ordene: „Sæt Dem ned, unge mand; når Gud ønsker at omvende hedningerne, vil han gøre det uden Deres hjælp!“ William Carey sejlede ikke desto mindre til Indien i 1793 hvor han med tiden udførte den utrolige bedrift at oversætte hele Bibelen eller dele af den til 35 indiske sprog.

Missionærerne forstod at det de mere end noget andet havde brug for, var Bibelen på lokalsproget. Men hvem ville skaffe disse bibler til veje? Interessant nok var det en 16-årig walisisk pige ved navn Mary Jones som, uden at vide af det, var medvirkende til at der blev iværksat en bevægelse som skulle udbrede Bibelen i hele verden. I år 1800 gik Mary barfodet 40 kilometer for at købe en walisisk bibel af en præst. Hun havde sparet sammen i seks år, så da hun fik at vide at alle biblerne var blevet solgt, kunne hun ikke lade være med at græde af skuffelse. Dybt rørt forærede præsten Mary en af sine egne bibler.

Præsten begyndte derefter at tænke på de mange andre der også havde brug for en bibel, og han drøftede sagen med nogle venner i London. Resultatet blev at man i 1804 oprettede British and Foreign Bible Society. Dets klare mål var at forsyne folk med bibler på deres eget sprog til en overkommelig pris og „uden noter eller kommentarer“. Ved at udelade marginalnoter håbede bibelselskabets grundlæggere at undgå polemik over lærespørgsmål. Bibelselskabet var dog flere gange delt i spørgsmålet om apokryferne, dåb ved nedsænkning og treenighedslæren.

Der gik ikke lang tid før begejstringen bredte sig, og i 1813 var der oprettet bibelselskaber med tilknytning til det engelske selskab i Tyskland, Holland, Danmark og Rusland. Med tiden blev bibelselskaber i andre lande føjet til. Da de første bibelselskaber formulerede deres hensigtserklæring, havde de den opfattelse at størsteparten af verdens befolkning kun talte nogle få hovedsprog. De havde aldrig forestillet sig at der fandtes i tusindvis af sprog. Der var kun relativt få der havde så meget kendskab til hebraisk og græsk at de kunne oversætte direkte fra disse sprog. Når British and Foreign Bible Society sponsorerede en oversættelse, tog oversætterne derfor som regel udgangspunkt i den engelske King James-oversættelse.

En oversætters prøvelser

Bibelen består i vid udstrækning af beretninger og illustrationer der bygger på dagligdags hændelser. Det gør den lettere at oversætte end hvis den havde været skrevet i et abstrakt, filosofisk sprog. Men som man kan forestille sig, resulterede nogle af missionærernes første forsøg på at oversætte Bibelen i nogle forvirrende eller humoristiske gengivelser. Én oversættelse gav for eksempel folk der boede i et bestemt område af Indien, den forestilling at Gud var blå. Det ord der blev brugt for „himmelsk“ i udtrykket „himmelske Fader“, betød „med en farve som himmelens“, altså den bogstavelige himmel.

Adoniram Judson skrev i 1819 følgende om oversætterens kvaler: ’Når man skal lære et sprog der tales af folk på den anden side af kloden hvis måde at udtrykke sig på følgelig er helt ny for en, og hvis bogstaver og ord mangler den fjerneste lighed med noget sprog man før har set; når man hverken har nogen ordbog eller tolk og må forsøge at lære tilstrækkeligt af sproget til at man kan få hjælp af en indfødt lærer — så kan man tale om slid!’ Det arbejde oversættere som Adoniram Judson udførte, var afgjort medvirkende til at gøre Bibelen tilgængelig for flere. — Se oversigten på side 12.

Ann Judson hjalp sin mand med det vanskelige oversættelsesarbejde. Men ægteparret oplevede ikke kun vanskeligheder af sproglig art. Da kongens betjente slæbte Adoniram i fængsel, var Ann gravid. I 21 måneder tryglede hun modigt fjendtligsindede myndighedspersoner om at løslade hendes mand. Alt dette, foruden at hun var syg, krævede sin pris. Kort efter at Adoniram var blevet løsladt, døde hans modige kone Ann og deres lille datter af feber. Adoniram var sønderknust. Han fandt styrke hos Gud og fortsatte med at oversætte. Den burmesiske bibel lå færdig i 1835. I mellemtiden var andre snigende angreb på Bibelen under opsejling.

Stridigheder i forbindelse med Bibelen

I 1800-tallet opstod der store sociale og politiske meningskampe, og i nogle af disse var Bibelen stridens æble. Da Det Russiske Bibelselskab blev oprettet, havde det zarens og den russisk-ortodokse kirkes beskyttelse, men til sidst opløste og forbød de bibelselskabet. (I tusindvis af bibler var allerede blevet brændt cirka et år tidligere af bibelselskabets modstandere.) Den ortodokse gejstlighed forsøgte nu ihærdigt at sætte en stopper for det de første kristne så nidkært havde påbegyndt, nemlig at udbrede Bibelen i hele verden. Ortodokse ledere i det 19. århundrede hævdede at Bibelen udgjorde en trussel mod kirkens og statens myndighed. Ironisk nok betragtede den revolutionære politiske bevægelse der var ved at opstå, ikke Bibelen som en trussel mod myndighederne, men som det middel hvormed kirken og staten kunne holde masserne nede. Bibelen var således under angreb fra begge sider!

I de følgende år oplevede man stadig flere „intellektuelle“ angreb på Bibelen. I 1831 satte Charles Darwin ud på den ekspedition der resulterede i at han fremsatte sin evolutionsteori. I 1848 offentliggjorde Marx og Engels Det Kommunistiske Manifest, der skildrede kristendommen som undertrykkende. Det var også i denne periode at den historisk-kritiske bibelforskning satte spørgsmålstegn ved Bibelens ægthed og hvorvidt de bibelske personer, ja, selv Jesus, virkelig har levet. Men der var også tænkende mennesker der indså det fejlagtige i de teorier der forkastede Gud og Bibelen, og de søgte ad videnskabelig vej at bekræfte Bibelens pålidelighed. En af disse var Konstantin von Tischendorf, en begavet tysk lingvist.

Opdagelser der var med til at bekræfte bibelteksten

Tischendorf foretog rejser i Mellemøsten hvor han søgte efter gamle bibelhåndskrifter i håb om med sikkerhed at kunne fastslå Bibelens ægthed. I 1859, samme år som Darwin udgav Arternes Oprindelse, fandt Tischendorf det hidtil ældste fuldstændige eksemplar af De Kristne Græske Skrifter i et kloster ved foden af Sinaj Bjerg. Håndskriftet er kendt under navnet Codex Sinaiticus og blev sandsynligvis fremstillet omkring 50 år før Hieronymus fuldførte den latinske Vulgata-oversættelse. Det diskuteres stadig om det var rigtigt af Tischendorf at fjerne håndskriftet fra klosteret, men han udgav det og gjorde det således tilgængeligt for forskere.a

Eftersom Sinaiticus var blandt de ældste håndskrifter på grundsproget, var det ikke alene med til at bevidne at De Græske Skrifter i alt væsentligt var uændrede, men det hjalp også forskere til at finde de fejl der havde sneget sig ind i senere håndskrifter. For eksempel siges der følgende om Jesus i Første Timoteusbrev 3:16 ifølge Sinaiticus: „Han blev gjort kendt i kødet.“ I stedet for „han“ havde de fleste dakendte håndskrifter en forkortelse for „Gud“ som fremkom ved at man ændrede lidt på det græske ord for „han“. Sinaiticus blev imidlertid fremstillet mange år før nogen af de græske håndskrifter hvori der stod „Gud“. Det viser at teksten på et senere tidspunkt var blevet forvansket, tilsyneladende for at støtte treenighedslæren.

Siden Tischendorfs tid er der blevet fundet flere bibelhåndskrifter. I dag findes der omkring 6000 kendte håndskrifter til De Hebraiske Skrifter og mere end 13.000 til De Græske Skrifter. Et sammenlignende studium af disse håndskrifter har medført at man nu har en pålidelig tekst på grundsprogene. Som bibelforskeren F. F. Bruce har udtalt: „Afvigende læsemåder . . . har ingen indflydelse på afgørende spørgsmål vedrørende historiske forhold eller den kristne tro og levevis.“ Man fortsatte med at oversætte Bibelen til yderligere mange sprog, men hvordan kunne den øgede kundskab komme folk til gavn?

Vagttårnsselskabet og Bibelen

I 1881 dannede en lille, men seriøs gruppe kristne bestående af bibelstudenter og bibelundervisere det der senere blev Watch Tower Bible and Tract Society. I begyndelsen uddelte de bibler fremstillet af andre bibelselskaber, deriblandt Tischendorfs New Testament. I 1890 var de imidlertid begyndt selv at udgive bibler, idet de sponsorerede udgivelsen af den første af flere bibeloversættelser. I 1926 begyndte Selskabet at trykke Bibelen på sine egne trykkemaskiner. Men det stod efterhånden mere og mere klart at der var brug for en ajourført oversættelse af Bibelen. Kunne den viden man havde opnået som følge af de forløbne hundrede års opdagelser og forskning, gøres tilgængelig i form af en letforståelig og billig bibeloversættelse? Med denne målsætning begyndte nogle af Selskabets medarbejdere i 1946 at udarbejde en ny oversættelse af Bibelen.

Én oversættelse, mange sprog

Man dannede en oversættelseskomité bestående af erfarne salvede kristne med henblik på at fremstille New World Translation of the Holy Scriptures på engelsk. Den blev udgivet i seks bind fra 1950 til 1960, begyndende med De Kristne Græske Skrifter. Siden 1963 er den blevet oversat til yderligere 27 sprog, og flere er undervejs. I forbindelse med oversættelsen til andre sprog har man haft de samme mål som da man udarbejdede den engelske oversættelse. For det første at oversættelsen skal være nøjagtig og ligge så tæt på grundsprogenes tanke som muligt. Meningen må ikke ændres for at få den til at passe til en bestemt læremæssig forståelse. For det andet må oversættelsen, i det omfang det med rimelighed er muligt, være konsekvent i sin gengivelse af ethvert vigtigere ord på grundsprogene. Dette vil hjælpe læserne til at se hvordan bibelskribenterne har brugt bestemte ord. For det tredje bør oversættelsen være så ordret som muligt uden at meningen tilsløres. En ordret oversættelse giver læseren et indtryk af grundsprogenes særlige kendetegn og datidens tankegang. For det fjerde bør den være let at læse og forstå for almindelige mennesker.

Den temmelig ordrette gengivelse i den engelske New World Translation gør det lettere at oversætte den til andre sprog. Selskabets oversætterhold benytter i dag avanceret computerteknik for at fremskynde oversættelsesarbejdet og gøre oversættelsen mere nøjagtig. Disse hjælpemidler sætter oversætterne i stand til at udarbejde lister over de ord man kan bruge til at gengive ethvert vigtigere ord i den engelske New World Translation. Det hjælper dem også til at se hvordan man har oversat hvert eneste hebraiske og græske ord i Bibelen til engelsk.

Der er væsentlige fordele ved at oversætte fra engelsk frem for at oversætte direkte fra hebraisk og græsk. Ud over at man kan udarbejde oversættelsen på kortere tid, muliggør det større ensartethed i formuleringen på alle sprog. Hvordan det? Jo, det er langt lettere at foretage en nøjagtig oversættelse fra ét nutidssprog til et andet end at oversætte fra et oldtidssprog til forskellige nutidssprog. Oversætterne kan nemlig rådføre sig med dem der taler nutidssprogene, men ikke med dem der talte de sprog der blev brugt for tusinder af år siden.

En god nyhed for alle nationer

Der kunne skrives meget mere om de nidkære mænd og kvinder der har været med til at gøre Bibelen til den mest tilgængelige bog i verden. I århundredernes løb er der blevet trykt mindst fire milliarder eksemplarer af hele Bibelen eller dele af den på mere end to tusind sprog der alt i alt tales af over 90 procent af jordens befolkning!

Bibelen har forudsagt at der ville blive udført en verdensomspændende forkyndelse af Guds rige i vor tid. For at dette kunne lade sig gøre har Jehova Gud tydeligvis selv medvirket til at Bibelen i dag er tilgængelig for næsten enhver. (Mattæus 13:47, 48; 24:14) Tidligere tiders frygtløse bibeloversættere og bibeludgivere satte alt ind på at give os Guds ord — den eneste kilde til åndeligt lys i en moralsk formørket verden. Lad deres eksempel få dig til at læse Bibelen, leve efter den og fortælle andre om den med den samme faste overbevisning som de. Drag hver eneste dag fuld nytte af den pålidelige bibel du har ved hånden! — Esajas 40:6-8.

[Fodnoter]

[Oversigt på side 12]

(Tekstens opstilling ses i den trykte publikation)

Udbredelsen af bibeloversættelser

Antal

sprog

1

Jøderne begynder at oversætte De Hebraiske Skrifter til græsk (ca. 280 f.v.t.)

12

Hieronymus fuldfører den latinske Vulgata ca. 400 e.v.t.

35

Gutenberg færdiggør den første trykte bibel ca. 1455

81

British and Foreign Bible Society oprettes i 1804

Det anslåede antal sprog efter årstal

2400

2300

2200

1996

2123

1970

1471

1300

1200

1100

1950

1049

900

800

700

600

1900

522

[Kildeangivelse]

Kilder: Christianity Today, United Bible Society

[Kildeangivelse på side 9]

Mountain High Maps® Copyright © 1995 Digital Wisdom, Inc.

[Illustration på side 8]

Judson blev bundet og slæbt bort

[Kildeangivelse]

Fra bogen Judson the Hero of Burma, af Jesse Page

[Illustrationer på side 10]

Tischendorf reddede et værdifuldt håndskrift i dette kloster ved foden af Sinaj Bjerg

[Kildeangivelse]

Pictorial Archive (Near Eastern History) Est.