Job
16 Til det sagde Job:
2 “Jeg har hørt meget af den slags før.
I er trøstere der kun gør det hele værre!+
3 Er der ingen ende på tom snak?*
Hvad er det der provokerer dig til at svare sådan?
4 Jeg kunne også tale sådan som I gør.
Hvis I var i mit sted,
kunne jeg sætte jer på plads med velformulerede taler
og ryste på hovedet ad jer.+
5 Men i stedet ville jeg styrke jer med ord fra min mund,
og mine læbers trøst ville give jer lindring.+
6 Hvis jeg taler, lindrer det ikke min smerte,+
og hvis jeg holder op med at tale, bliver min smerte så mindre af det?
8 Også mig selv griber du fat i, og det er blevet et bevis imod mig;
min egen magre krop vidner imod mig.
9 Hans vrede flår mig i stykker, og han er fjendtlig over for mig.+
Han skærer tænder ad mig.
Min fjende gennemborer mig med sit blik.+
10 De har vendt sig imod mig med opspilet gab,+
og de har givet mig lussinger for at håne mig;
de samler sig imod mig i stort antal.+
12 Jeg havde ingen bekymringer, men så slog han mig i stykker;+
han greb mig i nakken og knuste mig,
og så satte han mig op som sin skydeskive.
13 Hans bueskytter omringer mig;+
han gennemborer mine nyrer+ og har ingen medlidenhed;
han hælder min galde ud på jorden.
14 Han gennemhuller mig, giver mig det ene brud efter det andet.
Han stormer imod mig som en kriger.
16 Mit ansigt er rødt af gråd,+
og der er mørke skygger omkring mine øjne*
17 selvom jeg ikke har begået vold
og min bøn er ren.
18 Jord, dæk ikke over mit blod!+
Lad ikke mit skrig blive begravet!
19 Selv nu har jeg et vidne i himlen;
den der kan gå i vidneskranken for mig, er i det høje.