Job

1 I landet Us boede der en mand der hed Job.*+ Han var en god og retfærdig mand som var trofast i et og alt.*+ Han tilbad* Gud og holdt sig langt fra det der var ondt.+ 2 Job blev far til syv sønner og tre døtre. 3 Han havde 7.000 får, 3.000 kameler, 1.000 okser* og 500 æsler* foruden et stort antal tjenestefolk, så han var den største af alle dem der boede i Østen.

4 Hans sønner plejede at holde* en fest for hinanden på hver sin dag, og de inviterede altid deres tre søstre til at komme og spise og drikke sammen med dem. 5 Når en række festdage var forbi, sendte Job bud efter sine sønner for at rense dem. Han stod tidligt op og bragte et brændoffer+ for hver af dem. “For,” sagde Job, “måske har mine sønner begået en synd og forbandet Gud i deres hjerte.” Sådan plejede Job at gøre.+

6 Så kom den dag hvor den sande Guds sønner*+ trådte frem for Jehova,+ og Satan+ mødte op sammen med dem.+

7 Jehova sagde til Satan: “Hvor kommer du fra?” Satan svarede Jehova: “Jeg har strejfet om på jorden og vandret omkring på den.”+ 8 Og Jehova sagde til Satan: “Har du lagt mærke til* min tjener Job? Der er ingen som ham på jorden. Han er en god og retfærdig mand der er trofast i et og alt.*+ Han tilbeder* Gud og holder sig langt fra det der er ondt.” 9 “Men er det helt uden grund at Job har tilbedt Gud?” spurgte Satan Jehova.+ 10 “Du har jo sat et hegn rundt omkring ham+ for at beskytte ham selv, hans hus og alt hvad han har. Du velsigner alt hvad han arbejder med,+ og hans mange husdyr breder sig i landet. 11 Men prøv til en forandring at række din hånd ud og tage alt hvad han ejer, fra ham. Så vil han helt sikkert forbande dig lige op i dit ansigt.” 12 Jehova svarede Satan: “Se! Alt hvad han har, er i din hånd.* Men ham selv må du ikke røre.” Så forlod Satan Jehova.*+

13 Nu skete det på den dag hvor Jobs sønner og døtre spiste og drak vin i den ældste brors hus,+ 14 at der kom en budbringer til Job og sagde: “Okserne var ved at pløje, og æslerne græssede ved siden af dem, 15 da sabæerne gik til angreb og tog dyrene. De huggede tjenerne ned, og jeg var den eneste der slap væk og kunne give dig besked.”

16 Mens han var ved at sige det, kom en anden og sagde: “Ild fra Gud* slog ned fra himlen lige der hvor fårene og tjenerne var, og brændte dem op. Jeg var den eneste der slap væk og kunne give dig besked.”

17 Og mens han var ved at sige det, kom en anden og sagde: “Der kom tre bander af kaldæere+ som overfaldt kamelerne og tog dem. Tjenerne huggede de ned, og jeg var den eneste der slap væk og kunne give dig besked.”

18 Før han havde talt ud, kom der endnu en budbringer, og han sagde: “Dine sønner og døtre sad i deres ældste brors hus og spiste og drak vin. 19 Pludselig kom der en kraftig vind ude fra ørkenen. Den greb fat i husets fire hjørner så huset styrtede sammen over de unge mennesker og de blev dræbt. Jeg var den eneste der slap væk og kunne give dig besked.”

20 Så rejste Job sig op, flængede sit tøj og klippede håret af sit hoved. Han kastede sig ned, bøjede sig 21 og sagde:

Jehova har givet,+ og Jehova har taget.

Lad Jehovas navn stadig blive lovprist.”

22 I alt dette syndede Job ikke og bebrejdede ikke Gud noget.*