Unge spørger:

Hvad skal jeg gøre hvis jeg falder for en ikketroende?

„Jeg har et problem,“ indrømmer en kristen pige. „Jeg er brændt varm på min nabo. Han er venlig, høflig og betænksom. Men desværre er han ikke et Jehovas vidne. Jeg ved at det ikke er rigtigt at nære sådanne følelser, men jeg kan ikke få styr på dem.“

Som 14-årig befandt Mark sig i en lignende situation.a Han blev forelsket i en pige som ikke delte hans religiøse opfattelser. „Jeg fantaserede ofte om hvordan det mon ville være at leve sammen som gifte,“ siger han. „Men jeg vidste at det var forkert.“

TEENAGEFORELSKELSER er ganske almindelige, fordi man i denne periode nærer stærke romantiske følelser. (Jævnfør Første Korintherbrev 7:36.) Unge er derfor tilbøjelige til at blive forelskede i deres yndlingslærere, i sportsstjerner, filmstjerner, sangere eller andre. Men som regel har unge ikke mulighed for at lære disse personer at kende, og derfor er sådanne forelskelser ofte flygtige og forholdsvis harmløse.b Men hvad skal man gøre hvis man har opelsket stærke følelser for én der kan og vil gengælde ens følelser, men som ikke har den samme tro som én selv?

Mange unge synes måske ikke det er et problem, eftersom religion ikke har deres store interesse. Og selv blandt troende er der nogle som ikke nærer betænkeligheder ved at komme sammen med en der har en anden tro. Sådanne forhold får endda det blå stempel af frisindede mennesker. En del voksne kan imidlertid godt se vanskelighederne ved et sådant forhold, især fordi det ofte ender med ægteskab. Forfatteren Andrea Eagan har derfor givet unge dette råd: „Hvis ingen af jer er troende er en fælles religiøs baggrund uden betydning. Men hvis det religiøse betyder noget for den ene af jer eller jer begge, må I tage de religiøse forskelligheder med i jeres overvejelser. . . . I behøver ikke at have den samme religion . . ., men I må kunne acceptere hinandens tro.“

I nogles ører lyder dette råd måske fornuftigt, men i virkeligheden er det en afspejling af „denne verdens visdom“. (1 Korinther 3:19) Ifølge Bibelen er det vigtigste spørgsmål i et kærlighedsforhold mellem en troende og en ikketroende Guds syn på sagen og ikke om ægtefællerne passer til hinanden. Unge Jehovas vidner ved at det er et spørgsmål om lydighed mod Guds ord, som råder kristne til kun at gifte sig „i Herren“. (1 Korinther 7:39) At komme sammen med en af det modsatte køn er ikke blot uskyldig adspredelse men optakten til et ægteskab. Det vil derfor mishage Gud hvis en af hans tjenere lader sig engagere følelsesmæssigt i en der ikke har indviet sit liv til Jehova.

Alligevel har nogle unge Jehovas vidner følt sig tiltrukket af ikketroende. Hvordan kan det være? Og hvad skal man gøre hvis man en dag befinder sig i en lignende situation?

Hvordan det begynder

Først og fremmest må vi se i øjnene at vi alle er tilbøjelige til at fejle. „Hvem ænser altid egne fejltrin?“ spurgte salmisten. (Salme 19:12) Når det drejer sig om romantiske følelser er især unge tilbøjelige til at fejle. Hvorfor? Fordi de ganske enkelt mangler den dømmekraft der følger med erfaring og alder. (Ordsprogene 1:4) En ung kristen har meget lidt erfaring med det modsatte køn og kan måske ikke forstå sine egne følelser eller den opmærksomhed det andet køn pludselig viser ham eller hende.

Sådan havde Sheila det da hun fandt ud af at en skolekammerat var blevet forelsket i hende. „Han var helt vild med mig,“ siger Sheila. „I spisefrikvartererne kom han hen og spiste sammen med mig. Når jeg sad i skolebibliotekets læsesal, opsøgte han mig.“ Sheila begyndte også at holde af ham. Mark, der blev nævnt i indledningen, husker noget lignende: „Jeg mødte hende altid i gymnastiksalen. Hun skyede ingen midler for at komme hen til mig og snakke. Vi blev meget hurtigt venner.“ Hvad angår Pam på 14 forærede en dreng fra nabolaget hende en ring som et udtryk for hans hengivenhed for hende.

Jehovas vidner er selvfølgelig ikke altid de uskyldige ofre for andres tilnærmelser. En pige gengældte for eksempel blot den interesse en kristen dreng ved navn Jim viste hende. Men han fik hede ører da hun en dag dukkede op i Jehovas Vidners rigssal for at lede efter ham!

Uanset omstændighederne véd de fleste sikkert at det er forkert at lade urette følelser for det modsatte køn få herredømme over en. Men nogle gange er det altså svært. Tag for eksempel Andrew. I sit første år på gymnasiet blev hans forældre skilt. „Jeg havde brug for nogen at tale med,“ siger han. En pige på skolen sagde altid nogle opmuntrende ord til ham, og inden længe nærede de gensidige romantiske følelser for hinanden.

Farerne

Hvis sådanne følelser får frit spil kan de give alvorlige problemer. Ordsprogene 6:27 siger: „Kan en mand samle ild i sin favn uden at hans klæder brændes?“ (Ordsprogene 6:27) Det kan en pige ved navn Kim tale med om. Hun er opvokset som kristen men lod sig engagere følelsesmæssigt i en dreng fra skolen. „Han var en af skolens mest populære og spændende drenge,“ siger Kim. Snart begyndte hun i al hemmelighed at gå til fester hvor man åbenlyst tog stoffer. „Jeg var skrækslagen, men jeg var jo forelsket i ham. Jeg blev gravid.“ Kim giftede sig med sin ven, der endte med at blive fængslet for væbnet røveri. Det er sandt når Bibelen advarende siger: „Dårligt selskab ødelægger gode vaner.“ — 1 Korinther 15:33.

Hermed være ikke sagt at alle unge der ikke er Jehovas vidner er umoralske eller tager stoffer. Men til syvende og sidst har sådanne unge ikke de samme værdinormer, synspunkter eller mål som jævnaldrende Jehovas vidner. I Første Korintherbrev 2:14 siges der at en ikketroende „ikke [tager] imod det der kommer fra Guds ånd, for det er tåbelighed for [ham]; og [han] kan ikke fatte det, fordi det skal bedømmes åndeligt“. Tænk på hvor meget din religion indvirker på dit følelsesliv. Det kunne være glæden ved at komme til de kristne møder, begejstringen ved at forkynde Bibelens budskab for en der gerne vil lytte, og fornøjelsen ved at studere Bibelen. Kan en ikketroende overhovedet forstå — endsige dele — sådanne følelser med dig? Næppe.

Paulus gav derfor følgende tilskyndelse til de kristne: „Lad jer ikke spænde i ulige åg med ikketroende. For hvad samfund har retfærdighed med lovløshed? Eller hvad fællesskab har lys med mørke? Og hvad harmoni er der mellem Kristus og Beliar? Eller hvad del har en troende med en ikketroende?“ (2 Korinther 6:14, 15) Unge Sonya lærte dette da hun faldt for en ikketroende. Hun siger: „At have en livsledsager der ikke deler ens nidkærhed for og kærlighed til Jehova, er den værst tænkelige form for ensomhed. Det er følelsesmæssigt ødelæggende. Når sandheden er drivkraften i ens liv, må man have en at dele den med. Det er altafgørende. Man fornemmer en tomhed når man ikke kan dele sandheden med sin ikketroende ægtefælle.“

I et sådant forhold fremmer religion højst sandsynlig ikke familieenheden men er snarere årsag til strid. Man kunne nemt føle sig fristet til at nedprioritere sine åndelige interesser for fredens skyld. Men derved dræber man kun sin åndelighed. En ung pige beretter: „Jeg blev meget gode venner med en dreng der ikke var et Jehovas vidne. Men efterhånden som venskabet udviklede sig, indså jeg at jeg var blevet forelsket i ham. Mit forhold til Jehova begyndte med tiden at betyde mindre og mindre for mig. Dette drengebekendtskab blev det vigtigste for mig. Jeg havde ikke længere lyst til at gå til møde, at komme sammen med mine kristne brødre eller at deltage i forkyndelsen. Alt hvad jeg ønskede var at være sammen med ham. I de næste to år blev jeg uvirksom som Jehovas vidne. Og i al den tid gengældte min ’ven’ aldrig min kærlighed til ham. Jeg blev ved med at tro at det nok skulle komme en dag, men nej.“

Ja, at engagere sig i en der ikke deler ens åndelige og moralske værdier vil føre sorg og ulykke med sig. Visdommens vej er at trække sig tilbage fra et sådant forhold, et ulige åg. Men er det ikke lettere sagt end gjort når man nu er forelsket? Dette emne vil vi tage op i den næste artikel i denne serie.

[Fodnoter]

[Illustration på side 19]

Vil en ikketroende dele din glæde for åndelige anliggender?