Ordsprogene
4 Sig til visdommen: “Du er min søster”,
og betragt fornuften som en du er i nær familie med,
6 Fra vinduet i mit hus,
gennem gitteret, kiggede jeg ned,
7 og mens jeg betragtede nogle godtroende* mennesker,
lagde jeg især mærke til en ung mand der manglede sund fornuft.*+
8 Han gik ned ad gaden hvor hun boede på et hjørne,
og styrede direkte hen mod hendes hus
mens natten og mørket faldt på.
11 Hun er højrøstet og udfordrende.+
Hun* holder sig aldrig hjemme.
12 Det ene øjeblik er hun ude på gaden, det næste er hun på torvene;
ved hvert eneste hjørne står hun på lur.+
13 Hun griber fat i ham, giver ham et kys,
smiler frækt til ham og siger:
15 Derfor gik jeg ud for at møde dig,
for at lede efter dig, og jeg fandt dig!
17 Jeg har stænket min seng med myrra, aloe* og kanel.+
18 Kom, lad os beruse os i elskov til det bliver morgen,
lad os sammen nyde vores lidenskabelige kærlighed,
19 for min mand er ikke hjemme,
han er taget afsted på en lang rejse.
20 Han tog en pengepung med sig,
og han kommer ikke tilbage før det bliver fuldmåne.”
21 Hun forfører ham med sin overbevisende tale+
og lokker ham med søde ord.
22 Pludselig følger han efter hende, som en okse der er på vej til at blive slagtet,
som en tåbelig mand der er på vej til sin straf i gabestokken,*+
23 indtil en pil gennemborer hans lever.
Som en fugl der flyver lige i fælden, ved han ikke at det vil koste ham livet.+
24 Derfor må I høre på mig, mine sønner;
lyt opmærksomt til det jeg siger.
25 Lad ikke dit hjerte blive lokket til at følge hendes veje.