Femte Mosebog
21 Hvis nogen finder en der er dræbt, på en mark i det land som Jehova jeres Gud giver jer, og man ikke ved hvem der har slået ham ihjel, 2 skal jeres ældste og dommere+ gå ud og måle afstanden fra liget til de nærmeste byer. 3 Så skal de ældste i den by der ligger tættest på den dræbte, tage en kvie der aldrig har været brugt som arbejdsdyr, en kvie man aldrig har lagt åg på, 4 og de ældste i den by skal føre kvien ned i en dal* der løber vand igennem, og som ikke har været opdyrket eller tilsået, og de skal brække halsen på kvien i dalen.+
5 Og levitpræsterne skal træde frem. Jehova jeres Gud har nemlig udvalgt dem til at udføre tjeneste for ham,+ til at velsigne i Jehovas navn.+ De skal meddele hvordan alle sager der drejer sig om vold, skal afgøres.+ 6 Så skal alle de ældste i den by der ligger tættest på liget, vaske deres hænder+ over den kvie som man brækkede halsen på i dalen, 7 og de skal erklære: ‘Vores hænder har ikke udgydt dette blod, og vores øjne har ikke set det blive udgydt. 8 Jehova, hold ikke dit folk, Israel, som du har løskøbt,+ ansvarligt for det, og lad ikke skylden for uskyldigt blod blive over dit folk, Israel.’+ Så vil folket ikke blive holdt ansvarligt for blodskylden. 9 På den måde vil I fjerne skylden for uskyldigt blod fra jeres midte, for I gør det der er rigtigt i Jehovas øjne.
10 Hvis I går i krig mod jeres fjender og Jehova jeres Gud besejrer dem for jer og I tager dem til fange+ 11 og en af jer blandt fangerne ser en smuk kvinde som han bliver tiltrukket af, og han vil giftes med hende, 12 skal han tage hende ind i sit hus. Så skal hun barbere sit hoved, ordne sine negle 13 og tage det tøj af som hun havde på da hun blev taget til fange, og hun skal bo i hans hus. Hun skal græde over sin far og sin mor i en hel måned,+ og derefter kan han være seksuelt sammen med hende. Han vil blive hendes mand, og hun vil blive hans hustru. 14 Men hvis han ikke er tilfreds med hende, skal han lade hende gå.+ Men han må ikke sælge hende for penge eller behandle hende hårdt, for han har ydmyget hende.
15 Hvis en mand har to hustruer og han elsker den ene mere end den anden* og han har fået sønner med dem begge og den førstefødte søn er med den kvinde han elsker mindst,+ 16 må han ikke, den dag han fordeler arven, behandle sønnen af den han elsker mest, som den førstefødte – på bekostning af sønnen af den han elsker mindst, som er den førstefødte. 17 Han skal anerkende sønnen af den han elsker mindst, som den førstefødte ved at give ham en dobbelt andel af alt hvad han har. Fordi han er hans livs første frugt, tilhører førstefødselsretten ham.+
18 Hvis en mand har en stædig og oprørsk søn der ikke adlyder sin far og mor,+ og de har forsøgt at irettesætte ham men han nægter at høre på dem,+ 19 skal hans far og mor tage fat i ham og føre ham hen til de ældste i byporten 20 og sige til byens ældste: ‘Vores søn er stædig og oprørsk, og han nægter at adlyde os. Han er en fråser+ og en dranker.’+ 21 Så skal alle mændene i byen stene ham til døde. Sådan skal I fjerne det der er ondt, fra jeres midte, og hele Israel vil høre det og blive grebet af frygt.+
22 Hvis en mand begår en synd der er dødsstraf for, og han bliver henrettet+ og I hænger ham på en pæl,+ 23 må hans lig ikke hænge natten over på pælen.+ I skal sørge for at begrave ham samme dag, for en hængt er forbandet af Gud,+ og I må ikke besmitte det land som Jehova jeres Gud giver jer som arv.+