Jobs uangribelighed — hvem kan efterligne den?
„Han [vil] veje mig på nøjagtige vægtskåle, og Gud vil lære min uangribelighed at kende.“ — JOB 31:6.
1. Hvorfor er det godt at betragte Jobs eksempel, og hvilke spørgsmål stiller vi her?
JOB var overbevist om sin uangribelighed, og derfor havde han ikke noget imod at blive ransaget af Gud. Hans eksempel kan være til stor opmuntring for os i dag, især fordi Satan Djævelen desperat prøver at få alle dem der tjener Gud til at give slip på deres uangribelighed. (1 Peter 5:8) Disciplen Jakob, der forstod dette, sagde: „Brødre, tag profeterne [især Job] . . . som eksempel med hensyn til at lide ondt og være tålmodige.“ (Jakob 5:10, 11) Men hvem kan efterligne Jobs uangribelighed? Kan vi? På hvilke måder satte Job et eksempel med hensyn til at bevare sin uangribelighed?
2. (a) Hvad betyder navnet Job? (b) Hvad udvirkede Jobs uangribelige adfærd?
2 Navnet Job betyder „Genstand for fjendskab“, et navn der i sandhed kom til at passe på ham. Men da Jehova tog Satans udfordring op og fjernede det beskyttende hegn han havde sat rundt om Job, kunne intet af det Satan gjorde bryde Jobs uangribelighed over for Gud. (Job 1:1 til 2:10) Derved blev Job et svar på Satans spottende påstand om at han kunne få alle til at holde op med at tjene Gud. (Ordsprogene 27:11) Ved sin uangribelige adfærd erklærede Job faktisk over for hele universet: ’Satan, du er en foragtelig løgner, for Jehova er min Gud, og jeg vil bevare min uangribelighed over for ham, uanset hvad der måtte komme!’ — Job 27:5.
Hvem er som Job?
3. Hvem levede en beskyttet tilværelse i himmelen, og hvilke spørgsmål opstod der vedrørende ham?
3 Det er værd at bemærke at stridsspørgsmålet mellem Jehova og Satan var af universel betydning og også angik åndeverdenen. Dér i himmelen, omhegnet af Jehovas beskyttende omsorg, fandtes det lovede „afkom“ ved hvem Gud havde til hensigt at fuldføre sin storslåede hensigt. (1 Mosebog 3:15) Men ville denne Guds søn, når dette ’beskyttende hegn’ blev fjernet, da virkelig efterligne Jobs uangribelighed? Ville han bevise at et fuldkomment menneske, der svarede til Adam, til fuldkommenhed kunne bevare sin uangribelighed over for Gud? (1 Korinther 15:45) Satan traf forberedelser til at sætte ham på den sværeste prøve når tiden var inde til at han skulle fremstå på jorden.
4. (a) Hvem blev først og fremmest genstand for Satans fjendskab, og hvordan ved vi at Gud tog sin beskyttelse bort fra ham? (b) Hvad fik Jehova gennem Jesus?
4 Jesus Kristus viste sig at være det „afkom“ der var sendt fra himmelen. Han blev således genstand for Satans opmærksomhed, ja, det mål som Satan først og fremmest rettede sit fjendskab imod. Som et vidnesbyrd om at Jehova virkelig havde fjernet sit ’beskyttende hegn’ fra ham, råbte Kristus da han hang på marterpælen: „Min Gud, min Gud, hvorfor har du forladt mig?“ (Mattæus 27:46; Salme 22:1) Jesus fornemmede således tydeligt at Gud havde trukket sin beskyttelse tilbage, men ligesom Job „syndede [han] ikke og tillagde ikke Gud noget utilbørligt“. (Job 1:22) Han efterlignede Job, idet han til fuldkommenhed bevarede sin uangribelighed over for Gud, og derved beviste han at ’der ingen var som han på jorden’. (Job 1:8) I Jesus har Jehova Gud derfor et fuldstændigt og evigt svar på Satans falske anklage om at Gud ikke kan sætte et menneske på jorden der vil forblive trofast mod ham under de største prøvelser.
5. (a) Hvad bliver Satan ved med at gøre? (b) Hvad gjorde Satan da han blev fjernet fra himmelen?
5 Men Satan ønsker et endnu mere udførligt svar, og derfor fortsætter han med at anklage Jesu åndelige brødre, der, sammen med Jesus, udgør Guds hustrulignende organisations „afkom“. Bibelen beskriver Rigets oprettelse i himmelen, og siger i denne forbindelse om Satan: „Vore brødres anklager, som anklager dem dag og nat for vor Gud, er kastet ned!“ Satan nøjes imidlertid ikke med at anklage, han går også direkte til angreb! Bibelen forklarer at dragen eller Satan efter at være blevet kastet ned fra himmelen „blev vred på kvinden og gik bort for at føre krig mod de øvrige af hendes afkom, dem som holder Guds bud og har den gerning at vidne om Jesus“. — Åbenbaringen 12:7-12, 17.
6. (a) Hvem leder i dag forkyndelsen, og hvem har sluttet sig til dem? (b) Hvad forsøger Satan at gøre mod alle disse?
6 „De øvrige af [kvindens] afkom“ er Jehovas salvede vidner som endnu befinder sig her på jorden. De leder arbejdet med at „vidne om Jesus“, idet de offentligt forkynder i hele verden at han nu er blevet indsat på tronen som konge og snart vil gøre ende på denne uretfærdige tingenes ordning. (Mattæus 24:14; Daniel 2:44) Men de er langtfra alene! En stor skare på over tre millioner har nu sluttet sig til dem og udgør sammen med dem en forenet, verdensomspændende organisation af mennesker der bevarer deres uangribelighed. Alle disse Guds tjenere er også blevet genstand for Satans fjendtlige forfølgelse, og deres himmelske Fader, Jehova, fryder sig over deres uangribelighed. — 2 Timoteus 3:12; Ordsprogene 27:11.
7. Hvorfor kan vi være fortrøstningsfulde selv om vi udsættes for Satans angreb?
7 Det vil være klogt af os at gøre os klart at ligesom Satan i sin ondskab rettede sin opmærksomhed mod Job, sådan retter han også sin opmærksomhed mod os der søger at bevare vor uangribelighed over for Gud. Vi behøver imidlertid ikke at blive foruroliget af den grund. Hvorfor ikke? Fordi „Jehova er meget medfølende og barmhjertig“, og ’han vil ikke slippe os og ikke forlade os’. (Jakob 5:11; 5 Mosebog 31:6) Ja, Jehova vil holde os oppe. „Han er et skjold for dem der vandrer uangribeligt,“ siger Bibelen. (Ordsprogene 2:7) Det betyder imidlertid ikke at Jehova ikke vil tillade at vi bliver prøvet. Det vil han, ligesom han tillod at Job blev prøvet. „Men Gud er trofast,“ siger apostelen Paulus, „og han vil ikke lade jer blive fristet ud over hvad I kan tåle, men sammen med fristelsen vil han også skabe en udvej, så I kan modstå den.“ — 1 Korinther 10:13.
Når vi prøves
8. Hvordan kan Jobs eksempel være til gavn for os i dag?
8 Det eksempel Job satte med hensyn til at bevare sin uangribelighed kan især gavne os når vi står over for alvorlige prøvelser. Job led så meget at han ønskede at dø og at blive gemt i Sheol, menneskehedens fælles grav. (Job 14:13) Nogle har følt på samme måde i dag og siger at de nemt kan forestille sig hvordan Job havde det da han led så meget. Du har måske også følt sådan. Ja, det at læse om Jobs lidelser kan virke som en opmuntring fra en ven der har holdt ud under en endnu vanskeligere prøve end den vi selv udsættes for. Det at vide at en anden har holdt ud og forstår hvad det vil sige, er afgjort en hjælp for os til at holde ud.
9. Hvordan har det at andre bevarer deres uangribelighed en gavnlig virkning på os?
9 Jehova, der kender vore behov, lod Jobs bog nedskrive for at hjælpe os til, ligesom Job, at bevare vor uangribelighed. (Romerne 15:4; Jakob 5:10, 11) Gud ved at ligesom alle lemmer på legemet er afhængige af hinanden, sådan har hans trofaste tjenere også brug for hinanden. (1 Korinther 12:20, 26) Tænk på stævnerne „Bevar din uangribelighed“, der sidste år blev overværet af millioner af dette blads læsere. De der var til stede dér vil huske hvor godt det føltes at være sammen med så mange hvis største mål i livet er at bevare deres uangribelighed over for Gud. Hvilken tilskyndelse til at bevare deres uangribelighed var det ikke for de tilstedeværende at vide at de mange tusind rundt om dem også bevarede deres uangribelighed under vanskelige prøver — det være sig på deres arbejde, i skolen eller derhjemme! — 1 Peter 5:9.
10. (a) Hvad kunne hindre os i at se tingene i det rette perspektiv? (b) Hvad begyndte Job at tvivle på?
10 Men det er ikke sikkert at vi altid ser tingene i det rette perspektiv. Det gjorde Job ikke. Et menneske der er udsat for store lidelser og som befinder sig i en nedtrykt sindstilstand, siger måske: ’Hvorfor gør Gud dette mod mig? Hvorfor tillader han at dette sker?’ Han eller hun kommer måske endda så langt ud som til at spørge: ’Til hvilken nytte er det at jeg tjener Gud?’ Job, der ikke forstod årsagen til sine lidelser, betvivlede værdien af at være retfærdig, eftersom det så ud til at de gode led lige så meget, om ikke mere, end de ugudelige. (Job 9:22) Ifølge Elihu sagde Job: „Til hvilken nytte er det for [mig]? Hvordan har jeg mere gavn af ikke at synde?“ (Job 35:3) Men vi må ikke blive så opslugt af vore egne trængsler at vi ikke kan se tingene i det rette perspektiv og betvivler værdien af at tjene Gud.
11. Hvilken glimrende retledning gav Elihu Job?
11 Elihu gav Job den retledning han havde brug for, og satte tingene på deres rette plads ved at pege på hvor ophøjet Jehova var i forhold til Job. (Job 35:4, 5) Han viste at vi, hvad der end sker, aldrig må drage den slutning at Gud ikke interesserer sig for os, eller mene at vi kan anklage ham for det nogle betragter som uretfærdigheder fra hans side. „Hvis du synder, hvad udretter du da over for ham?“ spurgte Elihu Job. „Og er dine overtrædelser mange, hvad gør du da som har betydning for ham?“ (Job 35:6) Ja, hvis vi prøver at trodse Gud ved at forlade hans veje eller hans tjeneste, skader vi kun os selv, ikke Gud.
12. Hvordan berører det Gud om vi bevarer vor uangribelighed?
12 Men Elihu viste også at Jehova ikke høster personlig gavn af at vi handler ret. Det glæder naturligvis Gud at vi bevarer vor uangribelighed, men han er på ingen måde afhængig af vor tilbedelse, hvilket også fremgår af det spørgsmål Elihu stillede Job: „Hvis du har ret, hvad kan du da give ham, eller hvad kan han modtage af din hånd?“ (Job 35:7) Gud har givet os livet, og ved ham ånder vi og bevæger vi os og er vi til. Han ejer alt! (Apostelgerninger 17:25, 28; 1 Krønikebog 29:14) Vor ugudelighed eller vor retfærdighed kan altså ikke berøre Gud personligt. — Job 35:8.
Når vi retledes
13. (a) Hvordan reagerede Job på den retledning han fik? (b) Hvilket problem har vi alle?
13 Hvordan reagerede Job på den retledning han fik, først af Elihu og derefter af Jehova selv? Han tog imod den og angrede „i støv og aske“. (Job 42:6) Ja, Job ydmygede sig og indrømmede sin fejl. Beundrer vi ikke en sådan ydmyghed? Men hvordan forholder det sig med os? Selv om vi måske ligesom Job er uangribelige troskæmpere, er vi alle tilbøjelige til at begå fejl og miste ligevægten på den ene eller den anden måde. (Jakob 3:2; Galaterne 2:11-14) Hvad skal vi da gøre når vi bliver gjort opmærksomme på vore fejl eller ufuldkommenheder, måske endog af en der ligesom Elihu er yngre? — Job 32:4.
14. (a) Hvad er man tilbøjelig til at gøre når man retledes? (b) Hvad kan medvirke til at vi begår en fejl eller bedømmer en ting forkert, og hvilket eksempel satte Job da han blev retledt?
14 Det er ikke altid let at tage mod tugt eller retledning. (Hebræerne 12:11; Ordsprogene 3:11, 12) Vi er tilbøjelige til at prøve at retfærdiggøre os selv. Ligesom Job har vi måske ikke med vilje sagt eller gjort noget forkert. Vort motiv har måske været godt nok. Men vi kan have talt uden tilstrækkelig kundskab, forståelse eller medfølelse. Måske har vore udtalelser afsløret at vi har en hovmodig indstilling på grund af den race eller nationalitet vi tilhører, eller at vi står stejlt i et eller andet spørgsmål som ikke finder støtte i Bibelen. Vi bliver måske gjort opmærksomme på at det vi har sagt, mere er et udtryk for vor egen opfattelse, og at det har skadet andre i den grad at det har bragt deres åndelige sundhed i fare. Når vi retledes, vil vi da, ligesom Job, indrømme at vi ’har talt uden forståelse’ og ’tage det i os’? — Job 42:3, 6.
Vi må sætte vor lid til Gud, ikke til rigdomme
15. Hvordan ved vi at Job ikke satte sin lid til sine rigdomme?
15 Bildad satte spørgsmålstegn ved Jobs tillid til Gud, idet han antydede at Job havde glemt Gud og satte sin lid til noget andet. (Job 8:13, 14) Men selv om Job var blevet velsignet med mange materielle værdier satte han ikke sin lid til dem. Det rokkede ikke det mindste ved hans uangribelighed at han mistede alle sine ejendele. (Job 1:21) I sin afsluttende forsvarstale sagde Job: „Hvis jeg har sat min lid til guld og sagt til guldet: ’Du er min fortrøstning!’ hvis jeg har frydet mig over mine mange midler og over at min hånd fandt meget gods, . . . ville også dét være en misgerning som måtte bringes for dommerne, for jeg havde da fornægtet den sande Gud i det høje.“ — Job 31:24-28.
16. (a) Hvilken selvransagelse bør vi foretage? (b) Hvad lover Gud dem der sætter deres lid til ham?
16 Hvordan med os? Hvad sætter vi vor lid til — til Jehova eller til materielle ejendele? Hvis vi blev vejet på „nøjagtige vægtskåle“, sådan som Job ønskede at blive det, ville Gud da se at vi var uangribelige på dette punkt? Er vort vigtigste mål i livet virkelig at følge en uangribelig kurs og dermed give Jehova et svar på Satans spottende påstand? Eller er vi mest optaget af at tilfredsstille vore egne ønsker om fornøjelser og ejendele? Hvor vil det være godt hvis vi kan være ligesom Job og glæde Jehovas hjerte ved at sætte vor lid til Ham, og ikke tillægge os selv eller de materielle ting vi kunne skaffe os, overdreven betydning! Jehova har lovet at han, dersom vi sætter vor lid til ham og sætter hans interesser først, aldrig vil slippe os eller forlade os. — Mattæus 6:31-33; Hebræerne 13:5, 6.
Kønsmoral
17. Hvad insinuerede Jobs „trøstere“, men hvad sagde Job om sin moralske adfærd?
17 Jobs falske trøstere anklagede ham ikke direkte for en umoralsk adfærd, men gang på gang antydede de at han havde gjort sig skyldig i en eller anden hemmelig ugerning som Gud straffede ham for. Som en velstående mand der var „større end alle østens sønner“ havde Job afgjort muligheder for at dyrke kønslige forbindelser uden for ægteskabet. (Job 1:3; 24:15) Andre Guds tjenere, før og efter Jobs tid, gav efter for fristelser til umoralitet. (1 Mosebog 38:15-23; 2 Samuel 11:1-5) Job tilbageviste imidlertid enhver insinuation om at han havde begået en sådan misgerning, og sagde: „Jeg har sluttet en pagt med mine øjne, så hvordan kunne jeg fæste mit blik på en jomfru? Hvis mit hjerte har ladet sig lokke mod en kvinde, og jeg lå på lur ved min næstes indgang, . . . det ville være skamløshed, ja, det ville være en misgerning som måtte bringes for dommerne.“ — Job 31:1, 9-11.
18. Hvorfor er det så svært at bevare sig moralsk ren, men hvorfor vil vi være lykkelige hvis vi gør det?
18 Af de midler Satan har benyttet for at undergrave Guds tjeneres uangribelighed synes intet at have været mere effektivt end fristelsen til at bedrive utugt. (4 Mosebog, kapitel 25) Kan vi efterligne Jobs uangribelighed ved at modstå alle fristelser til umoralitet? Det er i sandhed en udfordring, især i denne sexgale verden hvor umoralitet er så udbredt. Men tænk på hvor lykkelige vi vil være når Gud kræver os til regnskab, hvis vi ligesom Job tillidsfuldt kan sige: „Gud vil lære min uangribelighed at kende“! — Job 31:6.
Hvad der kan hjælpe os
19. Hvad er nødvendigt hvis vi skal bevare vor uangribelighed?
19 Det er ikke let at efterligne Jobs uangribelighed, for Satan forsøger lige så ihærdigt at bryde vor uangribelighed som han forsøgte at bryde Jobs. Det er derfor nødvendigt at vi ifører os den fulde rustning fra Gud. (Efeserne 6:10-18) Det indebærer at vi ligesom Job har stillet os på Guds side og altid bevidst søger at behage Ham i alt hvad vi eller vor familie gør. (Job 1:5) Af den grund er det vigtigt at vi studerer Bibelen, regelmæssigt kommer sammen med vore trosfæller og offentligt bekender vor tro. — 2 Timoteus 2:15; Hebræerne 10:25; Romerne 10:10.
20. (a) Hvilket håb kan holde os oppe under prøvelser? (b) Hvilken belønning som salmisten omtalte, vil vi få hvis vi bevarer vor uangribelighed?
20 Men det der især kan holde os oppe under prøvelser er det samme som også holdt Job oppe, nemlig tillid til at dette liv ikke er alt. „Hvis en våbenfør mand dør, kan han så leve igen?“ spurgte Job. Og han svarede: „Du vil kalde, og jeg vil svare dig.“ (Job 14:13-15) Når vi har den samme urokkelige tillid til at Jehova vil oprejse sine trofaste tjenere fra de døde, kan det også hjælpe os til at udholde enhver prøve som Satan måtte udsætte os for. (Hebræerne 6:10) For længe siden skrev salmisten: „Mig har du holdt oppe — på grund af min uangribelighed — og du stiller mig for dit ansigt til fjerne tider.“ (Salme 41:12) Måtte vi alle opleve den lykkelige tid hvor Jehova holder os oppe og bevarer os til evig tid fordi vi som hans tjenere har bevaret vor uangribelighed!
Kan du svare?
◻ Hvem har vist at de er som Job, og hvilken sammenligning kan man drage mellem dem og Job?
◻ Hvad kan vi lære af den måde hvorpå Job reagerede på sine prøvelser?
◻ Hvordan reagerede Job på retledning, og hvad kan vi lære af dette?
◻ Hvilket glimrende eksempel satte Job med hensyn til det materielle og kønsmoral?
◻ Hvad kan hjælpe os til ligesom Job at bevare vor uangribelighed?
[Illustration på side 17]
Har du, ligesom Job, undertiden tvivlet på værdien af at forblive uangribelig?