3. Mosebog
17 Og Jehova fortsatte med at tale til Moses idet han sagde: 2 „Tal til Aron og hans sønner og alle Israels sønner og sig til dem: ’Dette har Jehova påbudt:
3 „En hvilken som helst mand af Israels hus som slagter en okse eller et vædderlam eller en ged i lejren eller som slagter dem uden for lejren 4 og ikke bringer dem til indgangen til mødeteltet+ for at frembære dem som en offergave til Jehova foran Jehovas teltbolig, den mand vil der blive tilregnet blodskyld. Han har udgydt blod, og den mand skal udryddes af sit folks midte,+ 5 for at Israels sønner kan komme med deres slagtofre som de ofrer på den åbne mark,+ og bringe dem til Jehova, til mødeteltets indgang, til præsten,+ og ofre dem som fællesskabsofre til Jehova.+ 6 Og præsten skal slynge blodet mod Jehovas alter+ ved indgangen til mødeteltet, og han skal bringe fedtet+ som røgoffer til en formildende duft for Jehova.+ 7 De må altså ikke mere ofre deres slagtofre til de bukkelignende dæmoner*+ som de bedriver utugt* med.+ Dette vil være en varig ordning for jer i denne og kommende generationer.“’
8 Og du skal sige til dem: ’En hvilken som helst mand af Israels hus eller fastboende udlænding der opholder sig iblandt jer, som ofrer et brændoffer+ eller et slagtoffer 9 og ikke bringer det til mødeteltets indgang for at frembære det for Jehova,+ den mand skal udryddes af sit folk.+
10 Og en hvilken som helst mand af Israels hus eller fastboende udlænding der opholder sig iblandt jer,* som spiser noget som helst blod+ — den sjæl som spiser blodet — vil jeg rette mit ansigt imod,+ og jeg vil udrydde ham* af hans* folks midte. 11 For kødets sjæl er i blodet,+ og jeg har selv givet jer det på alteret til at skaffe soning+ for jeres sjæle, for det er blodet+ der skaffer soning+ ved sjælen [i det].* 12 Det er derfor jeg har sagt til Israels sønner: „Ingen sjæl iblandt jer må spise blod, og ingen fastboende udlænding der opholder sig iblandt jer,+ må spise blod.“+
13 Og en hvilken som helst mand af Israels sønner eller fastboende udlænding der opholder sig iblandt jer, som nedlægger et stykke vildt eller et stykke fjerkræ der kan spises, han skal lade dets blod løbe ud+ og dække det til med støv.+ 14 For alt køds sjæl* er dets blod ved sjælen i det.* Derfor siger jeg til Israels sønner: „I må ikke spise blodet af nogen som helst slags kød, for alt køds sjæl er dets blod.+ Enhver der spiser det, skal udryddes.“+ 15 Og enhver sjæl der spiser et selvdødt dyr eller et sønderrevet dyr,+ hvad enten han er en indfødt eller en fastboende udlænding, han skal vaske sine klæder og bade sig i vand og være uren til aften;+ da er han ren. 16 Men hvis han ikke vasker [sine klæder] og ikke bader sit legeme, da skal han bære ansvaret for sin misgerning.’“+