Opbyg tillid til Jehova ved at studere hans ord flittigt
„Ret jeres hjerte mod alle de ord som jeg har advaret jer med i dag . . . For det er ikke et ord uden værdi for jer; men det betyder livet for jer.“ — 5 MOSEBOG 32:46, 47.
1, 2. (a) Hvad stod israelitterne over for da de lå lejret på Moabs sletter? (b) Hvilken formaning gav Moses folket?
SNART var israelitternes lange vandring i ørkenen til ende. Kun Jordanfloden adskilte dem nu fra det forjættede land, som de så længe havde set frem til at gå ind i. Dette gav imidlertid folkets fører, Moses, anledning til alvorlig eftertanke. Han huskede at folket ved en tidligere lejlighed var snublet på grund af manglende tillid til Jehova og var blevet nægtet adgang til Kana’ans land. — 4 Mosebog 13:25–14:30.
2 Moses sammenkaldte derfor folket på Moabs sletter. Efter at have kastet et tilbageblik på Israels historie og repeteret Guds lov, fremholdt han det der er blevet kaldt Moses’ sang. I et smukt, poetisk sprog tilskyndede han Israel til at stole på Jehova og adlyde ham, „en trofast Gud, hos hvem der ikke er uret; retfærdig og redelig er han“. Moses sluttede med denne tilskyndelse: „Ret jeres hjerte mod alle de ord som jeg har advaret jer med i dag, så I kan give jeres sønner påbud om at tage vare på at følge alle denne lovs ord. For det er ikke et ord uden værdi for jer; men det betyder livet for jer.“ — 5 Mosebog 32:4, 46, 47.
„Ret jeres hjerte“ mod Guds ord
3, 4. (a) Hvad skulle israelitterne ’rette deres hjerte’ mod, og hvad omfattede dette? (b) Hvordan udlagde senere generationer Moses’ påbud?
3 Moses formanede israelitterne til at ’rette deres hjerte’, ikke blot mod hans gribende sang, men mod alle de hellige skrifter. De skulle „give nøje agt på“ (Knox), „omhyggeligt adlyde“ (Today’s English Version) eller „meditere over“ (The Living Bible) Guds lov. De måtte selv være godt kendt med Loven for at kunne ’give deres sønner påbud om at tage vare på at følge alle dens ord’. I Femte Mosebog 6:6-8 skrev Moses: „Disse ord som jeg pålægger dig i dag skal du have i dit hjerte, og du skal indprente din søn dem . . . Og du skal binde dem som et tegn på din hånd, og de skal tjene som et pandesmykke mellem dine øjne.“
4 Bibelkommentatoren W. H. Davey oplyser at disse ord senere „blev forstået bogstaveligt af jøderne, og det påbud de indeholdt blev fordrejet og gav grundlag for overtro. Visse vers . . . blev nedskrevet på pergament og båret på armen og panden i forbindelse med bøn.“ Kunstfærdige skriftstedskapsler, de såkaldte fylakterier, blev båret på Jesu tid, og anvendes stadig af visse jødiske sekter i dag. (Mattæus 23:5) W. H. Davey tilføjer imidlertid: „I deres dårskab stillede de sig tilfreds med at bære en kopi af Lovens ord på deres krop, i stedet for at vise i deres livsførelse at de adlød dens bud.“
5. Hvordan skulle Moses’ ord i Femte Mosebog 6:6-8 forstås?
5 Nej, Guds lov skulle ikke rent bogstaveligt være på deres hænder og pande, men ’i deres hjerte’. Hvis de ikke blot tilegnede sig kundskab men opdyrkede dyb værdsættelse af Loven, ville de altid have den i tanke, som var den skrevet på en tavle for deres øjne eller bundet om deres hænder.
Hjælp til at lære Guds lov
6, 7. (a) Hvordan sørgede Jehova for at israelitterne kunne lære Moseloven at kende? (b) Hvordan har det måske også været muligt for Guds folk i fortiden at blive undervist i Guds ord?
6 Hvordan kunne israelitterne lære Lovens cirka 600 bud? I begyndelsen har der uden tvivl kun eksisteret ganske få kopier af den. Israels fremtidige konger skulle ’i en bog skrive en afskrift til sig selv af denne lov, og de skulle læse i den alle deres levedage, for at de kunne lære at frygte Jehova deres Gud, så de overholdt alle denne lovs ord’. (5 Mosebog 17:18, 19) Gud befalede at Loven hvert syvende år skulle oplæses ved løvhyttefesten. (5 Mosebog 31:10-13) Det har naturligvis virket tilskyndende, men det har ikke været nok til at give folket dyb kundskab.
7 Jehova lod også Levi stamme ’lære Jakob Guds lovbud og Israel Guds lov’. (5 Mosebog 33:8, 10; jævnfør Malakias 2:7.) Ved visse lejligheder førte levitterne kampagner hvorunder de underviste hele folket. (2 Krønikebog 17:7-9; Nehemias 8:7-9) Tilsyneladende fik folk i almindelighed senere personlig adgang til i det mindste dele af Guds ord.a Salmisten kunne derfor skrive: „Salig er den Mand . . . hvis Lyst staaer til Jehovas Lov og som grunder Dag og Nat over hans Lov.“ (Salme 1:1, 2, Kalkar) Moses’ opfordring til israelitterne om at de skulle ’rette deres hjerte mod Guds ord’ var derfor i realiteten en befaling til at studere Bibelen omhyggeligt.
Hvordan vi i dag kan ’rette vort hjerte mod Guds ord’
8. I hvilket omfang fulgte folket Moses’ formaning, og med hvilket resultat?
8 Israel fulgte ikke Moses’ tilskyndelse. Med tiden blev landet et kongedømme, men kun de færreste af kongerne skrev ’en afskrift til sig selv af denne lov og læste i den alle deres levedage’. I det syvende århundrede f.v.t., på kong Josias’ tid, var lovbogen så godt som gået tabt. (2 Kongebog 22:8-13) Frafaldet blev uden tvivl fremskyndet af det dårlige eksempel som folkets ledere satte. I 607 f.v.t. indtraf der en national katastrofe, som Moses advarende havde forudsagt. — 5 Mosebog 28:15-37; 32:23-35.
9. Hvordan svarer kristnes situation i dag til fortidens israelitters?
9 Ligesom fortidens israelitter står kristne i dag på tærskelen til et forjættet land — Guds retfærdige nye verden. (2 Peter 3:13) Overraskende begivenheder vil snart indtræffe: Der vil blive erklæret „fred og sikkerhed“, „Babylon den Store“ vil blive tilintetgjort, ’Gog fra Magog’ vil gå til angreb. Alt dette vil sætte vor tillid til Jehova på prøve. Derfor er det vigtigt at vi allerede nu ’retter vort hjerte’ mod Jehovas ord. — 1 Thessaloniker 5:3; Åbenbaringen, kapitel 18; Ezekiel, kapitel 38.
10. Hvorfor går nogle måske let hen over det personlige studium?
10 Det er imidlertid ikke let at ’rette sit hjerte’ mod Jehovas ord i disse „kritiske tider som er vanskelige at klare“. (2 Timoteus 3:1) Arbejde, børneopdragelse, skolegang og pligter i menigheden kan lægge beslag på vor tid. Det resulterer måske i at vi finder på undskyldninger for at gå let hen over studiet af Bibelen; vi mener at ’vi gør nok i forvejen’. Men Bibelen giver kristne denne tilskyndelse: „Grund over disse ting, fordyb dig i dem.“ (1 Timoteus 4:15, 16) Vi vil nu se på nogle vægtige grunde til at gøre dette.
Det styrker vort forhold til Gud
11, 12. (a) Hvordan reagerede Job da han havde lært mere om Jehova? (b) Hvorfor kan vi ’se’ Gud klarere end Job kunne?
11 Job „frygtede Gud og veg fra det onde“. Men efter at Jehova havde åbenbaret mere om sig selv i en storm, kunne Job sige: „Jeg havde kun hørt et rygte om dig, men nu har jeg set dig med egne øjne.“ (Job 1:1; 42:5) Kan vi i dag ’se’ Gud, så vi ikke blot kender ham overfladisk, men har et dybtgående kendskab til alle de mange sider af hans personlighed? Ja! Vi kan endda lære endnu mere om Jehova end Job kunne, for siden hans tid har Gud åbenbaret mere om sig selv gennem Bibelen.
12 Vi har en klarere forståelse af dybden af Guds kærlighed, fordi vi ved at han „elskede verden så meget at han gav sin enestefødte søn“. (Johannes 3:16) Bibelens profetier skitserer for os hvad Gud vil gøre — helt frem til slutningen af tusindårsriget! (Åbenbaringen, kapitlerne 18–22.) Vi har beretningerne om hvordan Gud har handlet med den kristne menighed: Han har givet hedningerne adgang til menigheden, han har udnævnt en ’trofast og klog træl’ der kan sørge for hans folk, og han har indsamlet „en stor skare“ der har håb om at leve evigt i et paradis på jorden. (Mattæus 24:45; Åbenbaringen 7:9, 14-17; Efeserne 3:3-6) Efter at have spejdet ind i Guds dybder må vi uvilkårligt udbryde: „O dyb af Guds rigdom og visdom og kundskab!“ — Romerne 11:33.
13. Hvordan kan vi ’søge Gud’, og hvordan vil dette være til gavn for os?
13 Salmisten skrev: „Af hele mit hjerte har jeg søgt dig.“ Vi kan gøre det samme ved daglig at meditere over bibelsk læsestof; det vil styrke vort forhold til Jehova. Et seriøst studium vil desuden ’gøre vore veje grundfæstede, så vi overholder Guds forordninger’. — Salme 119:5, 10.
Det hjælper os til at kunne forsvare vor tro
14. Forklar med et eksempel hvorfor det har stor betydning at vi er ’rede til at forsvare’ vort kristne håb.
14 „Jeg vil ikke have Jehovas vidner inden for mine døre!“ sagde en ghanesisk mand til to forkyndere der besøgte ham. Derefter kritiserede han Jehovas vidner for at de „ikke tager imod blodtransfusion og ikke vil hilse landets flag“. Den slags indvendinger møder vi ofte i forkyndelsen. Det ville være vanærende — og ydmygende — hvis vi ikke kunne ’forsvare os over for enhver som krævede os til regnskab for det håb der er i os’! (1 Peter 3:15) Disse forkyndere kunne heldigvis forklare ud fra Bibelen hvordan kristne bør se på brugen af blod, og hvordan de må afveje respekten for nationale symboler med ønsket om at undgå afgudsdyrkelse. Hvad blev resultatet? Deres ligefremme svar gjorde indtryk på manden. I dag er både han og hans kone døbte forkyndere.
15. Hvordan kan personligt studium hjælpe os i forkyndelsen?
15 Paulus gav denne tilskyndelse: „Gør dit yderste for at fremstille dig for Gud som godkendt, som en arbejder der intet har at skamme sig over, som behandler sandhedens ord på rette måde.“ Personligt studium vil ikke blot hjælpe os til selv at blive på vejen til livet, men det vil også gøre os ’fuldt ud dygtige, fuldt udrustede’ til at hjælpe andre til at gøre det samme. — 2 Timoteus 2:15; 3:17.
Det hjælper os til at undgå Satans fælder
16. Hvilke fælder har Satan sat for Jehovas tjenere?
16 Vi bliver i dag bestormet med reklamer der taler til „kødets begær og øjnenes begær og praleriet med de midler man har at leve af“. (1 Johannes 2:16) I medierne omtales kønslig umoralitet positivt, og mange af vore kolleger og skolekammerater går ind for ’fri sex’. Frafaldne sender måske provokerende skrifter til os. Nogle brødre har af nysgerrighed læst den slags nedbrydende lekture — og har mistet troen. Vi må også tage os i agt for den selviske og kødelige „ånd som nu er virksom i ulydighedens sønner“. Vi kan meget let blive smittet af den og udvikle en negativ, kritisk indstilling! — Efeserne 2:2.
17, 18. Hvordan kan personligt studium hindre os i at ’glide bort’?
17 Det siger sig selv at de færreste ligefrem ønsker at gå i en af Satans fælder. Det der oftest sker er at man forsømmer sit personlige studium, og som en båd med løse fortøjninger glider man derefter langsomt bort og bliver et let mål for Satans angreb. (Hebræerne 2:1) En ung broder begik for eksempel utugt med en pige fra sin skole. „Det gik op for mig,“ fortæller han, „at hovedårsagen til dette var at jeg var åndeligt underernæret. Jeg studerede aldrig. Derfor kunne jeg ikke modstå fristelsen.“ Et regelmæssigt personligt studium hjalp denne broder til at blive åndeligt stærk igen.
18 Satan er fast besluttet på at overvinde så mange af Guds tjenere som muligt. Hvis vi hele tiden fylder vort sind med de gode ting der kommer fra Guds ord og hans trofaste og kloge træl, kan vi undgå de fælder han stiller op for os. (Filipperne 4:8) Bibelen og Vagttårnsselskabets publikationer er fyldt med påmindelser om at undgå materialisme, kønslig umoralitet, frafald og en negativ ånd. Hvis vi viser disse påmindelser mere end almindelig opmærksomhed, vil vi aldrig glide bort.
Hjælp fra Jehovas organisation
19. Hvad viser beretningen om den ætiopiske eunuk om vort behov for åndelig vejledning?
19 Det er hårdt arbejde at studere, men Jehovas organisation hjælper os på mange måder. I de senere år har nogle givet udtryk for at hver enkelt burde have lov til selv at fortolke Bibelen. Men tænk på den ætiopiske eunuk: han var ikke bange for at indrømme at han havde brug for åndelig vejledning. Som en omskåret proselyt havde han uden tvivl allerede et betydeligt kendskab til Bibelen. Ellers havde han næppe valgt at studere noget så vanskeligt tilgængeligt som profetien i Esajas, kapitel 53. Men da han blev spurgt om han forstod det han læste, indrømmede han: „Hvordan skulle jeg dog kunne det når ingen vejleder mig?“ — Apostelgerninger 8:26-33.
20. (a) Hvad har Jehovas organisation givet os som en hjælp til vort personlige studium af Bibelen? (b) Hvad mener du om disse hjælpemidler?
20 Som Jehovas tjenere i nutiden har vi også brug for åndelig vejledning. Da vi ønsker at „føre enig tale“ hvad åndelige anliggender angår, tager vi med glæde imod den hjælp Jehovas organisation tilbyder os. (1 Korinther 1:10) Gennem Vagttårnet og Vågn op! lærer vi hele tiden nyt. Vi har utallige bøger og brochurer der behandler en lang række bibelske emner. Hvis man kan engelsk kan man gøre brug af Index 1930–1985, et redskab der kan hjælpe os til at ’søge visdom som sølv og skjulte skatte’, og efterhånden vil dette hjælpemiddel også være tilgængeligt på dansk. — Ordsprogene 2:2-4.
21. (a) Hvordan viste apostelen Paulus interesse for personligt studium? (b) Hvad kan lette det personlige studium?
21 Udnytter du Selskabets publikationer fuldt ud ved at bruge dem når du studerer? Eller står de bare til pynt på din reol? Læg mærke til at apostelen Paulus engang bad Timoteus „[bringe] skriftrullerne, især dem af pergament“ til ham i Rom. De har ganske givet indeholdt dele af De Hebraiske Skrifter. (2 Timoteus 4:13) Paulus ville uden tvivl have dem ved hånden fordi de kunne lette hans studium. Hvis du endnu ikke har samlet dit eget bibliotek af teokratiske publikationer, skulle du begynde på det, så du også kan studere Bibelen grundigt. Hav dine bøger ved hånden, og hold dem pæne og rene. Find et sted hvor du kan sidde og studere — et sted hvor der er stille og hvor belysningen er god. Og sæt nogle faste tidspunkter til side til personligt studium.
22. Hvorfor er det vigtigere end nogen sinde at vi ’retter vort hjerte’ mod Guds ord?
22 Ligesom israelitterne der lå lejret på Moabs frugtbare sletter, står vi nu på tærskelen til en ny verden. Det er nu, mere end nogen sinde, nødvendigt at vi studerer Guds ord flittigt og ’køber den belejlige tid’ til studium, måske på bekostning af andre interesser, for eksempel det at se fjernsyn. (Efeserne 5:16) „Hig som nyfødte spædbørn efter ordets uforfalskede mælk,“ skrev Peter, „for at I ved den kan vokse op“ — ikke blot til modenhed, men „til frelse“. (1 Peter 2:2; jævnfør Hebræerbrevet 5:12-14.) Selve livet står på spil. Derfor bør du modstå enhver fristelse til at tage let på det personlige studium. Det kan give dig større kærlighed og tillid til Gud, og større værdsættelse af den organisation han bruger som en hjælp for os. Ja, ’ret dit hjerte’ mod Guds ord — flittigt og regelmæssigt. „For det er ikke et ord uden værdi for [dig]; men det betyder livet for [dig].“
[Fodnote]
a På Bibelens tid blev potteskår, også kaldet ostraka, ofte brugt som et billigt skrivemateriale. I The International Standard Bible Encyclopedia (1986) hedder det: „Ostraka kunne bruges selv af de allerfattigste, der ikke havde råd til andet at skrive på.“ Man ved ikke i hvilket omfang fortidens israelitter nedskrev skriftsteder fra Bibelen på ostraka, men i Ægypten er der interessant nok fundet ostraka fra det syvende århundrede e.v.t. prentet med skriftsteder. Dette viser ét middel som kan have gjort dele af Bibelen tilgængelige for almindelige mennesker.
Repetition
◻ Hvorfor tilskyndede Moses israelitterne til at ’rette deres hjerte’ mod Guds ord, og hvordan skulle de gøre det?
◻ Hvordan kan personligt studium styrke vort forhold til Gud og hjælpe os til at kunne forsvare vor tro?
◻ Hvilken betydning har personligt studium for om vi kan modstå Satans fristelser?
◻ Hvilke hjælpemidler har Jehovas organisation skænket os for at gøre det lettere for os at studere hans ord?
[Illustration på side 11]
Jøderne skrev ikke Guds lov på deres hjerte, men bar i stedet skriftstedskapsler