Nyheder på nært hold

Værd at efterligne

I et læserbrev der for nylig blev bragt i avisen New Haven Register, som udkommer i Connecticut (USA), blev der fremsat følgende betragtninger vedrørende Jehovas Vidners stævner: „Jehovas Vidner har netop afholdt deres årlige kongresser på Coliseum. Ingen gruppe er mere eftertragtet og velkommen end de. Coliseum vil aldrig være så rent som før de påbegynder et af deres stævner eller så renskuret som når det er slut.“

Med henvisning til et stævne Jehovas Vidner afholdt for nogle år siden, tilføjer brevskriveren: „75.000 Vidner samledes på Yankee Stadium mens 20.000 opholdt sig udenfor, hvor de lyttede til programmet over højttalere under denne religiøse højtidsfest der forbløffede New York. Den første dag blev der udkommanderet 200 politibetjente, hvilket var det normale antal for en forsamling i denne størrelsesorden. De følgende dage blev der kun sendt to betjente, som skulle være behjælpelige med at dirigere færdselen. New Yorks kommune sendte folk fra sundhedsvæsenet, politiet og brandvæsenet, samt bespisningspersonale, der skulle studere og tage ved lære af den utroligt effektive måde tingene fungerede på. Da Vidnerne forlod området var der ikke efterladt den mindste smule affald, og det til trods for at der var blevet lavet mad til alle tilhørerne. Uanset om man er tilhænger af en anden form for teologisk mysticisme eller afviser al religion, . . . kan man ikke andet end beundre dem for deres nidkærhed, deres sunde principper og livsførelse, samt deres enestående gode opførsel. Vi gjorde alle vel i at følge og udvise de smukke egenskaber som disse ydmyge og selvopofrende mennesker lægger for dagen.“

Mange betragter Jehovas Vidners adfærd som aparte, men Vidnerne er selv klar over at sande kristne må ’leve ved ånd’ og „fortsat vandre regelret ved ånd“. Det er Guds ånd der gør at de kan frembringe frugter i form af „kærlighed, glæde, fred, langmodighed, venlighed, godhed, tro, mildhed, selvbeherskelse“. Sådanne egenskaber er afgjort værd at efterligne. — Galaterne 5:22, 23, 25.

Guldkrone en anstødssten

I hundredvis af indbyggere i den spanske by Málaga har støttet en offentlig indsamling der skulle finansiere fremstillingen af en kunstfærdig guldkrone til den lokale Mariastatue, „Håbets Madonna“. For at skaffe midlerne til veje lavede man for to år siden sloganet: „Et gram guld til Madonna.“ Siden da er der blevet skænket øreringe, medaljer, vielsesringe, ja, endog guldtænder. Alle disse genstande blev smeltet om til halvandet kilo rent guld, hvilket var nok til at fremstille en massiv guldkrone til statuen.

I juni 1988 forestod den pavelige nuntius og adskillige fremtrædende spanske biskopper en højtidelig ceremoni, hvor „Håbets Madonna“ blev kronet. Men ikke så få katolikker gav udtryk for deres betænkelighed ved denne kroning. Den spanske avis El País skrev at 20 teologistuderende i et åbent brev havde spurgt: „Bliver vore tomme ritualer ikke en vanærende anstødssten for både troende og ikketroende?“ Andre katolske grupper henviste til en rundskrivelse som paven for nylig havde udsendt og som anbefalede de troende at „afstå deres skatte til de fattige“. I betragtning heraf gav disse katolikker udtryk for deres „uforbeholdne afsky for den prangende, opreklamerede ceremoni“ og den „kostbare krone“.

Det burde ikke virke overraskende at oprigtigt troende finder det forkert at man udsmykker en livløs statue. Gud selv afskyr noget sådant. For hundreder af år siden straffede han israelitterne for netop sådanne handlinger. Gennem sin profet Ezekiel sagde Jehova: „De plejede at rose sig af deres skønne smykker, hvoraf de lavede deres afskyelige billeder og afguder.“ (Ezekiel 7:20, The Jerusalem Bible.) Det er grunden til at de der elsker sandhed følger Bibelens betimelige råd: „Flygt fra afgudsdyrkelsen“. — 1 Korinther 10:14.