Esajas
21 Budskabet om havørkenen:+ Som uvejrsvinde+ i Sydlandet* der stryger af sted, kommer det fra ørkenen, fra et frygtindgydende land.+ 2 Et hårdt syn+ er blevet mig fortalt: Forræderen forråder, og hærgeren hærger.+ Drag op, Eʹlam! Indled belejring, Medien!+ Al sukken over hende har jeg bragt til ophør.+ 3 Af den grund er mine hofter fulde af strenge veer.+ Endog krampeanfald har grebet mig, som krampeanfald hos en fødende kvinde.+ Jeg er blevet så forvirret at jeg ikke hører; jeg er blevet så forfærdet at jeg ikke ser. 4 Mit hjerte er forvildet; en gysen har skræmt mig. Skumringen, som jeg følte mig draget mod, er blevet noget jeg skælver for.+
5 Der dækkes bord, ordnes pladser, spises, drikkes!*+ Rejs jer, fyrster,+ salv skjoldet!+ 6 For således har Jehova* sagt til mig:
„Gå, postér en vagt; hvad han ser, skal han fortælle.“+
7 Og han så en stridsvogn [med] et spand stridsheste,* en stridsvogn med æsler, en stridsvogn med kameler. Og han gav nøje agt,* med stor agtpågivenhed. 8 Da råbte han som en løve:*+ „På vagttårnet,* Jehova,* står jeg dagen lang, og på min vagt stiller jeg mig hver eneste nat.+ 9 Og se engang, der kommer en stridsvogn med mænd,* [med] et spand stridsheste!“+
Derpå svarede han og sagde: „Hun er faldet! Babylon er faldet,+ og alle de udskårne billeder af hendes guder* har han knust [og kastet] til jorden!“+
10 Du mit tærskede [folk]* og du søn af min tærskeplads!*+ Hvad jeg har hørt fra Hærstyrkers Jehova, Israels Gud,* har jeg fortalt jer.
11 Budskabet om Duʹma:* Til mig råber man fra Seʹir:+ „Vægter, hvordan går natten? Vægter, hvordan går natten?“+ 12 Vægteren sagde: „Morgenen skal nok komme, men også natten. Hvis I vil spørge, spørg. Kom igen!“
13 Budskabet om ørkensletten:* I ørkenslettens skov må I tilbringe natten, I karavaner fra Deʹdan.+ 14 Gå den tørstige i møde, kom med vand. Indbyggere i Teʹmas+ land, mød den flygtende med brød til ham. 15 For de er flygtet for sværdene, for det dragne sværd og for den spændte bue og for krigens tunge tryk.
16 For således har Jehova* sagt til mig: „Inden et år, regnet som daglejerens år,+ så er al Keʹdars+ herlighed til ende. 17 Og de der er tilbage af bue[skytte]rnes tal, de vældige krigere blandt Keʹdars sønner, vil være få,+ for Jehova, Israels Gud, har selv udtalt [det].“+