Job

31 Jeg har indgået en aftale* med mine øjne,+

så hvordan skulle jeg kunne vise en jomfru upassende opmærksomhed?+

 2 Hvis jeg gjorde det, hvilken andel ville Gud i det høje så give mig,

hvilken arv ville jeg få fra Den Almægtige i det højeste?

 3 Vil synderen ikke blive ramt af ulykke,

og er det ikke katastrofer der venter dem der gør det onde?+

 4 Ser Gud ikke alt hvad jeg gør,+

og tæller han ikke alle mine skridt?

 6 Lad Gud veje mig på nøjagtige vægtskåle,+

så vil han se at jeg er trofast mod ham.*+

 7 Hvis mine skridt forlader vejen,+

hvis mit hjerte har fulgt mine øjne,+

eller hvis mine hænder har været besmittet,

 8 så lad andre spise det jeg har sået,+

og lad det jeg planter,* blive rykket op med rode.

 9 Hvis mit hjerte er blevet lokket af en kvinde+

og jeg har ventet hemmeligt+ ved en andens dør,

10 så lad min kone male korn for en anden mand,

og lad andre mænd tage hende.*+

11 Det ville jo være en skamløs opførsel,

en synd der fortjente at blive straffet af dommerne.+

12 Det ville være en ild som åd og ødelagde,+

som fortærede hele min afgrøde og rødderne med.*

13 Hvis jeg har nægtet mine tjenere eller tjenestepiger deres ret

når de har klaget over* mig,

14 hvad skal jeg så stille op når Gud står foran mig?

16 Hvis jeg har nægtet de fattige det de ønskede,+

eller slukket lyset i enkens øjne,*+

17 hvis jeg har spist min mad alene

uden at dele den med de forældreløse+

18 (fra jeg var ung, er den forældreløse* jo vokset op hos mig, og jeg har været som en far for ham,

og fra jeg var barn,* har jeg taget mig af enken),*

19 hvis jeg passivt har set på at en var ved at dø af kulde fordi han manglede tøj,

eller at en fattig mand ikke havde noget at tage over sig,+

20 hvis han ikke kunne takke mig*+

for at jeg havde givet ham uld fra mine får så han kunne varme sig,

21 hvis jeg har truet den forældreløse+ med min knyttede næve

når han havde brug for min hjælp i byens port,*+

22 så lad min arm* falde af ved skulderen,

lad min arm blive brækket ved albuen.*

23 Jeg har jo altid frygtet Guds straf,

og jeg ville aldrig kunne stå op imod hans majestæt.

24 Hvis jeg har stolet på guld

og sagt til det fine guld: ‘Du er min sikkerhed!’,+

25 hvis det var min store rigdom der var min glæde,+

og jeg nød de mange ejendele jeg skaffede mig,+

26 hvis jeg beundrede den skinnende sol*

eller månen der bevægede sig i al sin pragt,+

27 og mit hjerte i hemmelighed lod sig lokke af dem

og jeg sendte dem fingerkys for at tilbede dem,+

28 så ville det være en synd jeg burde straffes for ved en domstol

– jeg ville have fornægtet Gud i det høje.

29 Har jeg nogensinde frydet mig over en fjendes ulykke+

eller hoveret over at det gik ham dårligt?

30 Jeg har aldrig tilladt min mund at synde

ved at forbande min fjende og ønske ham død.+

31 Mændene i mit telt siger:

‘I finder ingen som han ikke har givet rigeligt med mad* at spise!’+

32 Ingen fremmed* har måttet tilbringe natten uden for mit hus;+

jeg har slået dørene op for den rejsende.

33 Har jeg nogensinde prøvet at dække over mine fejl, ligesom andre gør,+

ved at gemme dem væk i mine lommer?

34 Har jeg været nervøs for hvordan flertallet ville reagere,

eller har jeg frygtet at andre familier ville se ned på mig,

så jeg har tiet stille og været bange for at gå udendørs?

Hvis bare min modstander havde skrevet sine anklager ned i et dokument,

36 så ville jeg bære det på min skulder

og binde det om mit hoved som en krone!

37 For hvert skridt jeg tog, ville jeg aflægge regnskab for ham;

jeg ville træde frem for ham med en fyrstes selvtillid.

38 Hvis min jord har skreget over mig

og dens plovfurer alle sammen har grædt,

39 hvis jeg har spist dens afgrøde uden at betale for den+

eller jeg har gjort dens ejermænd fortvivlede,+

40 så lad markerne give mig tornede planter i stedet for hvede

og stinkende ukrudt i stedet for byg.”