Daniel
3 Kong Nebukadneʹzar lavede en billedstøtte+ af guld som var tres alen høj [og] seks alen bred. Han stillede den op på Duʹrasletten i provinsen Babylon.+ 2 Og kong Nebukadneʹzar sendte bud for at sammenkalde satrapperne, præfekterne+ og landshøvdingerne, rådgiverne, skatmestrene, dommerne, politimestrene+ og alle provinsembedsmændene til at komme til indvielsen+ af den billedstøtte som kong Nebukadneʹzar havde opstillet.
3 Da samledes satrapperne,+ præfekterne og landshøvdingerne, rådgiverne, skatmestrene, dommerne, politimestrene og alle provinsembedsmændene til indvielsen af den billedstøtte som kong Nebukadneʹzar havde opstillet, og de stod foran billedstøtten som Nebukadneʹzar havde opstillet, 4 og herolden*+ råbte højt: „Det befales jer, I folkeslag, folkestammer og tungemål,+ 5 at når I hører tonerne af horn, fløjte, citer, harpe, hakkebræt, sækkepibe og alle andre slags musikinstrumenter,+ skal I falde ned og tilbede billedstøtten af guld som kong Nebukadneʹzar har opstillet. 6 Og den der ikke falder ned og tilbeder,+ vil øjeblikkelig+ blive kastet i den brændende ildovn.“+ 7 Så snart alle folkeslagene hørte tonerne af horn, fløjte, citer, harpe, hakkebræt og alle andre slags musikinstrumenter, faldt alle folkeslagene,+ folkestammerne og tungemålene derfor ned [og] tilbad guldbilledstøtten som kong Nebukadneʹzar havde opstillet.
8 På det tidspunkt kom nogle kaldæere* derfor hen og rettede anklage mod jøderne.*+ 9 De tog til orde og sagde til kong Nebukadneʹzar: „O konge, måtte du leve til fjerne tider!+ 10 Du, o konge, har selv udstedt befaling om at enhver mand som hørte tonerne af horn, fløjte, citer, harpe, hakkebræt og sækkepibe og alle andre slags musikinstrumenter,+ skulle falde ned og tilbede guldbilledstøtten, 11 og at den der ikke faldt ned og tilbad, skulle kastes i den brændende ildovn.+ 12 Der er nogle jøder* som du har sat over forvaltningen af provinsen Babylon,+ Sjaʹdrak, Meʹsjak og Aʹbed-Neʹgo; disse mænd har ikke givet agt på dig, o konge; dine guder* tjener de ikke, og guldbilledstøtten som du har opstillet, tilbeder de ikke.“+
13 Da sagde Nebukadneʹzar i raseri og forbitrelse+ at man skulle hente Sjaʹdrak, Meʹsjak og Aʹbed-Neʹgo.+ Man hentede så disse mænd til kongen. 14 Nebukadneʹzar tog til orde og sagde til dem: „Er det sandt, Sjaʹdrak, Meʹsjak og Aʹbed-Neʹgo, at I ikke tjener mine guder*+ og ikke tilbeder guldbilledstøtten som jeg har opstillet?+ 15 Nu vel, hvis I er rede, sådan at I, når I hører tonerne af horn, fløjte, citer, harpe, hakkebræt og sækkepibe og alle andre slags musikinstrumenter,+ falder ned og tilbeder billedstøtten som jeg har lavet, [skal der ikke ske jer noget]. Men hvis I ikke tilbeder den, vil I øjeblikkelig blive kastet i den brændende ildovn. Hvem er så den gud* som kan redde jer ud af mine hænder?“+
16 Sjaʹdrak, Meʹsjak og Aʹbed-Neʹgo svarede og sagde til kongen: „Vi behøver ikke at give dig svar på dette, Nebukadneʹzar.+ 17 Hvis det sker, kan vor Gud* som vi tjener, redde os. Han vil redde [os] ud af den brændende ildovn og af din hånd, o konge.+ 18 Og hvis ikke, så skal du vide, o konge, at dine guder* tjener vi ikke, og guldbilledstøtten som du har opstillet, tilbeder vi ikke.“+
19 Da blev Nebukadneʹzar fyldt med forbitrelse, og udtrykket i hans ansigt forandredes over for Sjaʹdrak, Meʹsjak og Aʹbed-Neʹgo. Han svarede og sagde at man skulle gøre ovnen syv gange hedere end det den ellers blev ophedet til. 20 Og han sagde til nogle mænd som var vældige krigere+ i hans kampstyrke, at de skulle binde Sjaʹdrak, Meʹsjak og Aʹbed-Neʹgo og kaste dem i den brændende ildovn.+
21 Da blev disse mænd bundet i deres kapper, klædninger, huer og andre klædningsstykker og kastet i den brændende ildovn. 22 Netop fordi kongens ord var strengt og ovnen var ophedet til overmål, dræbte den flammende ild de mænd som førte Sjaʹdrak, Meʹsjak og Aʹbed-Neʹgo op, 23 mens de tre mænd, Sjaʹdrak, Meʹsjak og Aʹbed-Neʹgo, faldt bundne ned i den brændende ildovn.*+
24 Da blev kong Nebukadneʹzar forfærdet og rejste sig hastigt. Han tog til orde og sagde til sine kongelige embedsmænd: „Var det ikke tre mænd vi kastede bundne ind i ilden?“+ Og de svarede og sagde til kongen: „Jo, det var, o konge.“ 25 Han svarede og sagde: „Se! Jeg ser fire mænd gå frit omkring inde i ilden, og de har ingen skade taget, og den fjerdes udseende ligner en gudssøns.“*+
26 Derpå gik Nebukadneʹzar hen til døren til den brændende ildovn.+ Han tog til orde og sagde: „Sjaʹdrak, Meʹsjak og Aʹbed-Neʹgo, I den højeste Guds* tjenere,+ træd ud og kom herhen!“ Da trådte Sjaʹdrak, Meʹsjak og Aʹbed-Neʹgo ud af ilden. 27 Og de forsamlede satrapper, præfekter og landshøvdinger og kongelige embedsmænd+ så at ilden ikke havde haft magt over disse mænds legemer,+ ja, ikke et hår på deres hoveder+ var blevet svedet, og selv deres kapper var ikke forandret og der var ingen brandlugt ved dem.
28 Nebukadneʹzar tog til orde og sagde: „Velsignet være Sjaʹdraks, Meʹsjaks og Aʹbed-Neʹgos Gud,+ der sendte sin engel+ og reddede sine tjenere som stolede på ham+ og som gik imod* kongens ord og overgav deres legemer, fordi de ikke ville tjene+ eller tilbede+ nogen som helst anden gud end deres egen Gud.*+ 29 Og jeg udsteder hermed en befaling om+ at i hvert folkeslag, hver folkestamme og hvert tungemål skal den der siger noget som er forkert om Sjaʹdraks, Meʹsjaks og Aʹbed-Neʹgos Gud, sønderlemmes,+ og hans hus skal gøres til et offentligt nødtørftssted,+ for der findes ingen anden gud* der som han kan udfri.“+
30 Derpå lod kongen Sjaʹdrak, Meʹsjak og Aʹbed-Neʹgo have fremgang i provinsen Babylon.*+