Esajas
51 Hør på mig, I der ønsker at være retfærdige,
I der søger Jehova.
Se hen til den klippe I blev udhugget fra,
og til det stenbrud I blev hentet fra.
Han vil trøste alle dets ruiner,+
og han vil lade dets ørken blive som Eden+
og dets ørkensletter som Jehovas have.+
Der vil være glæde og jubel,
takkesange og glad musik.+
4 Lyt til mig, mit folk,
hør på mig, min nation,+
for en lov vil komme fra mig,+
og min retfærdighed vil jeg slå fast så den er som et lys for folkeslagene.+
5 Min retfærdighed nærmer sig.+
6 Kig op mod himlen,
og se ned på jorden.
Himlen vil forsvinde som røg;
jorden vil blive slidt op som en klædning,
og de der bor der, vil dø som myg.
Vær ikke bange for dødelige menneskers hån,
og bliv ikke skræmt af deres fornærmelser,
8 for møl vil æde dem op som en klædning,
Men min retfærdighed vil vare for evigt,
min frelse i alle generationer.”+
Vågn op som i dagene for længe siden, som i tidligere generationer.
10 Var det ikke dig der udtørrede havet, det vidtstrakte dybs vande,+
dig der gjorde havets dyb til en vej så de løskøbte kunne gå over?+
11 De der er købt fri af Jehova, vil vende tilbage.+
De vil blive fyldt med jubel og glæde,
og sorg og suk vil flygte.+
12 “Jeg er den der trøster jer.+
Hvorfor skulle I være bange for et dødeligt menneske der vil forsvinde,+
for en menneskesøn der vil visne som det grønne græs?
13 Hvorfor glemmer du Jehova, der har skabt dig,+
ham der spændte himlen ud+ og lagde jordens fundament?
Dagen lang var du skrækslagen for undertrykkerens raseri,*
som om han kunne ødelægge dig.
Men hvad er der nu blevet af undertrykkerens raseri?
14 Den der går krumbøjet i lænker, vil snart blive løst;+
han vil ikke dø, gå ned i gravens dyb,
og han vil heller ikke komme til at mangle brød.
15 Jeg er Jehova din Gud,
der sætter havet i oprør og får dets bølger til at bruse+
– Jehova, Hærstyrkers Gud, er mit navn.+
16 Jeg vil lægge mine ord i din mund
og holde min hånd beskyttende over dig+
for at sætte himlen på plads, lægge jordens fundament+
og sige til Zion: ‘Du er mit folk.’+
17 Vågn op! Vågn op! Rejs dig, Jerusalem,+
du der har drukket af det bæger med vrede som Jehova har rakt dig.
Du har drukket alt hvad der var i kruset,
du har tømt bægret som fik dig til at slingre.+
18 Ikke én af alle de sønner hun har født, vil være der til at lede hende,
og ikke én af alle de sønner hun opfostrede, har grebet fat i hendes hånd.
19 Der er to ting der vil ramme dig.
Hvem vil vise dig medfølelse?
Du vil blive hærget og ødelagt, og du vil blive ramt af sult og sværd!+
Hvem vil trøste dig?+
De ligger på alle gadehjørnerne
som vildfår der er blevet fanget i nettet.
Jehovas vrede, din Guds irettesættelse, har fyldt dem.”
21 Hør derfor dette,
du hårdt ramte kvinde, du som er beruset, men ikke af vin.
22 Hør hvad din Herre Jehova siger, din Gud som forsvarer sit folk:
“Se! Bægret som får dig til at slingre,+ tager jeg ud af din hånd,
kruset, bægret med min vrede;
du vil aldrig komme til at drikke af det igen.+
23 Jeg vil række det til dem der har plaget dig,+
dem der sagde til dig ‘Bøj dig ned så vi kan gå hen over dig!’
så du måtte gøre din ryg til flad jord,
til en gade de kunne gå på.”