1. Mosebog
40 Nu skete det efter disse begivenheder at ægypterkongens mundskænk+ og bager syndede mod deres herre,* Ægyptens konge.+ 2 Og Farao harmedes på sine to hofmænd,+ overmundskænken* og overbageren.*+ 3 Så overgav han dem til arresten i huset hos øversten* for livvagten,+ til fængselet,+ det sted hvor Josef var fange. 4 Og øversten for livvagten satte Josef til at være hos dem så han kunne opvarte dem;+ og de var så i arresten i nogle dage.
5 Da havde de begge — ægypterkongens mundskænk og bager som var fanger i fængselet+ — en drøm,+ hver sin drøm, den samme nat,+ hver sin drøm med sin særlige tydning.+ 6 Da Josef kom ind til dem om morgenen og så dem, se, da så de nedslåede ud.+ 7 Og han spurgte da Faraos hofmænd, som var i arresten sammen med ham i hans herres hus: „Hvorfor er jeres ansigter så triste i dag?“+ 8 Så sagde de til ham: „Vi har haft en drøm, og der er ingen som kan tyde den.“ Da sagde Josef til dem: „Tilkommer det ikke Gud at give tydninger?+ Jeg beder jer, gengiv den for mig.“
9 Overmundskænken gengav da sin drøm for Josef, idet han sagde til ham: „I min drøm, se, var der en vinstok foran mig. 10 Og på vinstokken var der tre ranker, og den var åbenbart i færd med at sætte skud.+ Dens blomster sprang ud. Dens klaser lod druerne modnes. 11 Og Faraos bæger var i min hånd, og så tog jeg druerne og pressede dem i Faraos bæger.+ Derpå gav jeg bægeret i Faraos hånd.“+ 12 Da sagde Josef til ham: „Dette er dens tydning:+ De tre ranker er tre dage. 13 Om tre dage vil Farao løfte dit hoved op og bringe dig tilbage til dit embede,+ og du skal give Faraos bæger i hans hånd, som du før var vant til da du var hans mundskænk.+ 14 Blot må du huske mig så snart det går dig godt,+ og du må endelig vise mig loyal hengivenhed og nævne mig for Farao+ og få mig ud af dette hus. 15 For jeg er slet og ret stjålet fra hebræernes land,+ og her har jeg heller ikke gjort noget som helst der skulle berettige dem til at sætte mig i fangehullet.“*+
16 Da overbageren så at han havde tydet noget godt, sagde han til Josef: „Også jeg [så mig selv] i min drøm, og se, der var tre kurve hvedebrød på mit hoved, 17 og i den øverste kurv var der alle slags spiselige ting til Farao,+ bagværk, men de flyvende skabninger+ spiste dem af kurven på mit hoved.“ 18 Så svarede Josef og sagde: „Dette er dens tydning:+ De tre kurve er tre dage. 19 Om tre dage vil Farao løfte dit hoved op fra dig og hænge dig på en pæl,*+ og de flyvende skabninger skal spise kødet af dig.“+
20 Nu var det den tredje dag Faraos fødselsdag,+ og han holdt da en fest for alle sine tjenere og løftede overmundskænkens hoved og overbagerens hoved op iblandt sine tjenere.+ 21 Så han bragte overmundskænken tilbage til hans stilling som mundskænk,+ og denne fortsatte med at give bægeret i Faraos hånd; 22 og overbageren hængte han,+ sådan som Josef havde givet dem tydningen.+ 23 Overmundskænken huskede imidlertid ikke Josef, men glemte ham.+