Forbereder du dine børn til at ’flyve fra reden’?

DEN majestætiske ørn er en god moder. Hun viser sine unger interesse, beskytter dem og giver dem mad. Mens ungerne er små placerer hun maden direkte i deres næb. Når de bliver ældre, lærer hun dem at spise selv.

Men for at overleve må de lære at flyve, så derfor får hun ungerne til at træne vingerne ved at lege en ’hoppeleg’ med dem. Og når ungerne er rede til det, „purrer [ørnen] sin yngel ud“. Den lokker og puffer de flyvefærdige men tøvende unger hen til kanten af reden. Nogle ørneunger forsøger modigt at flyve. De mindre modige bliver ganske uden ceremonier skubbet ud i luften! Men moderen er klar til at flyve ind under dem og endda ’bære dem på sine vinger’ — dog kun for at lade dem falde igen indtil de har lært at flyve. — 5 Mosebog 32:11.

Tragisk nok er mange unge voksne slet ikke rede til deres første ’flyvetur’ ud i livet. Dr. Richard C. Robertiello taler om teorierne om den frie opdragelse der blev populær i begyndelsen af 1950erne: „Forældrene gjorde sig megen umage for at være kærlige og åbne, at give barnet alt hvad det havde brug for, og at være meget eftergivende med hensyn til barnets opførsel.“

Denne fremgangsmåde lykkedes kun til en vis grad, og frugten af teorierne er en generation af voksne der „tilsyneladende ikke er i stand til at vælge et fag, at tjene til føden, at anvende deres . . . evner i et meningsfyldt arbejde“. De „kommer til os terapeuter, helt fortabte og fortumlede“. Hvorfor? „De blev præsenteret for en situation . . . der i bund og grund var blottet for problemer, afsavn og udfordringer . . . forældrene havde lovet dem en dans på roser, men det viste sig at der kun var en ganske almindelig mark med en hel del ukrudt.“

Livet er på ingen måde „en dans på roser“. Uforberedte børn er som ’får blandt ulve’ i en ond, materialistisk verden. (Mattæus 10:16) Det er derfor bydende nødvendigt at man forbereder sit barn så det kan overleve. Men hvornår bør man påbegynde en sådan oplæring?

At oplære børn

Carmen, der er moder til tre, indså behovet for at begynde tidligt, og husker: „Da min søn ikke var mere end nogle få måneder gammel, lærte jeg ham at gøre noget selv. For eksempel tog jeg ham ikke bare op. Jeg tog fat om hans små fingre, og han holdt godt fast i mig, mens jeg hjalp ham op.“

Ifølge dr. Robertiello kan selv børn der endnu ikke går i skole lære at have små pligter såsom ’at tage tøj på, at frisere sig, at vaske sig, at lægge legetøjet på plads’.

Men hvad så med de større børn? Bibelen viser at Jakob og David — der begge blev til ’vellykkede’ voksne — lærte at være ansvarsbevidste ved at udføre forskellige opgaver da de var unge. (1 Mosebog 37:2; 1 Samuel 16:11) Er denne form for oplæring stadig brugbar?

Bob og Mary, der er forældre til tre prægtige unge mænd, svarer ja! „Vi forberedte vores sønner på livet fra de var helt små.“ Og med et smil siger Bob: „De gik alle sammen med aviser, og jeg kørte dem ikke rundt på deres ruter i bilen, om så det øsede ned! Jeg sagde til dem: ’Det er jeres arbejde og jer der har ansvaret!’“ Var det grusomt og urimeligt, nærmest en straf? Bob forklarer: „Vi sørgede for at de fik tøj, mad og husly. Hvis de ville have noget ’ekstra’, syntes vi at de selv måtte arbejde for det.“ Denne oplæring gav gode resultater. Bob tilføjer: „For ikke så lang tid siden kom en af mine voksne sønner hen til mig og sagde: ’Far, du skal have tak for at du har opdraget os godt.’“

Ægteparret Frank og Dawna siger ligeledes: „Vi lærte vores drenge alt! De kan lave mad, male, henkoge, ordne have, lægge fliser, købe ind.“ Dawna tilføjer: „Det er let nok for en moder at sige: ’Jeg har ikke tid til at lære dem det. Det er nemmere at gøre det selv.’ Men i det lange løb betaler det sig at oplære dem godt.“

Børn der er unødvendigt afhængige af deres forældre kan, ifølge dr. Jerome Singer „blive skoleelever der ikke er motiverede og ikke klarer sig så godt som resten af klassen; utilfredse og vanskelige ansatte; og umulige, krævende ægtefæller“. Angående dette siger Bibelen meget rammende: „Forvænner man sin træl fra ung, vil han til sidst være herre.“ — Ordsprogene 29:21.

Moralske værdier

Unge voksne må også have visse normer for hvad der er rigtigt og hvad der er forkert hvis de skal kunne „flyve“ uskadte gennem vor tids grådige, umoralske, materialistiske samfund. Men hvordan lærer man dem disse normer?

Bob og Mary, der er nævnt tidligere i artiklen, er Jehovas vidner. De har derfor set værdien af at have et regelmæssigt bibelstudium med deres børn. Har det været let at gennemføre? Bob indrømmer: „Det var svært at sætte sig ned og studere og samtidig gøre det interessant. Men vi gjorde det til en fast vane.“ Studiet blev suppleret med sundt samvær og adspredelser for hele familien. Og Bob og Mary fandt at det havde særlig stor værdi at de samarbejdede med deres sønner i forkyndelsen fra dør til dør. „Vi havde nogle af vore bedste samtaler mens vi gik fra dør til dør,“ husker Mary.

Resultaterne af dette hårde arbejde er meget opmuntrende. Alle tre sønner er nu hengivne tjenere for Gud. Hvis du kunne tænke dig at indføre et lignende undervisningsprogram i din familie, vil Jehovas vidner med glæde vise dig hvordan det kan gøres. Vent ikke til børnene er teenagere eller voksne med at give dem denne livgivende undervisning. Oplær dem mens de er små og vil lytte til dig.

Forældre der tager sig tid til at forberede børnene på livet, kan endda give slip på dem med glæde.

[Tekstcitat på side 9]

En af mine voksne sønner sagde: „Far, du skal have tak for at du har opdraget os godt“

[Tekstcitat på side 10]

„Vi havde nogle af vore bedste samtaler mens vi gik fra dør til dør“