Bevar en sund samvittighed
Hvad er samvittigheden? Hvordan virker den?
„Man skal følge sin samvittighed,“ siger mange. Dermed mener de at samvittigheden kan lede en til at handle ret.
Men hvordan skal samvittigheden være for at den kan det? Hvordan skal den være opøvet, og hvilke omstændigheder og omgivelser og hvilken form for undervisning skal den være præget af? Efter hvis opfattelse af hvad der er ret skal den lede en? Ovennævnte udtalelse besvarer ikke disse betydningsfulde spørgsmål.
En tyvs samvittighed tillader ham at stjæle. En løgners samvittighed tillader ham at lyve. En morders samvittighed tillader ham at myrde. Det er følgelig af stor betydning hvordan ens samvittighed er. Der kan være tale om en svækket samvittighed eller om en sund samvittighed. Dersom man fylder sindet med dårlige oplysninger og til stadighed går imod det man ved er ret, vil man få en svækket samvittighed. Samvittigheden bliver da sløvet og følelsesløs indtil den til sidst ikke længer kan skelne mellem ret og uret, og så bliver det som tjener eller fremmer ens egne interesser drivkraften bag ens handlinger.
Opøv en sund samvittighed
Samvittigheden er den indre erkendelse af hvad der er ret og uret når det gælder ens motiver og handlinger. Det er den side af sindet der tilskynder en til at gøre eller ikke gøre hvad der er ret, og til at undgå eller ikke undgå det der er uret.
Et menneske der elsker retfærdighed ønsker naturligvis at undgå det der er uret, for en uret adfærd betyder at man mister Guds gunst og risikerer at gå glip af det evige liv. Apostelen Peter advarede: „Mange vil følge dem i deres løsagtighed, . . . Men dommen over dem har fra ældgamle dage været på vej, og deres undergang blunder ikke.“ — 2 Pet. 2:2, 3.
Men hvordan får man en sund samvittighed? Guds ord formaner: „Tragt efter det, som er oventil.“ (Kol. 3:2) Dersom vi fylder sindet med det der hører Gud til, den visdom der kommer fra ham, kan vi få en sund samvittighed. Denne visdom får vi gennem den kundskab om Guds hensigter som findes i hans ord Bibelen. Apostelen Paulus gav udtryk for dette da han sagde: „Ifør jer den nye personlighed, der gennem nøjagtig kundskab er ved at nydannes efter billedet af den som skabte den.“ — Kol. 3:10, NW.
For at opnå en sund samvittighed må man tilegne sig nøjagtig kundskab om hvad der er ret og uret. Men man må også leve efter denne kundskab. Dersom man ikke handler efter det man lærer er ret, vil samvittigheden langsomt sløves og man vil forfalde til en dårlig tankegang og urette handlinger. Det er vigtigt ikke blot at høre men også at handle, hvilket disciplen Jakob gav udtryk for: „Aflæg derfor al urenhed og alle de mange udslag af ondskab, og tag med sagtmodighed imod det ord, som er indplantet i jer, og som har magt til at frelse jeres sjæle. Og vær ordets gørere, ikke blot dets hørere, ellers bedrager I jer selv.“ — Jak. 1:21, 22.
Hvordan en sund samvittighed virker
Ligesom et ror styrer et skib gennem oprørte vande kan en samvittighed der er opøvet i overensstemmelse med Guds ord styre os frelst gennem menneskehedens oprørte hav og de mange modstridende opfattelser af hvad der er ret og uret. Den er os en spore til at blive på den rette vej og nager os når vi har gjort noget der er forkert.
Vi har uden tvivl alle erfaret dette når vi har været bedrøvet over noget som vi gjorde skønt vi vidste det var forkert. Det voldte os store kvaler. Det har måske kostet os søvnløse nætter eller mange tårer. Det er samvittigheden der arbejder og indvirker på os, idet den hjælper os ved at tugte os for de fejltagelser vi har begået, sådan at vi kan undgå dem i fremtiden. Som eksempel herpå er der manden der ikke betalte alt det i skat han skulle, men som mange år efter sendte skattekontoret pengene fordi hans samvittighed var blevet ved at nage ham alle disse år. En oplært, sund samvittighed er således en mægtig kraft til det gode.
Når vi skal opøve og bevare en sund samvittighed er det vigtigt at vi forstår Guds store barmhjertighed når det gælder om at tilgive de fejl vi har begået. Vi skal ikke gå rundt med kronisk samvittighedsnag på grund af de fejl vi har begået før vi fik opøvet en sund samvittighed, eller på grund af de fejl som vi har bedt om tilgivelse for efter at vi har opnået en sund samvittighed. Guds vidunderlige løfte lyder: „Jeg tilgiver deres brøde og kommer ikke mer deres synd i hu.“ (Jer. 31:34) Gennem Esajas forsikrede Gud ligeledes: „Kom, lad os gå i rette med hinanden, siger [Jehova]. Er Eders synder som skarlagen, de skal blive hvide som sne; er de end røde som purpur, de skal dog blive som uld.“ (Es. 1:18) Lad os tage denne kærlige, barmhjertige Gud på ordet og have tillid til at han tilgiver de synder vi har begået når vi oprigtigt beder om tilgivelse og fortsat tjener ham.
En anden vigtig ting som vi må forstå er at selv om Guds ord giver os den nøjagtige kundskab der er nødvendig for at vi kan tænke og handle ret, indeholder det ikke en detaljeret fortegnelse over de mange situationer som vi kan komme i, med klar besked om hvordan vi skal handle i hvert givet tilfælde. Men Bibelen indeholder principper der kan anvendes ved enhver lejlighed. Enhver kristen må opøve sin samvittighed så han kan anvende disse principper korrekt. Det bør ikke være sådan at han skal have en anden til at fortælle ham hvad han skal gøre hver gang han skal træffe en beslutning om hvad der er ret og uret. Kristne er i sandhed forpligtet over for Gud til at gøre fremskridt så de bliver modne nok til selv at træffe deres afgørelser. De må blive „fuldvoksne i dømmekraft“. — 1 Kor. 14:20.
Ikke hvor nær til men hvor fjernt fra
Nogle har den opfattelse at dersom noget ikke specielt forbydes i Guds ord eller af Guds organisation, er det i sin orden at man gør det. Men det at noget ikke er forbudt betyder ikke at det er noget kristne kan give sig af med, for Jesus sagde om sine efterfølgere: „De [er] ikke . . . af verden, ligesom jeg ikke er af verden.“ (Joh. 17:14) En kristen prøver derfor ikke hvor nær han kan komme denne verden og dens urette adfærd blot fordi noget ikke direkte forbydes, men han opøver sin samvittighed til at se hvor langt borte han kan holde sig fra det der er ondt, så han ikke bliver besmittet af det.
Et menneske ved måske at det er forkert at begå utugt, at stjæle, at drikke sig fuld eller at begå andre alvorlige synder. Det føler at det aldrig kunne gøre nogen af de ting som Bibelen klart taler imod. Men giver det sig selv lov til at tage del i handlinger der kunne føre til disse ting, blot fordi der ikke findes nogen bestemt lov imod sådanne handlinger? Tillader et menneske der ikke ønsker at begå utugt sig alligevel at pleje nært venskab med en af det modsatte køn som ikke er dets ægtefælle? På den måde bevarer man ikke en sund samvittighed, for man udsætter den for at blive alvorlig prøvet, måske prøvet over evne.
De der ønsker at bevare en sund samvittighed vil ikke alene undgå det der er indlysende forkert, men også det der kan føre til noget forkert. De vil vise at de har Guds lov i deres hjerter og at de gør hvad der er ret fordi de elsker det der er ret, og ikke blot fordi de slavisk retter sig efter en lang række forbud. (Jer. 31:33; Matt. 6:33) De vil have samme indstilling som Jesus Kristus om hvem det blev sagt: „Du elskede ret og hadede uret.“ (Hebr. 1:9) Dersom de skal holde sig borte fra umoralitet må de holde sig til deres ægtefælle og lade være at knytte nære venskaber blandt personer af det modsatte køn. Dersom de er for unge til at gifte sig vil de undgå at søge det modsatte køns selskab. Når de senere søger sig en ægtefælle vil de kunne bevare en god samvittighed hvis de husker at det at gøre kur ikke er ensbetydende med en løsagtig, umoralsk opførsel.
Enhver der ønsker at gøre hvad der er ret må også undgå at komme sammen med mennesker der ikke er interesseret i Gud. Det er ganske sikkert at „slet omgang fordærver gode sæder“. (1 Kor. 15:33) Jo mere man kommer sammen med dem der ikke stræber efter at bevare en sund samvittighed, jo mere vil ens egen blive påvirket i retning af det onde. Det er uundgåeligt. „Far ikke vild, Gud lader sig ikke spotte! thi hvad et menneske sår, det skal han også høste.“ (Gal. 6:7) Guds ord viser klart at slet omgang fordærver gode sæder. Man må ikke spotte Gud ved at tale eller opføre sig som om man ikke tror det.
Gør ikke vold på din samvittighed
Når vi bestræber os for at bevare samvittigheden sund må vi også tænke på den virkning som vor opførsel har på andre. Det forstyrrer måske ikke din samvittighed at gøre en bestemt ting som er fuldstændig i overensstemmelse med Guds målestok, men en andens samvittighed kan blive berørt deraf. Du kan måske lide at drikke et glas vin, at nyde visse spiser eller at gøre andre ting som Bibelen viser er fuldstændig tilladelige, men hvad nu hvis en anden, hvis samvittighed er skrøbeligere, tager anstød deraf? Da ville det være bedre at du ikke holdt fast på din ret, men gav afkald på det der støder den andens samvittighed. Følg Paulus’ formaning: „Men når I således synder imod brødrene og sårer deres skrøbelige samvittighed, så er det Kristus selv, I synder imod. Derfor, hvis mad kan bringe min broder til fald, vil jeg aldrig i evighed spise kød, for at jeg ikke skal bringe min broder til fald.“ — 1 Kor. 8:12, 13; 10:24, 25.
Det modsatte kan også være tilfældet. Du bliver måske foruroliget over noget som en moden kristen giver sig af med uden at det rører hans samvittighed. Det betyder ikke at du af den grund skal gøre det samme, og således øve vold mod din samvittighed. Dersom du føler at det er forkert for dig at gøre en bestemt ting og du ikke krænker Guds principper ved at lade være, bør du lade være. Senere får du måske samme syn på sagen som den anden har, og til den tid vil du så, uden at gøre vold på din samvittighed, også kunne gøre det. Dersom du er i tvivl om hvorvidt du skal gøre dette eller hint, så lad være. Så er der intet som vil nage din samvittighed; men hvis du ignorerer dens stemme, kan du komme til at krænke den alvorligt.
Nej, det er ikke lige meget hvordan ens samvittighed er dersom man skal handle efter den. Bestræb dig af al magt for at opøve og bevare en sund og god samvittighed ved hjælp af Guds ord. Giv ikke slip på den selv om du lever blandt mennesker der har en svækket samvittighed. Kast ikke din gode samvittighed over bord sådan som nogle har gjort, for det kunne betyde at hele din tro led skibbrud og at du mistede Guds gunst. (1 Tim. 1:18-20) Dersom du elsker det der er ret og ønsker at leve i den retfærdige nye tingenes orden som Gud har lovet, så bevar fremfor alt en „god samvittighed“. — 1 Pet. 3:16.