Apostlenes Gerninger

12 Omkring den tid begyndte kong Herodes at mishandle nogle fra menigheden.+ 2 Han fik Jakob, Johannes’ bror,+ henrettet med sværd.+ 3 Da han så at det faldt i god jord hos jøderne, arresterede han også Peter. (Det skete under de usyrnede brøds fest).+ 4 Han pågreb ham og satte ham i fængsel+ og fik fire hold på hver fire soldater til at holde vagt over ham, for han ville føre ham frem* for folket efter påsken. 5 Peter var altså fængslet, men menigheden bad inderligt til Gud for ham.+

6 Natten før Herodes skulle føre Peter frem, sov Peter mellem to soldater. Han var bundet med to lænker, og foran døren stod der vagter som bevogtede fængslet. 7 Men pludselig stod Jehovas* engel der,+ og et lys skinnede i fængselscellen. Han vækkede Peter ved at puffe ham i siden og sagde: “Skynd dig at stå op!” Og lænkerne faldt af hans hænder.+ 8 Englen sagde til ham: “Tag dit tøj og* dine sandaler på.” Det gjorde han så. Til sidst sagde englen til ham: “Tag din yderklædning på, og følg efter mig.” 9 Og han fulgte med englen ud, men han vidste ikke at det englen gjorde, var noget der skete i virkeligheden. Faktisk troede han at det var et syn. 10 Efter at de havde passeret den første og den anden vagtpost, kom de til jernporten der førte ud til byen, og den åbnede sig for dem af sig selv. Da de var kommet ud, gik de en gade hen, og straks forlod englen ham. 11 Peter blev nu klar over hvad der foregik, og sagde: “Nu ved jeg med sikkerhed at Jehova* har sendt sin engel og reddet mig fra Herodes og fra alt det jøderne forventede der skulle ske.”+

12 Efter at han var blevet klar over det, tog han hen til Marias hus, hende der var mor til Johannes der blev kaldt Markus,+ hvor en hel del var forsamlet og bad. 13 Da han bankede på døren i porten, kom en tjenestepige ved navn Rhode for at høre hvem det var. 14 Da hun genkendte Peters stemme, blev hun så glad at hun ikke fik åbnet døren, men løb ind og fortalte at Peter stod ved porten. 15 De sagde til hende: “Er du gået fra forstanden?” Men hun insisterede på at det var rigtigt. Så sagde de: “Det er hans engel.” 16 Peter blev imidlertid ved med at banke. De åbnede døren, og da de så at det var ham, blev de forbavsede. 17 Men han gjorde tegn til dem med hånden om at de skulle være stille, og fortalte dem så i detaljer hvordan Jehova* havde ført ham ud af fængslet, og han sagde: “Fortæl det til Jakob+ og brødrene.” Så forlod han dem og tog et andet sted hen.

18 Da det blev dag, opstod der stort postyr blandt soldaterne over hvad der var blevet af Peter. 19 Herodes eftersøgte ham, men kunne ikke finde ham. Han forhørte så vagterne og befalede at de skulle føres bort og straffes.+ Og han tog fra Judæa ned til Cæsarea og tilbragte noget tid dér.

20 Han var fjendtligt indstillet over for* indbyggerne i Tyrus og Sidon. Så de blev enige om at opsøge ham, og efter at have overtalt Blastus, der havde ansvaret for kongens hof,* bad de om fred, for deres land blev forsynet med fødevarer fra kongens land. 21 Ved en særlig lejlighed iførte Herodes sig sit kongelige festtøj, satte sig på dommersædet og begyndte at holde en tale til folket. 22 Så gav de folk der var forsamlet, sig til at råbe: “Det er en guds stemme, ikke et menneskes!” 23 Straks slog Jehovas* engel ham fordi han ikke gav Gud æren, og han blev ædt op af orme og døde.

24 Men Jehovas* ord havde fortsat fremgang og blev udbredt.+

25 Efter at Barnabas+ og Saulus var færdige med nødhjælpsarbejdet i Jerusalem,+ vendte de tilbage og tog Johannes,+ ham der også blev kaldt Markus, med sig.