Markus
2 Nogle dage efter gik han imidlertid igen ind til Kaperʹnaum, og det rygtedes at han var hjemme.+ 2 Da samledes så mange at der ikke var plads mere, ikke engang ved døren, og han begyndte at tale ordet+ til dem. 3 Og man kom til ham med en lam som blev båret af fire mænd.+ 4 Men da de ikke kunne bringe ham helt hen til [Jesus]* på grund af folkemængden, fjernede de taget [over det sted] hvor han var, og efter at have gravet ud til en åbning firede de båren ned som den lamme lå på.+ 5 Og da Jesus så deres tro+ sagde han til den lamme: „Mit barn, dine synder er tilgivet.“+ 6 Nu var der nogle af de skriftlærde dér, og de sad og spurgte i deres hjerter:+ 7 „Hvorfor taler dette menneske således? Han spotter [Gud]. Hvem kan tilgive synder undtagen én, Gud?“+ 8 Men Jesus, som med sin ånd straks tydeligt mærkede at de spurgte således ved sig selv, sagde til dem: „Hvorfor spørger I således i jeres hjerter?+ 9 Hvad er lettest? At sige til den lamme: ’Dine synder er tilgivet,’ eller at sige: ’Stå op, tag din båre og gå’?+ 10 Men for at I kan vide at Menneskesønnen+ har myndighed til på jorden at tilgive synder,“+ — sagde han til den lamme: 11 „Jeg siger til dig: ’Stå op, tag din båre og gå til dit hjem.’“+ 12 Så stod han op og tog straks båren og gik ud for øjnene af dem alle sammen,+ så de alle simpelt hen var betagede, og de herliggjorde Gud og sagde: „Vi har aldrig set noget lignende.“+
13 Han gik igen ud til søen; og hele folkemængden strømmede til ham, og han begyndte at undervise den. 14 Men idet han gik videre, fik han øje på Alfæʹus’ [søn] Leʹvi+ som sad på skattekontoret, og han sagde til ham: „Følg mig.“ Og han rejste sig og fulgte ham.+ 15 Senere traf det sig at han lå til bords i hans hus, og mange skatteopkrævere+ og syndere lå til bords sammen med Jesus og hans disciple, for der var mange af dem og de begyndte at følge ham.+ 16 Men da de skriftlærde blandt farisæerne så at han spiste sammen med synderne og skatteopkræverne, sagde de til hans disciple: „Spiser han sammen med skatteopkræverne og synderne?“+ 17 Da Jesus hørte dette, sagde han til dem: „De raske trænger ikke til læge, men det gør de syge. Jeg er ikke kommet for at indbyde retfærdige, men syndere.“+
18 Nu plejede Johannes’ disciple og farisæerne at faste. De kom så og sagde til ham: „Hvordan kan det være at Johannes’ disciple og farisæernes disciple faster, men dine disciple faster ikke?“+ 19 Og Jesus sagde til dem: „Brudgommens venner* kan ikke faste så længe brudgommen er hos dem, vel?+ Så længe de har brudgommen hos sig kan de ikke faste.+ 20 Men der vil komme dage da brudgommen vil blive taget bort fra dem, og så vil de faste på den dag.+ 21 Ingen syr en lap af ukrympet stof på en gammel yderklædning; hvis man gør det, vil dens fulde styrke trække den fra, den nye fra den gamle, og flængen vil blive værre.+ 22 Og ingen kommer ny vin i gamle skindsække; hvis man gør det, vil vinen sprænge sækkene, og såvel vinen som skindsækkene går tabt.+ Nej, man kommer ny vin i nye skindsække.“+
23 Nu skete der det at han en sabbat var på vej gennem kornmarkerne, og hans disciple begyndte at gå og plukke aks.+ 24 Så gav farisæerne sig til at sige til ham: „Se engang! Hvorfor gør de noget på sabbatten som ikke er tilladt?“+ 25 Men han sagde til dem: „Har I aldrig læst hvad David+ gjorde da han kom i nød og blev sulten, han og de mænd der var med ham?+ 26 Hvordan han i beretningen om den overordnede præst Abʹjatar*+ gik ind i Guds hus og spiste fremlæggelsesbrødene,*+ som det ikke er tilladt nogen at spise, undtagen præsterne,+ og han gav også noget til de mænd som var med ham?“+ 27 Og han fortsatte med at sige til dem: „Sabbatten er blevet til for menneskets skyld,+ og ikke mennesket for sabbattens skyld;+ 28 derfor er Menneskesønnen også sabbattens Herre.“+