Ifølge Markus
3 Igen gik han ind i en synagoge, og dér var der en mand med en lam* hånd.+ 2 De holdt skarpt øje med ham for at se om han ville helbrede manden på sabbatten så de havde noget at anklage ham for. 3 Han sagde til manden med den lamme* hånd: “Rejs dig og kom herind i midten.” 4 Så sagde han til dem: “Er det tilladt at gøre noget godt eller noget ondt på sabbatten, at redde et liv eller at slå ihjel?”+ Det svarede de ikke på. 5 Efter at have set rundt på dem med vrede, dybt bedrøvet over at deres hjerte var så ufølsomt,+ sagde han til manden: “Ræk din hånd frem.” Han rakte den frem, og hånden blev rask. 6 Så gik farisæerne ud, og sammen med tilhængerne af Herodes’ parti*+ begyndte de straks at lægge planer om at slå ham ihjel.
7 Men Jesus gik ud mod søen sammen med sine disciple, og en stor folkemængde fra Galilæa og fra Judæa fulgte efter ham.+ 8 Helt fra Jerusalem og fra Idumæa og fra den anden side af Jordanfloden og fra egnen omkring Tyrus og Sidon kom en stor mængde mennesker til ham da de hørte om alt det han gjorde. 9 Og han bad sine disciple om at holde en lille båd klar til ham for at folkemængden ikke skulle mase sig ind på ham. 10 Fordi han helbredte mange, stimlede alle der havde alvorlige sygdomme, nemlig sammen omkring ham for at røre ved ham.+ 11 Selv de urene ånder+ kastede sig ned for ham når de så ham, og råbte: “Du er Guds Søn.”+ 12 Men igen og igen gav han dem strenge ordrer om ikke at fortælle andre hvem han var.+
13 Han gik op på et bjerg og tilkaldte dem han havde i tanke,+ og de kom til ham.+ 14 Og han dannede* en gruppe på 12, som han kaldte apostle – de skulle følges med ham, og han ville sende dem ud for at forkynde 15 og give dem myndighed til at uddrive dæmoner.+
16 Og de 12+ i den gruppe han dannede,* var Simon, som han også gav navnet Peter,+ 17 Zebedæus’ søn Jakob og Jakobs bror Johannes (dem gav han tilnavnet Boanerges, der betyder “Tordensønner”),+ 18 Andreas, Filip, Bartholomæus, Matthæus, Thomas, Alfæus’ søn Jakob, Thaddæus, kananæeren* Simon 19 og Judas Iskariot, der senere forrådte ham.
Så gik han ind i et hus, 20 og igen samledes så mange mennesker at de ikke engang kunne komme til at spise. 21 Men da hans familie hørte om det, tog de derhen for at få fat i ham, for de sagde: “Han er blevet vanvittig.”+ 22 Og de skriftlærde der kom ned fra Jerusalem, sagde: “Han er besat af Beelzebul,* og han uddriver dæmonerne ved hjælp af dæmonernes hersker.”+ 23 Derfor kaldte han dem til sig og talte til dem ved hjælp af illustrationer: “Hvordan kan Satan uddrive Satan? 24 Hvis et rige kommer i splid med sig selv, kan det rige ikke bestå,+ 25 og hvis en familie kommer i splid med sig selv, kan den familie ikke bestå. 26 Og hvis Satan har sat sig op imod sig selv og er kommet i splid med sig selv, kan han ikke bestå, men det er ude med ham. 27 Ingen der går ind i en stærk mands hus, kan jo stjæle det han ejer, uden først at binde ham. Kun hvis han gør det, kan han plyndre hans hus. 28 Det siger jeg jer: Uanset hvilke synder mennesker begår, og uanset hvilke blasfemiske udtalelser de kommer med, vil det blive tilgivet. 29 Men den der taler blasfemisk om den hellige ånd, vil aldrig blive tilgivet+ men er skyldig i en evig synd.”+ 30 Det sagde han fordi de havde sagt: “Han er besat af en uren ånd.”+
31 Nu kom hans mor og hans brødre.+ De blev stående udenfor og sendte nogen ind efter ham.+ 32 Mens de mange mennesker sad rundt om ham, sagde de til ham: “Din mor og dine brødre står udenfor og spørger efter dig.”+ 33 Men han svarede dem: “Hvem er min mor og mine brødre?” 34 Så kiggede han på dem der sad i en kreds rundt om ham, og sagde: “Se, her er min mor og mine brødre!+ 35 Enhver der gør Guds vilje, er min bror og søster og mor.”+