Ruth

2 Nu havde Noomi på sin mands side en velhavende slægtning. Han hed Boaz+ og var i familie med Elimelek.

2 Moabitten Ruth sagde til Noomi: “Skal jeg ikke gå ud på markerne og samle* aks+ efter en der er venlig mod mig?” Noomi sagde så til hende: “Gå du bare, min datter.” 3 Så gik hun ud på marken og begyndte at samle aks efter høstfolkene. Tilfældigvis kom hun til den mark der tilhørte Boaz,+ som var i familie med Elimelek.+ 4 I samme øjeblik kom Boaz gående fra Betlehem og sagde til høstfolkene: “Jehova være med jer.” Og de svarede: “Jehova velsigne dig.”

5 Boaz spurgte nu den unge mand der havde opsyn med høstfolkene: “Hvor kommer den unge kvinde fra?” 6 Den unge mand svarede: “Den unge kvinde er en moabit+ der er kommet med Noomi fra Moab.+ 7 Hun spurgte: ‘Må jeg få lov til at samle+ nogle af de afskårne aks* som høstfolkene har efterladt?’ Hun har været i gang siden hun kom i morges, og først nu har hun sat sig i læhytten for at hvile sig lidt.”

8 Så sagde Boaz til Ruth: “Hør, min datter. Gå ikke over på en anden mark for at samle, og gå ikke nogen andre steder hen. Hold dig til mine unge piger.+ 9 Hold øje med hvor på marken de høster, og følg efter dem. Jeg har sagt til de unge mænd at de ikke må genere* dig. Og når du bliver tørstig, kan du gå hen til vandkrukkerne og drikke af det de unge mænd har trukket op.”

10 Hun faldt så på knæ og bøjede sig mod jorden og sagde til ham: “Hvordan kan det være at du er venlig mod mig, og hvorfor tager du hensyn til mig, når jeg er udlænding?”+ 11 Boaz svarede hende: “Jeg har i detaljer hørt om alt hvad du har gjort for din svigermor efter din mands død, og at du har forladt din far og din mor og dit hjemland for at rejse til et folk du ikke kendte.+ 12 Må Jehova belønne dig for det du har gjort,+ og må du få fuld løn af Jehova, Israels Gud, nu hvor du har søgt ly under hans vinger.”+ 13 Til det sagde hun: “Jeg håber at du fortsat vil vise mig venlighed, herre, for du har trøstet mig og talt opmuntrende til din tjener,* og det selvom jeg ikke engang er en af dine tjenere.”

14 Ved spisetid sagde Boaz til hende: “Kom herhen, tag noget af brødet, og dyp det i vineddiken.” Så satte hun sig ved siden af høstfolkene. Han rakte hende noget ristet korn, og hun spiste sig mæt og fik noget tilovers. 15 Da hun rejste sig for at samle aks,+ befalede Boaz sine unge mænd: “Lad hende også samle blandt de afskårne aks,* og I må ikke behandle hende dårligt.+ 16 I skal endda trække nogle aks ud af bundterne til hende og lade dem ligge så hun kan samle dem op, og I må ikke sige noget der får hende til at stoppe.”

17 Så fortsatte hun med at samle aks på marken indtil det blev aften.+ Da hun tærskede det hun havde samlet, var der cirka en efa* byg. 18 Hun tog det og gik ind i byen, og hendes svigermor så hvad hun havde samlet. Ruth gav hende også det som hun ikke selv havde kunnet spise.+

19 Hendes svigermor sagde så til hende: “Hvor har du samlet aks i dag? Hvor har du arbejdet? Jeg håber at den der har været venlig mod dig, vil blive velsignet.”+ Så fortalte hun sin svigermor hvem hun havde arbejdet hos: “Jeg har arbejdet hos en mand der hedder Boaz.” 20 Noomi sagde nu til sin svigerdatter: “Må han blive velsignet af Jehova, som viser de levende og de døde loyal kærlighed.”+ Hun fortsatte: “Manden er beslægtet med os.+ Han er en af dem der kan løskøbe os.”*+ 21 Så sagde moabitten Ruth: “Han sagde også til mig: ‘Hold dig til mine unge arbejdere indtil de er færdige med hele min høst.’”+ 22 Noomi sagde til sin svigerdatter Ruth: “Min datter, det er bedre at du går sammen med hans unge piger, end at du bliver chikaneret på en anden mark.”

23 Hun holdt sig så til Boaz’ unge piger og samlede aks indtil byghøsten+ og hvedehøsten var ovre. Og hun blev boende hos sin svigermor.+