Første Mosebog

32 Jakob rejste så videre, og Guds engle mødte ham. 2 Med det samme Jakob så dem, sagde han: “Det er Guds lejr!” Derfor gav han stedet navnet Mahanajim.*

3 Derefter sendte Jakob sendebud i forvejen til sin bror, Esau, i Seir,+ Edoms område,*+ 4 og han befalede dem: “Sådan skal I sige til min herre, til Esau: ‘Din tjener Jakob siger: “Jeg har boet* hos Laban i lang tid.+ 5 Og jeg har fået okser, æsler, får og tjenere og tjenestepiger,+ og jeg sender nu bud for at oplyse min herre om det så jeg kan opnå din velvilje.”’”

6 Omsider vendte sendebuddene tilbage til Jakob og sagde: “Vi mødte din bror, Esau, og han er nu på vej for at møde dig, og han har 400 mand med sig.”+ 7 Jakob blev meget bange og bekymret.+ Derfor opdelte han dem der var med ham, samt fårene, gederne, kvæget og kamelerne, i to lejre. 8 “Hvis Esau angriber den ene lejr, så kan den anden lejr slippe væk,” sagde han.

9 Derefter sagde Jakob: “Min far Abrahams Gud og min far Isaks Gud, Jehova, du som siger til mig: ‘Vend tilbage til dit land og til dine slægtninge, og jeg vil gøre godt mod dig’,+ 10 jeg er ikke værdig til al den loyale kærlighed og troskab som du har vist mod din tjener,+ for jeg havde ikke andet end min stav dengang jeg gik over Jordan, og nu er jeg blevet til to lejre.+ 11 Red mig, beder jeg dig,+ fra min bror, Esau, for jeg er bange for at han kommer og angriber mig,+ og også mødre og børn. 12 Og du har sagt: ‘Jeg vil gøre godt mod dig, og jeg vil gøre dit afkom så talrigt som sandkornene ved havet, der ikke kan tælles.’”+

13 Og han tilbragte natten der. Så tog han noget af det han ejede, for at give det som en gave til sin bror, Esau:+ 14 200 geder, 20 bukke, 200 får, 20 væddere, 15 30 diegivende kameler med deres føl, 40 køer, 10 tyre, 20 æselhopper og 10 fuldvoksne æselhingste.+

16 Han overlod dem til sine tjenere, hjord efter hjord, og han sagde til sine tjenere: “Gå i forvejen, og læg afstand mellem hjordene.” 17 Han befalede desuden den første: “Hvis min bror, Esau, møder dig og spørger: ‘Hvem er din herre, og hvor skal du hen, og hvem ejer dyrene foran dig?’, 18 skal du sige: ‘Din tjener Jakob. Det er en gave til min herre, til Esau,+ og Jakob selv er også på vej.’” 19 Han befalede også den anden, den tredje og alle dem der fulgte efter hjordene: “Sådan skal I sige til Esau når I møder ham. 20 Og I skal også sige: ‘Din tjener Jakob er på vej.’” For han sagde til sig selv: ‘Hvis jeg formilder ham ved at sende en gave foran mig,+ vil han tage venligt imod mig når jeg ser ham.’ 21 Så gik hans tjenere i forvejen med gaverne, men selv blev han natten over i lejren.

22 Senere den nat stod han op, og sammen med sine to hustruer+ og sine to tjenestepiger+ og sine 11 sønner gik han over Jabboks vadested.+ 23 Altså førte han dem over floden,* og derefter bragte han alt det andet han havde, over.

24 Til sidst var Jakob alene tilbage. Så gav en mand sig til at brydes med ham indtil det begyndte at blive lyst.+ 25 Da manden så at han ikke kunne klare ham, rørte han ved hans hofteskål; og Jakobs hofteskål gik af led mens han sloges med ham.+ 26 Senere sagde manden: “Lad mig gå, for det er ved at blive lyst.” Til det sagde han: “Jeg lader dig ikke gå før du velsigner mig.”+ 27 Han sagde til ham: “Hvad hedder du?” Han svarede: “Jakob.” 28 Så sagde han: “Dit navn skal ikke længere være Jakob, men Israel,*+ for du har kæmpet med Gud+ og med mennesker, og du har til sidst fået overtaget.” 29 Jakob sagde: “Sig mig hvad du hedder.” Men han svarede: “Hvorfor spørger du hvad jeg hedder?”+ Så velsignede han ham dér. 30 Jakob gav stedet navnet Peniel,*+ for han sagde: “Jeg har set Gud ansigt til ansigt, men mit liv blev skånet.”+

31 Solen stod op over ham netop som han passerede Penuel,* men han haltede på grund af sin hofte.+ 32 Det er grunden til at Israels sønner den dag i dag ikke spiser senen* som sidder på hofteskålen, fordi han rørte ved senen på Jakobs hofteskål.