Første Samuelsbog
15 Samuel sagde til Saul: “Jehova sendte mig for at salve dig til konge over sit folk, Israel;+ lyt nu til hvad Jehova har at sige.+ 2 Hærstyrkers Gud, Jehova, siger: ‘Jeg vil kræve amalekitterne til regnskab for det de gjorde mod Israel dengang de modarbejdede israelitterne da de var på vej fra Egypten.+ 3 Gå nu ud og slå amalekitterne.+ Du skal udslette dem*+ og alt hvad der tilhører dem. Du må ikke skåne* dem; du skal dræbe+ både mænd og kvinder, børn og spædbørn, okser og får, kameler og æsler.’”+ 4 Saul sammenkaldte folkene og mønstrede dem i Telaim: Der var 200.000 soldater til fods og 10.000 mand fra Juda.+
5 Saul rykkede frem til Amaleks by og lagde mænd i baghold i dalen.* 6 Så sagde Saul til kenitterne:+ “Forlad amalekitterne så jeg ikke fejer jer bort sammen med dem.+ For I viste Israels folk loyal kærlighed+ dengang de kom fra Egypten.” Kenitterne forlod så amalekitterne. 7 Derefter besejrede Saul amalekitterne+ fra Havila+ og helt til Shur,+ som grænser op til Egypten. 8 Agag,+ Amaleks konge, tog han levende til fange, men alle de andre amalekitter udryddede han med sværdet.+ 9 Men Saul og folkene skånede* Agag og de bedste får, geder og okser, fedekvæget og vædderne og alt hvad der var noget værd.+ Det ville de ikke udslette. Men alt det der var værdiløst, og som de ikke ville have, udslettede de.
10 Så kom Jehovas ord til Samuel: 11 “Jeg er bedrøvet over* at jeg har gjort Saul til konge, for han har vendt sig bort fra mig, og han har ikke gjort som jeg har sagt.”+ Samuel blev dybt fortvivlet, og han råbte til Jehova hele natten.+ 12 Han stod tidligt op for at møde Saul, men man meddelte ham: “Saul tog til Karmel,+ og der rejste han et mindesmærke til ære for sig selv.+ Bagefter tog han ned til Gilgal.” 13 Da Samuel endelig nåede frem til Saul, sagde Saul til ham: “Må Jehova velsigne dig. Jeg har gjort som Jehova har sagt.” 14 Men Samuel spurgte: “Hvordan kan det så være at jeg kan høre lyden af både får, geder og okser?”+ 15 Til det svarede Saul: “De er blevet bragt hertil fra amalekitterne, for folkene har skånet* de bedste får, geder og okser for at ofre dem til Jehova din Gud, men resten har vi udslettet.” 16 Så sagde Samuel til Saul: “Stop! Nu skal jeg fortælle dig hvad Jehova sagde til mig i nat.”+ “Fortæl!” sagde Saul.
17 Samuel fortsatte: “Kan du huske da du blev overhoved for Israels stammer og Jehova salvede dig til konge over Israel?+ Dengang regnede du ikke dig selv for noget.+ 18 Jehova sendte dig senere ud på en mission og sagde: ‘Gå ud og udslet de syndige amalekitter.+ Kæmp mod dem indtil du har gjort det af med dem.’+ 19 Hvorfor har du ikke adlydt Jehova? I stedet har du grådigt kastet dig over byttet+ og gjort det der er ondt i Jehovas øjne!”
20 Men Saul sagde til Samuel: “Jeg har da adlydt Jehova! Jeg tog afsted på den mission Jehova sendte mig ud på, og jeg havde Agag, Amaleks konge, med tilbage, og jeg dræbte amalekitterne.+ 21 Men folkene tog får og kvæg af byttet, det bedste af det der skulle udslettes, for at ofre det til Jehova din Gud i Gilgal.”+
22 Samuel sagde: “Er Jehova lige så glad for brændofre og slagtofre+ som for at man adlyder Jehova? At adlyde er bedre end ofre,+ og at høre efter er mere værd end vædderfedt.+ 23 Det er nemlig lige så slemt at være oprørsk+ som at synde ved at øve spådomskunst+ og lige så slemt at handle overmodigt som at bruge magi og tilbede afguder.* Du har forkastet Jehovas ord,+ og derfor har han forkastet dig som konge.”+
24 Saul sagde til Samuel: “Jeg har syndet; jeg har overtrådt Jehovas befaling og dine ord, for jeg var bange for folkene og lyttede til dem. 25 Vil du ikke nok tilgive min synd og vende tilbage sammen med mig så jeg kan bøje mig for Jehova?”+ 26 Men Samuel sagde til Saul: “Jeg vender ikke tilbage sammen med dig, for du har forkastet Jehovas ord, og Jehova har forkastet dig, så du skal ikke fortsætte med at være konge over Israel.”+ 27 Idet Samuel vendte sig for at gå, greb Saul fat i fligen på hans ærmeløse overklædning, og den blev revet af. 28 Derfor sagde Samuel til ham: “Jehova har i dag revet kongedømmet over Israel fra dig, og han vil give det til en anden, en der er bedre end dig.+ 29 Desuden lyver Israels Herlighed+ ikke,+ og han skifter ikke mening.* Han ændrer nemlig ikke mening* ligesom et menneske.”+
30 Til det sagde han: “Jeg har syndet. Men vis mig nu ære foran de ældste i mit folk og foran Israel, og vend tilbage sammen med mig, så vil jeg bøje mig for Jehova din Gud.”+ 31 Så fulgte Samuel med Saul tilbage, og Saul bøjede sig for Jehova. 32 Og Samuel sagde: “Før Agag, Amaleks konge, hen til mig.” Så gik Agag modvilligt* hen til ham, for Agag havde indtil nu sagt til sig selv: ‘Der er nok ikke længere nogen fare for at jeg dør.’* 33 Men Samuel sagde: “Ligesom dit sværd har taget børn fra kvinder, sådan vil din mor blive den kvinde der bliver taget mest fra.” Da Samuel havde sagt det, huggede han Agag i småstykker foran Jehova i Gilgal.+
34 Samuel gik nu til Rama, og Saul begav sig op til sit hus i sin hjemby, Gibea. 35 Indtil sin dødsdag så Samuel ikke Saul igen, for Samuel sørgede over Saul.+ Og Jehova var bedrøvet over* at han havde gjort Saul til konge over Israel.+