Apostlenes Gerninger

26 Agrippa+ sagde til Paulus: “Du har tilladelse til at tale til dit forsvar.” Paulus løftede hånden og sagde så:

2 “Kong Agrippa, jeg er meget glad for at det er foran dig jeg i dag skal forsvare mig imod alt det som jøderne anklager mig for,+ 3 især fordi du er ekspert i alle jødernes skikke og stridsspørgsmål. Jeg beder dig derfor høre tålmodigt på mig.

4 Hvordan mit liv har formet sig blandt mit folk* og i Jerusalem siden jeg var ung, er almindeligt kendt af alle de jøder+ 5 der kender mig fra tidligere. Hvis de ellers ville, kunne de bekræfte at jeg har levet som farisæer+ og tilhørt den strengeste sekt i vores religion.+ 6 Og alligevel står jeg nu anklaget fordi jeg har det håb at Gud vil opfylde det løfte han gav vores forfædre.+ 7 Det er det samme løfte vores 12 stammer håber at se blive opfyldt ved energisk at udføre hellig tjeneste for ham nat og dag. Det er det håb jøderne anklager mig for,+ konge.

8 Hvorfor mener* I at det er utroligt at Gud oprejser de døde? 9 Selv var jeg overbevist om at jeg skulle gøre meget for at bekæmpe nazaræeren Jesus’ navn. 10 Det var netop hvad jeg gjorde i Jerusalem, og jeg spærrede mange af de hellige inde i fængsler,+ for det havde de øverste præster givet mig myndighed til.+ Og når de hellige skulle henrettes, stemte jeg for det. 11 Jeg prøvede at tvinge dem til at afsværge deres tro ved ofte at straffe dem i alle synagogerne, og jeg var så rasende på dem at jeg endda forfulgte dem i andre byer.

12 Midt i alt dette, mens jeg var på rejse til Damaskus med myndighed og fuldmagt fra de øverste præster, 13 så jeg ved middagstid, konge, et lys fra himlen, klarere end solens glans, og det strålede omkring mig og omkring dem der rejste sammen med mig.+ 14 Vi faldt alle til jorden, og jeg hørte en stemme sige til mig på hebraisk: ‘Saulus, Saulus,* hvorfor forfølger du mig? Det vil blive hårdt for dig at fortsætte med at sparke imod pigkæppen.’* 15 Men jeg sagde: ‘Hvem er du, Herre?’ Og Herren sagde: ‘Jeg er Jesus, som du forfølger. 16 Men rejs dig nu op på dine fødder. Jeg har nemlig vist mig for dig for at udvælge dig til at tjene og vidne – både om det du har set, og om det jeg vil lade dig se angående mig.+ 17 Og jeg vil befri dig fra dette folk og fra nationerne, som jeg sender dig til+ 18 for at åbne deres øjne,+ for at vende dem fra mørke+ til lys+ og fra Satans myndighed+ til Gud så de kan få deres synder tilgivet+ og få en arv sammen med dem der er blevet helliget fordi de tror på mig.’

19 Derfor, kong Agrippa, har jeg gjort det jeg fik besked på i det himmelske syn, 20 for jeg bragte det budskab ud – først til dem i Damaskus+ og så til dem i Jerusalem+ og over hele Judæa og også til nationerne – at de skulle angre og vende sig til Gud ved at leve på en måde der stemmer med deres anger.+ 21 Det var derfor jøderne pågreb mig i templet og forsøgte at slå mig ihjel.+ 22 Men fordi Gud har hjulpet mig, har jeg frem til denne dag fortsat vidnet for både små og store, og jeg siger ikke andet end hvad profeterne og Moses har sagt skulle ske+ 23 – at Kristus skulle lide,+ og at han som den første der blev oprejst fra de døde,+ skulle forkynde og bringe lys både til dette folk og til nationerne.”+

24 Mens Paulus forsvarede sig, sagde Festus højt: “Du er ved at blive vanvittig, Paulus! Al den lærdom gør dig vanvittig!” 25 Men Paulus sagde: “Jeg er ikke ved at blive vanvittig, højtærede Festus. Det jeg siger, er sandt og fornuftigt. 26 Faktisk ved kongen som jeg så frimodigt taler til, alt om de ting, ja, jeg er overbevist om at der ikke er noget af det der undgår hans opmærksomhed, for intet af det er foregået i en afkrog.+ 27 Tror du, kong Agrippa, på profeterne? Jeg ved at du tror.” 28 Agrippa sagde til Paulus: “På kort tid kunne du overtale mig til at blive kristen.” 29 Til det sagde Paulus: “Uanset om det tager kort tid eller lang tid, beder jeg til Gud om at ikke alene du men alle som hører mig i dag, må blive som mig, lige bortset fra mine lænker.”

30 Så rejste kongen sig, og det samme gjorde statholderen og Berenike og mændene der sad sammen med dem. 31 Mens de var på vej ud, sagde de til hinanden: “Denne mand gør ikke noget der fortjener død eller lænker.”+ 32 Agrippa sagde til Festus: “Manden kunne være blevet løsladt hvis han ikke havde appelleret til kejseren.”+