Markus
1 Begyndelsen til den gode nyhed* om Jesus Kristus:* 2 Som der står skrevet hos profeten Esajas: „(Se! foran dit ansigt udsender jeg mit sendebud,* som vil berede din vej;)+ 3 hør! der er en som råber i ørkenen: ’I må berede Jehovas* vej, gøre hans veje lige,’“+ 4 således fremstod døberen* Johannes i ørkenen, og han forkyndte en dåb der [som symbol] betegner sindsændring til synders tilgivelse.+ 5 Så gik hele Judæas land og alle Jerusalems indbyggere ud til ham, og de blev døbt af ham i Jordanfloden, idet de åbent bekendte deres synder.+ 6 Og Johannes var klædt i kamelhår og havde et læderbælte om lænden,+ og han spiste græshopper+ og vild honning.+ 7 Og han forkyndte og sagde: „Efter mig kommer en som er stærkere end jeg; jeg er ikke god nok til at bøje mig ned og løse remmen på hans sandaler.+ 8 Jeg har døbt jer med vand, men han vil døbe jer med hellig ånd.“+
9 Det var i de dage at Jesus kom fra Naʹzaret i Galilæʹa og blev døbt i Jordan af Johannes.+ 10 Og straks da han steg op af vandet så han himlene blive skilt ad og ånden som en due dale ned over* ham;+ 11 og der lød en stemme fra himlene: „Du er min søn, den elskede; jeg har godkendt dig.“+
12 Og straks drev ånden* ham ud i ørkenen.+ 13 Han var så i ørkenen i fyrre dage+ og blev fristet af Satan,+ og han var hos de vilde dyr, men englene sørgede for ham.+
14 Og efter at Johannes var arresteret gik Jesus til Galilæʹa,+ og han forkyndte Guds gode nyhed+ 15 og sagde: „Den fastsatte tid er udløbet,+ og Guds rige er kommet nær. I må ændre sind+ og I må tro på den gode nyhed.“
16 Da han kom gående langs Galilæʹas Sø, så han Simon+ og Simons broder Andreas optaget af at kaste [fiskenet] i søen; de var nemlig fiskere.+ 17 Og Jesus sagde til dem: „Kom, følg mig, og jeg vil gøre jer til menneskefiskere.“+ 18 Og straks forlod de nettene og fulgte ham.+ 19 Da han var gået lidt videre så han Zebedæʹus’ [søn] Jakob og hans broder Johannes, og de var i deres båd, optaget af at reparere deres net;+ 20 og uden tøven kaldte han på dem. Og så forlod de deres fader Zebedæʹus i båden med de lejede folk, og gik efter ham. 21 Og de gik ind til Kaperʹnaum.+
Så snart det var blevet sabbat gik han ind i synagogen og begyndte at undervise. 22 Og de var helt forbløffede over hans måde at undervise på,+ for han underviste dem som en der havde myndighed, og ikke som de skriftlærde.+ 23 Og netop på det tidspunkt var der i deres synagoge en mand under en uren ånds magt, og han råbte højt+ 24 og sagde: „Hvad har vi med dig at gøre,* Jesus Nazaræer?+ Er du kommet for at rydde os af vejen? Jeg ved+ godt hvem du er: Guds Hellige.“+ 25 Men Jesus talte strengt til den og sagde: „Ti stille, og kom ud af ham!“+ 26 Og efter at den urene ånd havde påført ham krampe og råbt med høj røst, kom den ud af ham.+ 27 Og alle blev så forbavsede at de begyndte at diskutere indbyrdes idet de sagde: „Hvad er dette? En ny lære! Myndigt giver han endog de urene ånder ordrer, og de adlyder ham.“+ 28 Og rygtet om ham spredtes straks overalt i hele det omliggende land i Galilæʹa.+
29 Og de gik straks ud af synagogen og gik ind i Simons+ og Andreas’ hjem, sammen med Jakob og Johannes. 30 Nu lå Simons svigermoder+ syg med feber,+ og de fortalte ham med det samme om hende. 31 Og han gik hen til hende og rejste hende op idet han tog hende i hånden; og feberen forlod hende,+ og hun begyndte at sørge for dem.+
32 Men efter at det var blevet aften, da solen var gået ned, begyndte folk at komme til ham med alle dem som var syge+ og dem som var dæmonbesatte;+ 33 og hele byen var samlet lige uden for døren. 34 Så kurerede han mange som var plaget af forskellige sygdomme,+ og han uddrev mange dæmoner, men han ville ikke lade dæmonerne tale, fordi de vidste at han var Kristus.+
35 Og tidligt om morgenen, mens det stadig var mørkt, stod han op og gik udenfor og gik bort til et øde sted,+ og dér begyndte han at bede.+ 36 Men Simon og de der var sammen med ham ledte ivrigt efter ham 37 og fandt ham, og de sagde til ham: „Alle søger efter dig.“ 38 Men han sagde til dem: „Lad os gå et andet sted hen, til småbyerne heromkring, så jeg også kan forkynde+ dér, for det er med det formål jeg er gået ud.“+ 39 Og han gik, og han forkyndte i deres synagoger i hele Galilæʹa og uddrev dæmonerne.+
40 Og en spedalsk kom hen til ham og bønfaldt ham idet han knælede ned og sagde til ham: „Hvis blot du vil, kan du gøre mig ren.“+ 41 Da fik han inderligt ondt af ham,+ og han rakte sin hånd frem og rørte ved ham og sagde til ham: „Jeg vil. Bliv ren.“+ 42 Og straks forsvandt spedalskheden fra ham, og han blev ren.+ 43 Så gav han ham strenge påbud og sendte ham straks bort 44 idet han sagde til ham: „Se til at du ikke fortæller nogen noget, men gå hen og fremstil dig for præsten+ og bring de ofre for din renselse som Moses har fastsat,+ så det kan være et vidnesbyrd for dem.“+ 45 Men efter at manden var kommet ud begyndte han i stort omfang at bekendtgøre det og at udsprede beretningen, så at [Jesus]* ikke længere åbenlyst kunne gå ind i en by, men han blev ude på øde steder. Dog blev de ved med at komme til ham alle vegne fra.+