Til kolossenserne
3 Men hvis I er blevet gjort levende sammen med Kristus,+ så bliv ved med at søge det der er i himlen, hvor Kristus sidder ved Guds højre hånd.+ 2 Hold jeres tanker rettet mod det der er i himlen,+ ikke mod det der er på jorden,+ 3 for I døde, og jeres liv er nu i hænderne på* Kristus i overensstemmelse med Guds vilje. 4 Når Kristus, vores liv,+ bliver gjort kendt, vil I blive gjort kendt sammen med ham i herlighed.+
5 De jordiske tilbøjeligheder I har i jer,* skal I derfor gøre døde.+ Det gælder seksuel umoral, urenhed, ubehersket seksuel lidenskab,+ skadelige ønsker og begærlighed, som i virkeligheden er afgudsdyrkelse. 6 Sådanne ting vækker Guds vrede.+ 7 Den slags var I optaget af* dengang I levede på en anden måde.+ 8 Men nu skal I fjerne alt dette fra jer: vrede, hidsighed, ondskab,+ sårende ord+ og sjofel snak.+ 9 Lyv ikke for hinanden.+ Aflæg den gamle personlighed+ sammen med de gerninger der hører med til den, 10 og tag den nye personlighed på,+ den der fornyes gennem nøjagtig kundskab så den genspejler Ham der skabte den.+ 11 I den forbindelse gør det ingen forskel om man er græker eller jøde, omskåret eller uomskåret, udlænding, skyter, slave eller fri. Nej, Kristus er alt og i alle.+
12 Som Guds udvalgte,+ I der er hellige og elskede, skal I derfor iføre jer inderlig medfølelse,+ godhed, ydmyghed,+ mildhed+ og tålmodighed.+ 13 Bliv ved med at bære over med hinanden og at tilgive hinanden villigt,+ selv hvis I har en grund til at klage over en anden.+ Ligesom Jehova villigt har tilgivet jer, skal I også tilgive andre.+ 14 Og foruden alt dette skal I iføre jer kærlighed,+ for kærligheden er et fuldkomment bånd der binder jer sammen.+
15 Lad det være Kristus’ fred der styrer i jeres hjerter,+ for I blev kaldet til denne fred som lemmer på én krop. Og vis at I er taknemmelige. 16 Lad jer fylde helt af Kristus’ ord sammen med visdom. Bliv ved med at undervise og opmuntre hinanden med salmer,+ lovprisning til Gud og åndelige sange som I synger med taknemmelighed.* Ja, syng for Jehova af hele jeres hjerte.+ 17 Og uanset hvad I siger eller gør, skal I gøre alt i Herren Jesus’ navn, mens I takker Gud, Faren, gennem ham.+
18 I gifte kvinder skal underordne jer jeres ægtemænd,+ som disciple af Herren bør gøre. 19 I ægtemænd skal blive ved med at elske jeres hustruer+ og ikke behandle dem hårdt og vredt.+ 20 I børn, adlyd jeres forældre i alle ting,+ for det er det Herren ønsker. 21 I fædre, I må ikke gøre jeres børn frustrerede+ så de mister modet. 22 I trælle, I skal i alle ting være lydige mod jeres jordiske herrer,+ ikke kun når de ser jer, bare for at behage mennesker, men af et oprigtigt hjerte, med dyb respekt for Jehova. 23 Uanset hvad I gør, så arbejd på det med hele jeres sjæl som for Jehova,+ og ikke for mennesker, 24 for I ved at det er fra Jehova I som løn vil få jeres arv.+ Tjen som trælle for vores Herre, Kristus. 25 De der gør det forkerte, vil også få deres betaling for det de har gjort,+ og det gælder alle uden forskel.+