Dommerne
4 Men efter Ehuds død gjorde israelitterne igen det der var forkert i Jehovas øjne.+ 2 Derfor overgav* Jehova dem til Jabin, Kanaans konge,+ der regerede i Hasor. Hans hærfører var Sisera, der boede i Haroshet-ha-Gojim.*+ 3 Israelitterne råbte til Jehova,+ for Jabin* havde 900 stridsvogne med jernleer på hjulene,*+ og han undertrykte israelitterne+ hårdt i 20 år.
4 Det var Debora, en profetinde,+ Lappidots hustru, der dømte i Israel på den tid. 5 Hun plejede at sidde under Deborapalmen mellem Rama+ og Betel+ i Efraims bjergland; israelitterne tog op til hende for at få sager afgjort. 6 Hun sendte bud efter Abinoams søn Barak+ fra Kedesh-Naftali+ og sagde til ham: “Jehova, Israels Gud, har befalet: ‘Tag afsted og marchér til* Taborbjerget, og tag 10.000 mand fra Naftali og Zebulon med dig. 7 Jeg vil føre Sisera, Jabins hærfører, og hans stridsvogne og hans tropper hen til dig ved Kishonbækken,*+ og jeg vil lade dig sejre over ham.’”+
8 Barak sagde til hende: “Hvis du går med mig, vil jeg tage afsted, men hvis du ikke går med mig, vil jeg ikke tage afsted.” 9 Til det sagde hun: “Jeg går med dig. Men så vil du ikke få æren for sejren i det felttog du tager ud på, for Jehova vil overgive Sisera til en kvinde.”+ Så rejste Debora sig og tog med Barak til Kedesh.+ 10 Barak bad Zebulons og Naftalis stammer+ om at komme til Kedesh, og 10.000 mand fulgte ham. Debora tog også med ham.
11 For øvrigt havde kenitten Heber skilt sig ud fra kenitterne,+ der var efterkommere af Hobab, Moses’ svigerfar,+ og hans telt var slået op i nærheden af det store træ i Saanannim,* som er ved Kedesh.
12 Sisera fik besked om at Barak, Abinoams søn, var taget op på Taborbjerget.+ 13 Straks samlede Sisera alle sine stridsvogne – 900 vogne med jernleer på hjulene* – og alle tropperne som var med ham fra Haroshet-ha-Gojim, for at tage til Kishonbækken.*+ 14 Debora sagde nu til Barak: “Bryd op, for i dag giver Jehova dig sejren over Sisera. Går Jehova ikke i spidsen for dig?” Og Barak gik ned fra Taborbjerget fulgt af 10.000 mand. 15 Så skabte Jehova forvirring+ blandt Sisera og alle hans stridsvogne og hele hans hær foran Barak. Til sidst steg Sisera ned fra sin vogn og flygtede til fods. 16 Barak forfulgte stridsvognene og hæren helt til Haroshet-ha-Gojim. Hele Siseras hær faldt for sværdet; ikke én overlevede.+
17 Men Sisera flygtede til fods til Jaels telt – Jael+ var kenitten Hebers+ hustru – for der var fred mellem Jabin,+ Hasors konge, og kenitten Hebers husstand. 18 Jael gik udenfor for at møde Sisera og sagde til ham: “Kom indenfor, min herre, kom herind. Du skal ikke være bange.” Så gik han ind i hendes telt, og hun lagde et tæppe over ham. 19 “Giv mig lidt vand at drikke,” sagde han, “for jeg er så tørstig.” Hun åbnede en læderflaske med mælk og gav ham noget at drikke,+ og så lagde hun tæppet over ham igen. 20 Han sagde til hende: “Stil dig i teltåbningen, og hvis der kommer nogen og spørger om der er en mand herinde, så sig nej.”
21 Men Jael, Hebers hustru, tog en teltpløk og en hammer og sneg sig ind til ham mens han sov tungt af udmattelse. Så hamrede hun pløkken gennem hans tinding og bankede den i jorden – og han døde.+
22 Barak, der forfulgte Sisera, dukkede nu op, og Jael gik ud for at møde ham og sagde: “Kom, så skal jeg vise dig den mand du leder efter.” Han gik med hende ind og så Sisera ligge død, med teltpløkken gennem tindingen.
23 Den dag lod Gud altså israelitterne besejre Jabin, Kanaans konge.+ 24 Israelitterne strammede grebet mere og mere om Jabin,*+ indtil de gjorde det helt af med ham.*+