Jeremias
51 Jehova siger:
2 Jeg vil sende kornrensere til Babylon,
og de skal rense hende og gøre hendes land tomt;
de vil komme imod hende fra alle sider på ulykkens dag.+
3 Bueskytten skal ikke spænde* buen.
Og ingen skal rejse sig med brynjen på.
Vis ikke hendes unge mænd nogen medfølelse.+
Udslet hele hendes hær.*
5 For Israel og Juda er ikke som enker, de er ikke blevet forladt af deres Gud, Hærstyrkers Gud, Jehova.+
Men Israels Hellige betragter deres land* som fyldt med skyld.
så I ikke dør på grund af hendes synd.
For tiden er inde til Jehovas hævn.
Han straffer hende for det hun har gjort.+
7 Babylon har været et guldbæger i Jehovas hånd;
hun har drukket hele jorden fuld.
Nationerne har drukket af hendes vin.+
Derfor har nationerne mistet forstanden.+
8 Pludselig er Babylon faldet og blevet knust.+
Hyl over hende!+
Hent balsam mod hendes smerte, måske kan hun helbredes.”
9 “Vi forsøgte at helbrede Babylon, men hun kunne ikke helbredes.
Forlad hende, lad os gå hver til sit land.+
For dommen over hende når op til himlen,
den rækker helt op til skyerne.+
10 Jehova har skaffet os retfærdighed.+
Kom, lad os fortælle på Zion om det Jehova vores Gud har gjort.”+
11 “Slib pilene,+ grib rundskjoldene.*
For dette er Jehovas hævn, hævnen for hans tempel.
12 Rejs et signal*+ mod Babylons mure.
Forstærk bevogtningen, stil vagtposter op.
Læg jer i baghold.
For Jehova har lagt strategien,
og han vil gøre det han har truet Babylons indbyggere med.”+
14 Hærstyrkers Gud, Jehova, har sværget ved sig selv:
‘Jeg fylder dig med mennesker, så talrige som græshopper,
og de vil råbe i triumf over dig.’+
15 Det var ham der skabte jorden ved sin kraft,
ham der grundfæstede den frugtbare jord ved sin visdom,+
og ham der udspændte himlen ved sin forstand.+
16 Når han lader sin stemme lyde,
kommer vandene i himlen i oprør,
og han får skyer* til at stige op fra jordens ender.
17 Alle mennesker opfører sig dumt og uden fornuft.
Alle smede vil blive gjort til skamme på grund af deres gudebilleder,
18 De er en illusion,*+ en parodi.
Når regnskabets dag kommer, vil de blive ødelagt.
Jehova, Hærstyrkers Gud, er hans navn.”+
20 “Du er min stridskølle, mit krigsvåben,
for med dig vil jeg knuse nationer.
Med dig vil jeg ødelægge riger.
21 Med dig vil jeg knuse hesten og dens rytter.
Med dig vil jeg knuse stridsvognen og dens fører.
22 Med dig vil jeg knuse mand og kvinde.
Med dig vil jeg knuse gammel og ung.
Med dig vil jeg knuse dreng og pige.
23 Med dig vil jeg knuse hyrden og hans hjord.
Med dig vil jeg knuse landmanden og hans trækdyr.
Med dig vil jeg knuse statholdere og højtstående embedsmænd.
24 Og jeg vil straffe Babylon og alle Kaldæas indbyggere
for alt det onde de har gjort på Zion for øjnene af jer,”+ erklærer Jehova.
Jeg vil række hånden ud mod dig og skubbe dig ned fra klipperne
og gøre dig til et afsvedet bjerg.”
26 “Man vil ikke hente hjørnesten eller grundsten fra dig,
for du skal ligge øde for evigt,”+ erklærer Jehova.
27 “Rejs et signal* i landet.+
Blæs i horn blandt nationerne.
Udnævn* nationerne imod hende.
Tilkald rigerne Ararat,+ Minni og Ashkenaz+ imod hende.
Indsæt en rekrutteringsofficer imod hende.
Før hestene op som lodne græshopper.
28 Udnævn* nationerne imod hende,
Mediens+ konger og statholdere og alle dets højtstående embedsmænd
og alle de lande de hersker over.
29 Jorden skal ryste og skælve,
for det Jehova har udtænkt mod Babylon, vil blive udført:
Babylons land vil blive noget man chokeres over, uden indbyggere.+
30 Babylons krigere er holdt op med at kæmpe.
De sidder i deres fæstninger.
Deres styrke har svigtet.+
De er blevet som kvinder.+
Byens huse er stukket i brand,
slåerne er splintret.+
31 En kurer løber en anden kurer i møde,
og en budbringer løber en anden budbringer i møde,
for at fortælle Babylons konge at hans by er blevet indtaget fra alle sider,+
32 at vadestederne er blevet erobret,+
at papyrusbådene er blevet brændt,
og at soldaterne er skrækslagne.”
33 For Hærstyrkers Jehova, Israels Gud, siger:
“Babylons datter er som en tærskeplads.
Tiden er inde til at trampe hårdt på hende.
Meget snart kommer høstens tid for hende.”
Han har sat mig ned som et tomt kar.
Han har slugt mig som en stor slange.+
Han har fyldt maven med mine fine ting.
Han har skyllet mig væk.
35 ‘Lad den vold der er begået mod mig og min krop, komme over Babylon!’ siger Zions indbygger.+
‘Og lad mit blod komme over Kaldæas indbyggere!’ siger Jerusalem.”
36 Derfor siger Jehova:
Jeg vil tørlægge hendes hav og udtørre hendes brønde.+
37 Og Babylon skal blive til en stendynge,+
en hule for sjakaler,+
noget man chokeres over og pifter hånligt ad,
uden indbyggere.+
38 De vil alle sammen brøle som ungløver.
De vil knurre som løveunger.”
39 “Når de er opstemte, sørger jeg for et festmåltid til dem og drikker dem fulde,
jeg får dem til at juble.+
Så vil de falde i en evig søvn,
som de ikke vågner af,”+ erklærer Jehova.
40 “Jeg fører dem ned som lam til slagtning,
som væddere og bukke.”
Babylon er blevet noget alle nationerne chokeres over!
42 Havet er steget op over Babylon.
Af dets mange bølger er hun blevet dækket.
43 Hendes byer er blevet noget man chokeres over, et tørt land og en ørken,
et land som ingen vil bo i eller rejse igennem.+
Nationerne skal ikke længere strømme til ham,
og Babylons mur skal falde.+
45 Gå ud fra hende, mit folk!+
Flygt for livet+ fra Jehovas brændende vrede!+
46 Vær ikke bange, bliv ikke skræmt over de rygter der høres i landet.
Det ene år går der ét rygte,
og det næste år går der et andet,
om vold i landet og om hersker mod hersker.
47 Derfor vil der komme dage
hvor jeg vender min opmærksomhed mod Babylons gudebilleder.
Hele hendes land vil blive gjort til skamme,
og alle hendes dræbte vil falde i hendes midte.+
48 Himlen og jorden og alt hvad der er i dem,
skal råbe af glæde over Babylon,+
for ødelæggerne kommer imod hende fra nord,”+ erklærer Jehova.
49 “Babylon var ikke blot årsag til at folk i Israel blev dræbt,+
men Babylon var også skyld i at folk fra hele jorden blev dræbt.
50 I som undslipper sværdet, gå, bliv ikke stående!+
Husk Jehova i det fjerne land,
og tænk på Jerusalem.”+
51 “Vi er blevet gjort til skamme, for vi har hørt på hån.
Vi er blevet fuldstændigt ydmyget,*
for udlændinge* er kommet imod de hellige steder i Jehovas hus.”+
52 “Derfor vil der komme dage,” erklærer Jehova,
“hvor jeg vender min opmærksomhed mod hendes gudebilleder,
og hvor de sårede skal stønne i hele landet.”+
53 “Om så Babylon stiger op til himlen,+
om hun så forstærker sine høje fæstninger,
vil ødelæggerne fra mig komme imod hende,”+ erklærer Jehova.
54 “Hør! Der lyder et skrig fra Babylon,+
lyden af en stor katastrofe fra kaldæernes land,+
55 for Jehova ødelægger Babylon,
han vil få hendes pralende stemme til at forstumme,
og fjendernes bølger skal buldre som mange vande.
Lyden af deres stemme skal høres.
56 For ødelæggeren vil komme imod Babylon;+
hendes krigere vil blive taget til fange,+
deres buer vil blive splintret,
for Jehova er hævnens Gud.+
Han vil gengælde.+
57 Jeg vil drikke hendes fyrster og vismænd fulde,+
hendes statholdere og højtstående embedsmænd og krigere,
og de vil falde i en evig søvn,
som de ikke vågner af,”+ erklærer Kongen, hvis navn er Jehova, Hærstyrkers Gud.
58 Sådan siger Hærstyrkers Gud, Jehova:
“Babylons brede mur skal jævnes med jorden,+
og hendes høje porte skal sættes i brand.
Folkene skal knokle til ingen nytte;
alt det nationerne slider for, går op i flammer.”+
59 Her er hvad profeten Jeremias befalede Seraja, søn af Nerija,+ Maksejas søn, da han tog med Judas konge Sidkija til Babylon i hans fjerde regeringsår. Seraja var kvartermester.* 60 Jeremias skrev hele den ulykke der skulle komme over Babylon, ned i én bog, ja, alle de ord der er skrevet om Babylon. 61 Jeremias sagde til Seraja: “Når du kommer til Babylon og ser byen, skal du læse alle ordene op. 62 Så skal du sige: ‘Jehova, du har sagt at dette sted skal tilintetgøres så ingen kan bo der, hverken mennesker eller husdyr, og at byen skal ligge øde for evigt.’+ 63 Og når du har læst hele bogen, skal du binde en sten til den og kaste den i Eufrat. 64 Så skal du sige: ‘Sådan vil Babylon synke til bunds og aldrig komme op igen+ på grund af den ulykke jeg bringer over hende, og indbyggerne vil blive udmattede.’”+
Her slutter Jeremias’ ord.