Jeremias
39 I Judas konge Sidkijas niende regeringsår, i den tiende måned, kom kong Nebukadnesar* af Babylon og hele hans hær til Jerusalem, og de belejrede den.+
2 I Sidkijas 11. år, på den niende dag i den fjerde måned, brød de igennem bymuren.+ 3 Og alle Babylons konges fyrster kom ind og satte sig i Midterporten,+ nemlig samgaren* Nergal-Sareser, overhofmesteren* Nebo-Sarsekim,* rabmagen* Nergal-Sareser og alle de andre fyrster hos Babylons konge.
4 Da Judas kong Sidkija og alle soldaterne så dem, flygtede de+ om natten ud af byen gennem kongens have, ud gennem porten mellem de to mure, og de fortsatte ad vejen mod Araba.+ 5 Men den kaldæiske hær forfulgte dem og indhentede Sidkija på Jerikos ørkensletter.+ Kaldæerne tog ham til fange og førte ham til Nebukadnesar,* Babylons konge, i Ribla+ i Hamats+ land, og han afsagde dom over ham. 6 I Ribla henrettede Babylons konge Sidkijas sønner for øjnene af ham, og han henrettede også alle de fornemme fra Juda.+ 7 Så blindede han Sidkijas øjne, og bagefter bandt han ham med kobberlænker og førte ham til Babylon.+
8 Så brændte kaldæerne kongens palads* og folkets huse+ og rev Jerusalems mure ned.+ 9 Nebuzaradan,+ chefen for vagtstyrken, førte dem der var tilbage i byen, i eksil til Babylon sammen med desertørerne der var gået over til ham, og alle andre der var tilbage.
10 Men Nebuzaradan, chefen for vagtstyrken, lod nogle af de fattigste, dem der slet ikke havde noget, blive tilbage i Juda. Samme dag gav han dem vingårde og marker som de kunne arbejde* i.+
11 Nebukadnesar,* Babylons konge, gav Nebuzaradan, chefen for vagtstyrken, følgende befaling angående Jeremias: 12 “Tag ham og hold øje med ham. Gør ham ikke noget ondt, og giv ham alt hvad han beder dig om.”+
13 Så Nebuzaradan, chefen for vagtstyrken, og Nebushazban, overhofmesteren,* og Nergal-Sareser, rabmagen,* og alle de førende mænd hos Babylons konge sendte bud 14 og fik hentet Jeremias ud af Vagtforgården.+ De overgav ham til Gedalja,+ søn af Ahikam,+ Shafans+ søn, for at han skulle tage ham med til sit hus. Så Jeremias blev boende blandt folket.
15 Mens Jeremias var spærret inde i Vagtforgården,+ kom Jehovas ord til ham: 16 “Gå hen og sig til etiopieren Ebed-Melek:+ ‘Hærstyrkers Jehova, Israels Gud, siger: “Jeg opfylder mine ord om denne by til ulykke for den og ikke til bedste for den, og den dag vil du se det ske.”’
17 ‘Men jeg vil redde dig den dag,’ erklærer Jehova, ‘og du vil ikke blive overgivet til de mænd som du frygter.’
18 ‘For jeg vil sørge for at du kommer i sikkerhed, og du skal ikke falde for sværdet. Du skal slippe med livet i behold*+ fordi du stolede på mig,’+ erklærer Jehova.”