Anden Kongebog

23 Kongen sendte nu bud, og man tilkaldte alle Judas og Jerusalems ældste.+ 2 Derefter gik kongen op til Jehovas hus sammen med alle mændene i Juda, alle indbyggerne i Jerusalem, præsterne og profeterne – hele folket, både unge og gamle. Han læste alt det der stod skrevet i pagtsbogen+ der var blevet fundet i Jehovas hus, højt for dem.+ 3 Kongen stillede sig ved søjlen og indgik en pagt* med Jehova+ om at han ville følge Jehova og holde hans bud, hans påmindelser og hans forskrifter af hele sit hjerte og af hele sin sjæl* ved at overholde ordene i den pagt der stod skrevet i bogen. Og hele folket gik med til at overholde pagten.+

4 Kongen gav derefter ypperstepræsten Hilkija,+ præsterne og dørvogterne besked på at tage alle de redskaber der var lavet til Baal, til den hellige pæl*+ og til hele himlens hær, ud af Jehovas tempel. Så brændte han dem uden for Jerusalem på Kedrons skråninger, og asken bragte han til Betel.+ 5 Han afsatte de afgudspræster som Judas konger havde udnævnt til at lade offerrøg stige op fra offerhøjene i Judas byer og i området omkring Jerusalem, og også dem der bragte røgofre til Baal, til solen, til månen, til dyrekredsens stjernebilleder og til hele himlens hær.+ 6 Han førte den hellige pæl*+ ud fra Jehovas hus og ud af Jerusalem til Kedrondalen, og han brændte den+ i Kedrondalen og malede den til støv og spredte støvet på det jævne folks grave.+ 7 Han rev også de boliger i Jehovas hus ned hvor de mandlige tempelprostituerede+ holdt til, og hvor kvinderne vævede telthelligdomme til den hellige pæl.*

8 Så førte han alle præsterne ud af Judas byer, og han gjorde offerhøjene hvor præsterne havde bragt røgofre, uegnede til tilbedelse, fra Geba+ til Beersheba.+ Han rev også de offerhøje ned der lå ved bykommandanten Josvas portindgang, til venstre når man kom ind gennem byporten. 9 De der havde været præster ved offerhøjene, måtte ikke tjene ved Jehovas alter i Jerusalem,+ men de fik lov til at spise usyrnet brød sammen med deres brødre. 10 Han gjorde også offerpladsen Tofet+ i Hinnoms Sønners Dal*+ uegnet til tilbedelse så ingen kunne ofre sin søn eller datter i ilden til* Molek.+ 11 Han sørgede for at de heste Judas konger havde viet* til solen, ikke kom ind i Jehovas hus ved hofmanden Netan-Meleks rum* i søjlegangene, og han brændte solvognene.+ 12 Kongen rev også de altre ned som Judas konger havde opstillet på taget+ af Akaz’ tagkammer, og de altre som Manasse havde opstillet i de to forgårde til Jehovas hus.+ Han knuste dem og spredte støvet i Kedrondalen. 13 Og kongen gjorde offerhøjene over for Jerusalem, syd* for Fordærvets Bjerg,* uegnede til tilbedelse. Det var dem kong Salomon af Israel havde bygget for Astarte, sidoniernes afskyelige gudinde, og for Kemosh, Moabs afskyelige gud, og for Milkom,+ ammonitternes modbydelige gud.+ 14 Han knuste de hellige støtter og huggede de hellige pæle* i stykker+ og fyldte de steder hvor de havde stået, med menneskeknogler. 15 Han rev også altret i Betel ned, den offerhøj der var blevet bygget af Jeroboam, Nebats søn, som havde fået Israel til at synde.+ Efter at have revet altret og offerhøjen ned brændte han offerhøjen, malede den til støv og brændte den hellige pæl.*+

16 Da Josija vendte sig om og så gravene på bjerget, fik han hentet knoglerne fra gravene, og han brændte dem på altret så det blev uegnet til tilbedelse, i overensstemmelse med det Jehova havde sagt gennem den sande Guds mand, der havde forudsagt at det skulle ske.+ 17 Så sagde han: “Hvad er det for en gravsten jeg ser derovre?” Mændene i byen sagde til ham: “Det er den sande Guds mands grav, ham der kom fra Juda,+ og som forudsagde det du har gjort mod altret i Betel.” 18 Han sagde: “Lad ham ligge. Lad ingen røre hans knogler.” Derfor lod de hans knogler være, og også knoglerne af den profet der var kommet fra Samaria.+

19 Josija fjernede også de templer på offerhøjene i Samarias byer+ som Israels konger havde bygget for at krænke Gud, og han gjorde det samme med dem som han havde gjort i Betel.+ 20 Så ofrede han alle offerhøjenes præster på altrene, og han brændte menneskeknogler på dem.+ Derefter vendte han tilbage til Jerusalem.

21 Kongen befalede nu hele folket: “Hold påske+ for Jehova jeres Gud, sådan som der står skrevet i denne pagtsbog.”+ 22 Der var nemlig ikke blevet holdt en sådan påske siden dengang dommerne dømte Israel, eller i al den tid der havde været konger i Israel og Juda.+ 23 Men i kong Josijas 18. år blev påsken for Jehova holdt i Jerusalem.

24 Josija fjernede også åndemedierne, spåmændene og spåkonerne,+ husguderne,*+ de ækle afguder* og alle de afskyelige ting der fandtes i Juda og i Jerusalem, for at følge ordene i den Lov+ der stod skrevet i den bog præsten Hilkija havde fundet i Jehovas hus.+ 25 Før ham havde der ikke været nogen konge som ham, der vendte tilbage til Jehova af hele sit hjerte og af hele sin sjæl*+ og af hele sin styrke, i overensstemmelse med hele Moses’ Lov, og efter ham fremstod der ingen som ham.

26 Jehova vendte sig dog ikke fra sin brændende vrede som var flammet op mod Juda på grund af alt det forfærdelige Manasse havde gjort for at krænke ham.+ 27 Jehova sagde: “Jeg vil også fjerne Juda fra min nærhed,+ ligesom jeg fjernede Israel,+ og jeg vil forkaste den by som jeg udvalgte, Jerusalem, og det hus som jeg talte om da jeg sagde: ‘Dér vil mit navn være.’”+

28 Resten af Josijas historie, alt hvad han gjorde, er nedskrevet i bogen med Judas kongers historie. 29 I hans dage drog Farao Neko, Egyptens konge, ud for at møde Assyriens konge ved Eufratfloden. Kong Josija drog ud for at kæmpe mod ham, men da Neko så Josija ved Megiddo, dræbte han ham.+ 30 Hans tjenere transporterede hans lig fra Megiddo til Jerusalem i en stridsvogn, og de begravede ham i hans grav. Derefter salvede landets folk Josijas søn Joakaz og gjorde ham til konge efter hans far.+

31 Joakaz+ var 23 år da han blev konge, og han regerede tre måneder i Jerusalem. Hans mor hed Hamutal+ og var datter af Jirmeja fra Libna. 32 Han gjorde det der var ondt i Jehovas øjne, nøjagtigt som hans forfædre havde gjort.+ 33 Farao Neko+ fængslede ham i Ribla+ i Hamat så han ikke længere kunne regere i Jerusalem, og pålagde derefter landet en bøde på 100 talenter* sølv og en talent guld.+ 34 Farao Neko gjorde desuden Josijas søn Eljakim til konge efter hans far, Josija, og ændrede hans navn til Jojakim. Men han tog Joakaz med til Egypten,+ hvor han senere døde.+ 35 Jojakim gav Farao sølvet og guldet, men han måtte beskatte landet for at kunne give Farao det sølv han forlangte. Han opkrævede en fastsat mængde sølv og guld fra hver indbygger i landet og gav det til Farao Neko.

36 Jojakim+ var 25 år da han blev konge, og han regerede 11 år i Jerusalem.+ Hans mor hed Zebida og var datter af Pedaja fra Ruma. 37 Han gjorde det der var ondt i Jehovas øjne,+ nøjagtigt som hans forfædre havde gjort.+