Apostlenes Gerninger
24 Fem dage senere kom ypperstepræsten Ananias+ ned sammen med nogle ældste og en offentlig taler* der hed Tertullus, og de fremlagde deres sag mod Paulus for statholderen.+ 2 Tertullus blev kaldt ind og begyndte sin anklage mod ham og sagde foran Felix:
“Takket være dig oplever vi stor fred, og fordi du er fremsynet, bliver der gennemført reformer i denne nation. 3 Det anerkender vi til alle tider og på alle steder med største taknemmelighed, højtærede Felix. 4 Men for at jeg ikke skal tage for meget af din tid, beder jeg dig om at du i din venlighed kort vil høre på os. 5 Vi har nemlig erfaret at denne mand er en plage.*+ Han stifter oprør+ blandt alle jøderne på den beboede jord, og han er anfører for nazaræernes sekt.+ 6 Han forsøgte også at vanhellige templet, så vi pågreb ham.+ 7 *—— 8 Når du selv forhører ham, vil du opdage at alt det vi anklager ham for, er sandt.”
9 Så bakkede jøderne op om anklagerne og påstod at de var sande. 10 Statholderen nikkede nu til Paulus at han skulle tale, så han sagde:
“Jeg er udmærket klar over at denne nation har haft dig som dommer i mange år, og derfor taler jeg gerne til mit eget forsvar.+ 11 Som du selv kan få bekræftet, er det ikke mere end 12 dage siden jeg gik op for at tilbede i Jerusalem,+ 12 og ingen har set mig diskutere med nogen i templet eller få folk til at stimle sammen, hverken i synagogerne eller noget andet sted i byen. 13 De kan heller ikke bevise det de nu anklager mig for. 14 Men jeg erkender over for dig at jeg følger den vej som de kalder en sekt, og at jeg på den måde tilbeder mine forfædres Gud,+ for jeg tror på alt det der står skrevet i Loven og i Profeterne.+ 15 Og ligesom mændene her stoler* jeg på Guds løfte om at både retfærdige og uretfærdige vil blive oprejst+ fra døden.+ 16 Derfor bestræber jeg mig altid for at bevare en ren* samvittighed over for Gud og mennesker.+ 17 Efter flere år kom jeg så for at give gaver*+ til mit folk og for at bringe ofre. 18 Mens jeg var ved det, fandt de mig i templet, ceremonielt renset+ og ikke sammen med en folkemængde eller i gang med at skabe uro. Men der var nogle jøder fra provinsen Asien, 19 og de burde være til stede her foran dig for at anklage mig hvis de virkelig har noget imod mig.+ 20 Eller lad mændene her selv sige hvad de fandt mig skyldig i da jeg stod foran Sanhedrinet, 21 bortset fra den ene ting jeg råbte da jeg var blandt dem: ‘Jeg står i dag anklaget fordi jeg tror på de dødes opstandelse!’”+
22 Men Felix, som havde et ret godt kendskab til Vejen,+ holdt dem hen og sagde: “Når kommandanten Lysias kommer ned, vil jeg afgøre disse sager vedrørende jer.” 23 Og han gav officeren ordre til at manden skulle holdes i forvaring men have en vis frihed, og at hans trosfæller skulle have lov til at sørge for ham.
24 Nogle dage senere kom Felix med sin hustru, Drusilla, som var jøde, og han sendte bud efter Paulus og lod ham fortælle om troen på Kristus Jesus.+ 25 Men da Paulus talte om retfærdighed og selvbeherskelse og den kommende dom,+ blev Felix forskrækket og sagde: “Indtil videre kan du gå, og når jeg får lejlighed til det, vil jeg tilkalde dig igen.” 26 Samtidig håbede han at Paulus ville give ham penge. Derfor sendte han ofte bud efter ham for at tale med ham. 27 Men da der var gået to år, blev Felix efterfulgt af Porkius Festus. Felix ville gerne være populær hos jøderne,+ så han lod Paulus blive i forvaring.