Jobs uangribelighed — hvorfor så bemærkelsesværdig?
„Til jeg udånder lader jeg ikke min uangribelighed vige fra mig!“ — JOB 27:5.
1. Hvem var Job, og hvordan ved vi at han er en historisk person?
JOB var en fremtrædende skikkelse i historien. Han ejede ikke blot store materielle rigdomme, men var også respekteret som en medfølende dommer og leder. Bibelen siger at han „var større end alle østens sønner“. (Job 1:3; 29:12-25) Han nævnes sammen med Noa og Daniel som en meget retfærdig mand. (Ezekiel 14:14, 20) Bibelen skildrer ham også som et eksempel for kristne, hvilket viser at han er en historisk person. — Jakob 5:11.
2. Hvordan kan vi fastslå i hvilken periode Job blev prøvet af Satan?
2 Job boede i landet Uz, i det der nu hedder Arabien. Selv om Job ikke var israelit, tilbad han Jehova, hvilket Jehova gjorde Satan opmærksom på. Guds udtalelse om at ’der ingen var som han på jorden: en uangribelig og retskaffen mand’, viser at der ikke levede nogen anden fremtrædende tjener for Gud på den tid. (Job 1:8) Job må altså være blevet prøvet af Satan mens hans fjerne slægtninge, israelitterne, var i trældom i Ægypten — på et tidspunkt efter den uangribelige Josefs død i 1657 f.v.t. og før Moses trådte frem og begyndte på sin uangribelige livsvej.
3. Hvem skrev Jobs bog, og hvordan har skribenten kunnet få kendskab til det han har skrevet om?
3 Det er sandsynligvis Moses der har skrevet Jobs bog. Han kan have hørt om Jobs prøvelser efter at han i 1553 f.v.t. var blevet tvunget til at forlade Ægypten og havde bosat sig i Midjan, ikke langt fra landet Uz. (2 Mosebog 2:15-25; Apostelgerninger 7:23-30) På det tidspunkt var de 140 år som Jehova velsignede Job med, endnu ikke gået. (Job 42:16) Senere, da israelitterne henimod slutningen af ørkenvandringen befandt sig i nærheden af Uz, kan Moses have hørt om de sidste år af Jobs liv og om hans død.
Jobs begrænsede viden
4. (a) Hvordan har Job sandsynligvis fået sin viden om Jehova, og hvorfor har han uden tvivl haft en vis forbindelse med Abrahams og Isaks efterkommere? (b) Hvordan blev Job så uangribelig og retskaffen?
4 Da Job blev prøvet var hans viden om Gud og hans hensigter begrænset, for der var endnu ikke blevet nedskrevet nogen del af Bibelen. Han har imidlertid vidst noget om hvordan Jehova havde handlet med Abraham, Isak, Jakob og Josef, for han var efter alt at dømme en efterkommer af Abrahams broder Nakor gennem Nakors førstefødte søn, Uz. Desuden var Uz’ broder Betuel fader til Isaks kone, Rebekka, og oldefader til Josef. (1 Mosebog 22:20-23) Uden tvivl værdsatte Job det han vidste om Jehovas forbindelse med Abraham og hans efterkommere, og han var ivrig efter at behage Jehova. Han blev således en uangribelig og retskaffen mand der var Jehova helt hengiven.
5. Hvad er det der navnlig gør Jobs uangribelighed så bemærkelsesværdig?
5 Kort efter at Josef var død i Ægypten, blev Jobs uangribelighed anledning til en strid mellem Jehova Gud og Satan i de usynlige himle. Job vidste dog ikke noget om denne strid, der drejede sig om hans uangribelighed. Og det er navnlig dét at han ikke vidste hvorfor han led, der gør hans ubrydelige uangribelighed så bemærkelsesværdig. Men til gavn for alle Guds tjenere i tiden derefter lod Jehova Moses nedfælde enkelthederne i striden om Jobs uangribelighed.
Spørgsmålet om Jobs uangribelighed
6. (a) Hvordan blev det ved en lejlighed i himmelen åbenbaret at der eksisterede et stridsspørgsmål mellem Gud og Satan? (b) Hvornår blev dette stridsspørgsmål rejst, og hvad indbefattede det?
6 Jobs bog drager sløret til side for den usynlige verden og lader os overvære en lejlighed hvor englene er samlet foran Jehova Gud i himmelen. Jehova minder her Satan, som også er til stede, om at der „ingen [er] som [Job] på jorden: en uangribelig og retskaffen mand som frygter Gud og viger fra det onde“. (Job 1:8) Det er tydeligt at der eksisterer et stridsspørgsmål som omfatter Jobs uangribelighed. Men det er ikke et nyt stridsspørgsmål. Det blev rejst allerede da Satan vendte Adam og Eva bort fra Gud, hvorved han i realiteten sagde: ’Hvis jeg bare får chancen kan jeg få alle til at holde op med at tilbede dig.’ — 1 Mosebog 3:1-6.
7. Hvilken forklaring blev Satan tvunget til at give på Jobs uangribelighed, og hvordan udfordrede han Gud?
7 Nu, under denne officielle sammenkomst i himmelen, tvinges Satan til at give en forklaring på Jobs uangribelighed. „Er det for intet Job frygter Gud?“ spørger han. „Har du ikke sat hegn rundt om ham og hans hus og alt hvad han ejer? . . . Men til en forandring: ræk engang din hånd ud,“ siger Satan udfordrende, „og rør ved alt hvad han ejer, og se om han ikke vil forbande dig lige op i dit ansigt.“ — Job 1:9-11.
8. (a) Hvordan besvarede Jehova Satans udfordring? (b) Hvilke frygtelige slag rettede Satan mod Job?
8 Jehova tager imod Satans udfordring. Han har fuld tillid til Jobs uangribelighed og svarer derfor Satan: „Se, alt hvad han ejer er i din hånd. Du må blot ikke række din hånd ud mod ham selv!“ (Job 1:12) Satan retter hurtigt nogle slag mod Job. Sabæerne falder ind og tager Jobs 1000 okser og 500 hunæsler og dræber alle karlene undtagen én. Derefter sender Satan en ild ned fra himmelen der fortærer Jobs 7000 får og karlene, idet kun én af dem overlever. Så får Satan tre grupper kaldæere til at tage Jobs 3000 kameler og dræbe alle karlene på nær én. Til sidst sender Satan et vældigt vindstød der rammer det hus hvor Jobs ti børn fester, og de dør alle. Derefter kommer de der har overlevet disse ulykker, den ene efter den anden, og meddeler Job disse frygtelige nyheder. — Job 1:13-19.
9. Hvad gjorde det særlig vanskeligt for Job at bære ulykkerne, men hvordan reagerede han på dem?
9 Hvilke forfærdelige ulykker! Selv hvis Job havde vidst hvem der var skyld i dem, ville de have været vanskelige at bære. Men det vidste han ikke! Han vidste ikke at han var midtpunktet i en strid i himmelen og at Jehova brugte ham for at vise at der fandtes mennesker som ville bevare deres uangribelighed til trods for alle de uretfærdige lidelser Satan påførte dem. Alligevel sagde han, nedbøjet af sorg, og endda med den tanke at Gud på en eller anden måde var ansvarlig for hans tab: „Jehova gav, og Jehova tog. Jehovas navn være velsignet.“ Ja, „i alt dette syndede Job ikke og tillagde ikke Gud noget utilbørligt“. — Job 1:20-22.
10. (a) Hvilken yderligere indrømmelse i forbindelse med Job krævede Satan, og hvorfor var Jehova villig til at give ham den? (b) Hvad medførte Jobs elendighed for ham?
10 Hvor må det have været ydmygende for Satan da Jehova ved en anden lejlighed hvor englene var forsamlet, mindede ham om Job: „Han holder stadig fast ved sin uangribelighed“! Men Satan giver ikke op. Nu hævder han at hvis han får mulighed for at ramme Job på hans krop, vil han forbande Gud lige op i hans ansigt. Selv så vidt har Jehova tillid til at Job vil være uangribelig, og han giver Satan lov til at gøre hvad han vil, blot må han ikke tage hans liv. Satan slår derpå Job med „ondartede bylder fra fodsål til isse“. (Job 2:1-8) Job bliver så elendig og så frastødende at hans slægtninge og venner flygter og hans tidligere bekendte gør nar af ham. — Job 12:4; 17:6; 19:13-19; 30:1, 10-12.
11. Hvilket yderligere slag måtte Job udholde, og hvorfor var det så bemærkelsesværdigt at han bevarede sin uangribelighed til trods for alle vanskelighederne?
11 Så rammes han af endnu et slag! Hans kone bliver svag i troen. Hun siger til ham: „Holder du stadig fast ved din uangribelighed? Forband Gud og dø!“ Men han siger til hende: „Du taler som en af de uforstandige kvinder taler. Skal vi blot tage imod det gode fra den sande Gud og ikke tage imod det dårlige?“ Som beretningen siger: „I alt dette syndede Job ikke med sine læber.“ (Job 2:9, 10) Og når man tænker på at grunden til hans lidelse er skjult for ham, er hans uangribelighed i sandhed bemærkelsesværdig!
En anden form for angreb
12. (a) Hvem var de mænd der kom for at trøste Job? (b) Hvordan brugte Satan dem til yderligere at prøve Job?
12 Men Satan er ikke færdig med ham. Han sender tre tilsyneladende vise mænd som enten kendte Job personligt eller havde hørt om ham og vidste at han var „større end alle østens sønner“. Det ser ud til at de er betydeligt ældre end Job. (Job 1:3; 15:10; 32:6) To af dem er fjerne slægtninge af ham. Temanitten Elifaz er en efterkommer af Abraham gennem Teman, et barnebarn af Esau, og sjuhitten Bildad er en efterkommer af Abrahams søn Sjua. (Job 2:11; 1 Mosebog 36:15; 25:2) Det vides ikke med sikkerhed hvilken slægt Zofar stammer fra. Tilsyneladende kommer de for at trøste Job, men i virkeligheden bruger Satan dem i sin bestræbelse for at undergrave Jobs uangribelighed. Ligesom politiske forhørsledere der har givet sig ud for at være venner, har undergravet fangers troskab og har fået dem til at vende sig mod deres egen regering, håber Satan at hans „trøstere“ vil få Job til at vende sig mod sin Gud. — Job 16:2, 3.
13. (a) Hvad gjorde Jobs gæster da de ankom? (b) Hvilken form tog debatten da de begyndte at tale?
13 Da de kommer, sidder de i syv dage og syv nætter i tavshed og iagttager Jobs uudholdelige smerter og dybe ydmygelse. (Job 2:12, 13) Endelig tager Elifaz, som åbenbart er den ældste, til orde og anslår stemningen og temaet for den efterfølgende debat, der kommer til at strække sig over tre runder. Elifaz’ tale, såvel som de efterfølgende taler af hans venner, er hovedsagelig anklager. Når hver af de tre anklagere har talt, svarer Job, idet han gendriver deres argumenter. Zofar tager ikke del i debattens tredje runde, idet han åbenbart ikke føler at han har noget at tilføje. Zofar taler altså kun to gange, mens Elifaz og Bildad begge taler tre gange.
14. Hvilke argumenter brugte de tre mænd imod Job, og hvordan brugte Satan en lignende taktik mod Jesus?
14 Elifaz’ taler er længere end de andres, og hans sprog er forholdsvis mildt. Bildads sprog er mere bidende, og Zofars endnu mere. Deres argumenter tager underfundigt sigte på at nå Satans mål, at bryde Jobs uangribelighed. Ofte fremsætter de kendsgerninger, men i en forkert sammenhæng og forkert anvendt. Satan brugte den samme taktik mod Jesus. Idet han citerede et skriftsted om at Guds engel vil beskytte hans tjener mod ondt, opfordrede han Jesus til at bevise at han var Guds søn ved at kaste sig ud fra templet. (Mattæus 4:5-7; Salme 91:11, 12) Job bliver i en længere periode udsat for lignende sataniske ræsonnementer.
15. Hvad hævdede Elifaz at grunden var til Jobs vanskeligheder?
15 I sin første tale hævder Elifaz at Jobs vanskeligheder er Guds straf for hans synder. „Hvem er gået til grunde uskyldig?“ spørger han. „Efter det jeg har set, vil de der finder på fortræd og sår elendighed, høste det selv.“ (Job 4:7, 8) Idet han fortsætter, hævder han at Gud ikke stoler på sine tjenere. „Sine tjenere tror han ikke,“ siger Elifaz, „og hos sine [engle] finder han fejl; hvor meget mere da hos dem som bor i lerhuse.“ — Job 4:18, 19.
16. Hvordan fulgte Bildad Elifaz’ angreb op, og hvilken illustration brugte han med urette?
16 Bildad følger dette verbale angreb op. „Hvis du var ren og retskaffen,“ siger han, „da ville [Gud] vågne op til hjælp for dig, og han ville give dig din retfærdigheds bosted tilbage.“ Bildad bemærker at papyrus og nilgræs tørrer ind og visner uden vand, og konkluderer som sandt er at sådan vil det også gå „alle som glemmer Gud“. Men hvor forkert er det ikke af ham at anvende denne illustration på Job og at tilføje: „Den frafaldnes håb forgår“! — Job 8:6, 11-13.
17. Hvilke vægtige bemærkninger kom Zofar med?
17 Zofar lægger endnu større vægt i sine ord. ’Ville Gud dog bare tale og fortælle dig sin mening!’ siger han i realiteten. ’Gud ved hvad du har gjort. Han straffer dig langt mindre end du har fortjent. Aflæg dine synder og lad al din dårligdom bag dig, og da vil du opnå tryghed og have mange venner.’ — Job 11:4-6, 14-20.
18. Hvordan fortsatte de tre mænd deres angreb på Job i debattens anden runde?
18 I debattens anden runde fortsætter Elifaz sit angreb på Jobs uangribelighed. ’Gud har ikke engang tillid til englene, hvor meget mindre så til én som dig! Et dårligt menneske har altid problemer.’ (Job 15:14-16, 20) Bildad, der er blevet vred over at Job så standhaftigt modstår deres argumenter, siger: ’Dit lys går ud. Ethvert minde om dig udslettes. Sådan går det dem der glemmer Gud.’ (Job 18:5, 12, 13, 17-21) Zofar, der hentyder til Jobs tidligere rigdom, spørger: ’Ved du ikke at den ugudeliges glædesråb er kortvarig, og den frafaldnes fryd kun varer et øjeblik? Himmelen vil afsløre den ugudeliges misgerning.’ — Job 20:4, 5, 26-29.
19. (a) Hvilken værdi tillægger Gud en mands uangribelighed ifølge Elifaz? (b) Hvordan afsluttede Bildad det verbale angreb på Job?
19 Elifaz åbner debattens tredje runde og spørger: ’Kan noget som helst menneske have værdi i Guds øjne? Selv om du var dadelfri: ville det hjælpe Gud? Vend om til Gud,’ siger han, ’og bring dit forhold til ham i orden. Så vil han løfte dig op igen.’ (Job 22:2, 3, 21-23) Bildad afslutter det verbale angreb. ’Hvem på jorden kan gøre sig til af at han er ren?’ spørger han. ’Gud er så herlig at selv månen og stjernerne for ham er for intet at regne. Hvor langt mindre da et menneske, der kun er en orm i hans øjne!’ — Job 25:2-6.
Job forsvarer sig og retledes
20. (a) Hvad sagde Job til det argument at lidelse er Guds straf for synder? (b) Hvad var Job fast besluttet på, og hvordan ved vi at hans uangribelighed virkelig betød noget for Gud?
20 Trods sine frygtelige lidelser giver Job ikke et øjeblik efter for sine plageånders underfundige argumenter. Hvis lidelse er Guds straf for synder, spørger han, „hvorfor bliver de ugudelige [da] ved med at leve, bliver gamle og endog rige på velstand?“ (Job 21:7-13) Og i modsætning til hvad hans anklagere siger, sætter Jehova pris på dem der bevarer deres uangribelighed og som dermed er et svar på Satans hånende påstand om at han kan få alle til at holde op med at tjene Gud. (Ordsprogene 27:11; Salme 41:12) Job er overbevist om sin uangribelighed, og han udbryder: „Til jeg udånder lader jeg ikke min uangribelighed vige fra mig!“ (Job 27:5) Nej, han har ikke gjort noget der gør ham fortjent til det der er overgået ham.
21. Hvad sagde Elihu til Jobs falske trøstere, og hvilken nødvendig retledning gav han Job?
21 Den unge mand Elihu har opmærksomt lyttet til hvert eneste ord i den lange debat. Han tager nu til orde og siger til Jobs falske trøstere at intet af det de har sagt, beviser at Job er en synder. (Job 32:11, 12) Så vender han sig mod Job og siger: „Jeg hørte . . . ordene: ’Jeg er ren, uden overtrædelse; jeg er pletfri, og der er ingen brøde hos mig. Se, han finder påskud for at stå mig imod; han regner mig som sin fjende.’ . . . Dér har du ikke ret.“ (Job 33:8-13; 6:29; 13:24, 27; 19:6-8) Ja, Job har været for optaget af at retfærdiggøre sig. Men samtidig har han ikke en eneste gang fordømt Gud eller mistet tilliden til at det Gud gør, er rigtigt.
22. (a) Hvad gjorde Job efter at han havde lyttet til Jehova? (b) Hvad krævede Gud af Jobs falske trøstere, og hvad blev det endelige udfald for Job?
22 En storm bryder løs mens Elihu afslutter sin tale, og Jehova selv taler ud fra stormen: „Hvem er det der fordunkler hvad der er besluttet, med ord som er uden kundskab? Spænd nu bælte om din lænd . . . og lad mig spørge dig, og du skal lære mig.“ Efter at have lyttet til Jehova erkender Job at han har talt overilet, uden tilstrækkelig kundskab, og han angrer „i støv og aske“. Så fordømmer Jehova Elifaz og hans to venner og pålægger Job at gå i forbøn for dem. Derefter bliver Job rask igen, og han velsignes med syv sønner og tre smukke døtre og dobbelt så mange dyr som han havde før. Han lever i endnu 140 år og dør „gammel og mæt af dage“. — Job 38:1-4; 42:1-17.
23. Hvordan bør Jobs uangribelighed berøre os?
23 Job var i sandhed en mand med en bemærkelsesværdig uangribelighed. Han kunne ikke på nogen måde vide at han var genstand for Satans onde udfordring. Det fortæller endnu mere om hans uangribelighed, for selv om han troede at hans lidelse blev påført ham af Gud, fornægtede han alligevel ikke Gud eller forbandede ham. Hvad kan vi ikke lære af dette, eftersom vi véd hvem der stiller vor uangribelighed på prøve! Vi bør afgjort føle os tilskyndet til at følge Jobs eksempel og fortsætte i Jehovas gerning uanset hvad Guds modstander måtte udsætte os for.
Kan du svare?
◻ Hvilke faktorer gør Jobs uangribelighed så bemærkelsesværdig?
◻ Hvem besøgte Job, og hvad håbede Satan at de ville gøre?
◻ Hvilke argumenter brugte de tre mænd mod Job?
◻ Hvorledes forsvarede Job sig, men hvordan blev han retledt?
◻ Hvad blev udfaldet, og hvordan bør det berøre os?
[Illustration på side 13]
Satan sendte tre „trøstere“ for at vende Job bort fra Gud